onsdag den 30. marts 2016

Gastromé - fortællingen om den kontroversielle stjerne...

Her i weekenden havde jeg haft den udsøgte fornøjelse at give den fuld gasGastromé, en af byens 3 restauranter med den eftertragtede Michelin-stjerne. Da de fik en stjerne, blot 5 måneder efter deres åbning, vakte det furore i kokkeverdenen - og at de beholdt den her året efter, endnu mere. Onde tunger har ytret at de aldrig skulle ha' haft den i første omgang. Jeg tænker at janteloven aldrig har haft bedre kår i Danmark - så længe havde det været min drøm at besøge stedet, for selv at selv at danne mig en mening. Og det skete så i fredags. Oplevelsen blev delt med min totalt smagsbesatte og ekstremt detaljeorienterede madbloggerkollega Johan Johansen, som var på besøg til et lille 2 personers påskeblogtræf. 

Jeg vil straks overlade ordet til Johan - som har skrevet en hæsblæsende og grundig anmeldelse af Gastromé ➤➤ lige her. Den er omstændig (næsten 7000 ord), fantastisk nørdet og på et eklatant engelsk. Sæt dig godt tilrette og forkæl dig selv ved at tygge dig igennem det hele - det er både informativt, lærerigt, humoristisk og spændende. Og jeg får da også et par yderst venlige ord med på vejen...aww...
  
Skulle engelsk ikke lige være din force, eller vil du bare se billeder og læse lidt om retterne - så hæng på her. Jeg forholder mig ikke til vinen, der må du forbi Johan som har forholdt sig til alt.

Well, når sådan 2 madnørder sætter hinanden stævne...så er det med at gå all in. Vi forsagede derfor snacks og crement, til fordel for Baerii kaviar og champagne (Brut Reserve - Philippe Gonet). Dekadent og dårende dejligt. Kaviaren blev serveret med en panna cotta på kærnemælk, smagssat med et diskret snert af chili - og med revet paranød på toppen. Det spillede SÅ godt sammen. Syrligt, sødt, fedt og knas - og et næsten umærkeligt svirp på tungen. En perfekt start. Vi jokede med at påskestøren havde lagt æg til os - som jo både var sjovt og sandt.

Derefter fulgte en lille amuse: en pude af puffet maltbrød, fyldt med husets egen rygeost, stenbiderrogn og spæde ramsløg. En fremragende lille snack, som i den grad morede munden - hvilket jo er amusens funktion.

Og så kom der brød og smørelse på bordet. Først en let og luftig friskost med masser af krydderurter og en brunet SMØR med hakket sprødstegt kyllingeskind. Der blev budt 3 slags brød: nordisk focaccia med fermenterede kartofler, maltbrød med mørkt øl og små surdejsbrød på ølandshvede. God stil at byde brødet til af flere omgangen, i stedet for at stille en brødkurv på bordet - for selv om det er drønlækkert, så fylder det godt til og optager kostbar plads i maven. 

1 ret: Torskekæber på agurkegelé, med æggeblomme (confiteret i andefedt *wooof wooof*) og silderogn. Pivfræk lille sag med perfekt pocheret fisk, frisk klorofyl fra agurken, den 'seje' æggeblomme og den knasende, poppende, silderogn. Bonus info: der var rogn fra ca 20 sild på vores anretninger. Resten af sildene bliver marineret eller brugt som personalemad. Det er god Stop Spild Af Sild Mad stil.

2 ret: Variationer af selleri: syltet, bagt og skum, revet tørret oksehjerte og røgede mandler. Var vild med ideen og sammensætningen, men retten var samlet set for salt for mine sarte smagsløg (selleri er en naturlig ret salt grøntsag). Men der var fremragende afveksling mellem både tekstur og temperatur.

3 ret: Kammusling med jordskokker og kokos - serveret med brunet SMØR og ingefær. Da jeg jo er hamrende allergisk overfor de ellers labre muslinger, var mine skiftet ud med små bidder perfekt tilberedt havtaske. Super udskiftning. Først syntes jeg ingefæren var alt for overdøvende - men det var virkelig en ret der voksede på mig med hver lille bid.

4 ret: Hummer-consommé med dansk ørredrogn og terriné af hummer, jomfruhummer, skorzonerrod og porre, omviklet med 'nudler' lavet på letsyltet kartoffel. Det var sandt for dyden, ikke en smuk ret - men det blev vi enige om kom i anden række - for smag er trumf...hver gang! Nøj, sikke en intens og dyb consommé - sødlig af det store skaldyr, men sødmen var tøjlet af en generøs sjat cognac. Igen, lige på den salte side, muligvis pga den tilsatte rogn - men samlet set en harmonisk og velsmagende ret. Det eneste minus var den der kartoffelnudel, som meget vrangvilligt lod sig bryde. Jeg endte med at krænge den af og spise den for sig.

5 ret: Duroc nakke med persillerod, sennep og gryn. Et lille stykke smørmørt grissebasse med en fnuglet puré på persillerod og en slags perlebygotto - dækket at tallerkensmækkerblade. Under den storbladede karse, lå der små fine hvide, halve, løgskaller, fyldt med en liflig grøn urteolie og ristet boghvede. Seriøst, Johan kunne knapt rumme sin egen begejstring da den detalje åbenbarede sig. Indrømmet, det var en lille genistreg. En smuk, smagfuld og overraskende ret.

6 ret: Oksemørbrad med gule beder, svampe og rensdyrlav....samt en intens sauce på selve oksens sjæl. All good...lige bortset for det der lav. Sorry, jeg forstod det ikke. Det sad i tænderne og kradsede ganen let - men bidrog ikke rigtig med hverken smag eller lækkerhedsfaktor. Mere smag, mindre gimmick, tak!

7 ret: Biodynamisk Røgelhøj (rødkit) med pære, lang peber og sprøde flager. Det var ost. Ond ost. Ond, ond ost. Nu er jeg jo ikke den store ostespiser, men lod mig lokke - for der var jo lige nogle smagshorisonter der skulle udviddes. Og sørme om jeg skulle stå tilbage for sådan en udfordring. I det sekund tallerkenen ramte bordet foran mig, fortrød jeg dog bitterligt mit overmod. Jeg panikkede totalt! Den ... aroma ... der ramte mit delikate sanseapperat var alt andet end rar. Jeg blev straks blæst tilbage til barndommen og varme somre i naboens kostald - på den falske måde. Men smage skulle jeg da. Havde jo fået drukket mig en kende mod til. Men lad mig straks sige....jeg var SÅ glad for at der var blevet hældt ekstra godt med vin i glasset til...ellers havde jeg sikkert ikke siddet her nu og skrevet disse ord. Sorry, Gastromé - det er mig og ikke jer. Jeg er (og bliver vist aldrig) voksen nok til lagret rødkit. Og nej, det er ikke noget jeg tilgiver lige med det samme...*kigger meget strengt på dig Johan* 

8 ret (præ-dessert): Appelsin, kumquats og tongabønne. Først et lille glas hjemmebrygget is-te på både grøn og sort te, smagssat med orangeblomst og tongabønne. Den lille liflige drik blev givet til en nuttet lille anretning af sødsyltede skiver af appelsin og kumquats, gemt under et papirtyndt sukkerpapir og toppet med en silkeblød appelsinsorbet, let drysset med dehydreret appelsinskal.

9 ret: Mørk chokolade, solbærrom og sprød rødbede. Intens chokolademousse omvundet med en gelé på solbærrom, serveret med et letsyltet bredt 'bånd' af rå rødbede og marengs på ditto. Det var en lidt kæk og ret spændende dessert - omend den virkelige dessert for mig var flydende og serveret i et glas til. Portvin, dejlige portvin...

Derefter blev vi spurgt om vi ønskede kaffe og en avec. Går paven med en sjov hat? Jeg sprang dog kaffen over og valgte straks at gå ombord i et glas Malus X - Masculine - fra Cold Hand Winery som jeg bare knuselsker. Johan fik sig rodet ud i den vildeste rom, som vist blæste sokkerne helt af ham. Vi fik 3 petit fours til: en let-frossen hindbærtrøffel, et stykke fyldt hjemmestøbt Valrhona chokolade og en lille myslibar med syltet ingefær på toppen. 


Og var det så en stjerne værd? Svaret er såre simpelt: JA! 

Maden var fremragende, på trods af små skønhedsfejl. Blæret med hele 4 slags rogn: stør, stenbidder, sild og ørred. Vinen rigelig - og meget interessant udvalgt. Der var nogle ret store aha-oplevelser gemt i den vinmenu. Og servicen var virkelig et kapitel for sig. Magen til engageret, kompetent og velinformeret tjenerstab skal man lede længe efter. Gik derfra med både noget i maven og i hovedet. Jeg er kisteglad for at ha' fået den oplevelse med. 


Det sidste billede i collagen, er en meget tilfreds Klidmoster, i sit rette element, knipset af Johan. 

Hele menuen - klik for at forstørre billedet.

Vi gik derfra mætte, madhøje - og festligt overrislede. Efter få skridt endte vi dog på Pustervig for at få en enkelt Old Fashioned at gå hjem på - det gav lige mulighed for at fordøje lidt af måltidet og oplevelsen, både fysisk og mentalt, samt få sammenlignet aftenens noter.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

En ting er at selve måltidet og oplevelsen var så helstøbt - men det at dele det med en ligesindet gastro-tosse var bare totalt overvældende. Vi dissekerede det hele, nærmest ned til det mindste smagsmolekyle. Jeg er endnu engang på røven over at man blot ved at blogge, kan møde mennesker der er lige så passionerede og nørdede som en selv. For pokker, hvor fik vi snakket meget om teknik, udstyr, kødudskæringer, fedtmarmoreringer, tilberedningsmetoder og råvarer - overbygninger på det vi i forvejen har chattet løs om online de sidste mange måneder. Det kan være svært at møde nye mennesker, for første gang IRL, men med gastronomien som fælles sprog gled det forbavsende nemt fra første sekund. I think this is the beginning of a beautiful friendship...og jeg ser frem til flere oplevelser af samme skuffe...

fredag den 25. marts 2016

Cheddarvafler med tex-mex topping...

Sponsoreret: Snack Collection jernet + hjertepladerne er fremsendt af Tefal.

I dag er det den internationale vaffeldag - og i den forbindelse får du en funklende ny vaffel fra min hånd. Den er ikke sød, men salt - og lavet af 2 slags ost.

Den knasende sprøde oste-vaffel er toppet med bla lækkert kødfyld med linser, en kæk majs-salsa og koriander.

Men først til vaflerne. Jeg skrev lige her om hvor udfordrende de nye 'hjerteformede' vaffelplader er for mig. Så jeg ser dem som en enhed. Det gør at de både kan bruges som wrap, brød og andet - og da jeg lavede disse pikantvafler, fik jeg den idé at lave 'tacos' - af ost. Sådan en basse skal jo helst være sprød, så jeg gik i arkivet og gravede min opskrift på sprøde ostevafler frem. Det var jo oplagt at tage udgangspunkt i den.

Til ca 2 hjertevafler:

100 g flødeost
175 g cheddar
1 æg
1 æggeblomme
1 spsk Naturlic fibre
½ tsk spidskommen
½ tsk gurkemeje
Urtesalt

Riv osten selv eller køb den revet. Her er 200 g - hvor jeg tog de 25 g fra til topping. 

Flødeost, æg og krydderier blev kørt sammen med en stavblender *wroom wroom* til en homogen masse - kartoffelfibrene blev pisket i og den revne ost rørt i til sidst. "Dejen" trak ca 5 minutter mens mit Snack Collection jern varmede op. For at gøre den nemmere at fordele, zappede jeg den lige ganske kort i mikroovnen, så den blev let flydende og mere medgørlig.

De nybagte vafler blev straks lagt i mine skåle til hotdogs - så de fik den rigtige buede form. Jeg trimmede kanterne med en saks. Den ene vaffel blev straks rigget til - men den topping jeg havde lavet på forhånd:

Den her labre hotte sag er lavet bla på en rest spareribs, grønt (selleri, gulerod, løg og hvidløg), flåede tomater, linser og en masse røget chili. Man kan nærmest se smagen, ikke? Det er et Stop Spild Af Mad projekt og opskriften kommer i et senere indlæg. Top med det taco-fyld du foretrækker!

Den lidt alternative majs-salsa får du opskriften på lige her:

Jeg har ladet mig inspirere af den Mette lavede til vores madklubs tex-mex aften. Den indeholder en majs (fra frost eller dåse), rød peber, agurk, koriander, mayonnaise og lime. Nu tænker du måske mayonnaise og lime som dressing??? - men tro mig, det virker. Fedme og syre får grøntsagerne til danse på tungen.

Dræn (eller optø) majsene - og snit peberfrugt og agurk (fjern kernerne) i små tern.

Vend sammen med saften fra ½ lime og 1 stor spsk mayonnaise. Det skal ikke sejle i dressing, grøntsagerne skal blot være coatede. Smag til med salt og friskkværnet sort peber - og tilsæt en lille håndfuld hakket koriander (hvis du er til den slags).

 Lad salsaen trække på køl - og dræn evt overskydende væde fra inden servering.

Og så var toppingen klar: majs-salsa, fintsnittet hjertesalat, revet cheddar og lidt fattigmandscremefraiche (skyr rørt med lidt mayo og salt).

Den lune ostevaffel blev toppet med en god portion kødfyld, en smule ost, salat, majs-salsa, 'cremefraiche' og et lille skud sriracha - og fik til sidst et drys hakket koriander på toppen.

Der blev givet et par limebåde til. Da vaflen indeholder ca 125 g ost er en, mere end rigeligt, til at mætte mig. Den anden blev gemt til frokost dagen efter - og spist kold med resten af toppingen. 


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så til min give-away. Hold nu op, for en kaotisk omgang. Der er 194 der har deltaget her - og 219 der har deltaget på Facebook. Det er rigtig mange kommentarer at læse igennem og enten godkende eller erklære ugyldige. Jeg syntes ellers det var så simpelt opstillet med klare betingelser - men det gjorde mange af jer åbenbart ikke. Der er næsten flere ugyldige bidrag end gyldige. Hvad sker der for det? 

Man kunne deltage enten her eller på Facebook - ikke begge steder, som flere har gjort. Man blev bedt om at skrive A) Snack Collection eller B) Will It waffle - men det var der virkelig også mange der undlod.

Deltog man her på bloggen skulle man (som altid) lægge en gyldig mailadresse, ellers ville 'loddet' blive erklæret ugyldigt. Det stod klart og tydeligt - men der er lagt uhyggeligt mange kommentarer uden alligevel.  

Og så er der dem der har kontaktet mig direkte på enten Facebook eller på mail - og tryglet i lange tirader om hvorfor lige netop de burde vinde?!? Det er på ingen måde ok! Deltag på lige fod med alle andre - eller lad være!

Konsekvensen er simpelthen blevet at jeg har udtrukket de 2 vindere og kontaktet dem direkte. Så har du fået mail fra mig i dag eller ligger der en besked fra mig i din indboks på Facebook: Tillykke. Send mig jeres adresser, så lover jeg at sende præmierne allerede på tirsdag når posthuset åbner igen efter påske. 

Jeg er ikke sur, men jeg er godt nok frustreret. Det der skulle være sjovt og skabe lidt påskeglæde - er blevet kaotisk, tungt og besværligt. Og det er desværre ikke første gang jeg oplever det med en give-away. Af sammen grund tror jeg at det her bliver den sidste.

Nu vil jeg ryste det af mig, finde det gode humør frem og holde påskeferie. God påske til alle der kommer her forbi...






torsdag den 24. marts 2016

Will It Waffle: Æg & bacon...

Nå, nok om rester der kan vafles til live...nu skal der laves morgenmad i vaffeljernet - fra bunden. Det kan man nemlig lave, hvis man lige udviser lidt teknisk snilde: 

Sprød, gylden bacon og perfekt spejlede æg - frisk fra vaffeljernet.
For nyligt fik jeg fingre i det her bacon. Det ville jeg ha' til en omgang sen morgenmad - sammen med æg. NOGEN havde dog ikke vasket den store pande af og det magtede jeg slet ikke at skulle til først. Hmm....kunne man mon bruge vaffeljernet?

Jeg monterede pladerne til tynde vafler (nr 5) som du kan se lige her - og vaflede baconen af et par omgange.

Det fik jeg knasende sprødt gyldent bacon ud af. Den eneste ulempe var, at jeg ikke kunne gemme det afsmeltede baconfedt mellem stegningerne (til småkager og confitering) - men måtte tørre det op med fedtsugende papir.

Da det sidste bacon var stegt, tørrede jeg dog ikke pladerne af - men slog blot 2 æg ud oveni.

Æggene fik et skud salt og peber - og så sænkede jeg låget lidt, så de også fik lidt varme oppefra. Det kan ikke ses, men jeg satte en træske i klemme på den anden side, for at holde toppen oppe.

Æg og bacon - uden stegeos i hele køkkenet. Totalt WIN!

Et skud ketchup (øko Heinz naturligvis) og et dryp engelsk sauce senere var der mad. Æggene var perfekt spejlet - se bare den blomme. 

I morgen er det den internationale vaffeldag og der får du min spritnye opskrift på cheddarvafler med tex-mex topping - og jeg udtrækker de 2 vindere.

Du kan stadig nå at deltage i min give-away hvor du kan vinde et Snack Collection jern fra Tefal og bogen Will It Waffle

God påske til alle der kommer her forbi...


onsdag den 23. marts 2016

Will It Walffle: Pommes frites...

I går viste jeg dig hvordan kold pizza kunne genoplives som de lækreste vafler - og i dag er det så endnu en take-out rest der får samme behandling. Denne gang er det den rest som sikkert ender direkte i skraldespanden hos de fleste: pommes frites.

Smid dem endelig ikke ud! De kan vafles til de lækreste sprøde snacks. Her udgjorde de en lille appetizer, serveret med en pikant dip.

Jeg fortalte i går, at når jeg bestiller take-out, er det 'kebab på tallerken' og pizza (da der er et minimumsbeløb for levering). Og det her er netop resterne fra en omgang kebab. Jeg ender altid med at spise alt kødet, fordi det bare smager så skæppeskønt - og levner så hellere de tynde sveller.

Efter en nat på køl er de ærlig talt ikke særligt spændende. Og både ovn og mikroovn kommer til kort. Men når man som jeg, er opsat på at bruge alle rester i bedste Stop Spild Af Mad stil, så må man sno sig. Nogen vil nok tænke at det er fuldkommen pløk overhovedet at gemme sådan en lille noller rest - men det er lige netop her det giver mening for mig. ALT hvad der kan blive noget spiseligt igen bør gemmes. Og ved du hvorfor: det er der økonomien for alvor kommer ind i billedet. Det er muligt at det kun er kolde kartofler for at par kroner - men hvis det kan udgøre noget af et måltid er det penge sparet et andet sted. Gyngerne og karrusellen, baby!    

Jeg varmede jernet godt op, med pladerne til belgiske vafler - og smækkede dippen sammen, mens det varmede op. Den bestod af mayo, ketchup, sennep og flydende chipotle.

3 dele mayo, 1 del ketchup, ½ del sennep og ½ del chipotle - rør sammen og smag til med lidt salt. Det er en nem og vildt god dip. Sådan sød/stærk-ish.

De triste sveller blev fordelt i 2 bunker i det varme jern - og vaflet til disse sprøde og lækre...æh...chips?

De hænger sammen - men man kan nemt trække de enkelte pommes fra hinanden. 

De knasende sprøde sveller og den pikante dip sad bare lige i skabet. Det kunne være en sjov snack at servere for gæster. Man kunne jo selv lave nogle sveller i ovnen dagen før, så man slap for frituren.

Det er ikke den eneste måde man kan give pommes frites nyt liv i vaffeljernet. Sidst jeg bestille take-out, blev det til kebab (obligatorisk) og ½ grillkylling med pommes. Dagen efter blev det til den her kreation:

En halv ørn i rede, som du med garanti aldrig har set den før. 'Brødet' er blendede vaflede pommes - og fyldet kylling uden ben, ligeledes vaflet.

Det må du bare prøve, ikke? Men ak - du ejer ikke et vaffel jern? Fear not, det kan du gøre noget ved her i min give-away hvor du kan vinde et Snack Collection jern fra Tefal og bogen Will It Waffle

I morgen kommer der endnu et Will It Waffle indlæg - der laver jeg nemlig morgenmad: bacon & æg...


tirsdag den 22. marts 2016

Will It Waffle: Pizza...

Du kender det sikkert alt for godt.....du står det med en rest kold pizza som aldrig kan blive så god som nybagt og du derfor lige så godt kan spise kold? STOP! Tag vaffeljernet i brug og få pizza som er bedre end nybagt. I kid you not! 

Aj, men SE lige: sprøde knasende vafler med labert fyld og smeltet ost ud over det hele.

Det er rent faktisk meget sjældent at jeg spiser pizza. Men når man bestiller mad udefra her, er der et minimumsbeløb det skal købes for - og for at få min favorit kebab på tallerken (perfekt tømmermændsmad) fra Sinbad bragt ud, kræver det at jeg køber for ca 50 kr ekstra. Og så er det nemt lige at nuppe en pizza med til dagen efter. Det plejer gerne at være den her: en Sanna (nr 67) med tomatsauce, ost, bacon og oksefilet. 

Jeg plejer at spise den kold, for den bliver tør i ovnen og forkert svampet i mikroovnen - men så opdagede jeg det her indlæg, fik et vaffeljern og så mig aldrig tilbage....

Når man skal vafle pizza skal den 'lægges dobbelt' så alt fyldet er gemt. Find enten stykker der passer - eller trim dem så de passer sammen. Smid dem i vaffeljernet - og luk det (hvis du kan). Der skal en del kræfter til. Æh...jeg har måtte stille jernet på gulvet, lægge et viskestykke over og tage en fod til hjælp. Hvad man ikke har i armene, må man ha' i benene...ikke?

"Delicious Crispy, Gooey, Cheese-Stuffed Snack" Ja tak!

Sidst jeg fik mad udefra, besluttede jeg mig derfor at gøre en dyd ud af nødvendigheden - og bestilte pizzaen uden få den skåret ud.

Så kunne jeg nemlig selv trimme den kolde pizza og skære den ud firkanter, så de lige passede til vaffeljernet. I bedste Stop Spild Af Mad stil blev kanterne også vaflet og spist. Glemte desværre at tage et billede...for de forsvandt med lynets hast.

Det fik straks tankerne hen på både en stuffed grilled cheese eller en parisertoast ...æh.... eller vel nærmere en romertoast?

Ammenaltså...har du nogensinde set noget lignende? 

Bedste genopvarmede pizza EVER! 

Du kan bare ikke vente til næste gang du har en ret pizza...vel? Så er problemet måske bare at du ikke ejer et vaffel jern? Fear not, det kan du gøre noget ved her i min give-away hvor du kan vinde et Snack Collection jern fra Tefal og bogen Will It Waffle.

Vi ses i morgen, hvor endnu en populær fastfood-rest får nyt liv mellem de varme plader...




mandag den 21. marts 2016

Will It Waffle: French Toast...af slider-boller...

Så skyder jeg vaffel-ugen i gang, med denne omgang french toast aka arme riddere. Det er groft sagt, gammelt brød udblødt i æggemælk, der steges gyldent på en pande. Pande? Nej nej, tag dog vaffeljernet i brug. Jeg har før lavet french toast med banan i mit vaffeljern, med pladerne til firkantede belgiske vafler - men denne gang blev det i et nyt format:

Ta-dah: hjertevafler....eller noget der ligner. 


Da jeg tidligere på året blev kontaktet af Tefal og spurgt om jeg ville være med på et lille vaffel-tema til vaffeldagen her på fredag d. 25/3, sagde jeg igen straks ja. Det var en 'bundet' opgave i år, forstået på den måde at man forpligtede sig til at lave 3 slags vafler med en eller flere af følgende ingredienser: citron, kanel, æble, spidskommen og græsk yoghurt. Og så fulgte der et sæt valgfri vaffelplader med til mit Snack Collection jern - og jeg valgte hjertevaflerne.

Hånden på hjertet: de plader er virkelig en udfordring for mig. Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg har kæmpet meget med OCD førhen og at der stadig er en lille rest tilbage. Allerede da jeg fik jernet, overvejede jeg om jeg skulle anskaffe mig hjertepladerne - men jeg kunne simpelthen ikke få mig til det. Det at hjerterne ikke var lige store, skabte en blokering. Jeg ved det kan virke lidt grinagtigt - but the struggle is real. Men det her var jo en oplagt mulighed for at arbejde lidt med det - så jeg har nu vendt det i hovedet, så jeg ikke ser det som individuelle hjerter - men som en stor aflang vaffel. Og det har gjort en kæmpe forskel!

Her har jeg valgt at bruge 2 af de bundne ingredienser, nemlig citron og kanel - og så har jeg lige smidt vanilje i puljen også. Det 'gamle brød' var 4 slider-boller til overs fra mine Louis' Lunch Hamburger Sliders, som i bedste Stop Spild Af Mad stil skulle bruges. De var ved at være godt tørre, så de var perfekte til formålet! 

2 æg blev pisket sammen med ca 1 dl mælk, fintrevet skal af ½ citron, ½ tsk vaniljepulver, ½ tsk kanel og en knsp salt.

Mens jernet varmede op, delte jeg 2 af slider-bollerne i halve og lagde dem i blød.

De blev vendt et par gange og fik lov til at suge godt til sig. 

De 4 halve udblødte slider-boller blev fordelt i jernet, som blev lukket til. Jow jow, det kom der da en ganske fin vaffel ud af. Jeg gentog succesen med resten af bollerne.

Koldt Arla Unika SMØR møder varm vaffel - og sød musik opstår. Dog ikke sødere end at et skud ahornsirup også er på sin plads. 

Og så var der lun french toast med iskold mælk til sen morgenmad. Det var ikke spor tosset!

Husk at jeg i den forbindelse med vaffeldagen på fredag har en give-away lige her med et Snack Collection jern fra Tefal og bogen Will It Waffle

Vaffelpladerne er sponsorede af Tefal - ord, meninger og pløk er mit eget.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...