søndag den 11. september 2011

Ahornsirup-is med kandiseret bacon...

Intet bacon-flip uden en is også. Jeg har barslet med den her i et stykke tid, men har haft problemer med at omsætte ideen til virkelighed. For skulle det være en is med baconstykker i eller skulle det være a'la Heston Blumenthals hvor stegt bacon trækker i mælk/fløde inden der laves is af det? Og så var det jo lige min begejstring for kombinationen af ahornsirup og bacon.

Løsningen fandt jeg i bogen I LOVE BACON! af Jayne Rockwell - hvor de 2 opskrifter "Maple-bacon ice cream" (is lavet på ahornsirup med hakket sprød bacon) og "Pig candy ice cream" (vaniljeis med bacon-krokant) kunne kombineres med min is-opskrift med kondenseret mælk. Jeg gider simpelthen ikke lave en kogt iscreme med æggeblommer efter jeg er begyndt med den kondenserede mælk. Det gør jo så også at man hurtigt kan gå i gang med at lave is når lysten og ideerne melder sig.

Iscremen:

1 dl ahornsirup
2½ dl kogende vand
1 ds kondenseret mælk
2½ dl fløde


Opløs ahornsiruppen i det kogende vand.

Pisk den kondenserede mælk ud i blandingen og til sidst fløden. Sæt iscremen på køl og hald den køle helt af inden den køres i ismaskine. Alternativt kan den også sættes i fryseren og piskes godt igennem hver halve time indtil den er næsten helt frossen.

Mens iscremen kølede, kandiserede jeg 9 stykker bacon. Jeg læste mig til hvordan det kan gøres her.

Ovnen blev tændt på 175°C. På en plade lavede jeg en 'bakke' af stanniol. Det er vigtigt at der er kanter på, ellers vil der komme smeltet sukker overalt. Folien blev derefter drysset med et godt lag mørk muscovado-sukker.

Baconen blev lagt ovenpå sukkeret. Det er en fordel at bruge mager bacon, så smelter der ikke så meget fedt ud i det varme sukker.

Der blev drysset godt med sukker på toppen, inden pladen kom i ovnen i ca 25 minutter.

Jeg tog pladen ud og vendte baconen et par gange undervejs. Sukkeret gjorde det meget mørkt, men det brankede ikke.

Det er helt vildt som smeltet sukker bobler. Kanten var ikke høj nok, så der kom en del smeltes sukker ud på pladen. En anden gang vil jeg nok vælge at lave det i et pyrexfad uden folie.

Efter kandiseringen blev baconen flyttet over til afkøling på et stykke bagepapir. Brug en tang og pas på - det er frelling varmt!

Når baconen er kølet helt af er det meget hårdt og alligevel nemt at bide i. Jeg kastede 3 stykker i mig før jeg kom i tanke om at det var til isen. Ups!

Det der overlevede blev hakket ret fint. Voila...bacon-krokant.

Iscremen kørte 45 minutter i ismaskinen inden den kom i en fryseegnet bøtte - den hakkede kandiserede bacon kom i og blev rørt godt ind i isen.

Og sådan ser den færdige is så ud. Det ligner jo bare stracciatella - og det kan man godt spille lidt på.

Når den bliver kuglet op er det dog en helt anden sag. Det karamelliserede sukker trækker nogle rigtig fine striber.

Den cremede søde is, det salte røgede bacon og det sprøde knas. Det er virkelig en laber is. Jeg ved godt at det for nogen vil kræve en heldragt af ja-hat - men giv den en chance. Tænk bare på hvor populær saltet karamel er blevet.....det her er ikke meget anderledes i smagen. Tænk ikke på bacon som en kødvare, men som et krydderi.

Hvis I ikke tror mig, så tro Homer Simpson: “Mmmm. Move over, eggs. Bacon just got a new best friend – fudge.”


28 kommentarer:

  1. Jakob Rix Iversen29. jan. 2012 18.27

    Uanset mit forsøg på et åbent sind er der nok nogle opskrifter, hvor jeg trods alt er lidt for meget veganer :D
    Bortset fra det, så tak for en spændende blog...

    SvarSlet
  2. Det smager FREMragende skulle jeg hilse og sige :-)

    SvarSlet
  3. Jeg sad og savlede i nat da jeg så dit indlæg, og det er ikke blevet mindre ;)
    Overvejer virkelig en fryser mere + en ismaskine :$ (en lille skabs giver ikke meget plads)

    Ja, kan da lave 'wannabe' uden maskinen, men... ;)

    SvarSlet
  4. Ja, jeg så det... Har bare for meget om ørerne med arbejde og private projekter, fx lige et badeværelse, der skal fixes... *host* Og er det desværre en hverdag, hvor chefen kræver mit nærvær. Men skønt lyder det helt sikkert!
    Æv, hvorfor ikke lige arrangement et par uger før, hvor jeg har ferie?! :P

    SvarSlet
  5. Sæt i gang! :-)

    Så du at der er lakridsmiddag her i Århus d 10/11?

    SvarSlet
  6. Ewww fik det helt skidt ved tanken, men må tage hatten af for din eventyrlyst :-) Hvordan smagte det så? Og er der andre der har turde smage ;-)

    SvarSlet
  7. bliver altid så begejstret for de baconting, du afprøver :) Du gør ligesom det, jeg ikke selv tør, for jeg ender altid med den sikre løsning, som jeg ved smager godt

    SvarSlet
  8. Ew-ew-ewww. Det var min grænse! Men jeg fatter så heller ikke det fantastiske ved bacon. Bevares, det er udmærket, men jeg foretrækker un BOEUF! (Eller bare nogle kikærter??)

    SvarSlet
  9. Jeg elske når du opfinder nye isopskrifter. Det lyder bare alt for coolt med en baconis

    SvarSlet
  10. Lotte Skeldal Andersen29. jan. 2012 18.49

    Og her var lige et link: http://www.urbandictionary.com/define.php?term=frak

    SvarSlet
  11. Lotte Skeldal Andersen29. jan. 2012 18.49

    Frell... Den havde jeg ikke hørt før. En anden god en er "frak", som de bruger i Battlestar Galactica, som for øvrigt er en fremragende serie. Ellers kan man være rigtig skæg og bruge den fra venner: "flingin' flangin'", kan dog kun bruges som adjektiv.....tror jeg. Nå, ja. Isen ser mega lækker ud. Den må jeg prøve at lave. Kan man stadig få kondenseret mælk i fakta for billigt?

    SvarSlet
  12. Jeg kan faktisk næsten smage det inde i munden allerede - og selvom jeg ALDRIG har smagt noget lignende, så har jeg faktisk taget ja-hatten på allerede. Den sødt-krydrede ahornsirup, flødeisen, det brune sukker og så noget godt bacon.... Jamen, hvorfor ikke? Det er specielt, men det funker. Og mig, som putter lakrids i alt og ingenting, skal vist heller ikke komme for godt igang *fnis*

    SvarSlet
  13. Du milde, hvor lyder det dog lækkert, Malou! Men min tålmodighed i et køkken rækker vist ikke ... ;O)) Klem og ha' en dejlig søndag!

    SvarSlet
  14. Jeg bliver nødt til at lave det her til et par baconglade mennesker i min omgangskreds, hehehe :-D

    Ja-hatte er godt!

    SvarSlet
  15. "En heldragt af Ja-hat" Fantastisk udtryk :-)

    SvarSlet
  16. Fårk mand, det var altså en god ide!!! Bacon med lakridssirup... (skal man så vælge den søde eller salte... hm... den søde må kunne give det mest spændende resultat tror jeg)... Nu skal jeg bare lige finde et par pølser, som det klæder. Eller et par æg. Men et par øko-oksepøller skulle vel nok kunne klare den sag, tror jeg egentlig. Som min kærestes ven siger, der er ungkarl: Det er guffe-guf! :P

    SvarSlet
  17. Det er alligevel imponerende at du spiste det hele på 2 dage. Jeg må hellere lave en ny portion på et tidspunkt ;-)

    SvarSlet
  18. Uh, det smagte ganske henrivende. Den søde ahornsirup i flødeis og det knasende karamelliserede letrøgede bacon. Ork ja, Max er endnu mere vild med det end jeg ;-)

    SvarSlet
  19. Awww, tak - det er sødt sagt. Livet er for kort til sikre løsninger ;-)

    SvarSlet
  20. Ha ha, hver sin lyst :-) Uh, jeg har lige købt en oksefilet og skåret op - så det vare ikke længe før der kommer BØF ;-)

    SvarSlet
  21. *Bukker* Tak :-)

    SvarSlet
  22. Frell og dren - det er nogle vildt gode ord. Frak er også rigtig godt. I Firefly bander de på kinesisk - det er bare for sært :-)

    Tak, det er virkelig en nice is. Aner det ikke, jeg køber mit hos Klostergrønt her i Århus.

    SvarSlet
  23. Det smager svinegodt! Det forsvandt på ingen tid - overvejer at lave en portion mere. Uh, mon man kan kombinere lakrids og bacon? Bage det i ovnen med lakridssirup? Det skal prøves :-D

    SvarSlet
  24. Tak :-) Ork, det er altså ikke så besværligt. Varme klem

    SvarSlet
  25. Åh, det er lige noget for baconelskere i alle aldre :-)

    Ja-hatte er det nye sort!

    SvarSlet
  26. Tak :-) Den her ismaskine har et ret lille fryseelement - men den færdige is fylder jo. Kan du ikke bare spise den hurtigt? ;-)

    SvarSlet
  27. Ja, er det ikke fedt? Jeg kan desværre ikke selv tage æren for det - og jeg har desværre glemt hvor jeg har det fra.

    SvarSlet

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

Klidmoster.dk Copyright © 2009 Designed by Ipietoon Blogger Template for Bie Blogger Template Vector by DaPino