fredag den 26. februar 2016

Grillen - ny burgerbar i Århus...

Århus har for ganske nyligt fået endnu en ny burgerjoint. Det er jo blevet så moderne med gourmetburgers - og det får nye steder til at skyde op som paddehatte. 

I lokalerne der før har huset Cafe Arthur (hvor jeg har spillet sygt meget pool i mine unge dage), Cafeen Yggdrasil og senest CanBlau (som er flyttet hen på den anden side af Klostertorv) ligger nu en en aflægger af kæden Grillen Burgerbar, der i forvejen har 3 steder i og omkring hovedstaden. I går smuttede jeg forbi for at få frokost:

Lod mig nemlig friste af det her skilt den anden dag, hvor jeg gik forbi - og vendte derfor stærkt tilbage. 69 kr (89 kr på aftenkortet) for sådan en menu var svær at sige nej tak til  - specielt fordi jeg havde set flere mundvandsfremkaldende billeder af stedets burgere florere på Instagram. I really had to try it! 

Men hov, hvad var den af? Det var så ikke det menukort jeg havde studeret online hjemmefra. Det menukort der ligger på deres hjemmeside, gælder nemlig kun for de 3 sjællandske filialer - og man skal helt frem til Booking for at se med verdens mindste skrift, at Århus kører med en separat menu. Det betød at den 'Cheesy O' (grillet hakket oksekød, sauterede løg, cheddar, gruyere, hjemmesyltede agurker og ristede løg. Bolle smurt med aioli og top med ketchup) jeg havde udset mig, måtte erstattes af en 'Bacon & Cheese' (cheeseburger med sprødsteg bacon, salat og pickles. Bolle smurt med Grillens mayo) i en fart. 

En god detalje er at man kan vælge at få sin burger 'regular' med hele bollen, 'half nude' (uden top) eller 'nude' (helt uden bolle). Så er der noget til både de normaltspisende og de, mere eller mindre, fussy eaters.

Jeg nuppede de grove fritter og en estragon mayo til.

Der er et lille, men fint, udvalg at shakes, sodavand og øl. Men igen måtte jeg lige pudse brillerne en ekstra gang - for en sodavand (0,5 L) kostede 39 kr på frokostkortet i Århus - mod 29 kr på Sjælland. WTF?

Jeg røg dog på en Fanta alligevel. Men jeg må sige at det er forfriskende at man kan få et glas vand for blot 5 kr (samme pris i begge ender af landet). Det er virkelig god stil!

Efter ganske kort ventetid kom en lidt forvirret trunte hen til mit bord med en bakke og ytrede spagt ordene "Er det dig der har bestilt noget mad?" Jeg følte mig virkelig fristet til at tilkendegive at jeg blot sad til pynt, men lagde ansigtet i de høfligste folder, smilede og sagde ja. Hun placerede bakken på bordet og forsvandt igen. Jow, det så da meget godt ud - men jeg må indrømme at mit blik straks blev fanget af burgerens overvældende grønne underskørt...og ikke på den gode måde. Hovedsalat i en burger? But why?

De grove pommes havde en rigtig fin farve - men de skuffede fælt. De var nemlig ikke sprøde - men derimod seje. De virkede som om de var forstegt i god tid forinden og forsøgt genoplivet i frituren lige inden servering. Og salt havde de vist slet ikke set. Den medfølgende mayo med estragon var rigtig fin i smagen - men lur mig om det ikke er Hellmanns (eller et tilsvarende industriprodukt) rørt op med frysetørret estragon. Havde der været anvendt friske krydderurter, havde farven som minimum været grøn.

Jeg tog burgeren op i hænderne og inspicerede den nærmere. Det visuelle indtryk: Ristet bolle (på grænsen til det brændte), meget tynd bøf, smeltet meget gul ost, de føromtalte blade hovedsalat, godt med bacon (Yay!), syltede agurker og temmelig meget mayo.

Der skulle godt nok ikke mange bidder til, før skuffelsen var total. Brioche-bollen smagte faktisk rigtig fint - der hvor den ikke var blevet nærmest forkullet på skærefladerne. Den bolle skulle aldrig ha' forladt køkkenet IMO! Den var heller ikke smurt, men nærmere overøst med mayo - så meget at det blev vammelt. Baconen var til gengæld rigtig god - tykt skåret, godt røget, tilpas saltet og meget fint sprødstegt.

Bøffen var dog burgerens største katastrofe. Den var kun ca 1 cm tyk og skamstegt...som i død...D-Ø-D. Det var hverken saft eller kraft tilbage i den, kun virkelig tørt og kedeligt kød - og hvis den havde set salt og peber, var det i hvert fald kun ud af øjenkrogen. De bidder man fik ind, uden bacon, var nærmest beige. Jeg var taknemmelig for at jeg havde bestilt både sodavand og vand til at skylle den ned med. 

Osten var ok med fin smelteevne, men havde den der 'plastic-feel' som den slags tit kan ha'. Og så var der de der blade hovedsalat. Jeg forstod dem simpelthen ikke - de bidrog hverken med tekstur eller smag. Tværtimod gjorde hvert sekund i den lune burger dem mere og mere gråkedelige. Igen: but why?

Og som rosinen i pølseenden: de der 'pickles'. Nej, bare nej...alm bløde sødsyltede agurker er ikke pickles. De var sliksøde - og bidrog ikke med den ellers påkrævede syre (eller knas). Der står de er hjemmelavede - men både farven og smagen var som agurkesalat fra Beauvais (sig endelig til hvis jeg tager fejl!).

Hele burgeren fremstod samlet for blød, sød, brændt og fed (med baconen som det eneste lyspunkt) - ja, og undskyld de hårde ord: intetsigende, uinspireret og totalt ligegyldig. 

Der stod godt nok salt, peber, Heinz ketchup og tabasco på bordet - men jeg havde heldigvis selv ægte gastronomiske førstehjælp i tasken, i form af min lille transportable sriracha. Den havde jeg allerede ved ankomsten af bakken fisket frem for at spise til fritterne - af en eller anden grund kan man nemlig ikke få chili i Århus - men godt på Sjælland. Endnu et WTF?

Uden den var jeg ikke kommet igennem - for selv om det var en sløj burger, så skulle den jo spises. Ingen madspild her!

Jeg betalte min regning på 113 kr og gik da mæt, men utilfredsstillet derfra. 


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Men en ting er min mening. Stedet er temmelig velbesøgt. Så enten var jeg pokker uheldig - eller også syntes folk at det er godt nok til prisen. Og er det de SU-venlige priser der får folk til at strømme til? Er det tømmermænd? Er det nyhedens interesse? Er det frokostmenuen der er for skrabet? Er det bedre om aftenen?

Var det mig der er for kritisk? Næppe. Jeg anvender jo bare mit sanseapparat og forholder mig konstruktivt til det jeg får serveret. Det handler ikke om at få noget i maven i en fart - jeg vil også ha' en god oplevelse. For mig er SMAG bare alt. Det nytter ikke en fis at det ser flot ud - og giver lækre billeder på Instagram - hvis maden er kedelig. Og dødkedelig...det var desværre hvad den var i går.
   
Det er heldigt at jeg ikke uddeler hverken stjerner, kokkehuer eller points - for det var intet at uddele her. 

Har du en anden mening end jeg, må du gerne udtrykke den i mit kommentarfelt - men hold det venligst i en sober tone!

torsdag den 25. februar 2016

Polenta-vaffel med flødekyssede svampe og Havgus...

Der er vegetarretter - og så er der vegetarretter. Det her er en magtfuld sag med både masser af smag og tekstur, som med garanti vil tilfredsstille alle sanser. Hvis du vil score en vegetar - så er det helt sikkert den her du skal sætte på bordet! 

Sprød knasende polenta-vaffel med 4 slags flødesnavede svampe, Havgus og frisk timian. Fedtenergiprocenten taler vi ikke om......men jeg vil nok anbefale en frisk grøn side-salat, med en ret syrlig vinaigrette til, for at give modspil til den ret bastante ret.
     
Først skal der laves en polenta. Jeg vil anbefale at du bruger den her opskrift. Den afveg jeg dog fra, for jeg havde resten af den her cheesespread der skulle bruges, i bedste Stop Spild Af Mad stil. Og så havde jeg en bøtte hytteost der var ved at gå på dato - så den besluttede jeg mig for også at køre i.

Min cheesespread var lavet af lagret cheddar, Havgus, Noilly Prat, fløde, smeltet SMØR og fuldkornssennep. Den havde sat sig helt fast på køl - men det var der råd for. Jeg satte skålen i et varmt vandbad i 10 sekunder, så var den lige til at vende ud.

Så kunne den nemt rives på det grove rivejern. Jeg ville ha' drænet hytteosten, men det viste sig ikke at være nødvendigt. Jeg lavede en polenta af 250 g majsmel og 12½ dl vand.

Da polentaen blev lavet med det formål at skulle i vaffeljernet, kom jeg det i et fad (der blev også et lille ekstra fad) der passede i størrelsen. Den fik lov til at sætte sig på køl til dagen efter.

Den kolde polenta blev skåret ud i passende stykker og penslet med olivenolie - og vaflet helt sprød. Har du ikke et vaffleljern, ristes polentaen bare på den varm pande - eller bages i ovnen som her

Oh yes, baby.....it will waffle! 

Og så til de flødekyssede svampe:

Der skulle hele 4 af slagsen i spil - 2 slags friske og 2 slags tørrede. Jeg havde været forbi Michel's Økogrønt inde på torvet og købt marksvampe - og nuppet en pakke alm hvide champignons i et supermarked. Kantarellerne kan jeg ikke huske hvor jeg har fundet - men de tørrede porchini (Karl Johan) er hjembragt fra Piemonte.

Svampe bør som udgangspunkt ikke udsættes for vand - for de suger det til sig da de jo er....svampe. Anskaf hellere en god børste. Jeg har investeret i den her svampebørste af hestehår. Børst svampene grundigt og skær rodenden af med en urtekniv.

Tørrede svampe skal udblødes i mindst 30 minutter i lunkent vand. Smid endelig ikke udblødningsvandet væk bagefter - men si det, kog det ind og brug den i retten. Det er gratis ekstra smag - som bidrager med uvurderlig umami!

De udblødte svampe blev drænet (og udblødningvandet kogt ind til ca ½ dl), de friske svampe blev skåret i mundrette stykker.

Svampene skulle dog ikke kun flirte med fløden - der skulle også lidt andet ind over. Skalotteløg, hvidløg, frisk timian (se, endda en forførende en af slagsen), Noilly Prat og citron.

Jeg fik et billede af den færdige anretning i hovedet - og der manglede sgu lidt farve. Løsningen var at famle i grøntsagsskuffen efter en rød snackpeber. Og se så der: et stykke Havgus. Jeg har købt det med fuldt overlæg....hvem er jeg???

Løg, hvidløg og lidt timian blev hakket fint. ½ rød snackpeber blev snittet i fine strimler. Jeg hældte ca ½ dl Noilly Prat op og 1 spsk olivenolie. Jeg besluttede mig for at tilsætte 1 stor tsk fuldkornssennep - både for at bryde fedmen, men også da der jo var en smule i polentaen allerede.

Løg og hvidløg blev sauteret, uden at tage farve, i olivenolien. De friske friske svampe kom på og blev sauteret med til de havde smidt deres væde og de begyndte at bide i panden. Derefter blev de udblødte svampe tilsat - og Noilly prat, som fik lov til at koge næsten væk. Det indkogte udblødningsvand blev tilsat sammen med 2½ dl fløde. Svampene simrede sagte mens fløden fortættedes som dem. Og så var det tid til tilsmagningen: flagesalt, friskkværnet sort peber, fuldkornssennep og lidt citronsaft. Det sidste minut kom den røde peber med i panden.

Ja, særlig kønt er det ikke, men smagen er himmelsk!

Jeg toppede en generøs portion svampe op på den lune polenta-vaffel.

Jeg rev nogle spåner Havgus og dryssede med - og sluttede af med lidt timian. 

Have mercy! 

Hvad så - er der en vegetar du skal ud og score med den her ret?


onsdag den 24. februar 2016

Thai-middag og trylleri med resterne...

I lørdags var jeg, som før fortalt, til en lækker thai-middag i gode venners lag. Jeg var så heldig at få nogle rester med hjem og dem har jeg leget lidt med i bedste Stop Spild Af Mad stil:

Det blev til 2 slags friske ruller, med hver sin dyppesauce, og sprøde risvafler. En temmelig lækker restefrokost til at jage de sidste tømmermænd på porten med, skulle jeg hilse og sige.


Men først lidt om selve middagen:

Vi ankom til det fineste pyntede bord - og blev hurtigt udstyret med en velkomstdrink: Thai Daiquiri (mørk rom, kokoscreme, chili, lime og frisk koriander). Total nostalgi fra Sidebar. Det var rejechips med sød chili som snack til. Og så gik det løs, med hjemmelavede sprøde forårsruller med lækkert fyld (har desværre glemt alt andet end ordet shiitake), marineret agurk (fiskesauce, chili og thai-basilikum), min spicy salat med soba-nudler og peanutdressing, en pragtfuld salat med pomelo, hummer og rejer (som jeg skal lave min egen version af snart) og en meget lækker Pad Thai. Desserten var medbragt af Anne og Tom - og bestod af en melfri mandelkage med syrlig citrusglaze og cremet banan-is. Dertil drak vi de lifligste vine og masser af cocktails. Som du kan se, endte jeg med at blive godt pyntet...

Inden jeg blev kørt hjem, fik jeg stukket det her fad med rester i hånden. Max var på besøg for at passe kattene, og kiggede misundeligt på den rest Pad thai, så den fik han lov til at spise med det samme. Resten røg på køl til dagen efter.

Og så stod jeg der med kolde jasminris, lidt pomelo-salat, lidt nudel-salat og en smule marineret agurk. Hmm..... what to do?

En plan tog hurtigt form - for der var 2 slags rispapir i skabet: store runde og små firkantede. Jeg snittede lidt spidskål, tog nogle peanuts og plukkede det sidste koriander.

Den marinerede agurk kom i de 2 store ruller, sammen med koriander, nudel-salat og lidt spidskål. Pomelo-salaten kom i 2 små ruller, ligeledes med kål og koriander. Du kan se lige her hvordan man laver selve rullerne af rispapir. 

Og så skulle der noget til at dyppe i. Til de store ruller, en peanutbutter dip (den her rørt med limesaft, soja og siracha) - og til de små, en sur/sød/stærk sag (limesaft, fiskesauce, soja og sriracha).

Men dem på plads, var det bare at hakke nogle peanuts og lidt koriander til drys. Og så var det blevet tid til at tænde for vaffeljernet!

Risene blev pakket godt sammen på 'hjertepladen'. Først på hele fladen, men efter lidt tid, blev de skrabt sammen i den ene ende.

Jow jow, det gav nogle knasende sprøde 'vafler' af ris.

De blev lagt på et leje af snittet spidskål og toppet med sriracha, peanuts og koriander.

Rullerne blev lagt tilrette med hver deres dip - og så var der luksus restefrokost til mig. Jeg levnede ikke en krumme!

Det er bestemt ikke sidste gang jeg kommer ris i vaffeljernet. Will it waffle? - oh yes!

Aftensmaden blev take-out fra den lokale pizzabiks. Jeg fik en 'kebab-tallerken' med masser af kebab, sprøde pommes, dressing, salat og tzatziki. Der var en del fritter til overs - og ja, de kom også i vaffeljernet dagen efter. Men du må vente til påske med at se hvordan det gik med det projekt. For der skal jeg atter ha' vaffel-tema - og lave både vafler fra bunden og bruge jernet til at vafle alternative ting og ingredienser.

God onsdag til alle der kommer her forbi...

mandag den 22. februar 2016

Spicy salat med soba-nudler og peanutdressing...

Her kommer en ny variant af den her nudelsalat. I lørdags skulle jeg nemlig spise med en lille flok venner, og var blevet bedt om at bidrage med en 'thai-agtig ret' - og det var straks den her der dukkede op på lystavlen:

En krydret salat med 2 slags kolde nudler, masser af grøntsager, spicy kylling og den labreste peanutbutterdressing. Nå ja, og så næsten mere koriander en politiet tillader i Hobro.

Jeg startede med at lave dressingen. Det er groft sagt en satay sauce - som tyndes op. Der er desværre ingen mængder på alt i denne opskrift, for jeg glemte at skrive dem ned. Men det handler om at finde den rette sure/søde/stærke kombi.

1 hakket løg + finthakket hvidløg og ingefær sauteres i en smule olie uden at tage farve.

Og så skal der tilsættes peanutbutter (ca 200 g), saften fra 1 lime, saften fra 1 citron, ½-1 dl sojasauce og sriracha (eller anden form for chilisauce) efter temperament. Den sidste lille skål indeholder den olie løgblandingen blev sauteret i. 

Lad saucen simre ved svag varme, under konstant omrøring, og tilsæt ca 2 dl vand. Jeg tilsatte også en smule finthakkede peanuts. Det giver en tyk og bastant sauce. Lad den køle helt af. Når den skal buges - enten som dip eller dressing, tager man en passende mængde og slemmer op til en passende konsistens.

Og så til nudlerne. Jeg valgte 2 slags økologiske soba-nudler: en variant på sorte ris og en anden på brune ris og wakame tang. Nudlerne kan købes i div helsekostforretninger.

Nudlerne blev kogt hver for sig og blandet til sidst. Og så til fyldet.

Jeg måtte lige i en lokale efter mere citron og soja - og kom hjem med gulerødder i flere farver (Økologiske vej-selv...hurra!), spidskål og rød peber.

I skabet hentede jeg mine røgede, ristede kokosflager a'la bacon og en rest tørrede kinesiske svampe. Og en tur i fryseren gav mig afskallede edamamebønner og en rest hotwings fra Memphis Roadhouse, som i bedste Stop Spild Af Mad stil skulle bruges. Det var ikke helt tilfældigt at det lige blev dem, for det var ejerne af M.R. der afholdt middagen - og jeg syntes det kunne være sjovt at genbruge lige netop deres egne rester.

Svampene var 'sorte træører' - og jeg har skrevet lidt om dem her. De blev udblødt i koldt vand i ca 30 minutter og snittet i strimler.

Rød, orange og lilla gulerod + rød peber i julienne, fintsnittet spidskål, strimlede svampe, optøede edamamebønner og opvarmet pillet kylling.

Det hele blev vendt sammen med de kolde kogte nudler. Det er nemmest med hænderne. Og så til dressingen.

Halvdelen af den afkølede sauce kom i en skål og blev tyndet op med ca 1 dl soja, saften fra 1 citron, 2 dl vand og et god skud ekstra sriracha. Den blev f-a-b-u-l-o-u-s!

Dressingen blev vendt i salaten - som derefter blev overflyttet til bøtter og blev sat på køl. Men jeg var da nødt til lige at skulle ha' en bette portion til frokost.

Jeg havde just samme dag været i Inco og hevet en ordentlig dusk djævlens røvskæg koriander med hjem. Er pjattet med den urt. Og så skulle der meget mere sriracha til - min mundhule trængte nemlig til at godt spark.

En lille portion af den spicy salat blev toppet op i en dyb tallerken og fik et passende skud af den aromatiske røde hotsauce.

Et skud af de røgede flager og en håndfuld hakket koriander senere - og så var der frokost.

Da jeg ankom til aftenens middagsselskab, blev salaten anrettet på et fad - og drysset med med røgede flager, peanuts og koriander.   

Beklager det overbelyste billede.
Argh, jeg havde desværre haft hovedet under armen og glemt at pakke ekstra dressing. Sådan nogle kolde nudler er nemlig nogle værre forslugne størrelser - og har godt af lidt ekstra dressing inden servering. Oh well....

Det var den mest fantastiske middag med mange spændende retter (viser dem frem i et senere indlæg) - og det blev en rigtig hyggelig og ret så fugtig aften. Blev kørt hjem noget efter midnat af Anne og hendes kæreste Tom. Var mæt, glad og festligt overrislet....well....ja, lad os bare holde os til overrislet.

Jeg var så heldig at få rester med hjem af flere af retterne. Dem legede jeg med i går (Jaha, vaffeljernet var i sving) og fik en rigtig velsmagende og alternativ frokost ud af. Den får du i det næste indlæg...