fredag den 18. juni 2021

Mini-donuts med citron og vanilje...

Her får du en bunke farverige mini-donuts - af den slags der kræver enten en donutmaskine eller et vaffeljern med specialplader. Jeg magter ikke bakse med gærdej, så har derfor budt de små ringe af kagedej velkommen, med kyshånd. De er nemme at variere og pimpe, som man lyster. Den her variant er med citron og vanilje - og farvet glasur + krymmel:

De blev lavet af 2 omgange - i hver sin farveskala. 

Til ca 18 stk:

175 g mel
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver (eller marven fra ½ stang)
75 g rørsukker
Revet citronskal (½-1 citron)
1 stort æg
175 ml mælk
50 g SMØR (smeltet)

Riv citronskallen fint - fra ½ eller en hel, alt efter smag og behag. Jeg tog skallen fra en hel citron, da jeg er vild med det friske pift. Vej alt det tørre af og bland det. Smelt SMØR (jeg zapper det i mikroovnen) og pisk ægget + citronskallen ud i mælken. Pisk det våde i det tørre og rør til sidst det smeltede SMØR i. 

Kom den færdige dej i en sprøjtepose, for nemmere dossering i jernet. Smelt evt en smule SMØR til at pensle jernet med. Det er ikke nødvendigt....men det smager pragtfuldt. Bag alle de små donuts og lad dem køle ned på en rist. Jeg bruger donut-pladerne til mit Tefal Snack Collection til formålet.

Og så til glasuren. Jeg laver den af pasteuriseret æggehvide, flormelis og citronsaft - og måske et par dråber vand. Sigt en passende mængde flormelis igennem en sigte, tilsæt lidt æggehvide og citron - og rør til den ønskede konsistens. Det skal ikke være tynd som alm glasur - og ikke tyk som royal icing (æggehvideglasur).....men et sted midt imellem. 

Tilsæt lidt pastafarve, hvis du ønsker det. Og ha' den ønskede krymmel klar, til at drysse på. Kom glasuren i en skål, der ikke er for dyb, men stor nok til at der kan være en donut + dine fingre. Hold fast i yderkanterne og dyp forsigtigt hver enkelt donut - og lad glasuren glattes sig lidt, før de lægges til tørre. Drys dem med krymmel og lad dem tørre helt.

Det kræver lidt øvelse, at få glasuren til at makke ret. Jeg endte dog med at blive ret tilfreds med de små kulørte basser.

De her blev lavet omkring påske - og fik derfor disse farver. 

Og de her fik lidt mere knald på farverne og forskellige krymmel. Jeg brugte pastafarve fra Wilton. Tåler dem ikke så godt, men en gang i mellem går det an. De er altså virkelig festlige, når de får et skud farve.

Hmm, de farver minder mig da om noget......


The Real Flamingo Lady har nemlig lige fået ny (brugt) kjole - i næsten de samme farver. Dælme også en festlig sag. Får næsten lyst til at lave endnu et fad matchende donuts.

Og der er flere donuts på vej....før eller siden. Har både lavet nogen uden raffineret sukker, nogen uden hvedemel - og flere varianter protein-donuts på hytteost. Men som altid er det kræfterne, eller manglen på samme, der sætter tempoet. 


Det er bestemt ikke fordi jeg mangler noget at blogge om. Mappen for foråret 2021 bugner med ting, der gerne skal på SoMe - på den ene eller anden måde. Det er kun ganske få af tingene, der er nået videre. Det kræver meget af mig, at skulle skrive et blogindlæg - og det bliver derfor oftere til en opslag på Instagram. Hvis du vil følge med der - er min profil @kmoztar lige her

God weekend, til alle der kommer her forbi....

onsdag den 9. juni 2021

Black Magic Vaffel-lagkage...

I år lavede jeg en lille lagkage til min fødselsdag - og det kan vel næppe komme som en overraskelse, at den blev lavet i et vaffeljern... 

Jeg er pavestolt af den, selv om den blot er en prototype. Og der er allerede mange flere varianter på tegnebrættet. For det er et virkelig fremragende koncept, hvis man som jeg, har dårlige arme. Ingen kage der skal vendes ud og flækkes - blot en dej, som bliver bagt til vafler.

Du kender måske allerede den populære Black Magic kage, i dens oprindelige form? Opskriften stammer fra Hershey’s og har vist endda været trykt bag på deres kakaopakker. Det er en svampet chokoladekage med kaffe, flækket og lagt sammen med en fuldfed chokolademousse. Jeg kvier mig lidt ved at skrive chokoladekage og chokolademousse - for der er ingen chokolade involveret, kun kakao (jeg skal nok spare dig, for et længere rant om det - selv tak!). Kagen har gået sin sejrsgang, over hele verden, uden andet, end enten mousse eller glasur på toppen - men herhjemme er den typisk pyntet a'la Kjelds Tivoli med frugt, bær og div chokolader, med Toffifee som den tydelige favorit. 

Og så til prototypen:

Kræfterne var virkelig små, så jeg greb efter lutter nemme løsninger - kagedej fra æske, instant kaffe og mousse fra brev. Hug en hæl, klip en tå, make it work.... 

Vælg den dej og den mousse, du kan lide. Anything goes!

Hmm, jeg havde bare grebet æsken med chokoladekage på hylden, fordi den var økologisk - og havde ikke lige set, at der skulle tilsættes SÅ meget ekstra (3 æg, 175 g blødt SMØR og 1 dl letmælk). Havde bildt mig selv ind, at den slags var 'tilsæt kun vand' modellen. Det havde ikke været meget mere besværligt, at lave den fra bunden. Jeg opløste 3 spsk pulverkaffe i mælken, inden den blev rørt i dejen, så den fik den autentiske Black Magic smag. 

*Suk* det var en stejl læringskurve, at dossere dejmængden korrekt, i mit nye 'No Mess' Sage vaffeljern - som endda kommer med en overløbsrand. Ironien i det navn er tommetyk!. Set i bagspejlet, skulle jeg nok ha' indviet det, med en alm vaffeldej. Af skade bliver man klog....eller noget...

Det lykkedes heldigvis at få 4 hele vafler (17,5 cm i diameter) + det løse, ud af dejen. De fik lov at køle helt af, på en rist, inden de blev lagt sammen med et helt brev mousse.

Der blev sprøjtet godt med mousse mellem vaflerne - men set i bagspejlet, kunne den ha' trukket et halvt brev til. Det vil jeg prøve i næste ombæring. Vaffel-lagkagen blev samlet direkte på lagkagefadet - og pakket meget grundigt ind i film, inden den blev sat på køl natten over. De grådige vafler skulle ha' tid og ro, til at gå i symbiose med moussen.

Og så blev det morgen - og min 48 års fødselsdag. Efter gave på sengen og hyggelig morgenmad, gik jeg i køkkenet, for at gøre vaffel-lagkagen færdig. Endnu et brev mousse blev pisket op - og fyldt i sprøjtepose, monteret med stjernetyl.

Jeg sprøjtede lidt ud på siderne, som blot blev klappet lidt rustikt ud, med en kagespatel. De sparsomme armkræfter blev brugt til at dække toppen med dutter og lave en fint kant forneden. 

Og så til pynten:

Jeg havde ikke nogen plan for pyntningen, på forhånd, men havde købt lidt forskelligt ind. Efter lidt overvejelse, droppede jeg dog at bruge ananaskirsebær - og nøjedes med jordbær og blåbær.

Jeg udvalgte de flotteste af de fyldte chokolade og skyllede frugten. Jordbærrene blev siden skåret over, da de var lige store nok, til den lille vaffel-lagkage. I Føtex havde jeg fundet små fine flag, af mørk chokolade. Jeg syntes det er et hit, når alt pynten kan spises.

En passende mængde bær og chokolade, blev fordelt på toppen. Havde det ikke været til en fødselsdag, var den klar til bordet, sådan der. 


Men til lejligheden, kom der chokoladeflag og små rosa perler med kirsebærsmag på (når jeg nu ikke kunne få friske kirsebær). Kagen kom retur på køl, uindpakket, da den først skulle serveres til eftermiddagskaffen.

Vaffel-lagkagen blev taget ud, 45 min før servering, så den kunne temperere. Og der skulle naturligvis lige et bette lys i. 

Og så blev det endelig tid til at smage på vaffel-lagkagen. Den var præcis som forventet - og bragte heldigvis jubel omkring bordet. Resten blev pakket godt ind og sat retur på køl. 

Jeg har lyst til at lave en masse forskellige versioner, men holder mig lige lidt i skindet, til der kommer en passende lejlighed igen. Men jeg glæder mig til den næste version, som skal være med hindbærfyld.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - incl resten af fødselsdagen. Hop fra her, hvis du ikke er til det.

Jeg var noget trist op til min fødselsdag. Efter at være blevet sprunget over i gruppe 5, i vaccinekøen, var alt håb om at kunne spise ude på min fødselsdag, punkteret. 2 år i træk nu, uden at kunne komme på Memphis Roadhouse, med Anne, som vi plejer....nej, bare nej. Verden åbnede sig omkring mig, men jeg måtte pænt blive sidde på min påpasselige pind. 

Men drømme om 'mad andre har lavet' bestod - og så fik jeg den geniale ide, at bestille restaurantmad udefra - og invitere mine svigerforældre, som vi har været i boble med, hele vejen igennem. 

Det hjalp gevaldigt på humøret, at træffe den beslutning. Jeg undersøgte derfor alle de forskellige muligheder, byen havde at byde på. Jeg endte med at bestille 4 x Gourmandens Lille Lækkerbisken hos Mefisto - hvor jeg elsker at komme og flere gange har været, netop på min fødselsdag. Og så var det også der, hvor Morten og jeg havde spist brunch, på vores første date. 

Gourmandens Lille Lækkerbisken består af 4 små ting: hvide asparges m/smilende vagtelæg, rejer og brøndkarse - meunierestegt rødspætte m/selleriremoulade og citron - hønsesalat med svampe, bacon og ærteskud - bøfsandwich med oksemørbrad og bløde løg, med en kartoffelsalat til. Der fulgte 3 slags brød og SMØR med. Jeg spædede selv til, med en lakserose, lavet af Fanø Laks og hjemmesyltet fennikel. For ingen fødselsdag uden #lakselyde...

Maden blev hentet på restauranten, anrettet på tallerkener og i skåle, lige til at stille på bordet. 

Åh, hvor var det godt - og lige den forkælelse, jeg havde brug for. Og der var rigeligt. Faktisk så rigeligt, at vi også havde til aftensmaden. Hvor vi naturligvis også skulle ha' et ekstra stykke kage.....

Og så fik jeg også fyret mine ananaskirsebær af. Det var ret godt med det syrlige, sammen med de søde.

Det endte med at blive en rigtig dejlig fødselsdag. Mine svigerforældre kom med blomster og jeg fik en SMØRbox, som jeg havde ønsket mig.

I Julie Sandlau æsken, lå de øreringe, jeg fik af Morten. De mindede meget om et par, jeg havde i forvejen, så jeg fik lov til at bytte dem, til 'noget andet' fra JS....og det blev den her: 

OMG! Det er bare sådan en ring, jeg har drømt om altid. Jeg er simpelthen så vild med den. Men det var ikke alt jeg fik....

Det blev også til dette fantastisk vaffeljern med 6 hjerter. Min bimlende OCD, har haft det ret stramt med mit gamle hjertevaffeljern, som havde 5 hjerter (og det er nu givet videre, til en som ikke er så gak som mig). Jernet blev straks indviet, med disse koldskålsvafler

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og siden fødselsdagen, er der sket noget rigtig godt: for i fredags fik jeg mit første skud Moderna. Det har godt nok været en hård omgang, med en helt død arm, 'influenza' og overvældende træthed....men f**k det, nu blev det ENDELIG min tur. Og nu er der kun 6 mdr til vi skal flytte sammen. Yay!

Damn, hvor er jeg udfordret på det kognitive. Det har taget mig flere uger, at skrive det her indlæg. De fleste dage er min hjerne bare usamarbejdsvillig havregrød. Men i dag er det endelig skrevet færdigt. 

God dag til dig, der nåede helt herned....

lørdag den 1. maj 2021

Bread and Butter Pudding - af hvedeknopper...

Hvededagen er kommet og gået - og måske er du nu brændt inde med nogle halvkedelige hveder, som du overvejer at kyle ud? Stop, stands - her får du nemlig opskriften på en hurtig Stop Spil Af Mad kreation, jeg biksede samme her til formiddag, af et par hvedeknopper, til overs fra årets hvedeorgie. Den kan spises lun, som enten mellemmåltid og dessert - eller som her, som en slags brunch. Det er en fuldfed og laber sag, med masser af SMØR og smovs.... 

Bread and Butter Pudding er, kort fortalt: brød/kage, smurt med SMØR og evt marmelade, overhældt med en sødet æggemælk og bagt gylden i ovnen. Nogle sværger til at tilsætte rosiner, men det er no-go her. Jeg har lavet før lavet en version med ølkage og bergamottemarmelade - og en version, med croissanter og ahornsirup. Det er en perfekt resteret, hvis man har noget halvtørt og kedeligt brød på lager. 

Jeg havde 2 hvedeknopper på lager - som var som skabt til formålet, med deres touch af kardemomme. Var heldig at få en pose af Anne, af de gode fra Princip, med klid og skaldele. Dem er min mave lidt gladere for, end brød af helt kridhvidt mel. De fleste blev spist ristede -med ost på. Ja, du læste rigtigt: jeg har spist ostemadder - der er nemlig kommet en ny morgenost, som jeg ligefrem kan spise på brød. Hvis du er nysgerrig, kan du se osten her på Instagram (linket er reklame for Arla Unika).

Efter en rundtur i skuffer og skabe - havde jeg næsten det, der skulle til. Jeg ville gerne ha' brugt muscovadosukker, men måtte nøjes med den Sukrin Gold, der var på lager. 

Bread and Butter Pudding til 2 pers:

2 hvedeknopper (5-6 skiver toast- eller franskbrød)
Rigeligt SMØR
2 dl mælk
½ dl fløde
50 g mørkt sukker
1 æg
Lidt vanilje og kanel

Tag et fad på ca 20 x 20 cm og smør det indvendigt. Pisk mælk, fløde, sukker, æg og vanilje, let sammen - og hæld det i fadet. Og så til brødet:

Trim forsigtigt skorpen af hvedeknopperne, med en lille kniv. Skær hver knop i 3-4 skiver.

Dæk skiverne med en passende lag SMØR og skær det i trekanter.

Placer de smurte brødskiver oveni æggemassen. Pres forsigtigt brødet lidt ned i væden - og lad brødet suge til sig, i ca 20 minutter. Drys derefter med lidt kanel og bag fadet i ovnen, ved 180°C i ca 45 minutter. Kig til det efter 25 minutter og kom evt folie over, hvis kanterne begynder at blive for mørke. Æggemassen skal kun lige akkurat sætte sig og sufflere op - og være dirrende, som en budding, mens alle kanterne skal være gyldne og sprøde.

Hovsa, havde så travlt med at lave en story, at jeg glemte at tage et stillbillede. Men jeg lover dig, at den dirrede fint. Den synker lynhurtigt sammen, men forbliver smovset.

Lad det rygende varme fad, køle lidt af, inden servering. Og hvad skal man så servere til? Englænderne giver gerne en custard (kogt vaniljecreme) til - men det syntes jeg er for sødt. Cremefraiche eller rørt vaniljeis, er mine favoritter. Jeg havde dog ingen af delene - så endte med en creme af skyr, rørt lind med en sjat fløde, tilsat lidt vanilje. 

Og så syntes Pynte-Sisse lige, at der skulle rives lidt mørk chokolade ud over til sidst.
 
Den Høje Mand gjorde store øjne, da han fik overakt sådan en portion - og den forsvandt lynhurtigt, som dug for solen. Det var første gang, han havde fået brød, på den måde. Men står det til ham, så er det bestemt ikke den sidste. Han kørte hjem, mæt og glad - og jeg satte mig til tasterne, for at skrive dette indlæg.

Og nu vil jeg allerede gå i gang, med at skrive det næste indlæg. Det er også en Stop Spild Af Mad sag - dog af de mere outrerede. Det er mest for sjov, men tjener et velmenende formål. Jeg kan afsløre så meget, som at 'opskriften' kommer fra programmet 'Mig og min mor', men er havnet i min hjerne via Dybvaaaaad! Og ja, der er en blender involveret...

torsdag den 22. april 2021

'Kammuslinger' - af kejserhatte... (Version 1)

Hvad skrev damen? Kammuslinger af svampe? Jaha, du læste helt rigtigt - man kan nemlig lave de lækreste små 'kammuslinger' af stokken fra kejserhatte. De har stået på min to-do liste i mange år, men jeg fik først fingeren ud, da jeg faldt over dem igen, her hos Vores jord - din køkkenhave (som lavede dem efter et avlertip fra Tvedemose) for et par dage siden. Her får du så mit take, på hvordan man kan lave 'kammuslinger' til veganere, vegetarer og os med livstruende allergi overfor de ægte bæster:


Små gyldne 'kammuslinger' - lige til at hapse, som de er, eller bruge i div retter.

De skønne kejserhatte dyrkes, som skrevet ovenfor, af Tvedemose - så dem tog jeg på jagt efter. Jeg erhvervede mig 2 pakker og udvalgte dem, med de største svampe. Jeg ville gerne ha' haft fat i nogle væsentligt større svampe - men vil, til enhver tid, vælge små økologiske, over store konventionelle fra et asiatisk marked. Jeg trøstede mig med, at der også findes bittesmå ægte kammuslinger. 

Svampene fik en tur med en blød børste - og blev skilt i hat og stok. Hattene blev gemt til en lille snack. Stokken blev skåret ud i 'kammuslinger'.

Jeg valgte at snitte dem, på den ene side, som jeg gjorde dengang jeg tilberedte rigtige kammuslingerne. Det er ikke kun en visuel ting, de får også mere snitflade til at suge marinade - og sprødere kanter, ved afstegningen til sidst. 

De små 'kammuslinger' kan enten koges 10 min og steges efterfølgende - eller blot steges. Eller gør som jeg, og kom dem i en marinade først.

Svampene har en virkelig god og umami-smag i sig selv - men den kan boostes yderligere. Jeg har skævet til marinaden, her hos The Edgy Veg, men kunne ikke skaffe hvid miso og tang, i Viby, på en søndag (Ja, det var naturligvis en uopsættelig idé, som på ingen måde kunne vente) - så jeg fandt på en anden løsning. 

Jeg havde nemlig noget på lager, som indeholdt tang: Mermaid's Bite. Det er et blandingskrydderi, bestående af fennikel, mynte, koriander, tørret havtang, chili og citronolie. Så den løb jeg med....

2,5 dl Herbamare urtebouillon 
2 spsk Tamari (hvedefri soya)
1 spsk olivenolie
1 spsk Mermaid's Bite

Det hele blev blandet sammen i en skål og fik lov at trække smag i en halv times tid, som var det en urte-te - og blev derefter hældt igennem en meget fintmasket si. Det er ikke strengt nødvendigt at si marinaden, men både urtebouillonen og krydderblandingen, indeholder mange fine partikler, som ville få de små 'kammuslinger' til at se lidt beskidte ud. Gør som du foretrækker....

De små 'kammuslinger' blev lagt i lagen, som jeg kom i en pose, for nemheds skyld. Og så røg de på køl. De kan fint trække smag, på nogle timer - men jeg lod dem ligge et lille døgn tid, som The Edgy Veg foreslår. Efter endt trækketid, blev de først drænet i en sigte og derefter duppet godt tørre i køkkenpapir. Og så var de små basser, lige til at brune af, på en varm pande, i en smule olivenolie - og en lille klat SMØR, hvis du er lacto-vegetar eller altspiser. 

De færdigstegte 'kammuslinger' fik et lille drys flagesalt - og et dryp fra panden. 
Og så var det blevet tid til det spændende øjeblik: smagstesten! Smager de så af kammuslinger? Nej, men de smager mildt af hav og salt, på en rigtig behagelig måde. Teksturen er lidt chewy, svampet (Well, obviously) og juicy.

Og se lige engang, hvordan den ser ud indeni. Hvis nogen viste mig det her billede, ville jeg tro det var den ægte vare. Det er officielt: jeg er imponeret. 

Mine kræfter var desværre så små, den dag, at den planlagte stir-fry (med nudler, rejer, 'kammuslinger' og syltede enoki) måtte udskydes til dagen efter. Det gjorde dem desværre virkelig kedelige at se på, da jeg endelig fik lavet retten, så den opskrift springer jeg over, for nu. Men det kan da lige blive til et smugkig:

Næste gang - hvilket bliver snart, kommer de til at shine i en lignende ret. Heldigvis smagte de stadig fortræffeligt, på trods at det lidt kedelige udseende. Den Høje Mad var også både imponeret og begejstret - og så ved jeg, at der er ramt plet. Konklusionen må derfor være, at 'kammuslinger' af kejserhatte er kommet for at blive....

Der komme flere ting med svampe, inden længe. Jeg har nemlig også leget med 4 bakker enoki, som jeg fik for en slik i den lokale biks. Halvdelen blev syltede og resten blev budt til bal i vaffeljernet. 

--------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til det personlige - hop af her, hvis du ikke er til det...

Selv om kræfterne er små og smerterne store, så kravler jeg meget i køkkenet, da det er en fremragende måde at distrahere mig selv. Der skal bare holdes en frygtelig masse pauser. Det kniber dog virkelig med overskud til at sidde ved en skærm, redigere billeder, skrive sammenhængende og forståelig tekst - og svare på kommentarer, når det så er publiceret. Efter det sidste indlæg, som havde været en ordentlig omgang, at få ud, klappede jeg helt sammen. Så bær venligst over med mig. Det er ikke fordi jeg ikke gider at svare, jeg har bare ganske simpelthen ikke ork til det - og bogstaverne flimrer på skærmen, når jeg forsøger. Men i den hurtige SoMe verden, kan det nemt tolkes som ligegyldighed, når man ikke svarer. Og så føler jeg ikke, at jeg kan poste nyt, før jeg har svaret på det gamle. Det er skruen uden ende. Det jeg skal arbejde med, er ikke at ha' dårlig samvittighed over.....hvilket er noget af et projekt.

Jeg trænger til sol, samvær, sjov og sprut - og fancy mad andre har lavet. Nu kan den vaccinations-invitation godt snart indfinde sig, så jeg kan komme UD og deltage i det pulserende liv, de fleste andre blev sluppet løs i, i går. Men jeg må blive pænt på min pind og vente. I dag skal jeg dog ikke til køkkens, men på badeværelset. Jeg har nemlig investeret i et oppusteligt Tubble badekar, så jeg kan få varmtvands-lindring herhjemme, når jeg har meget ondt. 

Bedste investering længe. Skulle ha' købt det sidst år, da mulighederne for at komme i varmtvandsbassin forsvandt....men bagklog, er det jo altid nemt at være. Nu er det her - og jeg knuselsker det. Jeg frygtede inden købet, at jeg skulle kile mig ned i det, da jeg jo er...æh...en kende bred bagtil. Alle bekymringerne var heldigvis forgæves, da der er masser af plads. Jeg har døbt det Klidmosters Tamrumsbad (som modsætning til vildmarksbad). Og nu vil jeg ud og fylde det, så jeg kan marinere som en anden kammusling....

Fortsat god dag, til dig der kom her forbi...
  

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...