Som tiden dog flyver - og i dag fylder bloggen 5 år. Endnu et år fyldt med spændende mad, sjove opskrifter og fede oplevelser er gået. Incl dette indlæg er det blevet til hele 1365 af slagsen. For at fejre Klidmosters 5 års fødselsdag vil jeg gerne give 5 små ting væk. Ting som jeg selv sætter stor pris på i mit køkken:
En lille takket urtekniv, et dobbelt parisiennejern, et cannelerjern, et garlic card og en silikone dejskraber. Ja, jeg giver en dejskraber væk - ene og alene for at modbevise at jeg ikke har et afhængighedsproblem.....eller noget.
Disse 5 små sager kan blive dine hvis du lægger en kommentar og fortæller mig hvad din mest uundværlige lille dims i køkkenet er. Husk at skrive din emailadresse i kommentaren ellers bliver den sorteret fra. Du kan også deltage her på Facebook.
Jeg trækker en vinder fredag d. 7/2 kl 18.00.
Og nu vil jeg kravle ud i køkkenet og gøre bloggens fødselsdagskage færdig. Det har været en hård uge, for jeg er hårdt ramt af hals- og mellemørebetændelse - men kage skal der altså til! Den lækre kage skal pyntes med disse ahornglacerede valnødder. Hvad det er for en kage kan du se i det næste indlæg...
fredag den 31. januar 2014
mandag den 20. januar 2014
MasterChef - that's me...
Lige en lille hurtig hilsen fra ferien. Det er bare noget jeg bliver nødt til at dele: i går blev vandt jeg nemlig titlen som Masterchef (for anden gang, men hvem tæller?)...
Vores vinderret: bagt torsk med sprød topping af nødder, parmesan, timian og citronskal - sat på puré af blomkål og selleri, smagt til med citronskal - og serveret med en knasende sprød salat i asiatisk marinade med bla sesamolie og chili. Den fik så meget ros med på vejen og ordenen "i mindre størrelse kunne den være på kortet på de bedste restauranter". Wow! Når jeg kommer hjem fra ferie vil jeg lave retten og lægge den her på bloggen - for selv om det var en ret vi lige rystede ud af ærmet af de ingredienser der var i vores mystery box, så fortjener den virkelig at blive skrevet ned og gentaget.
Der blev desuden optaget en lille film i studiet som kommer online inden længe. Ud over den fede oplevelse, forklæde med navn og det fine trofæ, fulgte der et fornemt gavekort med til Blok 18.
Og så tilbage til ferien....
Foto: Henrik Engel
Argh, og så holder jeg trofæet spejlvendt??? Denne gang var jeg inviteret af Henrik Engel fra En Himmelsk Mundfuld - og han har skrevet om dagen lige her. Han havde vundet pladserne i en konkurrence hos Samsung. Jeg sagde straks ja tak til invitationen - for det er bare sådan en god og sjov udfordring.
|
Foto: Henrik Engel |
Der blev desuden optaget en lille film i studiet som kommer online inden længe. Ud over den fede oplevelse, forklæde med navn og det fine trofæ, fulgte der et fornemt gavekort med til Blok 18.
Og så tilbage til ferien....
tirsdag den 14. januar 2014
Sukkerfri: Kage med havtorn og birkes...
Her får du en opskrift på en lidt anderledes kage. Den er uden sukker, med noget af melet erstattet af malede cashewnødder og med en lidt fræk smagsprofil. Og for sjov skyld og narrestreger er den parret med en fuldfed (men sukkerfri) flødeostecreme.
Nu er det sukkerfri ikke noget jeg gør så meget i - men jeg fik før jul
en mail fra Mie som efter en graviditet havde fået konstateret
sukkersyge og forskellige allergier. Nu skulle hun pludselig til at leve
helt uden sukker og citrusfrugter - og det eneste hun kunne tænke på
var citronkage med birkes, som havde været hendes yndlingskage i mange
år. Så jeg gik i tænkeboks og skruede langsomt opskriften på denne kage sammen.
Jeg vidste at jeg gerne ville erstatte noget af melet - men var lidt i tvivl om hvad det skulle være med. Valget faldt på cashewnødder, for dem havde jeg en åben pose af fra julens salat. Mie ønskede sig jo en citron/birkeskage, hvilket er lidt svært når man ikke kan tåle citron.
Løsningen var bogstavelig talt lige foran mig da jeg åbnede mit køkkenskab: havtorn-pulver fra Eskærhus. Det havde jeg haft med hjem fra Kulinarisk Sydfyn. Det er syrligt og kan med lidt god vilje bruge som erstatning for både appelsin og citron.
Der findes efterhånden mange spændende alternativer til sukker. Til denne kage havde jeg valgt at bruge Sukrin Gold. Det er et naturligt udvundet sødestof fremstillet ved at gære druesukker til erythritol. Der er så tilsat lidt stevia og malt for farvens skyld. Sukrin Gold indeholder kun 15 kcal pr. 100 gram. Jeg brugte noget mindre end anbefalingerne, da jeg var bange for at kagen ville blive for sød - og det viste sig at være en god idé.
Bortset fra Sukrin Gold var resten økologiske sager. Melet blev af ølandshvede for jeg havde glemt at det sidste alm hvedemel blev brugt i julen. Brug det mel du har lyst til.
1 kage - 10 ingredienser. Dejmængden passer til en 20 cm springform.
125 g græsk yoghurt
100 g Sukrin Gold (eller 130 g rørsukker)
3 æg
125 g mel
½ tsk fint salt
2 tsk bagepulver
100 g cashewnødder (eller mandler)
125 ml rapsolie
2 spsk havtorn-pulver (eller revet skal af 1½ citron)
2 spsk blå birkes
Varm ovnen op på 180°C. Yoghurten piskes let sammen med Sukrin og æg. Melet sigtes med salt og bagepulver - og cashewnødderne blendes til fint mel og vendes i. Den tørre blanding røres i den våde. Rør til sidst olie, havtorn-pulver og birkes i.
Dejen kommes i en smurt/sprøjtet springform og bages i 30-35 minutter.
Den færdige kage skal køle af i formen. Og så er den klar til at servere - f.eks med en glasur lavet af sukkerfri flormelis og lidt havtorn-pulver. Håber den falder i din smag Mie ☺
Da min kages ikke skulle spise af en diabetiker (som også skal undgå for meget fedt), men derimod af en flok kagegale veninder - så skulle der godt med snask på.
Da kagen nu var sukkerfri syntes jeg dog det var lidt dumt at komme sukker i toppingen - så den blev lavet med Suvida Flordrys, som også er et sødestof lavet af erythritol og stevia. Igen måtte jeg gå forgæves efter økologik flødeost - og kræfterne var ikke til at lave hjemmelavet mascarpone. Pyt, jeg købte bare en bøtte af hver og fløjtede imens.
Flødeostecreme:
150 g mascarpone
200 g flødeost
50 g Suvida Flordrys (eller 85 g flormelis)
Da jeg skulle ha' min kage med i byen og først pynte den der, kom jeg cremen i en sprøjtepose med tyl (men uden hul!). Den kom i en lille køletaske sammen med en pose frysetørret havtorn, købt hos Grød i Torvehallerne - men det kan også købes her.
Selv om kagen var bagt dagen før var den svampet og lækker - men med en del lufthuller. Formen skulle vist lige ha' været banket mod bordet et par gange inden bagningen. Det blev sprøjtet lidt creme imellem de 2 bunde og resten blev smurt/sprøjtet udenpå.
Lidt af den frysetørrede havtorn blev gnedet igennem en fintmasket si hen over kagen - og til sidst blev der drysset med lidt hele stykker. Og så var der kage....
Den var slet ikke spor tosset. Ikke alt for sød og uden den der bismag som kunstige sødemidler kan give'. Den var en smule kompakt - men det kan man gøre noget ved ved at udskifte ølandshveden med alm hvedemel + piske æggehviderne og vende i til sidst. Den smagte ikke helt som den originale citron/birkeskage - men den fine syrlige smag af havtorn var bestemt ikke en ringe erstatning for citronen.
Jeg har allerede en anden kage i støbeskeen til Mie, men den må få vente til sidst på måneden. Der er nemlig en masse spændende ting der står foran i køen.
Som sagt er jeg behjælpelig med at konvertere opskrifter og skræddersy dem så det passer til det du kan tåle. Send mig en mails på klidmoster@gmail.com - så ser jeg hvad jeg kan gøre....
Jeg vidste at jeg gerne ville erstatte noget af melet - men var lidt i tvivl om hvad det skulle være med. Valget faldt på cashewnødder, for dem havde jeg en åben pose af fra julens salat. Mie ønskede sig jo en citron/birkeskage, hvilket er lidt svært når man ikke kan tåle citron.
Løsningen var bogstavelig talt lige foran mig da jeg åbnede mit køkkenskab: havtorn-pulver fra Eskærhus. Det havde jeg haft med hjem fra Kulinarisk Sydfyn. Det er syrligt og kan med lidt god vilje bruge som erstatning for både appelsin og citron.
Der findes efterhånden mange spændende alternativer til sukker. Til denne kage havde jeg valgt at bruge Sukrin Gold. Det er et naturligt udvundet sødestof fremstillet ved at gære druesukker til erythritol. Der er så tilsat lidt stevia og malt for farvens skyld. Sukrin Gold indeholder kun 15 kcal pr. 100 gram. Jeg brugte noget mindre end anbefalingerne, da jeg var bange for at kagen ville blive for sød - og det viste sig at være en god idé.
1 kage - 10 ingredienser. Dejmængden passer til en 20 cm springform.
125 g græsk yoghurt
100 g Sukrin Gold (eller 130 g rørsukker)
3 æg
125 g mel
½ tsk fint salt
2 tsk bagepulver
100 g cashewnødder (eller mandler)
125 ml rapsolie
2 spsk havtorn-pulver (eller revet skal af 1½ citron)
2 spsk blå birkes
Varm ovnen op på 180°C. Yoghurten piskes let sammen med Sukrin og æg. Melet sigtes med salt og bagepulver - og cashewnødderne blendes til fint mel og vendes i. Den tørre blanding røres i den våde. Rør til sidst olie, havtorn-pulver og birkes i.
Dejen kommes i en smurt/sprøjtet springform og bages i 30-35 minutter.
Den færdige kage skal køle af i formen. Og så er den klar til at servere - f.eks med en glasur lavet af sukkerfri flormelis og lidt havtorn-pulver. Håber den falder i din smag Mie ☺
Da min kages ikke skulle spise af en diabetiker (som også skal undgå for meget fedt), men derimod af en flok kagegale veninder - så skulle der godt med snask på.
Da kagen nu var sukkerfri syntes jeg dog det var lidt dumt at komme sukker i toppingen - så den blev lavet med Suvida Flordrys, som også er et sødestof lavet af erythritol og stevia. Igen måtte jeg gå forgæves efter økologik flødeost - og kræfterne var ikke til at lave hjemmelavet mascarpone. Pyt, jeg købte bare en bøtte af hver og fløjtede imens.
Flødeostecreme:
150 g mascarpone
200 g flødeost
50 g Suvida Flordrys (eller 85 g flormelis)
De 3 ting røres sammen til en blød creme.
Da jeg skulle ha' min kage med i byen og først pynte den der, kom jeg cremen i en sprøjtepose med tyl (men uden hul!). Den kom i en lille køletaske sammen med en pose frysetørret havtorn, købt hos Grød i Torvehallerne - men det kan også købes her.
Selv om kagen var bagt dagen før var den svampet og lækker - men med en del lufthuller. Formen skulle vist lige ha' været banket mod bordet et par gange inden bagningen. Det blev sprøjtet lidt creme imellem de 2 bunde og resten blev smurt/sprøjtet udenpå.
Den var slet ikke spor tosset. Ikke alt for sød og uden den der bismag som kunstige sødemidler kan give'. Den var en smule kompakt - men det kan man gøre noget ved ved at udskifte ølandshveden med alm hvedemel + piske æggehviderne og vende i til sidst. Den smagte ikke helt som den originale citron/birkeskage - men den fine syrlige smag af havtorn var bestemt ikke en ringe erstatning for citronen.
Jeg har allerede en anden kage i støbeskeen til Mie, men den må få vente til sidst på måneden. Der er nemlig en masse spændende ting der står foran i køen.
Som sagt er jeg behjælpelig med at konvertere opskrifter og skræddersy dem så det passer til det du kan tåle. Send mig en mails på klidmoster@gmail.com - så ser jeg hvad jeg kan gøre....
mandag den 13. januar 2014
Velkommen 2014...
Bedre sent end aldrig - her kommer min afskedssalut til 2013 og et varmt velkommen til det nye år. Kræfterne her været små her efter nytår, men det er sådan det er. Sidste års lektie var jo at lære at tage tingene som de kommer.
Min søster knipsede dette bille af mig nytårsaften. Fuld og glad - og jeg må indrømme at det lidt har været et gennemgående tema i 2013. Jeg syntes det har været et år hvor jeg har levet meget - og det er måske fordi den sidste brik er faldet på plads.
Sidste år d. 13/1 skrev jeg det har indlæg kaldet 23 - hvor jeg fortæller om mine planer for at opsøge og tage kontakt til min bortadopterede søn. Kort tid efter brevet blev sendt kom der mail fra hans adoptivmor med billeder - og et navn. Han gik altså fra at være en navnløs baby til en ung navngiven mand som af udseende ligner min far. Wow! Det var/er STORT! Inden længe fik jeg også kontakt med ham og nu skriver vi lidt frem og tilbage. Relationen får langsomt lov til at udvikle sig og vi giver hinanden et indblik i hvem den anden er som person. Det er meget hårdt og svært at ribbe op i fortiden, men jeg er sikker på at det gør godt på den lange bane. Alt det jeg troede jeg havde give slip på viste sig nemlig stadig at veje tungt i den mentale rygsæk. Hvad fremtiden skal rumme for os ved jeg ikke, men jeg er SÅ taknemmelig for at der nu er hul igennem. Her da jeg hang årets kalender op og satte flag ved alle fødselsdagene som jeg plejede måtte jeg lige tage en pause og spuletude af taknemmelighed. For nu kunne jeg skrive hans rigtige navn og ikke det navn jeg havde holdt fast i i alle de år. Og i dag er det hans 24 års fødselsdag. Tillykke ❤
Det har været et meget følelsesmæssigt år på mange måder - både godt og skidt. Igen måtte jeg igennem anonyme anmeldelser for skatttefusk og socialt bedrageri. Heldigvis bliver det lidt nemmere for hver gang, for der er jo ikke noget at komme efter. Jeg overholder alle regler og har styr på mine papirer (og kan dokumentere alt). Jeg har en rigtig god dialog med både SKAT og Århus Kommunes Kontrolgruppe - og de er godt klar over at det er chikaneanmeldelser. En ting er at det er træls at skulle igennem den samme undersøgelser igen og igen - noget andet er at der sidder nogen derude med så ondt i r**** over at jeg får noget godt ud af livet og min lille blog.
Bloggen giver mange glæder, men også et par hak i tuden. Men sådan er betingelserne hvis man vil skrive offentligt. Folk lægger bestemt ikke fingrene imellem, hverken på mail eller de sociale medier. Jeg har måtte set min utraditionelle julemiddag omtalt som hundeæde og min risalamande-cheescake sammenlignet med et kloakdæksel. Og som madblogger står man åbenbart til rådighed 24 timer i døgnet året rundt. Juleaftensdag fik jeg om formiddagen 41 mails med råb om hjælp til julemiddagen. Jeg svarede ikke på en eneste - for det var altså min fridag. Jeg er hobbyblogger - ikke en betalt hotline. Jeg hjælper dog hjertens gerne, men skriv lige i god tid ikke?
Og nu jeg har nævnt de sociale medier - så var det i 2013 jeg vandt prisen for mit virke der. (man kan indstille sine favoritter til dette års priser indtil d. 17/1). Når jeg ser på det her billede får jeg lidt ondt i maven - for det var en vendepunkt for mig. Jeg fik mulighed for at se mig selv udefra og så en alt for tyk 40 årig på kollisionskurs med sit helbred. Og det besluttede jeg mig derfor at gøre noget ved!
Ind fra højre kom 5:2 Diæten og den kastede jeg mig frygtløst over. Billedet blev taget d. 5/8, dagen før jeg gik i gang. På de 5 mdr jeg har fulgt diæten har jeg startet en blog om 5:2 og en 5:2 gruppe på Facebook med over 1400 medlemmer. Hæ, den er sågar blevet kaldt en kult - og jeg er blevet anklaget for at være kultleder og tvinge folk ud i en usund livsstil. Den slags uvidenhed kan jeg heldigvis blot ryste på hovedet af. Hvis du vil vide mere om 5:2 kan du jo læse min FAQ lige her. Og virker det så?
Det må jeg sige JA til. Billedet her blev taget i lørdags - og der er forsvundet 23 kg. Det er halvvejs i mål - men jeg har ikke travlt. Det har været et vægttab som er akkumuleret over mange år, det tager tid både mentalt og fysisk at skulle af med vægten igen. 5:2 er dog den første kur/kostomlægning/livsstil jeg nogensinde har kunnet holde - for der er plads til at spise, drikke og nyde samtidigt med at man taber sig.
Igen i 2013 var Memphis Roadhouse stedet. Nøj, hvor er jeg kommet der meget. Faktisk så meget at jeg snart rammer besøg nr 50. I de 1½ år restauranten har eksisteret har jeg smasket mig igennem menukortet et utal af gange - og favoritterne har været brisket og ribs. På det seneste har jeg dog fået en ny besættelse: hot wings. Og de er HOTTE. I år fik ejeren Chris (fantastisk mand!) den geniale ide at indføre nogle specials til 100 kr. Mandag kan man få fish fry, tirsdag en hel rack ribs og onsdag er det så all-you can-eat af de hotte vinger. Så onsdag kan man ofte finde mig med fedtede fingre og brændende læber på MR. Og min tolerance for chili er blevet bedre. I starten sad jeg med tårer i øjnene og troede at min tunge skulle på køl bagefter - men nu kan jeg sagtens klare dem. Og derfor blev jeg før jul en smule overmodig....
Jeg rendte nemlig på ham her en aften i byen. Det var den sidste aften med Anne på Sidebar (som desværre lukkede ned), også ejet af Chris fra MR. Der kunne køkkenet fremtrylle en ghost chili - kåret som verdens stærkeste chili i 2006, men siden overgået flere gange. Den delte vi over en drink. Som det kan ses på billedet tager jeg det som den tøs jeg er. På 2 minutter gik jeg fra at være festligt overrislet og nogenlunde lady-like, til at være en savlende hikkende tosse uden talens brug. Og ja, toget kom og kørte mig hele over. Men det var bestemt en oplevelse for livet!
Smagsoplevelser var der virkelig mange gode af i 2013. Blandt andet 2 x Frederikshøj, 2 x Miró, 40 års fødselsdag på Klassisk 65, Dragsholm Slot, Ferdinand, Retour Steak, Le Sommelier, Dining Supreme på Malling & Schmidt (ja ja, det hed Kähler Villa Dining), Food Festival, MAD, Kulinarisk Sydfyn, NorthSide og meget, meget mere....
Ud af til fik jeg også lov til mere sjov: Lokal-tv har lavet en 30 min udsendelse om mig (da jeg vejede allermest), jeg har holdt foredrag (video her og her) om Stop Spild Af Mad, været i radioen et par gange - med hest og med and, har kloget mig på light cola i Politiken, været dommer til DM i Hotdog og leveret juleopskrifter til Kvickly (og der kommer flere opskrifter i uge 6+7).
Og selv om jeg taber mig, holder jeg stadig fast i mit motto - som jeg til min store overraskelse opdagede havde fundet vej til ugebladet Søndag.
Personligt er det blevet til mange gode stunder med mine kære og nære veninder (I ved hvem I er ❤), bekendte og fremmede. Jeg skal love for at jeg er kommet ud af min skal. Der har været mange spændende arrangementer og oplevelser - og det ser ud til at fortsætte. Kalenderen bugner nemlig allerede. 2014 bliver det vildeste musikår for mig. Jeg skal høre Rufus Wainwright, Nine Inch Nails, Tori Amos og Queens Of The Stone Age (på NorthSide).
Og mit nytårsfortsæt? Jeg har ikke rigtigt noget, føler at jeg er på rette vej på alle punkter. Og dog, måske et lille et:
At lære at løbe hurtigere end min lillesøster......for hun vil jagte mig og tæve mig for at vise det her #selfie af os fra nytårsaften. Men jeg bliver altså nødt til at have hende med når jeg gør status. For hun er min klippe, min støtte og den der ALTID er det for mig når det går skævt. Det vi har sammen er GULD værd. Elsker dig søssermøsser ❤
Og så er der kun tilbage at sige: Velkommen 2014 - lad os så se hvad du kan!
Min søster knipsede dette bille af mig nytårsaften. Fuld og glad - og jeg må indrømme at det lidt har været et gennemgående tema i 2013. Jeg syntes det har været et år hvor jeg har levet meget - og det er måske fordi den sidste brik er faldet på plads.
Sidste år d. 13/1 skrev jeg det har indlæg kaldet 23 - hvor jeg fortæller om mine planer for at opsøge og tage kontakt til min bortadopterede søn. Kort tid efter brevet blev sendt kom der mail fra hans adoptivmor med billeder - og et navn. Han gik altså fra at være en navnløs baby til en ung navngiven mand som af udseende ligner min far. Wow! Det var/er STORT! Inden længe fik jeg også kontakt med ham og nu skriver vi lidt frem og tilbage. Relationen får langsomt lov til at udvikle sig og vi giver hinanden et indblik i hvem den anden er som person. Det er meget hårdt og svært at ribbe op i fortiden, men jeg er sikker på at det gør godt på den lange bane. Alt det jeg troede jeg havde give slip på viste sig nemlig stadig at veje tungt i den mentale rygsæk. Hvad fremtiden skal rumme for os ved jeg ikke, men jeg er SÅ taknemmelig for at der nu er hul igennem. Her da jeg hang årets kalender op og satte flag ved alle fødselsdagene som jeg plejede måtte jeg lige tage en pause og spuletude af taknemmelighed. For nu kunne jeg skrive hans rigtige navn og ikke det navn jeg havde holdt fast i i alle de år. Og i dag er det hans 24 års fødselsdag. Tillykke ❤
Det har været et meget følelsesmæssigt år på mange måder - både godt og skidt. Igen måtte jeg igennem anonyme anmeldelser for skatttefusk og socialt bedrageri. Heldigvis bliver det lidt nemmere for hver gang, for der er jo ikke noget at komme efter. Jeg overholder alle regler og har styr på mine papirer (og kan dokumentere alt). Jeg har en rigtig god dialog med både SKAT og Århus Kommunes Kontrolgruppe - og de er godt klar over at det er chikaneanmeldelser. En ting er at det er træls at skulle igennem den samme undersøgelser igen og igen - noget andet er at der sidder nogen derude med så ondt i r**** over at jeg får noget godt ud af livet og min lille blog.
Bloggen giver mange glæder, men også et par hak i tuden. Men sådan er betingelserne hvis man vil skrive offentligt. Folk lægger bestemt ikke fingrene imellem, hverken på mail eller de sociale medier. Jeg har måtte set min utraditionelle julemiddag omtalt som hundeæde og min risalamande-cheescake sammenlignet med et kloakdæksel. Og som madblogger står man åbenbart til rådighed 24 timer i døgnet året rundt. Juleaftensdag fik jeg om formiddagen 41 mails med råb om hjælp til julemiddagen. Jeg svarede ikke på en eneste - for det var altså min fridag. Jeg er hobbyblogger - ikke en betalt hotline. Jeg hjælper dog hjertens gerne, men skriv lige i god tid ikke?
Foto: Chris Tonnesen |
Det må jeg sige JA til. Billedet her blev taget i lørdags - og der er forsvundet 23 kg. Det er halvvejs i mål - men jeg har ikke travlt. Det har været et vægttab som er akkumuleret over mange år, det tager tid både mentalt og fysisk at skulle af med vægten igen. 5:2 er dog den første kur/kostomlægning/livsstil jeg nogensinde har kunnet holde - for der er plads til at spise, drikke og nyde samtidigt med at man taber sig.
Igen i 2013 var Memphis Roadhouse stedet. Nøj, hvor er jeg kommet der meget. Faktisk så meget at jeg snart rammer besøg nr 50. I de 1½ år restauranten har eksisteret har jeg smasket mig igennem menukortet et utal af gange - og favoritterne har været brisket og ribs. På det seneste har jeg dog fået en ny besættelse: hot wings. Og de er HOTTE. I år fik ejeren Chris (fantastisk mand!) den geniale ide at indføre nogle specials til 100 kr. Mandag kan man få fish fry, tirsdag en hel rack ribs og onsdag er det så all-you can-eat af de hotte vinger. Så onsdag kan man ofte finde mig med fedtede fingre og brændende læber på MR. Og min tolerance for chili er blevet bedre. I starten sad jeg med tårer i øjnene og troede at min tunge skulle på køl bagefter - men nu kan jeg sagtens klare dem. Og derfor blev jeg før jul en smule overmodig....
Foto: Frøken Annes Køkken |
Smagsoplevelser var der virkelig mange gode af i 2013. Blandt andet 2 x Frederikshøj, 2 x Miró, 40 års fødselsdag på Klassisk 65, Dragsholm Slot, Ferdinand, Retour Steak, Le Sommelier, Dining Supreme på Malling & Schmidt (ja ja, det hed Kähler Villa Dining), Food Festival, MAD, Kulinarisk Sydfyn, NorthSide og meget, meget mere....
Ud af til fik jeg også lov til mere sjov: Lokal-tv har lavet en 30 min udsendelse om mig (da jeg vejede allermest), jeg har holdt foredrag (video her og her) om Stop Spild Af Mad, været i radioen et par gange - med hest og med and, har kloget mig på light cola i Politiken, været dommer til DM i Hotdog og leveret juleopskrifter til Kvickly (og der kommer flere opskrifter i uge 6+7).
Og selv om jeg taber mig, holder jeg stadig fast i mit motto - som jeg til min store overraskelse opdagede havde fundet vej til ugebladet Søndag.
Personligt er det blevet til mange gode stunder med mine kære og nære veninder (I ved hvem I er ❤), bekendte og fremmede. Jeg skal love for at jeg er kommet ud af min skal. Der har været mange spændende arrangementer og oplevelser - og det ser ud til at fortsætte. Kalenderen bugner nemlig allerede. 2014 bliver det vildeste musikår for mig. Jeg skal høre Rufus Wainwright, Nine Inch Nails, Tori Amos og Queens Of The Stone Age (på NorthSide).
Og mit nytårsfortsæt? Jeg har ikke rigtigt noget, føler at jeg er på rette vej på alle punkter. Og dog, måske et lille et:
At lære at løbe hurtigere end min lillesøster......for hun vil jagte mig og tæve mig for at vise det her #selfie af os fra nytårsaften. Men jeg bliver altså nødt til at have hende med når jeg gør status. For hun er min klippe, min støtte og den der ALTID er det for mig når det går skævt. Det vi har sammen er GULD værd. Elsker dig søssermøsser ❤
Og så er der kun tilbage at sige: Velkommen 2014 - lad os så se hvad du kan!
lørdag den 11. januar 2014
Jeg, en øko-hykler: test af light cola...
*Rækker forsigtigt hånden op* Hej, jeg hedder Malou og jeg ELSKER Coke Zero. Ja, jeg lever primært økologisk - men når det kommer til de brune liflige dråber er min dømmekraft sat helt ud af spil. Når jeg høre det spøde *Pssst* fra en dåse der åbnes bliver jeg straks til Pavlovs savlende colahund. Så jeg tøvede naturligvis ikke et sekund da Katrine Nadia Jørgensen fra Politiken kontaktede mig og spurgte om jeg ville være dommer i en test af light colaer for LørdagsLiv.
Testen foregik i de lækreste omgivelser: på restaurant AOC i København. Det må ha' været en lidt underlig oplevelse for vinglassene, de er nemlig kun vant til at indeholde pragtfulde vine - nøje udvalgt at restaurantens ejer og sommerlier Christian Aarø, som var testens anden dommer.
Testens 8 colaer blev hældt op og så gik vi i gang med at smage på dem. Aldrig havde jeg troet at der ville være så tror smagsforskel. Og jeg må indrømme at jeg blev ramt af en mild panik - for jeg kunne ikke genkende min kære Coke Zero. Var mine smagsløg på ferie eller hvad pokker skete der?
Christian Aarø havde mange interessante ting at byde ind med. Vi var rørende enige om hvilke der var de fæle - men måtte gå lidt på kompromis med at få de gode inddelt i den rigtige rækkefølge. Vi havde hver vores favoritter.
De 8 colaer vi smagte var:
Du kan læse hele testen lige her og se hvad vi har at sige om de forskellige colaer. Det er råt for usødet. Til min store forbavselse havnede min favorit helt nede på en delt 3. plads, mens det var Coke Light der løb med guldet.
Hmm, måske bliver jeg nødt til at overveje hvad jeg skal købe når de 15 kasser Coke Zero fra Tyskland engang er drukket.
Hvad så, har du en øko-synd du gerne vil bekende? Jeg sladrer ikke!
Testen foregik i de lækreste omgivelser: på restaurant AOC i København. Det må ha' været en lidt underlig oplevelse for vinglassene, de er nemlig kun vant til at indeholde pragtfulde vine - nøje udvalgt at restaurantens ejer og sommerlier Christian Aarø, som var testens anden dommer.
Testens 8 colaer blev hældt op og så gik vi i gang med at smage på dem. Aldrig havde jeg troet at der ville være så tror smagsforskel. Og jeg må indrømme at jeg blev ramt af en mild panik - for jeg kunne ikke genkende min kære Coke Zero. Var mine smagsløg på ferie eller hvad pokker skete der?
Christian Aarø havde mange interessante ting at byde ind med. Vi var rørende enige om hvilke der var de fæle - men måtte gå lidt på kompromis med at få de gode inddelt i den rigtige rækkefølge. Vi havde hver vores favoritter.
De 8 colaer vi smagte var:
Udklip fra Politiken.dk |
Hmm, måske bliver jeg nødt til at overveje hvad jeg skal købe når de 15 kasser Coke Zero fra Tyskland engang er drukket.
Hvad så, har du en øko-synd du gerne vil bekende? Jeg sladrer ikke!
onsdag den 8. januar 2014
Indstil dine favoritter til Mad+Medier-Prisen 2014...
Så er det atter tid til at fare til tasterne og indstille dine favoritter i de mange kategorier.
Nu skal der nemlig falde hæder til dem der gør det ekstra godt med at kommunikere om mad. Hvilken er den bedste madblog? Hvem har begået den bedste kogebog? Og hvem har gjort noget helt særligt i år? Der er hele 16 forskellige kategorier at indstille dine favoritter i.
Du kan indstille dine favoritter inden d. 17/1 lige her.
Jeg ved godt hvem jeg gerne vil indstille, for listen af gode madkommunikatører er lang i år. Ved du hvem du vil indstille?
Nu skal der nemlig falde hæder til dem der gør det ekstra godt med at kommunikere om mad. Hvilken er den bedste madblog? Hvem har begået den bedste kogebog? Og hvem har gjort noget helt særligt i år? Der er hele 16 forskellige kategorier at indstille dine favoritter i.
Du kan indstille dine favoritter inden d. 17/1 lige her.
Jeg ved godt hvem jeg gerne vil indstille, for listen af gode madkommunikatører er lang i år. Ved du hvem du vil indstille?
lørdag den 4. januar 2014
2 x fasan: confiteret og pandestegt...
De confiterede lår blev serveret sammen med pandestegte fasanbryster, lækre salater og grønkålsmos + en skysauce kogt på fasanskroget. Det var bare en vildt lækker middag (pun intended).
Det helt startede med 2 frosne fasaner som jeg havde fået med hjem fra MAD og straks gemt/glemt i fryseren. De blev tøet langsomt op i køleskabet og pakket ud.
Fasanerne viste sig at være flåede og grovparterede - og bestå at dobbelte bryststykker på ben og lår + overlår. Desuden var der en del fedt og fjerrester det skulle fjernes. Og vigtigst af alt: de skulle gås efter for hagl.
Brysterne blev skåret af skroget som havde det været en kylling - skær ned på hver side af brystbenet og følg benet ud til siderne. Det løse gule fedt og de sidste fjer blev fjernet - og et par hagl gravet ud af det ene lår med en pincet.
Skroget blev brunet i en smule af det gule fedt og fik selskab af lidt løg, hvidløg, sorte peberkorn og en pose persillestilke fra fryseren. Det fik lov til at simre uden låg i ca 4 timer - til det var en liflig koncentreret fond, lige til at lave sauce af.
Inden fasanlårene skulle i deres aromatiske fedtbad skulle de lige sprænges lidt. Det trækker lidt væske ud og er med til at give en pragtfuld smag. For god ordens skyld røg brysterne også lige med på saltlegen. For at tilføje lidt ekstra smag lavede jeg et kryddersalt af: 20 g flagesalt, 8 enebær, 2 små fed hvidløg, 1 tsk tørret timian og godt med friskkværnet sort peber.
Saltet blev først blendet med hvidløg og enebær - og til sidst vendt sammen med timian og peber. Og så var det bare med at gnide det krydrede salt grundt ind i den ventende fasan.
Fasanen fik film over og fik lov til at trække 2 time på køl (stykkerne blev vendt efter 1 time). Klog af skade stoppede jeg sprængningen der, for så små kødstykker kan let blive for salte. Saltet blev skyllet af kødet som blev duppet helt tørt.
Brysterne fik pillet inderfileterne af og kom straks retur på køl - lårene fik lov til at temperere lidt på køkkenbordet.
Der var 2½ time til maden var klar og jeg var sulten. De små fine inderfileter røg derfor straks på panden i brunet SMØR - de fik dog kun lige lov til at kysse den varme pande.
Jeg blev bekræftet i at saltningen blev stoppet lige i rette tid. Men sikke noget lækket mørt kød. Trixie Belle og jeg gnaskede dem i os med stort velbehag. Og så var det tilbage til køkkenet og videre med middagen.
Min Römertopf blev sat i blød og fedtet (med de sidste 5 svinekæber i) fundet frem. Det blev smeltet langsomt i en gryde og kæberne fisket op. De røg i fryseren til en anden god gang.
De små fasanlår blev lagt til rette i den fugtmættede stegeso. Jeg tror aldrig der har været så lidt i den før.
Det skønne andefedt blev hældt over og der kom låg på. Stegesoen kom i en kold ovn som blev sat på 80°C (varmluft) - og der fik den lov til at stå i 1½ time. Da der var ca 20 minutter tilbage tog jeg brysterne ud fra køl så de kunne temperere lidt inden de skulle på panden.
De små fasanlår var blevet endnu mindre af deres varme fedtbad. De blev fisket op og lagt i et ildfast fad - og ovnen blev skruet op på 225°C.
Fedtet blev siet igennem et etamine (fintmasket klæde) og den smule stegesky der var i bunden taget fra. Den hældte jeg ned til den fond jeg havde kogt på skroget - og så var det lige til at smage til og jævne med lidt af den roux jeg havde lavet af andefedt og mel til julesaucen. Og ja, den måtte lige ha' en enkelt halv dråbe kulør.
Fasanlårene kom i den varme ovn i et par minutter. Men hvorfor? Der var jo ikke noget skind på der skulle steges sprødt. Det var vist en tanketorsk fra min side. Hold dem hellere lune efter fedtbadet og lad rettens 'stegte' smag komme fra brystet.
Fasanbryst skal ha' utrolig kort tid på panden - så varm den godt op og brun dit SMØR inden de kommes på. Vend dem et par gange så de får max 2-3 minutter i alt. Lad dem trække i folie til de skal serveres.
Det farverige tilbehør blev anrettet sammen med 1 helt fasanlår og 1 bryst i skiver. Jeg lavede som sædvanlig en vulkan af mosen, så der var godt plads til saucen.
Brystet var perfekt - saftigt og svagt rosa i midten.
Godt med sauce og så var den farvestrålende tallerken klar til bordet. Det er første gang i bloggens historie jeg laver fasan - men det bliver bestemt ikke den sidste.
Resterne både bryst, lår og sauce er røget i fryseren. Lårene + sauce skal bruges til en lille gryderet og brystet i en fasan og bacon sandwich. Dejlig mad i vente.
Der er en flået fasan til i fryseren. Har du en idé til hvad jeg kan lave med den?