onsdag den 2. november 2011

Hjemmelavet hønsesalat...

I dag var dagens frokost et stykke nybagt Verdens Bedste Brød med en hjemmegjort salat lavet af den sidste rest af kyllingen fra i søndags.

Ja, jeg ved godt at jeg skriver hønsesalat selv om den er lavet på kylling - men det er som om ordet kyllingesalat for mig er en blandet grøn salat med kyllingestykker.

Der skulle være godt med knas i, så kyllingen fik selskab af 2 stængler bladselleri, ¼ rød peber og 3 små hjemmesyltede drueagurker - alt skåret i små tern.

Dressingen blev rørt af 2½ spsk mayonnaise, 3 spsk græsk yoghurt, lidt French's sennep og salt + peber.

Det blev en laber salat med ikke for meget snask og godt med knas.

Salaten blev serveret med et godt drys friskkværnet peber, cherrytomat og selleriblade. Jeg er ikke den store tilhænger af NFG (Non-Functional Garnish) - pynt som ikke tjener andet end dekorativt formål. Men jeg er vild med spiselig pynt som her.

Og hermed afsluttes madstafetten så. Kyllingen er spist, skroget plukket og fonden brugt. Jeg er meget tilfreds med det jeg har fået ud af fuglen:



Dag 2 (aften): Risotto med grønkål.

Dag 3: Risottotærte med kylling (spises også til aften på dag 4).

Dag 4 (frokost): Den her 'hønsesalat'.

Havde Max ikke spist med på dag 1 og havde jeg ikke haft 3 umættelige katte, kunne jeg sagtens ha' fået et måltid eller to mere ud af kyllingen. Det gør dog ikke spor - for nu har jeg det skønne brød at spise af. Og jeg har et par idéer til hvad det kan bruges til, så hæng på.....


6 kommentarer:

  1. Det ser ubeskriveligt godt ud Malou! Send gerne en portion med posten :)

    Anders

    SvarSlet
  2. Åh altså, hvor mine tænder løber i vand ved synet af den lækre hønsesalat..
    -Og imponerende, hvor meget du fik ud af 1 stk. fjerkræ :o)

    SvarSlet
  3. Det kandiderer til at være en af de smukkeste hønsesalater, jeg har set. Bravo :-)

    SvarSlet
  4. Hej Malou.
    Jeg vil bare sige at du er en stor inspirationskilde. og jeg nyder at følge dig med dine spændende retter.

    Mange glade smil fra Pernille.

    SvarSlet
  5. Jeg har haft lyst til hønsesalat siden jeg så det i 4 stjerners middag i går, og det her gør det da ikke bedre. Jeg må ha' fat i noget høns...

    SvarSlet
  6. Hvor ser det bare GODT ud alt sammen !!! Sidder jo her og savler !!!

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!