mandag den 27. maj 2019

Linse-lasagne med grillede grøntsager...

Her får du opskriften på en mættende vegetarisk lasagne, som virkelig tager kegler. Den er smækfyldt med grønstager i flere afskygninger - og har både fylde og tekstur. Og ost....masser af ost. Hele 3 slags ost, faktisk.  

Gylden, fristende og boblende - lige fra ovnen. 


Jeg havde en både nogle rester på lager og købte lidt nyt ind. Mine arme arme kan slet ikke piske en bechamelsauce, så den købte jeg mig til. Hip hurra for økologisk convenience!

Og da det skulle være en linse-lasagne, lagde jeg ud med at koge 200 g belugalinser i 15 minutter, uden salt. 

De suger en del vand under kogningen og ender med at veje ca det dobbelte.

Og så til grøntsagerne:

Jeg valgte at starte lasagnen op, som en autentisk al forno (med kød), på en soffritto af bladselleri, gulerødder, løg og hvidløg - snittet i bittesmå tern, en størrelse mellem mire poix og brunoise. Til de grillede grøntsager, skar jeg 2 store squash og 2 auberginer i skiver af ca 1 cm.

Soffritto, som er rent faktisk navnet på teknikken soffriggere (at sautere) og ikke grøntsagsblandingen, som blot hedder battuto, blev sauteret læææææænge i olivenolie, ved svag varme, til alt var blødt og rart. 


Linse-bolo:

3 stængler bladselleri
2 store gulerødder
2 mellemstore løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
400 g kogte belugalinser
3 brikker/dåser hakkede tomater
4 spsk tomatkoncentrat
2 spsk balsamico
Frisk /tørret oregano
Frisk /tørret timian
½ spsk rørsukker
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Lav først soffrittoen og tilsæt de kogte linser, hakkede tomater, tomatkoncentrat, balsamico og krydderurter. Det hele simrer ca 20 minutter og smages til med sukker, salt og peber.

Det giver en ret så laber linse-bolo, som kan bruges til pasta, på pizza og som pandekagefyld - eller som her, i en lasagne.

Mens linse-boloen simrede, grillede jeg squash- og aubergineskiverne på min gasgrill. De blev grillet helt uden olie eller krydderier. Behandlingen var mest for at få dem til at smide noget væde og give dem lidt røget smag. 

Og så manglede jeg bare en ostesauce, inden jeg kunne samle lasagnen. Jeg havde fundet en glemt ost, bagerst i mit køleskab - nemlig en lille Ask, som var gået på dato tilbage i januar. I bedste Stop Spild Af Mad stil, besluttede jeg mig for at bruge den....hvis den kunne bruges.

Den var tørret ret så meget ind og havde næsten samme hårde tekstur som Gnalling. Ved nærmere inspektion, kunne jeg konstatere at den ikke havde noget uønsket skimmel (det grå er aske). Så den turde jeg godt bruge (der var faktisk en til, men den anden er straks øremærket til et projekt). Den skulle dog benfries for ca ½ cm skorpe på alle sider, inden den åbenbarede sit halvfaste indre, som jeg rev til spåner. 

En brik bechamel blev tilsat 200 g hytteost og den revne Ask (erstat den evt af lidt frisk Ask eller røget cheddar). Og så skulle der samles.

Først bolo, så pastaplader, bolo, grillede auberginer, ostesauce og pastaplader igen. 

Derefter bolo, pastaplader, ostesauce, grillede squash, bolo og resten af ostesaucen. Der var en del linse-bolo tilbage, som røg i fryseren til en anden dag.

Hele toppen blev dækket af revet ost. Jeg havde en rest flødehavarti, som passede perfekt til formålet. Lasagnen blev bagt ved 200°C i ca 30 minutter, til den var gylden og boblende.

Den blev serveret rygende varm, med en god blandet salat til. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den færdige lasagne på tallerkenen. Skandale!

Nøj, det er en god vegetarisk lasagne. Man kan hverken smage eller fornemme at den er uden kød. De grillede grøntsager bidrager med tekstur, den grøntspækkede bolo med masser af smag og den cremede ostesauce med fuldfed mundfylde. Den er hermed straks indlemmet i samlingen over vegetarretter, som jeg kan servere for grøntsagsskeptikere. 

God mandag, til dig der kommer her forbi...

torsdag den 23. maj 2019

Grillet rib-eye med grønt tilbehør...

I sidste weekend røg der en bøf på grillen - og det var en af de store. Jeg havde længe trængt til en god bøf, men manglede overskud til at lave tilbehør og rigge til. Men pludselig var der lidt kræfter på kontoen - og så var det heldigt at jeg havde en ordentlig moppedreng på lager. 

Bøffen blev grillet medium-rare og serveret i tykke skiver.

Bøffen var en såkaldt 'Stodder steak' fra Kødbilen, som nu holder både på Ingerslev Boulevard (onsdag og lørdag) og hos Fakta i Stavtrup (fredag). Jeg syntes det kan være svært at skaffe varieret øko-kød i div butikker, så er glad over at jeg nu har adgang til et større sortiment - som jeg selv lige kan hente på min el-scooter. Kom til at købe ret eget første gang, af bare begejstring. Lammet skulle ha' været brugt i påsken, men jeg blev desværre syg og smed det derfor i fryseren - sammen med nakkekoteletter, snitzler, leverpostej og 2 x bøffer.

Argh, men jeg får fniller af navnet.....og ekstra lange p***** af det kønsstereotypiske 'sjov'. Jeg anfægter ikke kun den håbløst gammeldags opfattelse, om at kun mænd spiser store bøffer (det er dog en helt anden diskussion, som jeg også gerne tager, men ikke her nu) - men valget af selve ordet stodder. Det er et meget uheldigt ordvalg, efter min mening. Stodder, som også bruges som skældsord, defineres bla således: "mand som man ikke synes om, fx fordi han opfører sig ubehageligt eller (seksuelt) nedladende over for én". Tro mig, jeg har mødt og taklet, min del af stoddere og har med årene udviklet en nu kronisk stodder-lede. Trist at det ord skal associeres med godt kød. Kald det blot en dobbelt rib-eye, tak!

Men se lige hvor flot den er. Det er sgu en smuk bøf. Den blev duppet tør og lagt til temperering i ca 1 time, inden jeg tændte op.

Inden turen på gasgrillen, blev den smurt med olie - og efterfølgende drysset med salt og friskkværnet sort peber. Den fik lov at trække lidt, inden den blev skåret ud.

Den var perfekt medium-rare. Jeg plejede at spise noget rødere kød, men foretrækker det nu sådan her. Det er ikke så hårdt ved maven.


Det blev serveret en del tilbehør, som jeg havde lavet i forvejen. Salaten først...

Rød spidskål, gulerødder, rød- + gul peber og en rest koriander. 

Det hele blev snittet fint og vendt med olivenolie, citronsaft, urtesalt og friskkværnet sort peber.

Et bund grønne asparges blev dampet kort og serveret med cherrytomater vendt med balsamico-glaze.



Hele herligheden samlet. Bestemt ikke en tosset måde at skyde grill-sæsonen ind på. 

Og nej, det er ikke reklame for Kødbilen.....blot en forbrugeroplysning fra en økologielskende kødglad kvinde.

God dag, til dig der kommer her forbi...

onsdag den 22. maj 2019

Ovnstegte kartofler med timian...

Selv om vejret er lidt halvfesent, så er grill-sæsonen startet her. I weekenden smed jeg en kæmpe bøf på min lille Weber på altanen og lavede de her kartofler til:

Hele ovnstegte, gyldne kartofler med timian og olivenolie. 

Det er ikke ret tit jeg spiser kartofler selv, men nu hvor jeg har fået en kæreste, kommer de oftere på bordet. Han ELSKER kartofler, og kan tage godt fra, så der går en del til. Så turen gik atter til Plantorama, hvor jeg også havde scoret kartofler til den indiske kartoffelsalat. Jeg udvalgte mig ca 1 kg, af de fineste små, til formålet.

Det er verdens mest dovne kartofler. Eller også er det mig der er doven. De blev i hvert fald ikke skyllede, men blot smidt i en pose - og fik selskab af 3 spsk god olivenolie, 1 spsk tørret timian og en god portion urtesalt.

Posen blev rystet godt - og kartoflerne fordelt på en bageplade. De kom derefter i ovnen på 200°C i 15 minutter - hvorefter ovnen blev slukket og de fik 5 min på eftervarmen.

Og så var det labre kartofler, som blev pyntet med lidt frisk bredbladet timian fra altanen.

De gyldne basser gjorde stor lykke, sammen med en kæmpe grillet rib-eye, dampede asparges, rød spidskålssalat og den her fetacreme med skyr

God dag, til dig der kom her forbi...




tirsdag den 21. maj 2019

Fetacreme med skyr og krydderurter...

Det er efterhånden mange år siden, jeg blendede *wroom wroom* min første fetacreme - det er godt nok blevet til mange siden. De har dog været uden den store variation, før nu. Som regel har det været feta, peberfrugt (gul eller rød) og, hvidløg/ramsløg - og ikke så meget andet. Men jeg syntes cremen har let ved at blive for salt og for kompakt, så nu er jeg begyndt at lette den med skyr.

Det giver en meget silket og lækker creme.

Man kan desværre ikke få Puck økologisk - men det er den bedste feta hvide ost til formålet. Den er SÅ nemt at ha' med at gøre, modsat de lidt mere smuldrende varianter, som kan være svære at blende helt glatte.

250 g ost (½ brik)
100 g skyr
1 lillebitte snackpeber
Saft fra ½ citron
Oregano
Timian
Friskkværnet sort peber
1 fed hvidløg

Osten blendes med skyr, peberfrugt, citronsaft, krydderurter (friske eller tørrede) og sort peber - og tilsættes 1 fed revet/presset hvidløg, som røres i. 

Er man ikke til skyr, kan det erstattes af det mælkeprodukt man foretrækker.

Den færdige creme køles ned og trækker smag på køl, inden servering.

Jeg serverede den her til en omgang grillmad: kæmpe rib-eye med ovnstegte timiankartofler, dampede grønne asparges og rød spidskålssalat. Det var rigtig lækkert at kunne dyppe kartoflerne i den liflige creme.

Fetacremen er også god, både som dip til brød og grøntsagsstænger - eller som spread i en sandwich. Den kan også tyndes op med mælk og bruges som dressing til pasta- og kartoffelsalat. 


Her er et par andre fetacremer, jeg har lavet igennem tiden:

Green Goddess fetacreme - med masser af krydderurter. 

En rød sag med syltet peberfrugt, rød pesto og chipotle.



Nå ja, og så har jeg også lave en helt hvid fetacreme med skyr - som blev brugt som 'kagecreme' i den her skøre vandmelonsalat.

Vandmelon og feta er rigtig gode legekammerater.

Rigtig god dag, til dig der kom her forbi...

mandag den 29. april 2019

Ovnbagte pakoras med 2 fyldige salater...

Her kommer endnu en omgang vegetarmad, med smæk på både smag og farve. Menuen er inspireret af Simple Feast, som jeg brygger på et indlæg om (tester dog lige et par ekstra kasse i de kommende uger, for at ha' et større sammenligningsgrundlag først - men det kommer). Der skal nemlig vegetarmad på bordet, både når jeg selv kan lave det og når det er nødvendigt med hjælp udefra - så alle muligheder skal afprøves. Men i denne omgang, havde jeg selv lidt armkræfter at omsætte - og det blev til en ret så mættende middag:  

Ovnbagte pakoras på broccoli, en krydret kartoffelsalat og en salat af stegt grønt, på bønnepuré. 
Kartoffelsalaten først. 

I Plantorama i Egå, fandt jeg små nye økologiske kartofler (ikke danske endnu - er jo ikke millionær). Jeg købte 1½ kg, som skulle ha' været serveret til påskelam i søndags. Morten og Max skulle ha' mødt hinanden - og jeg havde glædet mig til at lave en lækker middag til os alle 3. Men ak, der kom et slemt fibro-flare i vejen, så lamsebamsen røg i fryseren til en anden god gang - og så stod jeg der med en masse kartofler.

What to do? Jeg valgte at sortere alle de mindste fra og koge for sig, som skulle forblive hele - og så koge lidt af de lidt større, som så skulle skæres igennem en enkelt gang.

Da salaten skulle serveres til pakoras, måtte den godt være lidt indisk-ish. Jeg lavede en dressing til kartoflerne af en ordentlig håndfuld bredbladet persille, ½ potte koriander, saften af ½ citron, urtesalt, friskkværnet sort peber, et skud Colombo Curry (koriander, gurkemeje, sennepsfrø, fennikelfrø, bukkehornsfrø, spidskommen, ingefær og sort peber) og 2 store spsk mayonnaise. Det hele blev blendet til en jævn dressing - som blev tilsat 1 stor tsk fuldkornssennep og smagt til med lidt ekstra citron. Den færdige dressing blev vendt med de afkølede kogte kartofler. Kartoflerne fik lov at trække smag på køl i et par timer, før salaten blev gjort færdig, lige inden servering.

Fyldet til kartoffelsalaten var asparges, cherrytomater og babyspinat. De fine asparges blev snittet og overhældt med kogende vand i 30 sekunder, inden de kom i koldt vand - cherrytomaterne blev blot skåret i skiver. ⅔ af spinaten blev lagt i et fad - og fyldet tilsat kartoflerne (gem lidt til pynt), som blev hældt ud over.

Lidt hakket koriander på toppen og så var den klar.

Den næste salat består af 2 elementer: en puré af hvide bønner og en top af lynstegte grøntsager. Jeg indrømmer blankt, at konceptet er tyvstjålet fra Simple Feast. Det er virkelig en smart måde at lave en mættende salat på.

Puréen er her på hvide bønner, men man kan i teorien bruge alle former for bønner og linser. Man kan toppe med råt, stegt, bagt eller grillet grønt - alt efter sæson og temperament. Også en glimrende måde at omsætte rester på. Her lavede jeg toppen af meget groft skåret spidskål, brune champignons og lidt rød peber - som fik et skud varme på en pande, i en smule olivenolie. Puréen blev lavet af en dåse bønner, som blev drænet og skyllet - og blendet *wroom wroom* med en stavblender, tilsat saften fra ½ citron, 2 spsk olivenolie, et skud urtesalt og friskkværnet sort peber. Den blev smagt til med en smule ekstra citron og smurt ud på et fad.

De lune, stegte grøntsager blev fordelt ovenpå - og der blev drysset med lidt persille + en blanding af nigellafrø og sort sesam (en rest fra SF).

Og så til de labre pakoras. Jeg er altså på Team Ovn (eller vaffeljern) når de skal på menuen, da jeg syntes de suger for meget olie på panden. Det plejer mest at være mine pakoras med blomkål jeg laver, men her forsøgte jeg mig med broccoli.

Broccoli, gulerødder, rød og gul peber, rødløg og koriander. Hvor meget af hver grøntsag, er mindre vigtigt - bare der er ca 500 g i alt. 

Broccolien blev delt i små buketter. Her brugte jeg kun floretterne (Yeps, det kaldes broccoliens mørkegrønne buketter - lækkert ord, ikke?) og gemte stokken til en anden dag. Et par gulerødder blev revet groft, peberfrugterne snittet mellemfint og løget ditto.

Denne gang blev dejen lavet helt uden kikærtemel, men på rent linsemel fra Linser for livet. Det er lavet på røde linser og er forarbejdet her i byen. For at gøre det nemt for mig selv, droppede jeg selv at riste krydderier og greb den færdigblandet Garam Masala i krydderiskuffen. Den består af kardemomme, koriander, spidskommen, sort peber, kanel, nellike og muskatnød - og givet et godt krydret spark. Dejen her passer til 500 g grøntsager:

3 dl linsemel
½ tsk bagepulver
1½ spsk Garam Masala
½ spsk gurkemeje
½ potte hakket frisk koriander
En håndfuld bredbredet persille 
Urtesalt
Friskkværnet sort peber 

Blandingen røres til en dej, med 2-3 dl koldt vand. Start med 2 dl og juster med ekstra, hvis det er nødvendigt.

Bland grøntsagerne sammen med dejen. Og så kan den enten bages som her, i rustikke klatter - eller presses ud på bagepapir i ringe. Det er jeg begyndt på, da det giver en flot form. Af den her portion fik jeg 10 store 'bøffer' - som blev bagt ved 250°C i 10 minutter - vendt og bagt yderlige 10 minutter.  

9 flade pakoras, på et fladt pakorafad. Synet er pyntet med koriander.

Og så var der en lækker vegetarmiddag at sætte på bordet.

Grøntsager med grøntsager til og med grøntsager på. Det var en meget mættende omgang og jeg måtte allerede give op efter 1½ pakora. 

Min kæreste var vildt begejstret for de grønne sager - og fik derfor resterne med hjem til dagen efter. Men det var kun resterne af den færdige mad. Der var stadig en del grøntsager tilbage. Jeg gik i Stop Spild Af Mad mode, et par dage efter og sørgede for at få brugt alle resterne - som blev til yderlige 2 salater:

De sidste kartofler blev kogt og pillet. Det sidste broccoli blev snittet i mundrette bidder og dampet ultrakort. 5 gulerødder blev høvlet i spåner med en tyndskræller og den sidste persille blev skyllet.

Kartoffelsalat med dampet broccoli og gul peber - og gulerodssalat med snittet spidskål, rød peber og karse. 

Kartoffelsalaten fik en dressing, blendet sammen af skyr, mayo, spinat, persille, koriander, hvidløg, sennep, citronsaft, urtesalt og friskkværnet sort peber - og fik de sidste tomater på toppen. Gulerodssalaten blev vendt med æblecidereddike, olivenolie og urtesalt - og fik et drys nigellafrø og sort sesam. 

Salaterne blev pakket ned og taget med op kæresten, som så spædede til med en pizza fra Oles Gård, til deling. Endnu et måltid, med mange grøntsager. Vi levnede af pizzaen. Ja, jeg er ligefrem nødt til at gentage det: vi levnede af pizzaen. Det var jeg noget overrasket over (men klager ikke, da jeg elsker kold pizza til morgenmad). 

Og snip snap snude, så er den grøntsagsfortælling ude... og jeg vil ud i det gode vejr. God mandag, til dig der kommer her forbi...

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...