torsdag den 23. februar 2012

Tiramisu med lakrids og citron...

Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg kan lide at pille lidt ved de gamle klassikere. Her har jeg opdateret den italienske darling tiramisu med tidens hipster smagskombi: lakrids/citron.

Lakrids igen? Ja da! Her glider det rigtig fint ind og erstatter kaffen. Selve cremen er tilført et snert af citron for at give lidt syrligt modspil til den ellers søde lakrids. Nå ja, og da jeg nu var i gang ved at pille ved den, kom jeg også pisket æggehvide i for at lette konsistensen. Det bliver betragtet som den 8. dødsynd af mange - men her gør det altså en positiv forskel. Det kan diskuteres om det her overhovedet kan kaldes tiramisu - men da det betyder pick me up eller den fordanskede version træk mig op, vil jeg vove at postå at det kan man. Den kvikker ikkke op med koffein som den originale - men den vækker med garanti slumrende smagsløg.

Til 4 pers:


1 pakke ladyfingers
250 g mascarpone
2 pasteuriserede æggeblommer (1 bæger)
60 g flormelis
1½ dl piskefløde
1½ pasteuriseret æggehvide (1 bæger)
Revet skal af 1 citron
1 stor spsk sød lakridssirup
1 tsk rålakridspulver
2 dl kogende vand

1 spsk engelsk lakridspulver

Pisk æggeblommer og flormelis hvidt og skummende. Rør mascarponen og revet citronskal i.

Pisk fløde og æggehvider hver for sig og vend begge dele i mascarponecremen.

Kom lakridssiruppen og rålakridspulveret i en dyb tallerken og hæld det kogende vand på. Rør rundt og lad blandingen stå til alt lakridsen er opløst og blandingen har stuetemperatur.

Og så er det bare med at samle desserten på sædvanlig vis.

Damefingrene vendes hurtigt lakridsblandingen en og en - og lægges tæt i et egnet fad til bunden er dækket.

Halvdelen af cremen fordeles over.

Endnu et lag af begge dele lægge på. Det kommes film på fadet og desserten trækker på køl i minimum 4 timer - ideelt natten over.

Den klassiske tiramisu drysset med kakao - her skulle det naturligvis være lakrids. Rålakridspulveret vil være alt for kraftigt her, så jeg valgte at bruge engelsk lakridspulver. Der var et brev med i goodiebaggen fra Lakridsfestivallen - men det kan også købes her hos T.I krydderier (12 kr for 60 g).

Det er nemmest at fordele pulveret jævnt med en lille sigte.

Drys et jævnt, men ikke for tykt lag. Tør kanterne af.

Lakridspulveret vil lynhurtigt trække fugt og lave en flot blank overflade.

Og så var det bare at smage på sagerne. Skær stykker ud med en tynd spartel og løft dem forsigtigt over på serveringstallerkner.

Max var på besøg og fik æren af at prøvesmage det første stykke. Han var ellevild af begejstring. Det er virkelig en af de bedste desserter jeg har fået længe. Den var hverken for sød eller for tung - men lige i vinkel. Og jeg har tænkt mig at overføre ideen til en citron-cheesecake med lakridsgelé på toppen inden længe.

Hovedretten i går var en alt-i-en-kylling lavet i Römertopf - med en varm hummus til. Opskriften kommer en af dagene. Men jeg tror lige jeg vil fyre endnu en opskrift med lakrids af inden. Nemlig min risotto med butternut, røgede østers og rålakrids.

Kan man egentligt få lakrids nok?

11 kommentarer:

  1. I min verden gør det ikke noget du piller ved traditionerne - jeg kan nemlig ikke lide kaffe, så jeg ville aldrig få lavet den rigtige tiramisu.
    Desværre kan manden heller ikke lide lakrids, så det er nok tvivlsomt om jeg kommer til at servere denne udgave for ham - men så må jeg jo bare lave den til mig selv!

    SvarSlet
  2. God ide, men kan simpelthen ikke forestille mig hvordan det smager :$

    SvarSlet
  3. Ja, man kan få lakrids nok.
    Jeg kan godt finde visse fordele ved fusionskøkken, men lakrids er altså ikke det nye sort hos mig (no pun intented...og så lidt alligevel :-) ).
    Så ville jeg hellere se dig eksperimentere med hvidløg forskellige steder.

    SvarSlet
  4. Ehm. Jeg kan godt den dag, du laver cheesecaken! NOVRA det ser godt ud!

    SvarSlet
  5. Har gennem et par somre lavet Lakridsis efter en opskrift i Kim Tøvlesøs bog "Ismageriet". det har været en STOR succes og jeg har lyst til at prøve noget andet lakridsnogetdessertagtigt. Kim Tøvlsø har også i bogen en opskrift på Tiramisuis, måske man skulle prøve at kombinere: Tiramisulakridsis - det kan da kun blive guffet.
    Marie Dejn

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhh jeg savler! Elsker tiramisu og har ikke spist frokost endnu.. My God. Begår altid selv dødssynden med æggehviderne, det synes jeg også er bedst.
      KH Maiken

      Slet
  6. Den ser god ud - kan lige forestille mig de bittersøde smage fra lakridsen passe godt ind som afløser for kaffen.

    Glæder mig til at læse om dit næste lakridseksperiment - og nej, man kan ALDRIG få nok lakrids! ;)

    SvarSlet
  7. Du er jo lakridsskør :-)
    Jeg kommer faktisk altid æggehvider i mascarponecremen - anede ikke at det var no go for nogen...

    SvarSlet
  8. Suk. Suuuuuuuk. Er så misundelig på Max. Det der er jo en dessert, der bare kalder på mig!

    SvarSlet
  9. Jeg vil ha! GIEF!!! :-D
    Aha - så det var DET, der var i det lille sølvfarvede brev. *Lister lige ind og hapser det fra min søsters goodiebag* - hun bruger alligevel aldrig lakrids i madlavningen :P

    SvarSlet
  10. ÅHR MUMS...
    Shit, nu gik min computer i sort på grund af alt det mundvand... %#%#&¤%//%&(%#"%#¤&#¤&¤%/%&(%&

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...