søndag den 13. januar 2013

23...

Indlæggets titel er hverken navnet på en film eller en ny fancy restaurant. Der er derimod så mange år som min bortadopterede søn fylder i dag. Jeg brød det ultimative tabu og fortalte offentligt om hans eksistens her da han fyldte 20 år. Året efter da han fyldte 21, skrev jeg om hvordan jeg håbede at det NU ville det blive året hvor jeg fik samlet mig mod til at skrive til hans adoptivforældre. Men ak, modet svigtede....igen. Sidste år da han så blev 22 år tilbragte jeg dagen sammen med min søster - og endnu engang har jeg måtte konstatere at mod har været en mangelvare. Men med sådan et turbulent år som 2012 har været er det mere end forståeligt.

I dag er der så gået 23 år siden 'den dag'. Dagen som jeg i mange år havde forbud mod at fejre - ja, endda at nævne. Det skulle være noget jeg burde skamme mig over - for jeg havde i hvert fald kastet skam over min familie. Siden fulgte en nedadgående spiral af frustration og depression. Det indestængte tabu åd alt min livsglæde og mine muligheder for at blive det der voksen.

Men så skete der noget. Jeg mødte en kvinde. En terapeutisk lærer på en daghøjskole for kvinder. Hun gav mig det første vigtige værktøj til at komme videre med. Og det var visheden om at fortiden IKKE står til at ændre og at der ALDRIG kommer hverken oprejsning eller undskyldninger for de ting der skete dengang. Og vigtigst af alt: at det var mit valg om jeg ville rejse mig og kaste offerrollen af mig - eller jeg ville sidde i et hjørne, dyrke den, og bruge den som en undskyldning for ikke at handle. Av for pokker - det gjorde virkelig ondt at indse at hun havde ret. 

For 5 år siden brød jeg så forbindelsen til min mor og hendes del af familien. Den relation var gået så skævt at det på ingen måde kunne repareres.....og tro mig jeg havde prøvet. Det har vist sig at være noget af det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Bruddet var ganske udramatisk fra min side - og allerde efter ganske kort tid blomstrede jeg voldsomt op. Den tunge kåbe af skyld, skam og dårlig samvittighed blev krænget af og jeg følte at jeg kunne ånde frit i et liv der pludselig var mit. Puha, og nu rimer mine udgyldelser også. Det er næsten for meget af det gode.

Hvilket bringer mig til humoren - uden den var jeg for længst bukket under. Med humor kan man virkelig bekæmpe mange mørke skygger. Og jeg griner når jeg har ondt, for jeg ved det udløser endorfiner. Og alle der kender mig personligt ved at der altid bobler noget spas lige under overfladen.

Og nu sidder jeg så her. Men i år er hans fødselsdag helt anderledes. For jeg har handlet!

I morgen sender jeg nemlig ENDELIG brevet af sted til Familiestyrelsen. De opsporer så drengens adoptivforældre og overbringer dem brevet fra mig. 

Brevet skrev jeg i torsdags efter at min søster var taget hjem. Jeg sad her i min nye lejlighed og kunne mærke hvor stor en lettelse det var at ha' fået smidt så meget ragelse og skrammel ud i flytningen - for det havde holdt mig tilbage. Nu var det næsten ryddet op i alt......og så slog det mig. Der var en meget stor og vigtig ting der pludselig blev plads til. Brevet!

Mange af sætningerne var allerede halvt eller helt formulerede - de havde jo ligget i baghovedet og fyldt i mange år efterhånden. Alligevel var det utrolig svært at få dem til at give mening på papiret. Jeg syntes dog at det endte med at blive et ret godt brev. Min veninde Helle læste korrektur på det og kom med et par forslag til små tilføjelser og ændringer - som jeg tog imod med kyshånd. Jeg læste det højt for min søster i telefonen - hvilket var en hård omgang for os begge. Og for en gang skyld lod jeg alle mine følelser får frit løb. Og sikke da en befriende følelse bagefter. Og nu ligger brevether i kuverten klar til afsendelse.

Jeg håber det kan blive den brik jeg mangler i puslespillet. Det var et spædbarn jeg mistede - men nu er han jo en ung mand på 23 år. Og jeg kunne virkelig godt tænke mig at få ham gjort til en virkelig person - og ikke en navnløs baby.

Jeg har aldrig holdt ham, for min mor beordrede dem til at bære ham væk straks efter han var blevet født. Men jeg insisterede på at få et billede - hvilket heldigvis blev efterkommet. Billedet er taget på det børnehjem hvor han var mens bortadoptionen blev behandlet.

Disse gulnede breve er, ud over billedet, alt hvad jeg har. Jeg håber så inderligt at der kommer et nyt brev til mappen - men har forberedt mig på at der måske aldrig vil komme svar. Håbet er dog lysegrønt!

Kryds fingre for mig....

38 kommentarer:

  1. Det kan godt være, at du nogle gange er en pindarm, men du er dælme stærk. Tak for endnu mere indsigt. Vi hepper på brevet og resultatet. Og håber, at du får anledning til endnu en megatudetur, fordi der kommer et godt brev tilbage. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her mangler i den grad en "synes ekstremt godt om"-knap, du har lige ramt de ord som jeg ikke kunne formulere Anne.

      Malou> Jeg krydser alt hvad krydses kan for at du får et positivt svar tilbage, du fortjener det så meget. Og virkelig godt gået at du har fået skrevet brevet, det er et stort skridt.

      Slet
  2. Det må godt nok have været traumatisk at få fjernet sit barn på den måde. Det er flot, at du har skrevet et brev! Held og lykke med det!

    SvarSlet
  3. Du er en éner! <3

    Jeg håber og hepper herfra min pind og i mine tanker har jeg sendt dig en ordentlig røvfuld kærlige kram (i tankerne kan jeg nemlig klemme ligeså hårdt, det skal være) ;-)

    SvarSlet
  4. TILLYKKE <3
    Hvor er jeg glad på dine vejne, at du har skrevet brevet! stort stort stort :)
    Jeg håber, krydser og ber for du får respons

    SvarSlet
  5. Hvor er du altså mega sej! Sender en masse varme tanker og knus herfra.

    SvarSlet
  6. Det er jeg glad for at høre ♥
    Meget modig beslutning - jeg kan godt forstå, at du har haft brug for at rydde op (fysisk og mentalt), før der var plads til dette. Håber det bedste :-)

    SvarSlet
  7. ihh så sidder jeg har og tuder på dine vejner. hvor jeg håber at det vil være bare lidt lykke på det brev nu..
    måske tuder jeg fordi jeg kommer til at tnke på min tidlige abbort og på den ejlige søn jeg har nu på 2½.. bare tanken om hvor mange smerter emnet har bragt dig.. men hvor er det stort og flot. du er sej og stærk og det skal inge ntage fra dig :)

    SvarSlet
  8. Hep hep :-)
    Og godt du ventede til du virkelig følte du var klar!

    SvarSlet
  9. Jeg kan sagtens forstå, du skriver et brev og gerne vil kontakte din søn. Dog forstår jeg ikke, hvorfor du skriver til hans adoptivforældre og ikke til ham selv? Han er jo voksen.

    Uanset så håber jeg inderligt for dig, du får lov at møde din søn - det ved du forhåbentlig!

    SvarSlet
  10. Kæmpe knuser og held og lykke frem over. godt gået.
    MVH Inge-Lise

    SvarSlet
  11. Jeg aner simpelt hen ikke, hvad jeg skal sige. Dit indlæg og ærlighed rører mig så dybt. Jeg kan end ikke begynde at begribe, hvordan det er og har været for dig. Det tab og den smerte ved at give slip.
    Jeg ønsker sig ALT det bedste med afsendelsen af brevet og at I mødes igen.
    Mange tanker.

    SvarSlet
  12. Kære Malou
    Sikke meget at bære på i 23 år. Jeg håber virkelig for din og din søns skyld, at det får en lykkelig udgang.
    Det er en fin beslutning, du har taget.
    Kh Kathe

    SvarSlet
  13. Wow, du er sej! Og meget modig!
    Jeg håber inderligt, at du får et positivt svar på dit brev. Det har du virkelig fortjent.

    Kram til dig på en svær dag.

    SvarSlet
  14. Du er sgu for sej!
    Tænk hvad 4 sorte sække i sommer har afstedkommet :-) Flytning og oprydning i ting og gamle følelser; til trods for den ømme krop, sikke et boost, det har givet dig.
    I love you, hon :-*
    Krydser fingre for hurtigt svar på BREVET

    SvarSlet
  15. Bare lige et bette klem til dig. Jeg syntes du er fantastisk. Alt godt.

    Kh

    Line, Lønnebjerg

    SvarSlet
  16. Jeg krydser alt hvad jeg har, Malou!
    Og tilslutter mig koret, der synger din pris. Du er sgu enestående.
    K.Æ.M.P.E.K.R.A.M

    SvarSlet
  17. Håber det bedste for dig Malou :-)
    varme tanker herfra Ingelise Th.

    SvarSlet
  18. Hvor er det stort, at du har skrevet brevet. Flot klaret. Mange ønsker om alt det bedste.

    SvarSlet
  19. Du kommer med i min aftenbøn :) Good luck

    SvarSlet
  20. STORT! Og det vigtigste må være at du har gjort det, du har skrevet brevet, du har åbnet op for fortiden.
    Måske kontakter han dig, måske ikke, men mon ikke bare det at skrive brevet, har gjort en forskel for dig? *Knus*

    SvarSlet
  21. Osse herfra et stort ønske om at det må gå som du ønsker!

    SvarSlet
  22. Godt gået!
    Super at du har fået skrevet det brev. Jeg håber at du får et positivt svar tilbage. Og at du begynder at være familie med din søn igen.
    Mange hilsner
    Charlotte G

    SvarSlet
  23. Som nybagt mor, kunne jeg ikke lade være med at knibe en tåre da jeg læste dette indlæg! Jeg ved kan slet ikke forestille mig den sorg og smerte der ville være i mig, hvis nogen havde taget Tristan fra mig!

    Jeg krydser alt hvad jeg kan for at du modtager endnu et brev til samlingen, og sender dig mange tanker og i mine øjne er du et af de modigste mennesker jeg kender til! Der skal virkelig meget styrke og mod til at blotte sig som du gør med det brev! Du er fantastisk Malou :-*

    - Maj :D

    SvarSlet
  24. Hvor er du mega sej. Din blog inspirerer til sanselighed, til at nyde de små ting i livet, og til at bruge ressourcerne på en fornuftig måde. På alle planer. Og nu inspirerer den også til at få GJORT tingene. Til at se livet i øjnene og gøre det, som er vigtigt, før det er for sent. Tak for det. Og jeg ønsker dig al mulig held og lykke med projektet. Hvis jeg var den 23årige unge mand, tror jeg, at jeg ville være stolt af dig!

    SvarSlet
  25. Kæreste Malou
    Hvor er det stort!
    Og hvor jeg håber for dig at du må få læget det sår som alt for mange år har tærret på din energi.
    Sikke en rejse du er på!
    Og tak for din tillid :) Kan ikke andet end at holde af dig, min "cyperveninde"
    De kærligste tanker herfra

    PS Tak for tippet ang. mandolinjern. Fungerer tip top :)

    SvarSlet
  26. Kæreste Malou
    Hvor er det stort!
    Og hvor jeg håber for dig at du må få læget det sår som alt for mange år har tærret på din energi.
    Sikke en rejse du er på!
    Og tak for din tillid :) Kan ikke andet end at holde af dig, min "cyperveninde"
    De kærligste tanker herfra

    PS Tak for tippet ang. mandolinjern. Fungerer tip top :)

    SvarSlet
  27. Hejsa.

    jeg er først lige faldet over din blog for kort tid siden.
    Men jeg må altså bare kommentere på at jeg synes det er ufatteligt sejt gået at du har fået skrevet det brev.

    SvarSlet
  28. Hvor er det stort gjort Malou, og hvor jeg sådan håber for dig at der kommer positivt svar tilbage!

    Masser af kram sendt til dig!

    SvarSlet
  29. Hej Malou,

    31 kommentarer. Ja hvad kan sige, der ikke allerede er blevet sagt? Jeg synes det er ufattelig sejt at du gør det her og jeg har fulgt din smerte fra dit første indlæg.
    Med det sagt, vil jeg gerne lige nævne, at jeg er imponeret over din styrke og den udvikling du har været igennem den sidste tid. Det er inspirerende.

    Kærligst Lea

    SvarSlet
  30. Hvor må det have været svært for dig, at bære på det i så mange år, har selv en søn på 23 som er det vigtigste overalt andet.

    Håber virkelig for dig du får kontakt med din søn, det er en stor glæde, og det er aldrig for sent :-)

    SvarSlet
  31. Hvor var det godt, du mødte et forstandigt menneske, som kunne fortælle dig, at det ikke var dig, der var noget i vejen med, og at du ikke havde noget at skamme dig over. Jeg mener, din mor begik vold imod dig, da hun rev dig midt over, sit eget bette umyndige barn, i stedet for at sætte alt ind på at hjælpe dig og altid være der for dig. Det er det, man har en mor til - hende skal man altid kunne regne med, nat og dag.
    Elsebeth

    SvarSlet
  32. Malou, du er en meget modig kvinde. Modig, fordi du kontakter ham og modig, fordi du tør fortælle om noget så personligt og livsændrende på din blog.
    Selvom jeg selvfølgelig håber for din dreng, at han har fået gode bånd til sin adoptivfamilie, så håber jeg for jer begge, at I kan mødes en dag. Mødes på en god måde.
    Jeg kan kun give Elsebeth ret i, at det er vold på en meget ubehagelig måde, du har været udsat for. Jeg ønsker dig al mulig held og lykke med dig og med din søn.

    SvarSlet
  33. Hej Malou,

    Jeg priser dit mod og håber, at den sidste lille brik i dit livs puslespil må bære frugt.

    Knus Janni

    SvarSlet
  34. Jeg blev så utroligt rørt da jeg læste dette indlæg. Jeg syntes det er fantastisk, at du har fundet modet frem, og forstår uden tvivl, ud fra hvad du har skrevet, hvorfor dit mod har svigtet de andre år. Jeg syntes det er fantastisk at du har udviklet dig til en boblende glad kvinde, på trods af den undertrykkelse du har måtte leve under i alle de år, du måtte holde det hemmeligt.

    Jeg håber at brevet når frem, og i begge (du og din søn) bliver glade for det resultat der kan komme ud af det :)

    Jeg ønsker dig al mulig held og lykke!

    Simone
    Microcut.dk

    SvarSlet
  35. Jeg kan slet ikke sætte mig ind i, hvordan du har det og hvordan det var ... men jeg er jo mor, så jeg har en anelse.
    Jeg ønsker dig held og lykke med dit forehavende.

    SvarSlet
  36. Kunne læse i dit indlæg om Victoria Bars, at der er kommet svar, så dejligt! Stort tillykke for at have turdet tage skridtet og tage kontakt! Knus fra København

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...