Her til jul har jeg for første gang lavet hjemmelavet marcipan af usmuttede mandler. Jeg fik mod på at lave det da jeg smagte den variant Woodshade Organics har sendt på markedet. Man kan jo ikke kalde den for fuldkorn - men 'fuldkerne' er da der hen af. Når mandlerne beholder frakken på, får man fuld udnyttelse af alle vitaminer, mineraler og kostfibre. Det giver naturligvis en grovere og mørkere marcipan - men det har nu også sin charme.
Et færdigt produkt bliver aldrig bedre end summen af ingredienserne - så jeg rev mig og købte et helt kilo økologiske Valencia mandler i Ren kost (149 kr).
Woodshade laver deres marcipan med honning og rørsukker - jeg valgte at bruge akaciehonning og glukosesirup i stedet for. Jeg var bange for at sukkeret ville knase for meget, da jeg ikke varmede min marcipanmasse op. Uh, det er jo ren Raw Food det her.
Det er nogle meget lækre mandler. Jeg må tilstå at jeg fik spist ret mange fra posen inden jeg overhovedet kom i gang.
Men de var altså noget støvede og det var ikke lige noget jeg ville overføre til marcipanen.
Mandlerne (600 g) kom kort i koldt vand og blev nuldret imellem håndfladerne så støvet forsvandt. De blev derefter duppet helt tørre i et viskestykke.
Og så var det tid til *wroom wroom*. Mandlerne blev blendede af 6 omgange.
Det fine mandelmel kom op i foodprocessoren og fik endnu en omgang. Jeg tilsatte honning og sirup af flere omgange før jeg var tilfreds med sødmegraden og konsistensen.
Nu er den lige ved at være der, det er næsten marcipan. Der endte med at komme 9 spsk akaciehonning og 8 spsk glukosesirup i.
Den færdige marcipan blev pakket godt ind i plastik og lagt på køl. Det var meningen at jeg ville lave 3-4 forskellige slags konfekt af den - men det blev desværre ikke til noget. Jeg fik slet ikke lavet noget som helst juleslik eller konfekt i år. Jeg overvejede at fryse det til kager - men ændrede planer i sidste øjeblik. Nu er det nemlig tryllet om til hjemmelavet kransekage. Mere om det i næste indlæg....
Mums-mums!
SvarSletManner det vil jeg prøve! det ser altså lækkert ud, nøj jeg tror det smager godt :)
SvarSletuh fuldkerne marcipan er super godt. Jeg lavede det med blendet rørsukker (hjemmelavet flormelis) for et par år siden.
SvarSletJeg tror s'gu' jeg gør det! Jeg vil også lave marcipan. Tak for et opmuntrende indlæg. :-)
SvarSletSpændende..
SvarSletJeg havde aldrig selv tænkt på, at det faktisk er ret enkelt at lave sin egen marcipan.
Det ser så godt ud!!
@Sifka - Tak, det var virkelig et hit :-)
SvarSlet@Heidi - Uh, det er både nemt og lækkert. Tak :-)
@Pia - Ih, god ide at blende rørsukkeret først. Det gør jeg næste gang :-)
@Lise - Velbekomme, jeg håber at dit bliver godt også :-)
@Miss Muffin - Tak skal du ha' :-) Det er meget nemmere end man tror. Prøv det ;-)
Hvad gør man så lige når man ikke kan tåle sukker? jeg har noget stevia afkog, men det er jo ikke særlig klistret. Kan det mon hænge sammen alligevel, hvad med at komme lidt smør i eller kokosolie?
SvarSletHmm, hvad er det du ikke kan tåle ved sukker? Kan du mon tåle agavesirup?
Slet