Æh...sådan kom den færdige kage til at se ud - men der var lige lidt krise på da den skulle pyntes (mere om det længere nede). Min indre perfektionist ville egentlig gerne ha' ventet med at blogge om den og bage den igen, så den blev helt perfekt - men gode råvarer er dyre og mine kræfter er kostbare, så nu kommer den på som den er.
Først og fremmest skal der bruges en masse (mindst 400 g) silkeblød græskarpuré. Tag et mellemstort eller kæmpe (resten af puréen kan sagtens fryses), vask det grundigt på ydersiden, flæk det og skrab det fri for kerner og trådet indmad. Nej, der er ingen grund til at skrælle hokkaido, for skrællen kan sagtens spises. Desuden er farven med til at give den færdige puré den smukkeste dybe orange nuance. Skær det i grove tern og kom det i et fad. Kom folie over fadet og sæt det i ovnen på 200°C i 1 time til græskarret er meget mørt. Lad det køle lidt af og giv det derefter en tur med stavblenderen *wroom wroom*.
Lad puréen køle helt af og vej 200 g af til kagen - og mindst 200 g af til frostingen.
Jeg tog udgangspunkt i opskriften på min banandrømmekage og hold fast i at lave den melfri, men erstattede kokosolien med SMØR. Der skulle smæk på krydderierne - og jeg ville gerne lave pumpkin spice, som er en helt fantastisk aromatisk blanding.
Blandingen kan laves at både hele (hvis man altså har en krydderikværn og et rivejern) og stødte krydderier. Jeg brugte lidt af hvert. Mængderne herunder er angivet på stødte krydderier:
2 tsk kanel
1 tsk muskat
½ tsk ingefær
¼ tsk nelliker
¼ tsk allehånde
Bland krydderierne samme - og volia: pumpkin spice!
Og så til selve kagedejen:
Til en springform på 16 cm:
4 æg
40 g lys muscovado
40 g rørsukker
200 g græskarpuré
50 g kokosfibermel
1 tsk bagepulver
½ tsk fint salt
1-1½ tsk pumpkin spice
50 g SMØR (som ikke kom med på billedet af en eller anden grund?)
Pisk æggene skummende og luftige med de 2 slags sukker. Pisk græskarpuréen i. Bland de resterende tørre ingredienser sammen og smelt det dejlige SMØR. Rør det i det våde, sammen med det tørre.
Sæt bagepapir i bunden af springformen og smør den på indersiden. Bag kagen ved 175°C i 40-50 minutter - til et træspyd kommer rent retur. Bliver den for mørk på toppen under bagetiden, så læg et stykke folie over. Lad kagen køle lidt af i formen.
Befri derefter kagen fra springformen og lad den køle helt af.
Og så skal frostingen laves. Jeg fulgte den her opskrift og det blev ikke nogen succes. Konsistensen blev for tynd - og jeg smagte på den inden jeg havde tilsat alt flormelissen, hvilket var et held....for ellers var den blevet hvinende sød. Hvad er der med amerikanere og deres oversukring?
Som base til den rigtige frosting:
200 g flødeost (ikke light)
50 g græskarpuré
35 g SMØR
½ tsk kanel
½ tsk pumpkin spice
150 g sigtet flormelis
Temperer flødeost, SMØR og græskarpuré. Pisk dem sammen. Tilsæt krydderier og flormelis. Pas på ikke at piske for meget, så bliver den tynd.
Flæk den helt afkølede kage og kom ca ¼ af frostingen imellem de 2 bunde.
Allerede her kunne jeg konstatere at den var noget til den tynde side. Alligevel smurte jeg en god portion frosting ud i et jævnt lag over hele kagen.
Prosit....jeg havde lavet en kæmpe snotklat. Og jeg var grædefærdig.
Og hvad gjorde jeg så?
Jeg viste katastrofen frem på Facebook og skrev: "Min kage ligner en kæmpe snotklat. Godt jeg ikke meldte mig til Den Store Bagedyst". Og så var Nada så genial at skrive noget ala: "Det er jo snart halloween....pynt videre på den". Hallo, den skulle da bare lige et smut forbi PicMonkey - så var den en gyselig troldesnotkage!
Men det var et billede - og så var der jo den rigtige kage. Hvad pokker skulle jeg gøre ved den? Pludselig sagde det *pling* og jeg kom i tanke om at jeg da havde ca 200 g græskarpuré på køl (gemt til en kæk pastaret, som straks blev sløjfet). Den blev hevet frem og rørt op med den tynde frosting til den havde den ønskede smag og konsistens.
Jeg vil til enhver tid anbefale at lave den plain frosting helt uden græskar - og så i stedet røre den sammen med 200-250 g græskarpuré bagefter.
Jeg skrabede den tynde frosting af kanterne og kom den nye i en sprøjtepose isat stjernetyl. Og så kunne jeg sprøjte en fin kant hele vejen rundt. Jeg fortrød at jeg ikke også havde gjort det samme med toppen - men det var for sent at ændre på.
I stedet kom jeg mere på - og lavede et let mønster med kniven. Det var sgu ok. Et skud citronmelisse fra altanen blev prikken over i'et.
Og så var det bare at gå ombord i den orange sag.
Yum - den var lige nøjagtig så svampet, snasket og krydret som jeg havde håbet. Den skal jeg lave igen snart - dog som muffins med den rigtige frosting på.
Det er en meget mættende sag - så server den i ikke for store stykker. Og så stod jeg jo der med både en masse kage og en del tynd frosting tilbage. Og så måtte jeg lege restegøgler i bedste Stop Spild Af Mad stil.
Frostingen smager pragtfuldt på kiks, knækbrød og ristet toast - som et alternativ til Nutella, Dolce Latte eller marmelade. Jeg forestiller mig at det også kunne smage godt sammen med peanutbutter....og på vaniljeis.
Og resten af kagen kunne naturligvis kun blive til en ting: trøfler!
Jeg fjernede alt frostingen og kom kagen i en skål. Men en håndmikser rørte jeg det til krummer - og tilsatte lige akkurat frosting nok til at det kunne hænge sammen + ½ tsk ekstra pumpkin spice. Blandingen blev trillet til 33 små bite-size trøfler som blev trillet i 3 slags krymmel.
Følte mig dog lidt som en idiot, da jeg trillede min hjemmelavede økologiske trøffelmasse af 'gratis' restekage, i farvestrålende syntetisk krymmel købt for hele 32 kr. Men nu har jeg da lidt mundgodt at tage med på MAD i Ridehuset i morgen. Skal være frivillig på madpakkeværkstedet (læs: mest være til pynt og gå lidt i vejen) igen i år.
Snip, snap, snude...så er den kagehistorie ude...