Godt Nytår...

Tusind tak for i år. Det har været et turbulent år både i livet og på bloggen. 2011 har både budt på nogle helt fantastiske oplevelser og nogle rigtig svære udfordringer. Jeg håber 2012 har mere af det gode med i godteposen.

Kransekagen er bagt og klar til at samle så den kan være med til at fejre årets afslutning i aften.

Jeg ville egentlig ha' skrevet en status over året som jeg gjorde sidste år - men kan mærke at det skal jeg ikke. Det vil blive alt for følelsesmæssigt et rod til at jeg magter at skrive det - og I magter at læse det. Sad allerede og halvtudede mens jeg skrev de første sætninger - og det er ikke sådan jeg vil slutte det her år. Jeg vil være glad:

Glad for at Max og jeg opløste vores hjem og flyttede hvert til sit for at redde parforholdet på den lange bane. Glad for at vi på trods af de mest uoverskuelige forhindringer, kronisk sygdom og følelsesmæssigt kaos har fået det til at virke. Glad for at vi i år kunne fejre vores "kobberbryllup". For selv om vi er på vej til at blive skilt var det stadig en vigtig milepæl.

Glad for tiden tilbragt med min elskede lillesøster som er min klippe.....min dyrebare.

Glad for alle de gode oplevelser som året også har budt på. Glad og taknemmelig for de veninder og kagedåser jeg har i mit liv og alle de stunder vi har delt - både IRL og i telefonen. Glad for at ha' fået en bedsteveninde som jeg kun kunne ha' drømt om - og som fik mig til at flyve....bogstavelig talt.

Glad over alle de spændende mennesker jeg har mødt igennem bloggen og Twitter. Jeg havde ALDRIG troet at et 'lille' socialt medie med en kommunikationsform på blot 140 tegn skulle komme til at berige mit liv i sådan grad. Og på Twitter kan jeg både slå gækken løs og være mig selv 100% med alt hvad det indebærer - det er det ultimative åndehul. Det er en daglig glæde at være i kontakt med alle de kloge, interessante og skrupskøre tweeps. Det kan både være som at deltage til en forelæsning eller som at se Mandrilaftalen på syre - og alle trin der i mellem. Jeg har allerede mødt mange af dem i levende live og har aftaler om at skulle møde mange flere i det nye år. Det glæder jeg mig meget til.

Glad over alt den fantastiske mad jeg har fået lov til at smage. I år har jeg smagt noget af det bedste nogensinde. Glad og taknemmelig for de invitationer jeg har fået og de muligheder der har åbenbaret sig gastronomisk.

Glad for at jer der læser med her kan lide det jeg laver og kan finde inspiration her. Glad for alle de dejlige mails og kommentarer (som jeg læser igen og igen). Jeg håber at 2012 bliver året hvor jeg finder flere kræfter til at få skrevet tilbage og svaret sådan som I fortjener. Tak for alt den støtte og hjælp I har ydet i årets svære stunder. Tak ❤

Og nu har jeg været så glad at jeg næsten har brug for en grapetonic til at give lidt bittert modspil.

2012 kan sgu bare komme an. Jeg har overlevet 2011 og er klar til nye udfordringer. Jeg vil grine mere af mine begrænsninger og prøve at lade være med at lade mig slå ud af dem. Det behøver ikke være så kompliceret. For Talk Talk har jo fat i den lange ende når de synger "Life's what you make it". Nå ja, og når vi nu alligevel er ved de corny citater skal vi da også lige ha' Dr. Frank-N-Furter fra Rocky Horror Picture Show med: "Don't dream it - be it". Jeg er ikke et offer for min egen skæbne - jeg er i gang med at få det bedste ud af resten. *Cue the violins*

En af mine skønne tweeps, Andrea Bak, har lige delt det her billede på Twitter. Det gik rent ind. Det er i sandhed ord at leve efter.

GODT NYTÅR til alle der kommer her forbi ☺

Hjemmelavet marcipan & kransekagemasse...

Marcipan og kransekagemasse er noget jeg er blevet rigtig glad for at lave. Det var SÅ fedt at kunne sætte en helt igennem hjemmelavet kransekage på nytårsbordet sidste år - så det skal da selvfølgelig gentages i år.

Sidste år var den lavet af hjemmelavet grov marcipan - i år bliver den lavet en en lidt finere marcipan:

Opskriften på marcipanen har jeg fundet her hos Louisa Lorang. Da jeg spottede den vidste jeg med det samme at det var opskriften for mig.

Den er lavet af 300 g økologiske mandler som har et naturligt indhold af bitre mandler. Det giver en kompleks og 'ægte' smag af marcipan.

Ud over mandler er det eneste andet marcipanen indeholder agavesirup. Jeg sværger til den herfra (hvor jeg også har lånt det ovenstående billede).

Det mest slidsomme ved at lave sin egen marcipan er at smutte mandlerne. Der er mange måder at gøre det på. Jeg hælder vand på så det dækker mandlerne og zapper dem i mikroen i 3 minutter. Efter et par minutters trækketid ifører jeg mig et par latexhandsker og smutter løs.

De smuttede mandler fordeles på en bageplade og ristes i ovnen på 180°C i ca 5 minutter. De skal ikke brune, men tørre og varmes igennem hvilket også er med til at fremhæve mandelsmagen.

Mandlerne skal derefter køles helt af.

Næste skridt er at male mandlerne. Jeg bruger den minihakker som er med som tilbehør til min stavblender. Af 3 omgange bliver de *wroom wroom* malet til fint mandelmel.

Og så er det tid til at ælte marcipanen sammen. Mål 1 dl agavesirup op - men tilsæt det af flere omgange. Det er ikke sikkert at mandlerne kan trække det hele. Igen bruger jeg latexhandsker og ælter så meget fingrene kan holde til.

Den færdige marcipan skal trække lidt i køleskabet inden den er klar til brug. Den kan laves til konfekt, bruges i kage eller is - eller hvad du nu har lyst til at bruge marcipan til.

Marcipanen kan også forarbejdes videre til kransekagemasse:

Efter 1 times tid er den klar til at gå videre med. Det er en meget fast og lækker marcipan. Det skal en del viljestyrke til for ikke bare at æde løs af det.

Der var 400 g færdig marcipan. Det er nemmest at skære det i grove tern - for nu skal det nemlig æltes igen.

Jeg tog udgangspunkt i min egen opskrift fra sidste år som var med 500 g marcipan. Der skal først findes et omregningstal og det fik jeg ved at dividere 400 med 500 = 0,8. Og så var det bare at gange mængden af æggehvide og flormelis med det tal. Og JA - selvfølgelig kan du bruge købt marcipan til at lave kransekagemassen af.

400 g marcipan
140 g flormelis
24 g pasteuriseret æggehvide

Marcipanen æltes med æggehvide og flormelis. Og ja, jeg smuttede sørme lige hænderne i endnu et par latexhandsker.

Nu står den færdige kransekagemasse og sætter sig i køleskabet. I eftermiddag vil jeg bage kransekagen så den kan nå at komme en tur i fryseren. Et par timer i fryseren er nemlig med til at gøre den dejlig sej i midten.

Jeg kan virkelig anbefale dig at give hjemmelavet marcipan og kransekagemasse en chance. Det er nemt, men kræver lidt arbejde - og så er det i verdensklasse!

Rå rosenkålssalat med mandariner...

Oven på den fede bløde julemad er det godt med noget sprødt grønt knas. I går stod menuen på frikadeller og der skulle en god salat til. Ud over rosenkål bød den også på gulerødder, mandariner, dadler og ristede mandler + en sur/sød sennepsmarinade.

Rå rosenkål - kan man det? Ork, ja - det skal bare være skåret fint nok.

Pil de yderste blade af rosenkålen og snit dem så fint som du kan.

Det plejer at være et slidsomt projekt for mig - men ikke mere. Takket været den Börner mandolin jeg har fået af Santoku går det nu som en leg.

På inden tid og med meget få brugte armkræfter havde jeg en stor tallerken perfekt snittet rosenkål.

Jeg skiftede indsats i mandolinen og kunne nu snitte mine gulerødder (1 gul + 1 orange) i julienne på 30 sekunder.

Og så skulle der laves en dressing. Olivenolie, æblecidereddike, fuldkornssennep, agavesirup, salt og peber.

Dressingen blev hældt over de snittede grøntsager. Jeg tog en latexhandske på og æltede det hele sammen. Det får kålens cellevægge til at springe så den bliver nemmere at tygge og optager marinaden bedre. Salaten kom derefter på køl for at trække.

Og så skulle der gøres lidt fyld klart. Julens sidste 2 mandariner blev lokket ud af skallen, stenene listet ud af 3 dadler og de ristede mandler hakket groft.

Mandarinerne og dadlerne blev skåret i små bidder.

Salaten blev hentet på køl og vendt med frugten.

De ristede mandler blev drysset over.

Det var virkelig en skøn salat til et par saftige dunser. Knas med knas på.

I dag har jeg været inde i byen til et sandt udsalgshelvede. Men jeg fik det jeg kom efter, nemlig et nyt stegetermometer. Valget faldt på det her fra OBH. Det kostede noget mindre end jeg havde regnet med, så jeg smuttede forbi Kunst og Køkkentøj og forkælede mig selv med en form til at støbe chokolader i også.

Jeg valgte at tage en lille pause fra de frådende horder af gavebyttende og købelystne århusianere på Slap Af hvor jeg har spist med stor fornøjelse før. Der fik jeg den mest fantastiske rugbrødssandwich (79 kr). Den var med fyld af røget tun, forskellige salatblade, brøndkarse, ravigottedressing, syltede rødløg og tyttebær. Nøj, det var bare kræs. En af de mere mindeværdige frokoster jeg har fået i år. Det er stadig grænseoverskridende at gå ind og spise frokost alene, men i dag gik det heldigvis ret nemt.

Nu skal jeg lave stuvet hvidkål og slappe af resten af aftenen. Ud over at kræfterne er små har jeg begyndende ondt i halsen og småbjæffer som en babysæl. Hvis jeg ikke passer på bliver det hurtigt til den helt store omgang - men man har jo lov at være heldig. Så det krydser vi lige fingre for ikke?

Frikadeller med rosenkålssalat...

Frikadellen er en sjælden gæst her, men i går lavede jeg ikke mindre en 23 af slagsen. Saftige gyldne deller med masser af saft og kraft.

Jeg havde helt glemt hvor dejlig en spise frikadeller kan være. Godt der også er til i aften - så skal de få selskab af en omgang stuvet hvidkål. I dag blev det bare til en hurtig salat af rå rosenkål.

Jeg laver dem på den nemme måde: lad dem først få lidt stegeskorpe på panden og bag dem færdig i ovnen.

Opskriften på frikadellerne har jeg hentet fra min julegave fra Max: Almanak af Claus Meyer. Jeg har fået en specialudgave i et lidt mindre format som er nemmere at ha' med i køkkenet. For ikke så længe siden fik jeg tilsendt Meyers nyeste bog som er med ene kager. Jeg glæder mig til at læse og spise mig igennem begge bøger.

Men først gælder det frikadellerne. Kødet hentede jeg i fryseren. Det er hakket Napoleon - min lille økologiske frilandsgris. Meyers opskrift er kun med 500 g kød - så du får min justerede opskrift her:

600 g hakket svinekød
250 g rodfrugter (her selleri og gulerødder)
1 stort løg
1 æg + en ekstra æggehvide
3 dl danskvand
5 spsk mel
1 spsk timianblade
Salt/peber

Rodfrugterne rev jeg på foodprocessorens fine riveskive.

Og når maskinen nu alligevel var i brug kunne jeg jo lige hakke løget også.

Jeg rører ikke fars med en ske, men tager en latexhandske på og bruger hånden. Først æltes kødet med salt, peber og timian. Så tilsættes æg, danskvand og mel. Det giver en meget lind fars. Løg og rodfrugter æltes i og farsen hviler 30 minutter på køl - eller mere.

Da jeg satte farsen i køleskabet spottede jeg en lille bøtte. Det var den allersidste rest at julemaden. Flæskesteg i sauce brown.

Og da jeg jo er en passioneret tilhænger af Stop Spild Af Mad skulle det selvfølgelig bruges. Jeg fiskede kødet op af saucen, pillede det fra hinanden med fingrene og hakkede det groft.

Og så blev det æltet ind i frikadellefarsen. En pande blev varmet op til god middelvarme og frikadellerne blev brunet af i en blanding af olivenolie og SMØR.

Efterhånden som de nåede den ønskede farve blev de flyttet over i et ovnfast fad. De fik derefter 15 minutter ved 200°C - til de havde en kernetemperatur på 75°C.

Rosenkålssalaten var med gulerødder, mandariner, dadler og ristede mandler i en sur/sød marinade. Opskriften kommer på senere.

Åh, det var et dejligt måltid med saftige frikadeller og sprød salat oven på alle de kartofler med sauce julen har budt på.

I dag skal jeg lave marcipanen til kransekagen nytårsaften. Det kræver bare at jeg får mig taget sammen til at smutte 300 g mandler. Det kigger jeg på når jeg kommer hjem fra byen, vil nemlig ind og ha' købt mig et nyt trådløst stegetermometer. Det gamle stod af d. 25 midt i flæskestegen. Og det er altså ikke til at undvære. Heldigvis var en af julegaverne et gavekort til Kop og Kande, så jeg håber at kunne finde det rigtige termometer der *krydser fingre*

Chateaubriand af oksemørbrad til nytår...

Nytårsaften er blot få dage væk. Og hvad skal man så spise på årets sidste dag? Jeg ved godt hvad jeg helst selv vil ha': rødt oksekød. Og skal det være toppen af poppen - så skal det være chateaubriand.

Her er den serveret med pocheret fennikel og parisienne-kugler af jordskok, squash og gulerod, samt kartofler sprødstegt i andefedt (Pommes rissollées) + en skysauce.

Chateaubriand eller Chateau Brian, som min far kaldte det, er skåret fra oksemørbradens tykkeste ende. Når man har med den slags reelt kød at gøre er tilberedningen og temperaturen ret vigtig - for eller bliver det let den kedeligste bøf i verden. Der er ingen fedtmarmorering til at bidrage med smag, så det er det magre kød alene der skal bære hele smagen.

Jeg beregner altid ca 250 g pr mand (rå vægt). Den lille oksebasse brunes i olivenolie og SMØR ved høj varme. Der må godt komme god med farve på. Stegeskorpen er også med til at give sit bidrag til smagen. Chateaubrianden kan godt brunes af på forhånd og så steges færdig i ovnen lige inden hovedretten skal på bordet. Krydr så med et godt skud salt og peber og steg den i ovnen på 225°C.

Er du ikke så erfaren med at stege hele kødstykker - så bruge et stegetermometer, det er idiotsikkert. Selv om jeg har en vis rutine vælger jeg altid termometeret. Det er SÅ ærgerligt at købe et godt stykke kød og så ødelægge det ved tilberedningen.

Jeg steger min til den er 53-54°C, som er ret rød - den får så lov til at trække ca 10 minutter i folie, hvor temperaturen stiger og den bliver et sted mellem rare og medium/rare. Steg den så længe at den passer netop til din smag - men skam dig hvis du gennemsteger den. Well, det må du jo om, det er dit kød - med vid at der så et sted sidder en lille bøf-fe og græder.......eller noget.

Kartoflerne kan sagtens koges og pilles dagen før, de skal alligevel steges sprøde lige inden servering. Jo mindre at lave på selve dagen, jo bedre, efter min mening.

Hvis kartoflerne har været på køl, så tag dem ud og lad dem slappe lidt af ved stuetemperatur. Og så er det i gang med at lave kugler.

Jeg bruger de 2 mindste parisiennejern jeg har. Har du ikke den slags køkkenudstyr - så skær pæne små tern eller hvad du nu har lyst til.

Guleroden blev lavet til de mindste kugler. Det er nemmest at gå lidt systematisk til værks. Og så kan man jo lige guffe den hullede gulerod i sig bagefter.

Kuglerne skal blot blancheres i letsaltet vand i ca 1½ minut lige inden servering, så sæt dem på køl så længe.

Og så er det fenniklen der skal under kærlige behandling. Det er ikke en grøntsag alle bryder sig om pga den kraftige anissmag. Her bliver den dog tilberedt på en måde hvor de fleste kan være med. Ved at pochere den i grøntsagsfond lokker man nemlig en meget behagelig sødme frem.

Skår toppen og rodskiven af (gem dem på frost til du skal koge fond næste gang). Skær fenniklen i 1½ cm skiver og læg dem i et ovnfast fad. Overhæld skiverne med kogende grøntsagsfond, her Herbamare. Dæk fadet med folie og sæt det i ovnen som er gjort klar til kødet.

Giv dem så længe du har lyst til, de er gode både sprødmøre og helt møre. Jeg gav mine ca 15 minutter. Lad dem trække i fonden mens kødet er i ovnen og kartoflerne steges helt sprøde i rigeligt andefedt. Har du ikke andefedt til overs fra jul, kan SMØR sagtens bruges.

Mens kødet trækker efter stegning, blancheres pariseienne-kuglerne. Og så skal der anrettes. Fenniklen kan med fordel dryppes lidt af på et stykke køkkenrulle så den ikke væsker for meget på tallerkenen.

Fordel så mange/få kugler som du syntes ser pænt ud - og server resten ved siden af. Gør det samme med kartoflerne.

Jeg må indrømme at den her Brian lige fik et par minutter for meget til min smag - den måtte godt ha' været lidt rødere. Saucen er er reduceret kalvefond jeg fandt i fryseren, magtede ikke lige at lave en rigtig fra bunden.

Ikke længe efter lavede jeg endnu en - og den blev lige som jeg gerne ville ha' den. Her lavede jeg også en sauce der blev kælet for. En kraftig reduceret fond monteret med SMØR.

Du kan naturligvis lave lige det tilbehør du har lyst til - det er kun fantasien der sætter grænser. Jeg kan da lige slå et slag for andre mulige kartofler: Fondant, Anna, Duchesse og Hasselback. Og lav den sauce du føler for f.eks med rødvin, svampe eller en helt klassisk bearnaise - eller server en kold sauce til baseret på et surmælksprodukt. Det kan laves så afslappet eller fancy som man har lyst til og orker.

I år skal jeg dog ikke selv lave mad - kun bage en lille kransekage. Vi har nemlig bestilt mad udefra som bare skal aftentes hen på eftermiddagen. Det har jeg aldrig prøvet før - men helbredet byder mig at slappe af og nyde, frem for at stresse og yde. Hæ, der er da vist gået en poet tabt i mig i dag. Maden er en menu med 11 tapas fra CANblau til 298 kr pr kuvert.

Jeg har spist der før og glæder mig til at se om det her bliver lige så godt.

Men hov, det stopper skam ikke her. For vi har nemlig også købt en Downtown-deal hos Restaurant Monza til 169 kr (normalpris 389). Jeg havde lidt penge til gode hos Downtown, så det var 'gratis' at bestille det. Til den pris har jeg ikke de store forventninger, man man kan jo gå hen og blive positivt overrasket.

Monza ligger meget tæt på hvor jeg bor - så det er ikke noget problem at hente maden på cykel. Det står Max for, så tager jeg bussen ind og henter det andet.

Kransekagen bliver lidt ligesom den her fra sidste år - dog bliver hver anden ring med lakrids......måske. Det er planen, men den kan sagtens nå at ændre sig.

Hvad skal der på dit nytårsbord?