torsdag den 11. april 2019

Svampe stroganoff med asparges-broccoli...

*Brrrr* troede det var blevet tid til at tænde grillen og få gang i salatværkstedet....men næ nej. Sådan et par råkolde forårsdage, giver i den grad lyst til laber comfort food, af den lidt mere nærende slags - så i går flikkede jeg denne vegetariske stroganoff sammen: 

Masser af ristede svampe, i fri fuldfed flødedressur, med SMØRtung mos og alibigrønt. Ja tak!

Det er min målsætning at ha' minimum 2 vegetariske dage om ugen - og så spise mindre kød/fisk de andre dage. Den er min kæreste heldigvis med på og når vi spiser sammen, er det ofte vegetarisk. Så efter et smut i Kvickly's grøntafdeling, var jeg klar til at gå til køkkens og give den grøn gas. Nøjagtig mål og vægt, må du desværre kigge i vejviseren efter, da jeg ikke fik skrevet det hele ned. Men måske kan du bruge inspirationen alligevel. 

Det blev til 3 slags svampe: Portobello, hvide champignons og bøgehatte. For at få lidt ekstra fyld, valgte jeg at tilsætte rød peber. Og som alibigrønt, blev det Bimi, som også kaldes asparges-broccoli - og en hybrid mellem broccoli og kinesisk grønkål, som sjovt nok stammer fra Japan.

Fløde og SMØR er et must til stroganoff - og det samme er løg, tomatkoncentrat og paprika, som jeg heldigvis havde på lager.

Svampene (ca 600 g i alt) fik skåret rodenden af og blev børstet med svampebørsten. Portobelloerne blev skåret i grove tern og champignonerne i skrå skiver. Bøgehattene forblev hele.

Løget blev snittet i tynde både og den røde peberfrugt i mundrette bidder. Jeg afmålte ca 1½ spsk paprika (hjembragt af Anne fra Ungarn) og samme mængde tomatkoncentrat.

Løgene blev stegt af i en smule SMØR og sat til side - bøgehattene fik samme behandling. De er små og delikate og skal ikke simre med i retten, men blot tilsættes til sidst. Og for at retten ikke skulle blive for 'blød-i-blød', ristede jeg også den røde peber kortvarigt på panden - for at tilsætte den i sidste sekund, så den kunne give bid og knas. Efter at ha' stegt de 3 ting, kogte jeg panden af i en smule vand, som jeg gemte.

Portobellosvampene og champignonerne blev ristet af på en tør pande, til de havde smidt væden - og fik derefter tilsat en smule SMØR. Løg og paprika blev vendt i - og der blev tilsat fløde, tomatkoncentrat, den afkogte væske fra panden og en smule Herbamare urtebouillon. Og så fik det ellers lov til at simre ved lav varme, mens jeg lavede tilbehøret.

Kartoffelmosen blev lavet efter den her opskrift.....løj hun ud igennem sine tænder. Der var ikke kræfter til den model, desværre - så mosen kom på frost fra IKEA (og blev tilsat urtesalt, mælk og riiiiiigeligt SMØR). Gyngerne og karrusellen, ikke? De fine små Bimi, blev nippet og skyllet - og dampet 1 minut i mikroovnen.  

Den færdigsimrede svampe stroganoff blev tilsat peberfrugt og bøgehatte (jeg gemte lidt til pynt), smagt til med urtesalt og masser af friskkværnet sort peber - og justeret med lidt fuldkornssennep og et par dråber æblecidereddike, for at bryde fedmen. Almindeligvis tilsætter man cremefraiche til retten, for at give lidt frisk syrlighed, men her lader jeg senneppen og eddiken udfylde den funktion.

Og så var der varmende vegetarmad, af den vintertunge slags. Og det gjorde godt, for både krop og sjæl. Min kæreste var ret begejstret og fik resterne med hjem, som han så kan forlyste sig med i dag.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bag kulisserne går det sin skæve gang. Der er ikke lige sket så meget på kogebogsfronten, for vinteren har været hæslig, med fuld plade i fibro-sølle. Har haft hostepest fra midt januar, til sidst i marts og det har godt nok været en barsk omgang. Men nu er bøtten vendt og der er igen lidt kræfter på kontoen. Det fejrer jeg ved at give min lejlighed en ordentlig omgang. Der bliver ryddet op og ud, sorteret, videregivet og solgt. Som hobby-hoarder, kan det nemt tage overhånd. Min kæreste er heldigvis så sød at hjælp til, med at køre alle sækkene til storskrald, efterhånden som jeg får dem fyldt.

Hov, og nu har jeg så skrevet min kæreste, 3 gange i det her indlæg allerede. I oktober mødte jeg nemlig en rigtig dejlig mand, som jeg nu er blevet kærester med (det var ham der lokkede mig til at lave svensk pølseret).  

*Vinke vinke* sig hej til Morten. Ham kommer jeg nok til at nævne en del, for jeg har lovet at lave en masse lækker mad til ham - og blogge om det. 

Og nu vil jeg gå ud i mit køkken og fortsætte min oprydning. I dag er det alle mine små skåle, til blogbrug der skal organiseres. Måske skal jeg endda *gys* smide nogle af dem ud, men lad os nu se. 

Det næste indlæg, kommer til at omhandle måltidskasser fra Simple Feast, som jeg har benyttet mig af mens kræfterne var ekstra små. Det er ikke et sponsoreret indlæg, men min ærlige mening og konstruktiv feedback.

Rigtig dejlig torsdag, til dig der kom her forbi....

tirsdag den 29. januar 2019

Klidmoster fylder 10 år i dag...

Du godeste....så gik der 10 år. Det er næsten ikke til at fatte at min lille blog har fået en dekade under bæltet. Det her bliver indlæg nr 1815 og det første i år. Det er desværre ikke blevet til så meget blogning i 2018, da jeg har fokuseret på andre ting. Virkeligheden, helbredet og kogebogen har fyldt meget - og jeg har brugt de fleste af kræfterne på at leve mere og bedre. Stilen bliver dog lagt om her i 2019, så der bliver skemalagt arbejde på kogebogen - og mere tid i køkkenet. Det giver 'kladder' som ikke skal med der, men som kan finpudses og ende her. Har allerede et par ting i kog. Bogstavelig talt. Er ved at koge fond....

Citronmåne, seriøst? Ja. Og ved du hvorfor? På de 10 år der er gået, har jeg måtte give køb på et par ideologier. Alt fra bunden, af gode råvarer mantraet, er erstattet af Make it work. Mine kræfter har været eksponentielt aftagende - og jeg har løbende skulle acceptere nye udfordringer, begrænsninger og forværringer. Igennem bloggen her, har jeg mødt mange fantastiske mennesker (jeg ville ønske jeg kunne remse dem alle op - men I ved hvem I er ❤). Et af de dejligste er Anne, som jeg lærte at kende her. Tænk at sådan et lille noller stykke køkkenplastik, skulle blive til sådan en veninde. Jeg kom hjem i formiddags, efter at ha' tilbragt 1½ døgn med hende og en anden veninde. Vi have en fysisk og mental Plej dig selv dag (iført tiara), med indlagt streetfood, bingo og overnatning. Den her neongule rædselskage var en af bingopræmierne - som jeg tog imod med kyshånd. Planen havde nemlig været at bage en kage til i dag, med et stort 10'tal og lys på. Og da jeg givet den som prinsesse med sælhundehoste, var der ikke kræfter til en pind. Men der skulle da kage på bloggen, når det nu er en rund fødselsdag. Make it work.......  

Jeg satte mig til tasterne og oprettede bloggen, for at ha' et sted og dele alle mine skøre idéer og kreationer. Karrieren var kuldsejlet pga sygdom, som gjorde at jeg ikke længere kunne arbejde. Og der stod jeg så, 35 år og førtidspensionist. Og pludselig havde jeg ingen kollegaer, alt for meget tid og ikke det store netværk - men et hoved fyldt med ting som skulle UD. Jeg ventede egentligt på at min eksmand, skulle lave en hjemmeside til mig, men jeg var for utålmodig. Og da blogmediet var dynamisk og brugervenligt, kastede jeg mig bare ud i det.

Det tog hurtigt fart og netværket blev kæmpestort. Det har været en skøn udvikling, både gastronomisk og socialt. Fysikken og kræfterne har drillet - men lysten til at fortsætte har været for stor. Jeg er for træt til at gøre status over alle de fantastiske oplevelser det er blevet til, alle de vilde måltider (både ude og hjemme) og alle de skøre idéer jeg har fået. Men det kommer.

Og så er det bare bare at blogge videre 10 år endnu? Jeg må bare ikke love mere, som jeg ikke kan holde. Er blevet fristet til at sige ja til noget, som jeg så alligevel ikke kunne magte at levere. Det har jeg det svært med. Er ikke god til at skuffe folk - og heller ikke at erkende på forhånd, at kræfterne ikke rækker. Det skal der gøres noget ved nu!
       
Bloggen har bragt mig utrolig mange glæder, muligheder og gode mennesker ind i mit liv - men har også haft ubehageligheder med sig. For når man stiller sig op på en lille digital sæbekasse, kommer der feedback i alle farver. Og det bliver så ekstra kulørt, når man er på offentlig forsørgelse og tillader sig at ha' et liv. Er flere gange blevet anmeldt for socialt bedrageri og mistanke om skattesnyd, alt fuldstændig grundløst - og heldigvis er det nu flagget som chikane, af begge instanser. Og så vil jeg undlade helt at kommentere på de kommentarer, man kan få slynget efter sig online. Oh well, haters gonna hate...

Nå, men det her indlæg udformer sig slet ikke som jeg vil. Klokken er allerede blevet alt for mange, øjnene er tørre og ordene undslipper. Jeg ville skrive så mange fine ting om de 10 år og ha' afsluttet med en Top 10, over bloggens mest besøgte opskrifter - men det må blive en anden dag. Jeg vil gå til køjs og glæde mig til at fejre det lidt i morgen, sammen med min madglade kæreste. Jeg ville bare så gerne udgive et indlæg, på selv dagen. 

TUSIND TAK for at du læser med her - og tak for de første 10 år ❤
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...