Velkommen 2014...

Bedre sent end aldrig - her kommer min afskedssalut til 2013 og et varmt velkommen til det nye år.  Kræfterne her været små her efter nytår, men det er sådan det er. Sidste års lektie var jo at lære at tage tingene som de kommer.

Min søster knipsede dette bille af mig nytårsaften. Fuld og glad - og jeg må indrømme at det lidt har været et gennemgående tema i 2013. Jeg syntes det har været et år hvor jeg har levet meget - og det er måske fordi den sidste brik er faldet på plads.

Sidste år d. 13/1 skrev jeg det har indlæg kaldet 23 - hvor jeg fortæller om mine planer for at opsøge og tage kontakt til min bortadopterede søn. Kort tid efter brevet blev sendt kom der mail fra hans adoptivmor med billeder - og et navn. Han gik altså fra at være en navnløs baby til en ung navngiven mand som af udseende ligner min far. Wow! Det var/er STORT! Inden længe fik jeg også kontakt med ham og nu skriver vi lidt frem og tilbage. Relationen får langsomt lov til at udvikle sig og vi giver hinanden et indblik i hvem den anden er som person. Det er meget hårdt og svært at ribbe op i fortiden, men jeg er sikker på at det gør godt på den lange bane. Alt det jeg troede jeg havde give slip på viste sig nemlig stadig at veje tungt i den mentale rygsæk. Hvad fremtiden skal rumme for os ved jeg ikke, men jeg er SÅ taknemmelig for at der nu er hul igennem. Her da jeg hang årets kalender op og satte flag ved alle fødselsdagene som jeg plejede måtte jeg lige tage en pause og spuletude af taknemmelighed. For nu kunne jeg skrive hans rigtige navn og ikke det navn jeg havde holdt fast i i alle de år. Og i dag er det hans 24 års fødselsdag. Tillykke ❤

Det har været et meget følelsesmæssigt år på mange måder - både godt og skidt. Igen måtte jeg igennem anonyme anmeldelser for skatttefusk og socialt bedrageri. Heldigvis bliver det lidt nemmere for hver gang, for der er jo ikke noget at komme efter. Jeg overholder alle regler og har styr på mine papirer (og kan dokumentere alt). Jeg har en rigtig god dialog med både SKAT og Århus Kommunes Kontrolgruppe - og de er godt klar over at det er chikaneanmeldelser. En ting er at det er træls at skulle igennem den samme undersøgelser igen og igen - noget andet er at der sidder nogen derude med så ondt i r**** over at jeg får noget godt ud af livet og min lille blog. 

Bloggen giver mange glæder, men også et par hak i tuden. Men sådan er betingelserne hvis man vil skrive offentligt. Folk lægger bestemt ikke fingrene imellem, hverken på mail eller de sociale medier. Jeg har måtte set min utraditionelle julemiddag omtalt som hundeæde og min risalamande-cheescake sammenlignet med et kloakdæksel. Og som madblogger står man åbenbart til rådighed 24 timer i døgnet året rundt. Juleaftensdag fik jeg om formiddagen 41 mails med råb om hjælp til julemiddagen. Jeg svarede ikke på en eneste - for det var altså min fridag. Jeg er hobbyblogger - ikke en betalt hotline. Jeg hjælper dog hjertens gerne, men skriv lige i god tid ikke?

Foto: Chris Tonnesen

Og nu jeg har nævnt de sociale medier - så var det i 2013 jeg vandt prisen for mit virke der. (man kan indstille sine favoritter til dette års priser indtil d. 17/1). Når jeg ser på det her billede får jeg lidt ondt i maven - for det var en vendepunkt for mig. Jeg fik mulighed for at se mig selv udefra og så en alt for tyk 40 årig på kollisionskurs med sit helbred. Og det besluttede jeg mig derfor at gøre noget ved!

Ind fra højre kom 5:2 Diæten og den kastede jeg mig frygtløst over. Billedet blev taget d. 5/8, dagen før jeg gik i gang. På de 5 mdr jeg har fulgt diæten har jeg startet en blog om 5:2 og en 5:2 gruppe på Facebook med over 1400 medlemmer. Hæ, den er sågar blevet kaldt en kult - og jeg er blevet anklaget for at være kultleder og tvinge folk ud i en usund livsstil. Den slags uvidenhed kan jeg heldigvis blot ryste på hovedet af. Hvis du vil vide mere om 5:2 kan du jo læse min FAQ lige her. Og virker det så?

Det må jeg sige JA til. Billedet her blev taget i lørdags - og der er forsvundet 23 kg. Det er halvvejs i mål - men jeg har ikke travlt. Det har været et vægttab som er akkumuleret over mange år, det tager tid både mentalt og fysisk at skulle af med vægten igen. 5:2 er dog den første kur/kostomlægning/livsstil jeg nogensinde har kunnet holde - for der er plads til at spise, drikke og nyde samtidigt med at man taber sig. 

Igen i 2013 var Memphis Roadhouse stedet. Nøj, hvor er jeg kommet der meget. Faktisk så meget at jeg snart rammer besøg nr 50. I de 1½ år restauranten har eksisteret har jeg smasket mig igennem menukortet et utal af gange - og favoritterne har været brisket og ribs. På det seneste har jeg dog fået en ny besættelse: hot wings. Og de er HOTTE. I år fik ejeren Chris (fantastisk mand!) den geniale ide at indføre nogle specials til 100 kr. Mandag kan man få fish fry, tirsdag en hel rack ribs og onsdag er det så all-you can-eat af de hotte vinger. Så onsdag kan man ofte finde mig med fedtede fingre og brændende læber på MR. Og min tolerance for chili er blevet bedre. I starten sad jeg med tårer i øjnene og troede at min tunge skulle på køl bagefter - men nu kan jeg sagtens klare dem. Og derfor blev jeg før jul en smule overmodig....

Foto: Frøken Annes Køkken

Jeg rendte nemlig på ham her en aften i byen. Det var den sidste aften med Anne på Sidebar (som desværre lukkede ned), også ejet af Chris fra MR. Der kunne køkkenet fremtrylle en ghost chili - kåret som verdens stærkeste chili i 2006, men siden overgået flere gange. Den delte vi over en drink. Som det kan ses på billedet tager jeg det som den tøs jeg er. På 2 minutter gik jeg fra at være festligt overrislet og nogenlunde lady-like, til at være en savlende hikkende tosse uden talens brug. Og ja, toget kom og kørte mig hele over. Men det var bestemt en oplevelse for livet!

Smagsoplevelser var der virkelig mange gode af i 2013. Blandt andet 2 x Frederikshøj, 2 x Miró, 40 års fødselsdag på Klassisk 65, Dragsholm Slot, Ferdinand, Retour Steak, Le Sommelier, Dining Supreme på Malling & Schmidt (ja ja, det hed Kähler Villa Dining), Food Festival, MAD, Kulinarisk Sydfyn, NorthSide og meget, meget mere.... 

Ud af til fik jeg også lov til mere sjov: Lokal-tv har lavet en 30 min udsendelse om mig (da jeg vejede allermest), jeg har holdt foredrag (video her og her) om Stop Spild Af Mad, været i radioen et par gange - med hest og med and, har kloget mig på light cola i Politiken, været dommer til DM i Hotdog og leveret juleopskrifter til Kvickly (og der kommer flere opskrifter i uge 6+7). 

Og selv om jeg taber mig, holder jeg stadig fast i mit motto - som jeg til min store overraskelse opdagede havde fundet vej til ugebladet Søndag.

Personligt er det blevet til mange gode stunder med mine kære og nære veninder (I ved hvem I er ❤), bekendte og fremmede. Jeg skal love for at jeg er kommet ud af min skal. Der har været mange spændende arrangementer og oplevelser - og det ser ud til at fortsætte. Kalenderen bugner nemlig allerede. 2014 bliver det vildeste musikår for mig. Jeg skal høre Rufus Wainwright, Nine Inch Nails, Tori Amos og Queens Of The Stone Age (på NorthSide).  

Og mit nytårsfortsæt? Jeg har ikke rigtigt noget, føler at jeg er på rette vej på alle punkter. Og dog, måske et lille et:

At lære at løbe hurtigere end min lillesøster......for hun vil jagte mig og tæve mig for at vise det her #selfie af os fra nytårsaften. Men jeg bliver altså nødt til at have hende med når jeg gør status. For hun er min klippe, min støtte og den der ALTID er det for mig når det går skævt. Det vi har sammen er GULD værd. Elsker dig søssermøsser ❤

Og så er der kun tilbage at sige: Velkommen 2014 - lad os så se hvad du kan!