Chicken Fried Porkchop...

Chicken fried. Man kan høre det på ordet ikke? Noget lækkert som er tilberedt på samme måde som det amerikanske sydstatskøkkens flagskib fried chicken. Som oftest er det et stykke oksekød af tvivlsom beskaffenhed man laver til chicken fried steak, CFS - men det kan også laves, som her, med svinekød til CFP.

Gylden, knasende sprød og fuldkommen uimodståelig. Her har jeg udsat et par økologiske svinekoteletter for den amerikanske behandling og serveret dem med braiseret grønkål, mos og sauce som det hører sig til 'over there'.

Jeg har nemlig haft sådan lyst til amerikansk mad på det sidste. Har lige set hele sæson 2 af Man v. Food. Der rejser værten rundt i hele USA og smager på de vildeste fastfood lækkerier. Han tager desuden i mod div udfordringer med at spise ultrastærk mad eller portioner af en uhyrlig størrelse. Amerikanere er bindegale!

Der var de her 2 små grissebasser med i ugens Verdenskasse. De vejede 250 g tilsammen. *Shyyyyysh* I må ikke sladre og sige til Napoleon at jeg spiser andre grise end ham.

Når et stegeemne skal tilberedes på den måde skal det være få fladt som muligt. Ellers bliver paneringen alt for mørk inden kødet er stegt færdigt i midten. Kødet blev derfor duppet tørt med køkkenrulle, lagt på en frysepose - og dækket af endnu en.

Med kagerullen fik de så nogle velafrettede slag til de var blevet ca dobbelt så store i grundareal.

For at få optimal sprødhed valgte jeg en trippel-panering: mel + æg + rasp. 4 spsk mel blev blandet med ½ spsk røget paprika, 1 tsk stærk paprika, ½ spsk hvidløgspulver, 1 tsk salt og lidt friskkværnet peber. Det er ikke helt salt nok, så salt kødet lidt ekstra inden det vendes i melet.

Til raspblandingen rev jeg først en håndfuld parmesan på det helt fine rivejern. Det blev derefter blandet sammen med 2 håndfulde panko-rasp, knust let mellem fingrene.

Et æg blev pisket sammen og så var det bare med at få knald på panden. Jeg varmede 1 dl rapsolie op og tilsatte ca 25 g SMØR - for smagens skyld. Grissebasserne blev omhyggeligt pudret, dyppet og vendt inden de forsigtigt blev overført til deres varme grease-pitt. Her fik de lov til at ligge til undersiden var gyldenbrun inden de blev vendt. De bør kun vendes en gang af hensyn til paneringen.

De færdigstegte CFP's blev lagt på lidt køkkenrulle til afdrypning mens jeg lavede resten. Kartoffelmosen skulle ha' være hjemmelavet, men kræfterne slap pludselig op.

Så jeg greb ud efter den nemme, og i det her tilfælle, autentiske løsning. Det er købt her hos DiaLife i sin tid, men de fører det ikke længere fast. Hmm, måske skulle man skrive til dem og spørge om de ville tage et par æsker hjem - det er det eneste instant mos jeg nogensinde har smagt som jeg kan lide. Lige et tip: det er bla hos DiaLife man kan købe French's sennep. Kig under de amerikanske specialiteter.

Mosen laves i mikrobølgeovnen på 2 minutter. Lige dele kartoffelflager og vand + en sjat mælk, en klat SMØR og lidt salt. Her er den dog lavet på bouillon i stedet på vand, for jeg havde lidt tilbage fra grønkålen. Saucen var rædslen fra 1. nytårsdag tilsat lidt ekstra balsamico.

Og så var der simpelthen mad. Det var virkelig lækkert - men jeg kunne slet ikke spise det hele. Jeg spiste alt kålen, det meste af grisen og en smule af resten. Og der er rigeligt tilbage til i aften også.

Alt den der fedtforskrækkelse og askese januar udløser bider overhovedet ikke på mig. Spis 300 g grøntsager 2 gange om dagen og tænk dig lidt om - så er der også plads til sådan en sprød basse som den her. Se lige på den - du vil jo gerne ikke? *lokke lokke*

Under den sprøde panering var der den saftigste møreste gris. Oh la la.....

Nu vil jeg gå ud og tænde oven. For der er bacon der skal kandiseres og overtrækkes med chokolade. Det har jeg haft planer om at lave lige siden jeg lavede ahornis med bacon - men er aldrig kommet videre med projektet. Og nu har jeg så endelig noget bacon i overskud.....det ser jeg som et tegn.

Som det kan ses i venstre sidebar og i bunden af hvert indlæg forsøger jeg mig nu med Google AdSense. Jeg har længe haft en meget kritisk tilgang til reklamer på blogs og lavet lange for/i mod lister. Men den skilling det vil kunne give kan bidrage til driften af bloggen på en positiv måde. Da det jo er læserne der er med til at udløse den indtjening, er det jo også rimeligt at det kommer direkte tilbage. Der kan nu indkøbes flere gode ting til give-aways + forsendelse. Jeg har en plan om at sende flere sjove smagsprøver ud og den slags koster også penge. Der går lige et par dage inden det kører som det skal og jeg kan få lov til at vælge de reklamer jeg gerne vil ha' på - og blokere dem jeg ikke vil vise. Selv om jeg 'sælger ud' skal det helst passe lidt til min øko-stil - så ulødige produkter og slankekure bliver no go. Desuden har jeg lavet en aftale med en webshop der sælger det fedeste køkkenudstyr. Jeg har fået lov til at teste og anmelde nogle af deres produkter. De får derfor en fast reklameplads i venstre side også.

Beklager hvis det støder nogen med reklame og samarbejdspartnere. Jeg ved det er det er et hot topic i blogland. Mange mener det er usmageligt at man vil tjene penge på sin blog - og flere har fået med grovfilen af samme grund. Ja, det er en hobby - ja, det er af egen interesse, men det er mange timers arbejde med at lave mad, tage billeder og skrive tekst. Som førtidspensionist, uden mulighed for at gøre karriere indenfor mit fag, er det med til at give min hverdag en masse indhold og livskvalitet - og det koster både kræfter og penge at blogge. Reklamerne vil gøre nogle ting mulige her på bloggen uden at jeg selv skal sætte ekstra penge til. Bryder du dig ikke om reklamerne - så ignorer dem - det øvrige indhold vil på ingen måde ændre sig.