mandag den 27. maj 2019

Linse-lasagne med grillede grøntsager...

Her får du opskriften på en mættende vegetarisk lasagne, som virkelig tager kegler. Den er smækfyldt med grønstager i flere afskygninger - og har både fylde og tekstur. Og ost....masser af ost. Hele 3 slags ost, faktisk.  

Gylden, fristende og boblende - lige fra ovnen. 


Jeg havde en både nogle rester på lager og købte lidt nyt ind. Mine arme arme kan slet ikke piske en bechamelsauce, så den købte jeg mig til. Hip hurra for økologisk convenience!

Og da det skulle være en linse-lasagne, lagde jeg ud med at koge 200 g belugalinser i 15 minutter, uden salt. 

De suger en del vand under kogningen og ender med at veje ca det dobbelte.

Og så til grøntsagerne:

Jeg valgte at starte lasagnen op, som en autentisk al forno (med kød), på en soffritto af bladselleri, gulerødder, løg og hvidløg - snittet i bittesmå tern, en størrelse mellem mire poix og brunoise. Til de grillede grøntsager, skar jeg 2 store squash og 2 auberginer i skiver af ca 1 cm.

Soffritto, som er rent faktisk navnet på teknikken soffriggere (at sautere) og ikke grøntsagsblandingen, som blot hedder battuto, blev sauteret læææææænge i olivenolie, ved svag varme, til alt var blødt og rart. 


Linse-bolo:

3 stængler bladselleri
2 store gulerødder
2 mellemstore løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
400 g kogte belugalinser
3 brikker/dåser hakkede tomater
4 spsk tomatkoncentrat
2 spsk balsamico
Frisk /tørret oregano
Frisk /tørret timian
½ spsk rørsukker
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Lav først soffrittoen og tilsæt de kogte linser, hakkede tomater, tomatkoncentrat, balsamico og krydderurter. Det hele simrer ca 20 minutter og smages til med sukker, salt og peber.

Det giver en ret så laber linse-bolo, som kan bruges til pasta, på pizza og som pandekagefyld - eller som her, i en lasagne.

Mens linse-boloen simrede, grillede jeg squash- og aubergineskiverne på min gasgrill. De blev grillet helt uden olie eller krydderier. Behandlingen var mest for at få dem til at smide noget væde og give dem lidt røget smag. 

Og så manglede jeg bare en ostesauce, inden jeg kunne samle lasagnen. Jeg havde fundet en glemt ost, bagerst i mit køleskab - nemlig en lille Ask, som var gået på dato tilbage i januar. I bedste Stop Spild Af Mad stil, besluttede jeg mig for at bruge den....hvis den kunne bruges.

Den var tørret ret så meget ind og havde næsten samme hårde tekstur som Gnalling. Ved nærmere inspektion, kunne jeg konstatere at den ikke havde noget uønsket skimmel (det grå er aske). Så den turde jeg godt bruge (der var faktisk en til, men den anden er straks øremærket til et projekt). Den skulle dog benfries for ca ½ cm skorpe på alle sider, inden den åbenbarede sit halvfaste indre, som jeg rev til spåner. 

En brik bechamel blev tilsat 200 g hytteost og den revne Ask (erstat den evt af lidt frisk Ask eller røget cheddar). Og så skulle der samles.

Først bolo, så pastaplader, bolo, grillede auberginer, ostesauce og pastaplader igen. 

Derefter bolo, pastaplader, ostesauce, grillede squash, bolo og resten af ostesaucen. Der var en del linse-bolo tilbage, som røg i fryseren til en anden dag.

Hele toppen blev dækket af revet ost. Jeg havde en rest flødehavarti, som passede perfekt til formålet. Lasagnen blev bagt ved 200°C i ca 30 minutter, til den var gylden og boblende.

Den blev serveret rygende varm, med en god blandet salat til. Jeg fik desværre ikke taget et billede af den færdige lasagne på tallerkenen. Skandale!

Nøj, det er en god vegetarisk lasagne. Man kan hverken smage eller fornemme at den er uden kød. De grillede grøntsager bidrager med tekstur, den grøntspækkede bolo med masser af smag og den cremede ostesauce med fuldfed mundfylde. Den er hermed straks indlemmet i samlingen over vegetarretter, som jeg kan servere for grøntsagsskeptikere. 

God mandag, til dig der kommer her forbi...

torsdag den 23. maj 2019

Grillet rib-eye med grønt tilbehør...

I sidste weekend røg der en bøf på grillen - og det var en af de store. Jeg havde længe trængt til en god bøf, men manglede overskud til at lave tilbehør og rigge til. Men pludselig var der lidt kræfter på kontoen - og så var det heldigt at jeg havde en ordentlig moppedreng på lager. 

Bøffen blev grillet medium-rare og serveret i tykke skiver.

Bøffen var en såkaldt 'Stodder steak' fra Kødbilen, som nu holder både på Ingerslev Boulevard (onsdag og lørdag) og hos Fakta i Stavtrup (fredag). Jeg syntes det kan være svært at skaffe varieret øko-kød i div butikker, så er glad over at jeg nu har adgang til et større sortiment - som jeg selv lige kan hente på min el-scooter. Kom til at købe ret eget første gang, af bare begejstring. Lammet skulle ha' været brugt i påsken, men jeg blev desværre syg og smed det derfor i fryseren - sammen med nakkekoteletter, snitzler, leverpostej og 2 x bøffer.

Argh, men jeg får fniller af navnet.....og ekstra lange p***** af det kønsstereotypiske 'sjov'. Jeg anfægter ikke kun den håbløst gammeldags opfattelse, om at kun mænd spiser store bøffer (det er dog en helt anden diskussion, som jeg også gerne tager, men ikke her nu) - men valget af selve ordet stodder. Det er et meget uheldigt ordvalg, efter min mening. Stodder, som også bruges som skældsord, defineres bla således: "mand som man ikke synes om, fx fordi han opfører sig ubehageligt eller (seksuelt) nedladende over for én". Tro mig, jeg har mødt og taklet, min del af stoddere og har med årene udviklet en nu kronisk stodder-lede. Trist at det ord skal associeres med godt kød. Kald det blot en dobbelt rib-eye, tak!

Men se lige hvor flot den er. Det er sgu en smuk bøf. Den blev duppet tør og lagt til temperering i ca 1 time, inden jeg tændte op.

Inden turen på gasgrillen, blev den smurt med olie - og efterfølgende drysset med salt og friskkværnet sort peber. Den fik lov at trække lidt, inden den blev skåret ud.

Den var perfekt medium-rare. Jeg plejede at spise noget rødere kød, men foretrækker det nu sådan her. Det er ikke så hårdt ved maven.


Det blev serveret en del tilbehør, som jeg havde lavet i forvejen. Salaten først...

Rød spidskål, gulerødder, rød- + gul peber og en rest koriander. 

Det hele blev snittet fint og vendt med olivenolie, citronsaft, urtesalt og friskkværnet sort peber.

Et bund grønne asparges blev dampet kort og serveret med cherrytomater vendt med balsamico-glaze.



Hele herligheden samlet. Bestemt ikke en tosset måde at skyde grill-sæsonen ind på. 

Og nej, det er ikke reklame for Kødbilen.....blot en forbrugeroplysning fra en økologielskende kødglad kvinde.

God dag, til dig der kommer her forbi...

onsdag den 22. maj 2019

Ovnstegte kartofler med timian...

Selv om vejret er lidt halvfesent, så er grill-sæsonen startet her. I weekenden smed jeg en kæmpe bøf på min lille Weber på altanen og lavede de her kartofler til:

Hele ovnstegte, gyldne kartofler med timian og olivenolie. 

Det er ikke ret tit jeg spiser kartofler selv, men nu hvor jeg har fået en kæreste, kommer de oftere på bordet. Han ELSKER kartofler, og kan tage godt fra, så der går en del til. Så turen gik atter til Plantorama, hvor jeg også havde scoret kartofler til den indiske kartoffelsalat. Jeg udvalgte mig ca 1 kg, af de fineste små, til formålet.

Det er verdens mest dovne kartofler. Eller også er det mig der er doven. De blev i hvert fald ikke skyllede, men blot smidt i en pose - og fik selskab af 3 spsk god olivenolie, 1 spsk tørret timian og en god portion urtesalt.

Posen blev rystet godt - og kartoflerne fordelt på en bageplade. De kom derefter i ovnen på 200°C i 15 minutter - hvorefter ovnen blev slukket og de fik 5 min på eftervarmen.

Og så var det labre kartofler, som blev pyntet med lidt frisk bredbladet timian fra altanen.

De gyldne basser gjorde stor lykke, sammen med en kæmpe grillet rib-eye, dampede asparges, rød spidskålssalat og den her fetacreme med skyr

God dag, til dig der kom her forbi...




tirsdag den 21. maj 2019

Fetacreme med skyr og krydderurter...

Det er efterhånden mange år siden, jeg blendede *wroom wroom* min første fetacreme - det er godt nok blevet til mange siden. De har dog været uden den store variation, før nu. Som regel har det været feta, peberfrugt (gul eller rød) og, hvidløg/ramsløg - og ikke så meget andet. Men jeg syntes cremen har let ved at blive for salt og for kompakt, så nu er jeg begyndt at lette den med skyr.

Det giver en meget silket og lækker creme.

Man kan desværre ikke få Puck økologisk - men det er den bedste feta hvide ost til formålet. Den er SÅ nemt at ha' med at gøre, modsat de lidt mere smuldrende varianter, som kan være svære at blende helt glatte.

250 g ost (½ brik)
100 g skyr
1 lillebitte snackpeber
Saft fra ½ citron
Oregano
Timian
Friskkværnet sort peber
1 fed hvidløg

Osten blendes med skyr, peberfrugt, citronsaft, krydderurter (friske eller tørrede) og sort peber - og tilsættes 1 fed revet/presset hvidløg, som røres i. 

Er man ikke til skyr, kan det erstattes af det mælkeprodukt man foretrækker.

Den færdige creme køles ned og trækker smag på køl, inden servering.

Jeg serverede den her til en omgang grillmad: kæmpe rib-eye med ovnstegte timiankartofler, dampede grønne asparges og rød spidskålssalat. Det var rigtig lækkert at kunne dyppe kartoflerne i den liflige creme.

Fetacremen er også god, både som dip til brød og grøntsagsstænger - eller som spread i en sandwich. Den kan også tyndes op med mælk og bruges som dressing til pasta- og kartoffelsalat. 


Her er et par andre fetacremer, jeg har lavet igennem tiden:

Green Goddess fetacreme - med masser af krydderurter. 

En rød sag med syltet peberfrugt, rød pesto og chipotle.



Nå ja, og så har jeg også lave en helt hvid fetacreme med skyr - som blev brugt som 'kagecreme' i den her skøre vandmelonsalat.

Vandmelon og feta er rigtig gode legekammerater.

Rigtig god dag, til dig der kom her forbi...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...