mandag den 19. juni 2017

Ost – til dagen derpå: Mac 'n Cheese med bacon...

Endelig kom den kategori jeg har drømt om, på hos Ost & ko - nemlig Ost – til dagen derpå. Jeg har allerede sendt et bidrag ind, nemlig denne Tijuana Cheesesteak. Men jeg er nødt til at sende endnu et bidrag ind - for for mig er det ultimative tømmermændsmad en fuldfed HCHF mac 'n cheese. Her er den pimpet med bacon, for at gøre den ekstra røget, salt og tømmermændsvenlig.

Først skal man ralle på langs, så skal man ha' en Treo (Citrus er min favorit)...eller 2...eller ligefrem 3. Når man så får det lidt bedre, kan man forsøge sig med cola eller kakao og måske lidt chips. Og når maven så endelig er klar til rigtig mad, så smækker man lige den her i ovnen - og fryder sig over at man har været så forudseende at lave det til sig selv på forhånd.

Jeg valgte at bruge 2 slags ost: røget cheddar (købt i Salling Super, hvor ostemanden selv har røget det) og Havgus. Den ene giver fyldig, letrøget smag, masser af fylde og smeltet godhed - den andet lidt umami og et strejf at nøddeagtig sødme. I fryseren fandt jeg en pakke bacontern fra Hallegaard, som tiggede om at komme med i - og jeg kunne ikke sige nej.

Der skal bruges 200 g pasta - vælg en variant der er hul...for så sutter den også sovs til sig indefra. Kog det perfekt al dente, i letsaltet vand, og lad dryppe det godt af - så det er klart til at komme i den færdige sovs.

De 2 slags ost i revet tilstand, løg i både, frisk timian, fuldkornssennep og bacontern. All good stuff...

Bacon og løg sauteres på en tør pande. Det afsmeltede baconfedt er nok fedtstof til løgene. Den friske timian tilsættes og blandingen sættes til side.

Og så skal der laves smovs/sovs. Pisk en opbagt hvid sovs af 30 g SMØR, 3 spsk hvedemel og 5 dl sødmælk. Smelt osten i sovsen, tilsæt fyldet, senneppen og pastaen. Smag til med salt, hvis det er nødvendigt. Kom den færdige blanding i et stort eller 2 mindre fade, som her. Bonus: så er det tømmermændsmad til en ekstra bytur!

Ja, det er meget 'vådt' - og det skal det være. Pasta kan nemlig virkelig suge til sig - meget lig mig på en god aften i byen. I teorien kan den spises som den er nu - men den når nye højder, efter en tur i ovnen, toppes med ristet rasp.

Nej nej, ikke bare rasp - men pankorasp. Og ikke bare ristet - men SMØRristet. Smelt 50 g SMØR på en slip-let pande og rist 3 dl panko ved mellemvarme, til det er gyldent. Lad det køle af på fedtsugende papir.

Fordel den gyldne rasp jævnt på toppen. Og her kan man så enten fryse fadene - eller tilberede dem med det samme. Da de her var til kommende tømmermænd, røg de en straks på frost.

Enten hiver man et fad op, når man kommer hjem fra byen og stiller til optøning i køleskabet - eller man vakler ud til fryseren dagen efter og smider fadet direkte i ovnen (og husker forhåbentlig at pille plastikken af).

Hvis du har været i stand til at tage det op på forhånd, skal fadet bages i en opvarmet ovn på 200°C til det begynder at boble - ca 20 minutter. Er det frossent, bages det først ved 100°C i 30 minutter, hvorefter ovnen skrues op på 200°C og bages til det bobler...jeg ved ikke hvor længe. Men...nok. Pynt med timian, hvis du føler for det. 

PAS PÅ: det er frelling varmt! Men så snart det er til at spise, gælder det bare om at skovle ind. Jeg garanterer at det får tømmermændene til at mindskes, for hver bid der ryger ind.

Spist mere end du kan og mindre end der gør dig dårlig - og gem resten til dine 2. dags tømmermænd.

Har det været en ordentlig bytur, er du stadig ikke helt ovenpå - dagen efter dagen derpå (Tak, Thomas Helmig). Og så finder du dine rester frem....og dit vaffeljern!

Vend skiver af kold mac 'n cheese i sammenpisket æg og derefter i panko - og smid dem i vaffeljernet nogle minutter. Det bliver sprødt og godt. Og så står man der med en rest sammenpisket æg og ved ikke hvad man skal - så det skal man også bare knalde i jernet - i bedste Stop Spild Af Mad stil.

Og så har man både sprød mac 'n cheese og nem omelet. Tilsæt ketchup, din favorit hotsauce og/eller et grønt drys - og så har du et temmelig godt måltid, lige der.

For god ordens skyld - kommer der lige en opsummering på opskriften her. 

Mac 'n Cheese til 2 personer - eller 2 omgang tømmermænd:

200 g hul pasta
100 g cheddar - gerne røget
30 g Havgus eller Parmesan
100 g bacon
50 g løg
1 spsk fuldkonssennep
½ tsk frisk timian - eller tilsvarende tørret
80 g SMØR (30 + 50)
2 spsk hvedemel
5 dl sødmælk
3 dl pankorasp

Kog pastaen i letsaltet vand og dræn den. Riv de 2 slags ost, snit løg i både og bacon i tern. Steg løg og bacon sammen - og tilsæt timian. Lav en opbagt sovs af 30 g SMØR, mel og mælk. Tilsæt løg/bacon, sennep og den kogte pasta. Kom i passende fade. Rist pankoraspen i den resterende 50 g SMØR og fordelt det på toppen. Bag den toppede M&C i ca 20 minutter på 200°C.

Tømmermænd - be gone!



søndag den 18. juni 2017

Vandmelonsalat med feta - i udskåret melonskål...

Sol og sommer gør noget ved mig...og jeg får lyst til at lave salater til grillmad på altanen. Og ingen sommer uden en vandmelonsalat! I år har den atter fået sin egen skål, udskåret af selve melonen. Jeg troede ellers at den slags projekter var blevet umulige pga de arme arme - men det skulle vise sig at en drøm blev løsningen på det problem.

Det færdige resultat blev en laber salat i en fin skål. 

For nogle dage siden drømte jeg at jeg var til eksamen i billedkunst og fremtryllede en skulptur af en vandmelon....med linoleumssnitteudstyr. Da jeg vågnede gik jeg straks i min kreative gemmer og fandt mit kit. Før min trafikulykke var jeg ret så kreativ - efter, not so much. Det er som om jeg har glemt hvad jeg kan - som sikkert hænger sammen med den lille hjerneskade jeg pådrog mig. Blev lidt ked da jeg åbnede min krea-kasse, fra kunstskolens tid, for den er fyldt med alskens farver, maling, stifter, kul og akvareller + lærreder, dyrt papir og materialer til modellering, filt, linoleum, snit, tryk og Fimo. Det er ikke rigtig min kasse mere - men en kasse tilhørende hende jeg var engang. Hende med de gode arme, den gode hukommelse og ingen kroniske smerter. Men i går kunne jeg bruge noget fra kassen - så det benyttede jeg mig af...

Det var aldrig faldet mig ind at sådan et sæt til at lave linoliumssnit med, kunne bruges i køkkenet. Jeg Googlede 'carved watermelon bowl' og fandt den her side - og kunne næsten ikke tro mine egen øjne. Ikke alene brugte hun den samme slags værktøj - det var også hibiscusblomster hun havde lavet. Jeg har netop gang i et større tema i køkkenet med hibiscus, så det passede som hånd i hanke.

Jeg tegnede derfor en hibiscusblomst i fri hånd på min vandmelon - og snittede den med det skarpe værktøj. Beklager at jeg ikke lige fik taget flere billeder af processen - men jeg valgte at økonomimisere med mine kræfter. 

Planen var at lave blomster hele vejen rundt. Den plan havde de arme arme desværre kun hån til overs for. Vi blev derfor enige om 1 blomst foran og en slags kant rundt i stedet for. Først fjernede jeg det overskydende vandmelon.

Og så greb jeg ud efter en teknik jeg har brugt før - til den her melonskål. Det var dog meget nemmere med de små jern, end med kniv. Jeg magtede dog ikke at lave hele kanten rundt - så det blev kun til 4 cirkler på hver side af blomsten.

Næste trin, var at udhule melonen. Jeg skær frugtkødet ud i grove tern og gravede det op med en ske. Det der sad tilbage, blev skrabet af med et parisiennejern (kuglejern).

Frugtkødet blev blendet *wroom wroom* og sat til afdrypning. Det blev til den fineste saft, som skal bruges i dag.

Jeg valgte at lave en kant rundt om blomsten og kanten + og et par vertikale striber. Og så var skålen færdig. Den blev sat på køl, mens jeg lavede salaten.

Den skulle flikkes sammen af den fraskårne melon, ½ agurk, feta hvid salatost, ananaskirsebær, løgtop (brug forårsløg) og bronzefennikel + en vinaigrette på hjemmelavet hyldeblomsteddike (friskplukkede hyldeblomster uden grønne stilke, trukket med eddike i ca 3 mdr og siet) og et skud god olivenolie.

Vandmelon i tern, agurk (uden kerner) i mindre tern, drænet feta salatost, ananaskirsebær (nogle i halve, andre hele), snittet løgtop og finthakket bronzefennikel (erstat med dild).

Salaten blev vendt sammen med en vinaigrette af hyldeblomsteddike (erstat af alm eller æblecidereddike), olivenolie, urtesalt og friskkværnet sort peber. Den blev fyldt i den afkølede melonskål - og pyntet med lidt ekstra bronzefennikel.

Salaten blev taget med ud på altanen, så jeg kunne tage lidt billede i dagslys.

Økologisk vandmelonsalat og økologisk tatovering.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Kender du ananaskirsebær - som også hedder Physalis? Det er nogle rigtig lækre sur/søde bær, som kan bruges både i det salte og det søde køkken. Jeg har engang fået den mest fantastiske Salsa Naranja ('orange sovs') lavet på dem - og som jeg havde glemt alt om, indtil Johan bloggede som Salsa Verde her den anden dag - og sammenlignede de grønne tomatillos med ananaskirsebær. De stammer nemlig fra samme botaniske familie.

Både ananaskirsebær og tomatillos ligner små klokkeformede rispapirlamper når de hænger på planten. De små orange bær indeholder 30 mg C-vitamin pr 100 g. De er dog ret dyre - og fra den anden side af kloden. Det er ikke ret tit jeg køber dem, da det ikke er et bæredygtigt eller økologisk dyrket bær.

MEN - i år får jeg mulighed for at smage dansk dyrkede ananaskirsebær, for første gang.

For se lige hvad jeg har på min altan Altancatrez. Det er en af de planter, jeg har fået lov til at teste for Growing Home. Det ville være SÅ fedt hvis den kunne komme i deres faste sortiment fremover. Før den kom her på min altan, har den stået på friland. Det er spændende at se hvor meget frugt den kommer til at bære.

Den er allerede ved at sætte frugt nu. Og der er flere blomster på vej. Glæder mig rigtig meget til at smage, når de engang er modne.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er blevet lavet lidt om på altanen. Krydderurterne stod for tæt - og Fonzie kunne ikke rigtig lade dem være. Jeg skulle råbe FY ca 40 gange i timen.

Jeg kunne hurtigt se at det ville blive en kamp jeg ikke kunne vinde. For hele idéen med at lave Altancatrez, er jo at jeg skal kunne åbne altandøren og IKKE holde øje med det kræ. 

Så løsningen blev at jeg allierede mig med en veninde og en lejet borehammer fra Bauhaus. Det gav mig 3 ekstra små altankasser på altanens sidevæg - og 2 små til grilludstyr og drikkevarer.

Jeg har investeret i nogle solide altankasser med reservoir i bunden, så jorden ikke så nemt tørrer ud i sommervarmen. Ved samme lejlighed, hjembragte jeg også økologisk muld til urter + noget naturlig gødning.

Citronmelissen fik sin egen kasse at brede sig i, de 2 planter citronverbena fik deres egen kasse og så kom den udsatte ananaskirsebær i den 3. og sidste kasse.

I stedet for de 2 planter citronverbena, blev salvien plantet ud i den store kasse - og bronzefennikel + grøn basilikum fik lidt mere plads. Det blev også boret et hul og isat ravpluks + skrue, til venstre, så jeg bedre kan sikre hegnet i kanten.

After Eight mynten og den labre lakridstagetes (aka mexikansk estragon) bor nu i hængekrukkerne. De er begge testplanter. 

Det nye bord også blevet leveret - så nu er Altancatrez for alvor klar til sommeren. Rygtet vil vide at den kommer i dag. Så inden længe vil jeg smøre mig ind i faktor 30 og sætter mig herud.

God søndag til alle der kommer her forbi...

fredag den 16. juni 2017

Restehviskeren præsenterer: Genbrugs-lasagne med mornaysauce på ostefondue...

Der er hverken mange kræfter eller penge på kontoen - for NorthSide var dyr på alle måder (der kommer et par indlæg fra weekenden inden længe). Men jeg har rester i fryseren og masser af idéer til nem mad. I går stod jeg med resten af min ostefondue med 3 slags ost og surt øl og fandt på at lave en kæmpe lasagne, i bedste Stop Spild Af Mad stil, så jeg har nem mad til de kommende dage. Som sagt så gjort:

Men møje og besvær, blev det til utrolig meget lasagne. Jeg spiste straks et stort stykke til aftensmad, med en hurtig blandet salat til.

Det hele startede med en rundtur i køleskabsskuffen, tørlageret og fryseren. Jeg skriver ikke en decideret opskrift, da det jo er nogle ret specifikke rester jeg har brugt - men måske kan du lade dig inspirere til at bruge dine egne rester på en ny måde.

Jeg havde 3 poser færdig bolognese i fryseren - som desværre var virkelig kedelig. I min iver over at lave den så lækker som mulig, havde jeg ladet den simre 10 timer i min Crock-Pot, med det resultat at der overhovedet ingen struktur var tilbage. Dem hev jeg op, sammen med 2 pakker hakket oksekød. For at drøje på kødet og skrue lidt op for proteinindholdet, fandt jeg også 2 dl Soy4you frem.

Af det grønne, blev det til: en flaske mosede tomater, træt bladselleri, løg, hvidløg og masser af krydderurter. Det var ren luksus at kunne gå ud på altanen og høste salvie, timian, basilikum og bronzefennikel.

Urterne, sellerien og løget blev hakket fint. Løg og selleri blev sauteret klare i en smule olivenolie og sat til side. Det hakkede oksekød blev brunet godt af og tilsat den færdige bolognese, sammen med de mosede tomater, urter og hvidløg. Det hele fik lov at simre i 2 timer.

De sidste 15 minutter fik Soy4you og krydderurterne, lov til at simre med. Der blev smagt til med urtesalt, friskkværnet sort peber og balsamico-glaze. Og så manglede der 'kun' en omgang bechamelsauce. 

Jeg havde ca 2 dl ostefondue tilbage og et lille ekstra stykke lagret hvid cheddar. Det skulle tilsættes til en bechamelsauce og gøre den til en mornaysauce - så det blev en virkelig luksuriøs lasagne. Hvedemel var jeg løbet tør for, så det blev til fuldkornsmel i stedet. SMØR og muskatnød havde jeg heldigvis også på lager.

Seriøst, jeg må ha' været midlertidigt pløk da jeg planlagte den her lasagne. Med de her dårlige arme er det jo nærmest umuligt at lave opbagt sauce af en hel liter mælk. Det trak godt nok tænder ud. Men der blev lavet sauce - god sauce.

I Inco havde jeg fundet disse økologiske pastaplader - som jeg så har haft liggende i flere år efterhånden. De passer ikke rigtig i nogen af mine fade. Men nu skulle de bruges, så jeg knækkede af dem så det nogenlunde passede.

Og så var det bare med at få smækket lasagnen sammen.

Eller rettere: lasagnerne - for der var fyld nok til 2. Den lille her, frøs jeg 'rå'. Så kan den tages op på en dum dag og give nem comford food der.

Den store blev dækket med folie og bagt i 30 minutter på 175°C - fik fjernet folien og bagt videre til den var gylden-ish på toppen (ca 20 minutter). Jeg er virkelig glad over at jeg sansede at sætte den i en lille bradepande - for den boblede over.

Mens lasagnen boblede i ovnen, lavede jeg en salat. Den bestod af hjertesalat, agurk, små broccolibuketter, cherrytomater og blomster fra rød basilikum. Den fik et par dråber olivenolie, lidt balsamico-glaze og et drys urtesalt.

Så snart lasagnen var til at røre ved, var der aftensmad - jeg pyntede med et topskud basilikum. Min smadrede sauce-skulder fik lidt god italiensk rødvin at fedte nerveenderne ind i. 

Det var virkelig en god lasagne. Smækfyldt med smag og ostet godhed. Det var både rart at få transformeret den kedelige bolognese til noget lækkert og få brugt trætte rester fra grøntsagsskuffen + den sidste rest ostefondue.

Og det fede er, at der nu er nem mad til flere dagen. Heldigt nok, når jeg nu har kvæstet min arm fuldstændig.

I dag til frokost har jeg bare fået den kold. Det her er en bane fra fadet, skåret ud i 3 stykker. Så er det lige til at bide af. Nemt og godt.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Har netop i dag haft en visitator på besøg i 1½ time - til samtale og test/kortlægning af mit funktionsniveau. Med lidt held bliver jeg nu bevilget ½ times ekstra hjemmehjælp hver 14. dag, til opvask af gryder + pander, ophængning af vasketøj og bortskaffelse af pap + glas. Sagde igen blankt nej til personlig pleje. Det er for grænseoverskridende endnu - men det bliver nødvendigt på et tidspunkt. Jeg kan ikke vaske mit eget hår længere, men kan få det vasket hos frisøren i naboblokken for 25 kr...når jeg husker at få bestilt tid. 

Det er godt nok grove løjer at være 44 år og ha' en krop der er ca 90 år. Godt der findes smarte hjælpemidler. Jeg fik stor ros for min pragmatiske tilgang til indretningen af mit hjem og den måde jeg har tænkt mig ud af nogle ellers umulige problemstillinger. 

Og nu vil jeg spise mere lasagne og ha' en G&T. God weekend til alle der kommer her forbi...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...