De salte vafler gør sig godt til både morgenmad og frokost. Det endte med at blive 2 vegetariske måltider, som både smagte og mættede.
Er SÅ glad for at man nu kan få pikantost i en økologisk udgave. Da jeg jo ikke kører LCHF, valgte jeg at bruge mælk i stedet for fløde - for det havde jeg på lager. I stedet for Pofiber, bruger jeg de her danske Naturlic fiber. Opskriften er så nem:
4 æg
100 g flødeost
½ dl mælk
5-6 spsk Narurlic kartoffelfibre
Blend æg, ost og mælk sammen med en stavblender *wroom wroom* - og pisk kartoffelfibrene i. Lad dejen trække i et par minutter og bag den til 4 hjertevafler.
Ønskes søde vafler, laves de med alm neutral flødeost og lidt sødning som f.eks Suvida.
Luk ikke jernet op de første 4 minutter - så trækker dejen sig sammen. Spis vaflerne varme eller kolde. Jeg lavede dem i går og spiste den ene til frokost (se længere nede hvordan).
I mangel af dårende dejlig svinebacon, brugte jeg lidt af mine røgede, ristede kokosflager a'la bacon.
2 nyspejlede æg, krydret med salt og friskkværnet sort peber på toppen - og så et godt skud sriracha. Damn, jeg får ekstra mundvand bare af at skrive ordene....
Pivfræk morgenmad. Og det lykkedes mig endda at få noget af æggeblommen indenbords....det var nemlig ikke det hele der endte ned at min bluse *suk*.
Dagen før til frokost havde jeg besluttet mig for at bruge en vaffel som en skive 'hvidt brød' med noget på:
Den blev derfor lagt tilrette i en af min hotdog-skåle.
Der var gabende tomt på kødhylden. Efter 1½ uge med influenza var der faktisk ret så tomt over alt. Men der var da en rød peber og persille til overs fra min ølbraiserede oksetykkam, en enkelt avocado og lidt sød sennep. Jow, det kunne sagtens gå an.
Men for helvede altså - jeg tabte atter i det store avocado-lotteri. Det var under halvdelen der duede, resten var totalt øv og lige til skraldespanden.
Da jeg lavede den frokostvaffel poppede der en idé op i mit hoved - og det var endnu en ting til mit påsketema. Husk at jeg i den forbindelse laver en give-away med både et vaffeljern og en ret så sjov bog.
God lørdag til alle der kommer her forbi...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!