Så længe jeg kan huske har jeg haft et had/kærlighedsforhold til den græske ovnret moussaka. Og det er centreret omkring en af rettens vigtigste ingredienser: aubergine. Er den skåret i tykke skiver og stegt i olie inden den kommer i retten er det 'no go' for mig.
Her er den dog skåret i meget tynde skiver og tilsat rå til retten i flere lag. Det gør virkelig en forskel. I stedet for at være fedtet, suger den her smag til sig. Jeg skævede til den her opskrift - men lavede den vegetarisk.
Inden Sif tog af sted sagde hun: "spis løs af min ost, mine grøntrester og alt det bacon du kan tåle fra fryseren". Fantastisk! Jeg havde selv 'Verdenskassen til 1 person i 4 dage' med - og det var der den lille aubergine var at finde. Og det var den der kom til at stille dagsordenen.
Jeg havde også ½ butternut squash (rest fra risottoen) med. Den flækkede jeg og brugte halvdelen af. Resten af grøntsagerne til saucen blev: 1 stort løg, 3 pastinakker og ½ stor peberfrugt - alt i små tern.
Grøntsagerne blev sauteret uden at tage farve i lidt olie sammen med 4 fed hvidløg. Der blev derefter tilsat 1 ds flåede tomater + en brik moset tomat på 500 g. Havde jeg haft nogle røde linser var de røget i her. Og så til krydderierne:
Moussaka kan være mere eller mindre krydret - jeg ville godt ha' godt med knald på. Sif har også en spiceball - så jeg kastede mig ud i hele krydderier. 1 kanelstang, 6 allehånde, 6 nelliker, lidt muskatblomme og 2 laurbærblade. Krydderierne blev knust let med bagsiden af en kniv og spærret inde i krydderikuglen. Den blev puttet i gryden og grøntsagssaucen simrede i små 2 timer mens jeg fik mig en lur. Den blev smagt til med salt, peber, sukker og et par dråber æblecidereddike. Den skal være ret salt - for kartoflerne og auberginen suger godt til sig.
Jeg har været så snu at tage min mandolin med i kufferten. Det handler jo om at spare mest muligt på armkræfterne. Kartoflerne blev skrællede og auberginen skyllet, og begge dele blev snittet i ret tynde skiver.
I et dybt ildfast fad lagde jeg først kartoffelskiver i bunden, derefter auberginer og øverst grøntsagssauce - og gentog det en gang til. Øverst skulle der så bechamelsauce.
I Sifs køleskab fandt jeg et stykke Gou-dan på 80 g og et lidt Pecorino. Jeg rev begge dele og gik i gang med at lave den opbagte sauce:
4 spsk SMØR (60 g)
4 spsk mel (60 g)
4 dl sødmælk
Salt, peber og revet muskatnød
Ost
Argh, hvad var det d0g for et vandvittigt projekt at gå i gang med? Min arm varslede arbejdsnedlæggelse efter ganske få omrøringer. Jeg måtte ha' gryden af og på pladen af mange omgange før saucen endelig var færdig. 
Men færdig blev den da og hældt over retten. Den fik lige et lille ekstra drys Pecorino inden den røg i ovnen på 185°C i ca 1 time.
I mellemtiden biksede jeg en hurtig salat sammen. Feta og oliven var til overs fra bøffen, tomat og agurk fra ugens kasse. En hurtig dressing af hvidvinseddike, olie, salt og peber over - bum.
Den færdige moussaka var varm som boblende lava. Den fik lov til at stå på bordet i ca 30 minutter før jeg tog af den. PAS PÅ - det er den sikre vej til brandvabler i ganen hvis man går ombord i den for tidligt. Ja, jeg taler af bitre erfaringer og læg lige mærke til at jeg skriver erfaringer.
Well, nogen æstetisk oplevelse er det jo ikke. Retten er i kategorien 'klat på tallerken'. Heldigvis er salaten med til at pynte gevaldigt.
Dagen efter havde den dog sat sig og var nemmere at øse et pænt stykke op af. Det var en kæmpe portion jeg fik lavet, så der er til et par dage. Ret heldigt når nu jeg har totalskadet min højre arm i en bechamelrelateret ulykke.I dag har jeg meldt afbud til Gourmet Girafferne - det gjorde jeg faktisk allerede i weekenden. Jeg tror det er bedst at jeg holder mig helt i ro i den her uge og forsøger at få bugt med den sidste rest influenza. Forkølelsen er heldigvis ved at være på retur, men der er et stykke vej endnu.
I morgen kommer Max forbi og siger hej til mig og feriebarnet aka Gnaskepot. Jeg har for et stykke tid siden købt en Sweetdeal til sushi fra Sino, så det henter han og bringer herud så vi kan spise sammen. Det er slut med at tage dumme chancer med rabatkuponer - så fremover køber jeg kun til stedet jeg kender og i forvejen kan lide. Sino skuffer ALDRIG og er, efter min mening, et af byens allerbedste sushisteder. Nu vil jeg putte mig til rette på min luftmadras og se Kongen vender tilbage. Og skrid så, Viggo og jeg vil gerne være lidt alene *suk*.
Inden jeg drog på ferie lavede jeg denne kylling i min Römertopf. Det passede med at jeg kunne få brugt alle mine rester og samtidig spare tid ved at lave 99% af måltidet på en gang. 
Saftig kylling med kartofler, gulerødder og en varm hummus. Det eneste der ikke var med i ovnen var broccolien, som var en rest af garnituren fra mine paprikapandekager. 
Mens römeren trak vand i en balje gjorde jeg resten klart. I bedste Stop Spild Af Mad stil fik jeg tømt min grøntsagsskuffe for de sidste sørgelige og halvslappe rester. De 3 gulerødder og 2 stængler bladselleri blev først lagt i iskoldt vand i 30 minutter - det friskede dem gevaldigt op og gav dem spændstigheden tilbage. Kartoflerne var til overs fra den bakke jeg lavede de små ristede i andefedt af og kikærterne resten fra de fyldte pandekager.
Jeg skar også et løg i grove både og kom i bunden af den fugtmættede stegeso sammen med resten af grøntsagerne + 6 fed hvidløg med skal og 2 laurbærblade.
Kyllingen var en af de store økologiske fra Sødam - de bedste øko-kyllinger på markedet efter min mening. Jeg købte 2 hos Aarstiderne for ikke så længe siden - den anden ligger i fryseren og venter på mig når jeg kommer hjem fra ferie.
Kyllingen blev skyllet, duppet tør og fyldt med en pelset citron (skallen var blevet brugt til min lakrids/citron-tiramisu) med et laurbærblad stukket i.
Den blev lagt til rette, masseret med en smule olivenolie - og til sidst drysset med lidt ramsløgssalt. Der blev tilsat 4 dl vand. Låg på og i kold ovn. Varmen blev skruet op på 175°C og 2 timer senere var kyllingen 'well done'.
Jeg hev den op og kom den i et fad. Ovnen blev knaldet op på 250°C og kyllingen fik lige 5 minutter så skindet blev sprødt.
Væden blev siet fra og fyldet sorteret. Kartofler, gulerødder og selleri var lige klar til at servere.
Tilbage lå de møre løg, hvidløg og kikærterne. Planen var at servere dem til og jævne lidt af væden som sauce. Men så slog det mig: hvorfor ikke lave en dip at det - en slags varm hummus.
Jeg klemte det møre hvidløg ud af skallerne og blendede det hele sammen *wroom wroom* til en lind masse. Den blev smagt til med spidskommen, paprika, olivenolie og citronsaft.
Voilà: varm hummus. Cremet og lækkert - en hybrid mellem sauce og dip.
Broccolien blev varmet i kogende vand i 30 sekunder og kyllingen parteret - og så var der mad.
Skroget blev pillet og smidt i en gryde sammen med resten af gulerødderne og sellerien. Væden fra stegesoen kom på sammen med med en stor pose fond fra fryseren + en håndfuld sorte peberkorn. Gryden fik lov til at simre i 18 timer ved svag varme til fonden var karamelliseret og mørk. Hvad den skal bruges til - ja, det er en fortælling til en anden gang...
I dag er hviledag. I går brugte jeg alle mine få kræfter på at lave en stor vegetarisk moussaka, så der er mad til et par dage. Jeg glemmer bare hver eneste gang hvor hårdt det er for min stakkels arm at lave bechamelsauce - så det betaler jeg virkelig prisen for i dag. Tiden bliver derfor brugt på sofaen hvor jeg er i gang med Ringenes Herre trilogien i de udvidede udgaver. Good times. Har Viggo Mortensen altid været så lækker?
Ja, indrømmet: det er nok ikke en ret for alle. Den kræver den store ja-hat og mod på det moderne fusionskøkken. Jeg syntes selv det er en spændende ret med nogle interessante smagskombinationer - og kunne sagtens finde på at lave den igen.
Der er en cremet sag med sødt fra butternut, salt og røget fra østers, surt fra æblecidereddike, bittert fra lakrids og umami fra parmesan. Der er tilsæt fintsnittede grønne bønner for at give lidt knas, så det ikke blev alt for 'blødt i blødt'.
Jeg havde længe haft lyst til at lave en risotto med butternut squash. Så da der dukkede en op i en kasse fra Aarstiderne var det så NU det skulle være. Opskriften jeg havde udtænkt var med bacon - da jeg tænkte at salt og røg ville bryde den søde fedme fra den voluminøse risotto godt. Men da jeg så gik forbi mit tørlager (æh, en stigereol i gangen hvor jeg har alt muligt spiseligt der ikke er plads til i skuffer og skabe) spottede jeg en dåse røgede østers og tænkte at de jo kunne bidrage med med de samme egenskaber. De var for øvrigt en spotvare fundet i Netto til 18 kr. 
Det var nogle kæmpe store østers. Jeg fiskede dem op og filtrerede olien. Den skulle der også bruges lidt af i retten.
9 stk var der. Jeg lagde dog ud med at spise den ene med det samme. Når det er første gang med en råvare jeg ikke kender foretrækker jeg at smage den på forhånd. Så jeg kan bedømme om den dur i den planlagte sammenhæng eller ej. Men jeg skal love for at den røgede østers var en himmerigsmundfuld og ville passe perfekt til risottoen.
En lille cremet gedeost fra Tebstrup skulle være med til at give konsistens som i den sidste risotto. Osten kan sagtens erstattes af en stor spsk flødeost - eller droppes helt. Og så skulle jeg bruge rålakrids i det salte køkken som et krydderi for første gang. 
Som før skrevet, så valgte jeg at komme grønne bønner i til allersidst. De blev bare skyllede og snittet ganske fint.
Jeg brugte kun det øverste at græskaret - 'halsen' om man vil. Den blev flækket og lagt på snitfladen i et smurt fad og bagt ved 175°C i 30 minutter.
Det møre græskarkød blev gravet ud af skallen med en ske. Det fik derefter en tur med stavblenderen *wroom wroom* så det blev til en glat puré.
Jeg rev lidt parmesan og vejede 175 g græskarpuré af - og så var det bare med at få lavet risottoen færdig. Risene var næsten møre på forhånd - det var nemlig halvdelen af den her portion. 
Risene blev rørt luftige med en gaffel og varmet op i ½ dl grøntsagsbouillon og lidt af olien fra de røgede østers.
Risen blev tilsat græskarpuré, gedeost, parmesan, en lille klat SMØR, salt, peber og et par dråber æblecidereddike. Risene trak det sidste væde og sammen med bønnerne. De røgede østers blev tilsat og fik lov til at få lidt eftervarme med.
Risottoen blev øst op i en varmet tallerken.
Og pyntet af med rålakrids og lidt ekstra parmesan. Risottoen var lidt mere lind end jeg plejer at lave den, så den blev spist med ske frem for gaffel. Det var virkelig en anderledes og lækker aftensmad. Kunne godt finde på at lave det i miniportioner som forret til gæster engang.
Lakrids i det salte køkken - tør du?
Her er den dog skåret i meget tynde skiver og tilsat rå til retten i flere lag. Det gør virkelig en forskel. I stedet for at være fedtet, suger den her smag til sig. Jeg skævede til den her opskrift - men lavede den vegetarisk.
Inden Sif tog af sted sagde hun: "spis løs af min ost, mine grøntrester og alt det bacon du kan tåle fra fryseren". Fantastisk! Jeg havde selv 'Verdenskassen til 1 person i 4 dage' med - og det var der den lille aubergine var at finde. Og det var den der kom til at stille dagsordenen.
Grøntsagerne blev sauteret uden at tage farve i lidt olie sammen med 4 fed hvidløg. Der blev derefter tilsat 1 ds flåede tomater + en brik moset tomat på 500 g. Havde jeg haft nogle røde linser var de røget i her. Og så til krydderierne:
Moussaka kan være mere eller mindre krydret - jeg ville godt ha' godt med knald på. Sif har også en spiceball - så jeg kastede mig ud i hele krydderier. 1 kanelstang, 6 allehånde, 6 nelliker, lidt muskatblomme og 2 laurbærblade. Krydderierne blev knust let med bagsiden af en kniv og spærret inde i krydderikuglen. Den blev puttet i gryden og grøntsagssaucen simrede i små 2 timer mens jeg fik mig en lur. Den blev smagt til med salt, peber, sukker og et par dråber æblecidereddike. Den skal være ret salt - for kartoflerne og auberginen suger godt til sig.
Jeg har været så snu at tage min mandolin med i kufferten. Det handler jo om at spare mest muligt på armkræfterne. Kartoflerne blev skrællede og auberginen skyllet, og begge dele blev snittet i ret tynde skiver.
I et dybt ildfast fad lagde jeg først kartoffelskiver i bunden, derefter auberginer og øverst grøntsagssauce - og gentog det en gang til. Øverst skulle der så bechamelsauce.
I Sifs køleskab fandt jeg et stykke Gou-dan på 80 g og et lidt Pecorino. Jeg rev begge dele og gik i gang med at lave den opbagte sauce:
Men færdig blev den da og hældt over retten. Den fik lige et lille ekstra drys Pecorino inden den røg i ovnen på 185°C i ca 1 time.
I mellemtiden biksede jeg en hurtig salat sammen. Feta og oliven var til overs fra bøffen, tomat og agurk fra ugens kasse. En hurtig dressing af hvidvinseddike, olie, salt og peber over - bum.
Den færdige moussaka var varm som boblende lava. Den fik lov til at stå på bordet i ca 30 minutter før jeg tog af den. PAS PÅ - det er den sikre vej til brandvabler i ganen hvis man går ombord i den for tidligt. Ja, jeg taler af bitre erfaringer og læg lige mærke til at jeg skriver erfaringer.
Well, nogen æstetisk oplevelse er det jo ikke. Retten er i kategorien 'klat på tallerken'. Heldigvis er salaten med til at pynte gevaldigt.
Dagen efter havde den dog sat sig og var nemmere at øse et pænt stykke op af. Det var en kæmpe portion jeg fik lavet, så der er til et par dage. Ret heldigt når nu jeg har totalskadet min højre arm i en bechamelrelateret ulykke.
