søndag den 30. september 2012

Kapers af tallerkensmækkerfrø...


Kapers er i ret høj kurs hos mig. Saltede eller syltede - det er et fedt, jeg elsker bare de små knopper. På en pariserbøf, en sildemad eller i en hjemmelavet remoulade er de helt uundværlige. Sidste år forsøgte jeg mig med at lave kapers af ramsløgsknopper, som var et stort hit - og i år er det så blevet til en omgang af tallerkensmækkerfrø.

Jeg havde først besluttet mig for at salte dem efter jeg sidste år spottede den her opskrift. Af en grund jeg ikke længere kan huske ændrede jeg dog kurs og syltede dem i stedet.

Tallerkensmækkerbedet i Camilla Plums have.
Kender du tallerkensmækkere? Det er spiselige blomster der også kaldes Almindelig Blomsterkarse - og man kan spise både blomster, blade og frø. Smagen er lidt skarp, som en blanding af radise og brøndkarse med et snært af peberrod eller wasabi. Da jeg var oppe og besøge Camilla Plum for et par uger siden knipsede jeg lige et billede af hendes blomsterbed til dette indlæg - så slap jeg for at 'låne' et billede på nettet. 

Nu har jeg jo ikke nogen have at dyrke tallerkensmækkere i - så jeg troede faktisk aldrig jeg skulle komme til at kunne lave de her kapers. Men se lige hvad jeg så fandt på Food Festival: økologiske tallerkensmækkerfrø fra Demeter. Jeg hapsede straks de sidste 2 poser a 60 g - og til næste år håber jeg på at få fat på mange flere.

Tallerkensmækkerfrø sidder i små klaser af 3 stk. 

Jeg sorterede de dårlige fra og nippede alle stilkene af. Dem gemte jeg og kom i en tomatsalat til aftensmaden.

Frøene blev skyllet grundigt, drænet og derefter duppet tørre.

De blev derefter blandet med rigeligt flagesalt og sat på køl. Der fik de lov til at stå i 24 timer så saltet kunne trække væde og bitterstoffer ud.

De blev derefter skyllet og duppet tørre igen. Jeg valgte at sylte dem i et at de fede små Bernadin-glas. Det er amerikanske henkogningsglas som jeg har en stor forkærlighed for. De kan købes hos Memphis Roadhouse i kasser med 12 stk.

Glasset blev først skoldet i kogende vand og derefter skyllet i vodka. Og så manglede der blot en syltelage som blev kogt sammen af:

1 dl økologisk eddike
½ dl vand
½ dl rørsukker
10 sorte peberkorn
4 hel allehånde
¼ tsk korianderfrø

Lagen blev hældt på frøene som blev sat på køl og fik lov til at trække uforstyrret i 3 uger.

Uhm, jeg har lige smagt på dem. De har et godt bid og en rigtig fin smag. Det varer ikke længe før jeg må lave en bette pariserbøf så jeg kan få dem rigtigt i spil.

I dag har jeg min kæreste på besøg. Vi skal se film og bare slappe af på sofaen. Jeg har dog lovet at lave lidt aftensmad. Det bliver en engelsk bøf med løgsauce og små kartofler til. Snu som jeg er har jeg kogt kartoflerne i forvejen, de skal bare vendes på panden i lidt SMØR og en masse persille. 

God søndag til alle der kommer her forbi



Vølve - naturlig hud og hårpleje...

Twitter er et magisk sted. Jeg har mødt mange spændende mennesker der - og et af de mennesker er Thea. Hun er simpelthen en naturkraft som har taget mig med storm. I foråret startede hun sit eget lille firma Vølve - som fremstiller og forhandler plejeprodukter med naturlige ingredienser fra den nordiske fauna.  


Jeg har fuldt med på sidelinjen helt fra starten og købte straks 2 shampooer fra hendes første batch i maj - det er dem til venstre. Den gule shampoo er med kamille og morgenfrue - og den grønne shampoo er med birk og brændenælde. De er utrolig drøje og jeg veksler lidt imellem dem - det er vist tydeligt at den gule er favoritten. Efter at ha' vasket hår i Neutral og andre duftfri shampooer i mange år er det en daglig fornøjelse at få lidt duft i sit hår igen.

De 2 shampooer med pumpe købte jeg da Vølve holdt homeparty hos Signe. Og nu er der så kommet fine labels på - og flasken er blevet lidt højere og slankere. Den sidste var en lille gave fra Thea som jeg fik sidste onsdag. Der skulle jeg hjem fra min søster i Herlev - og var så kvæstet at jeg ikke kunne magte at slæbe min kuffert ind til hovedbanen med offentlig transport. Jeg efterspurgte et lift og Thea sprang straks til og proppede ondskabens kuffert ind i bilen. Trafikken var horribel, så vi fik god tid til at snakke og hygge lidt på vejen. 

Thea laver også de skønneste scrubs på både salt og sukker. De er lavet med forskellige olier og urter.
Foto: Ninkanina.dk for Vølve
Her er den grønne scrub som bærer navnet Grøftekant. Efterhånden som de forskellige scrubs blev færdigudviklede, fik de navn ved hjælp af feedback på Facebook.


Thea havde også udviklet en ny scrub som jeg har til test - med bla duft af chokolade. Den er nemlig til at bruge i køkkenet til at rengøre hænderne og fjerne lugt - så jeg er jo den oplagte testkandidat. Jeg planlægger at teste den i morgen når jeg skal lave noget med en masse løg. Jeg er meget spændt på hvad den kommer til at hedde når den engang kommer i handlen.


Jeg har et par scrubs i forvejen: en tidlig Grøftekant som er en gave fra min veninde Helle - og en Morgensol som jeg købte sammen med de første shampooer. Den lille hvide scrub fik jeg med hjem fra homepartyet. Den hedder Månegrus og er en saltscrub med vanilje, kaprifol og geranium. Den dufter helt vidunderligt - og jeg ved at Thea barsler med en hvid shampoo med næsten samme duft. Wee, den må jeg ha' også.

Foto: Ninkanina.dk for Vølve
Vølve tilbyder yderlige 2 scrubs: den blå saltscrub Himmel og Hav - og den røde sukkerscrub Blomstereng. Alle de lækre scrubs kan købes her.


Foto: Marie Christine Meurs-Gerken
Du kan også tage ind i Øksnehallen i dag fra 10-18 og besøge Vølven selv i egen høje person. Thea har nemlig en stand (139B) på messen Sund Livsstil. Her kan du teste og dufte de skønne produkter - og købe dem til en særlig messepris.

Jeg er simpelthen så glad for at være stødt på Thea. Er jo ret så fuzzy med hvad jeg kommer i mit hår og på min hud - og har virkelig fundet det helt rigtige for mig. Og det at jeg så kender mennesket bag gør det kun endnu bedre. Det er fedt at følge med på Twitter når hun f.eks lige laver en helt ny portion shampoo i sin røremaskine aka Vølvomaten eller viser skøre ideer frem. Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret - men tilblevet af respekt og kærlighed for både Thea, hendes produkter og det drive hun lægger for dagen. 

Og hvis du vil vide hvad en Vølve er - så kan du blive meget klogere lige her



torsdag den 27. september 2012

Vil du hjælpe med at redde Ladybird?...

I går skete der noget helt fantastisk. En meget sød pige, KF, valgte at donere 5000 kr så jeg kunne få mulighed for at beholde min elskede el-cykel.

Cyklen som har ændret mit liv.

Århus Kommune har trukket min ansøgning i langdrag på trods at flere henvendelser. Og nu kan fristen ikke nås. Torsdag d. 4/10 skal cyklen enten betales eller leveres tilbage. Fantombike.dk har jo været så fantastisk søde at udlåne mig cyklen i 90 dage mens kommunen tog deres beslutning. Sagsbehandlingstiden var oplyst til 3 mdr - og jeg søgte i god tid inden jeg fik cyklen til låns. Efter ca 50 dage kom der et brev fra kommunen at sagsbehandlingstiden nu var forlænget til 6 mdr. Jeg kontaktede dem straks og bed dem prioritere min ansøgning da der nu var en cykel på spil. Jeg fik at vide at de ville behandle den sagen efter sommerferien. Og nu er vi så her hvor jeg igen har rykket efter svar. Og meldingen lød: "Du skal levere den tilbage og bestille dine madvarer over nettet til udbringning". Så mine dage som selvhjulpen er ved at være ovre. 

Det kan jeg simpelthen slet ikke overskue. Den cykel givet mig et helt nyt uafhængigt liv og jeg kan slet ikke forestille mig hvordan jeg skal gå tilbage til et liv uden den. Men for Århus Kommune er livskvalitet ikke en faktor. Jeg vil spare jer for en lang tirade om hvor meget jeg kan med den cykel i mit liv - det kan nemt bliver til en 'salgstale' og det er det sidste jeg ønsker. 

Flere læsere har opfordret mig til at lave en indsamling og sagt at de hjertens gerne vil give et bidrag - og jeg har indtil nu afvist det blankt. Jeg magtede ikke at skulle hænges ud for 'tiggeri' af mine kritikere på 180 grader og udsætte mig selv for risikoen for at blive meldt til SKAT igen. Men i går lod jeg mig altså overtale til at tage imod det meget generøse bidrag. I dag har jeg så ringet og talt med SKAT - for alt skal være så kridhvidt som muligt. Gaver fra ikke-nærtstående er 'personlig indkomst' og skal beskattes derefter - i det her tilfælde med 37%. Det giver mig dog alligevel hele 3150 kr i tilskud til cyklen. 

Jeg laver ikke en regulær indsamling. Men skulle der være nogen der vil kaste en skilling i min retning vil jeg ikke sige nej - men være meget taknemmelig. Send mig en mail på klidmoster@gmail.com så kan vi tage den derfra.

Hvis det provokerer nogen så beklager jeg. Hold venligst en sober tone i kommentarfeltet.
 

onsdag den 26. september 2012

Forfra, endnu engang...

Der er nu gået over 14 dage hvor jeg ikke har blogget. Det er det længste hul i hele bloggens 3½ årige levetid. Det har bestemt ikke været min intention at være så længe væk - det hele gik bare pludselig galt. Der havde været for mange oplevelser på programmet og pludselig var der en fysisk pris der skulle betales.

Lidt mad får jeg da, selv om jeg ligger brak: her hotdogs. Gode pølser fra Hanegal, fuldkornspølsebrød og hjemmelavet relish.

Food Festivallen og alle de arrangementer der var i forbindelse med den, turen til København og alt hvad jeg skulle der (selv om det var ene dejlige og hyggelige ting) + et efterslæb at ting jeg burde/skulle = fysisk nedbrud og en alt for velkendt handlingslammende følelse: stress. Jeg ved mange ryster på hovedet af at man kan få stress som førtidspensionist - for man 'laver jo ikke noget'. Men faktum er at når man først har været gået ned med stress vil det altid ligge latent i systemet. Og specielt med fibromyalgi er stress en ting der let støder til. Jeg er SÅ stresset over ting som jeg føler jeg 'skylder'. Svar på alle de mange søde kommentarer. Blogindlæg om produkter der skal testes, kogebøger der er blevet tilsendt og forventes anmeldt, vareprøver der er modtaget og spist - og som nu skal vurderes på skrift. Og der bliver hele tiden rykket for det - hvilket kun stresser endnu mere. Men fejlen er min - jeg har sagt ja til for meget. Og jeg ved at man ofte kun får den ene chance - og nu sidder der folk derude som jeg har skuffet og som derfor ikke vil samarbejde med mig mere og endda kan opfordre andre til heller ikke at gøre det. Samtidig er der et stigende pres om at levere gratis materiale til andre - som blogger kan man nemt blive en billig reklamesøjle for producenter der tror at man mod et par links glædeligt bruger tid på at arbejde gratis. Og igen: min egen fejl, for jeg fik ikke sagt fra i tide.  

Flere hotdogs. Det er nemt og hurtigt. Når kræfterne er små og man ikke har lyst til at bruge penge på dyr take-out må man sno sig.

Jeg kom hjem sidste onsdag. Togturen hjem var sammen med Sif i en stillekupe. Det var SÅ dejligt bare at sidde og slappe af sammen med en man har savnet. Og gumle hendes hjemmebagte kanelsnegle i sig. Men det var en udfordring at sidde ned så længe, for mit skrog af en krop var allerede der ved at lukke helt ned. Vel ankommet til Århus fik jeg skiftet tøj og indfundet mig på Klassisk 65 sammen med hele 28 læsere og venner. Det var en magisk aften. Stemningen var helt fantastisk og maden ligeså. Vi var blevet stillet muslinger og et enkelt glas i udsigt - men super gavmilde Søren forkælede igennem med muslinger, snegle, tatar og ost + maser af dejlig vin. Ved midnat blev jeg kørt hjem og kravlede op af trappen. Og så kom den: den store syndflod af tårer. Tristheden over at igen skulle skilles fra min søster, taknemmeligheden over alle de gavmilde mennesker der er med til at gøre rare ting for mig, bevægelsen over alt den kærlighed og respekt jeg havde mødt, antiklimakset over igen at være hjemme i mit 'fængsel' på 3. sal og ikke mindst de hvidglødende smerter der ikke længere kunne ignoreres. Det hele væltede bare ud i en stor pærevælling. Og pludselig følte jeg mig meget alene og meget ynkelig.  

På et tidspunkt slap hotdogbrødet op - og så gik jeg over til boller.

Det var nu heller ikke så tosset. Og den kunne rumme meget mere snask.

 En fin hybrid mellem en burger og en hotter.

Jeg har tilbragt det meste af ugen der er gået i sengen. Kroppen har nægtet at samarbejde. Prisen for mit hårde program har været den frygtede fibro-influenza som mest af alt føles som en blanding af alm influenza med høj feber, slemme tømmermænd og 'kørt over af en damptromle'. Heldigvis havde jeg en masse serier jeg kunne ligge og se. 

Der har også været tid til at tænke......alt for meget tid. Jeg er blevet klar over at jeg bliver nødt til at ændre nogle ting i mit liv nu. Det dur ikke at fortsætte som jeg har gjort hidtil - for jeg er bange for at det gør endnu mere skade på mit i forvejen næsten ikke eksisterende helbred. Det betyder at jeg har måtte træffe nogle ret hårde valg - mere om det på et andet tidspunkt.

Men jeg er sgu ikke alt for god til forandringer. Det skal helst gå langsomt så jeg kan nå at følge med. Det er bla også derfor jeg ikke har kunnet blogge - for Blogger har ændret editoren og jeg har været for stresset til at kunne lære noget som helts nyt. Det her er mit første forsøg - og jeg har allerede tudet af frustration 2 gange. Det hele er bare forkert

Ih, jeg har sørme også spist en hel bøtte kartoffelsalat. Den er dog ikke så slem når den bliver pimpet lidt.

Fuldkornssennep kan gøre meget. Et forsøg på at lave en pæn anretning gik dog i vasken - mine latterlige fingre kunne ikke holde på kniven så jeg kunne lave en fin spiral ud af en pølse. Men det blev da spiseligt - hvilket jo er det vigtigste.

Men se så lige den her åndssvage landskinke. Den gad overhovedet ikke lege med mig. Den gik helt fra hinanden da jeg pillede nettet af.

Jeg havde mest af alt lyst til at kyle den hen af gulvet. Jeg fik mig dog besindet og fik plukket det meste af nettet som så blev proppet i 3 meget heldige katte.

Og så gik der et par dage med at spise skinke på brød. Virkelig inspirerende mad.

Toppet med kartoffelsalat og sennep - ren svir.

Og den her kreation er da helt fab: brød med skinke druknet i bakes beans.

Der er sket meget i min blogpause. Jeg har modtaget mange mails, både søde og dumme. Tilkendegivelser om at jeg både var meget savnet - og det modsatte. Twitter og bloggens Facebookside har været min livline og der har virkelig været meget at hente. Det hjælper virkelig med lidt elektronisk kontakt når man er 'fanget' herhjemme. Og så har jeg haft nogle virkelig gode telefonsamtaler med den søde Marie som ringede flere dage i træk og trøstede. 

Århus Kommune og jeg er ikke de bedste venner i tiden. De har igen syltet min ansøgning om tilskud til el-cyklen og det kan ikke nås af behandle sagen inden betalingsfristen - og i går fik jeg så meddelelsen: "Du skal levere den tilbage og bestille dine madvarer over nettet til udbringning". Så fra selvhjulpen til afhængig af andre igen? Jeg ligger i forhandling med banken - og har nu 4 meget hårde år foran mig hvis jeg skal beholde cyklen. Og desuden har Kommunen 'glemt' at jeg skulle ha' nogle hjælpemidler som jeg fik lovning på - besøget af visitatoren her var ikke engang skrevet ind i min sag??? Det er meget svært at være en taknemmelig førtidspensionist i disse dage.

I går fik jeg så endelig lavet en rigtig ret. Den var dog 2 dage undervejs. Det er 'Duck au vin' som er braiseret and i kirsebærvin fra Frederiksdal. Jeg er meget glad for lige netop den her ret - for den gav mig mulighed for at udøve mit elskede håndværk. Det er DET der gør mig ægte glad. Da jeg blev spurgt om jeg kunne tænke mig at udvikle en opskrift eller 2 med de fremragende danske kirsebærvine sagde jeg straks ja tak. For det er jo den slags udfordringer jeg elsker. Det at kunne kombinere kvalitetsprodukter med mine evner er noget at det bedste jeg ved. Og selv om det kostede mig mange kræfter at få den her tallerken på bordet, og 3 lignende portioner i fryseren, så var jeg så pavestolt bagefter. Og nu vil jeg virkelig ha' lov til at lyde så selvfed som aldrig før: det er den bedste sauce jeg nogensinde har lavet! Den er kælet for til den næsten spandt af velsmag. Den har ikke fået en eneste dråbe kulør og er jævnet med en roux lavet på det afskummede andefedt. Opskriften kommer på inden længe - den bliver mit bud på årets utraditionelle Mortens-and.

Og nu vil jeg kravle i bad. Om 2 timer kommer Fenja nemlig og henter mig. Vi skal til Gourmet Girafferne i aften - og hun har tilbudt at køre mig frem og tilbage. Pighvar farseret med jomfruhummer, fugl med kantarelsauce og pæredessert. Jeg havde ellers besluttet mig for at aflyse - men fristen er udløbet så jeg skal betale for råvarerne alligevel. Det bliver sikkert rigtig dejligt at skulle hygge med rare mennesker og nyde god mad - også selv om jeg nok ikke skal være med til at lave noget i aften.   

Tak hvis du læste med helt her ned til enden af det her lange rablende indlæg. Det var rart af få sat ord på noget af alt det der har rumlet rundt i mit hoved. Og nu har jeg da fået hul på skriveriet igen... 


tirsdag den 11. september 2012

DM i hotdog 2012...

Søndag var det atter blevet tid til DM i hotdog i Tivoli Friheden. Vi forventede os et episk smackdown - og vi blev ikke skuffede. Jeg skal love for at ambitionerne og kreativiteterne lige var skruet en tand op i år. Rammerne for hvad en hotdog kan være blev sprængt godt og grundigt i smadder. Lad os kigge på sagerne:

Vel bænket ved dommerbordet, med både gamle kendinge og nye ansigter, kom den første gourmethotter til bedømmelse. Et imponerende syn.

Daniel Kruse (Årets kok 2012) fra Stammershalle Badehotel på Bornholm var taget helt til Århus med sin dessert-hotdog. Du kan se et klip om den her.

En fræk lille sag med pølse af jomfruhummer og hummer, små salte macarons og hummermayo. Den var bla garneret med grøn tomat, skovsyre, sprødt kyllingeskind, syltede løg og 'sne'. Smuk, ingen tvivl om det - men den fejlede på brødet. Det var umuligt at spise, da det krakelerede og var alt for hårdt mod mundens bløddele. Havde den været i blødere brød havde den haft en ret stor vinderchance, for smagen var ganske fortræffelig. Fin sur/sød balance med fokus på tekstur - og fin konsistens og bid i pølsen.

Anden hund på bordet var fra Pernille Rosenkær Rasmussen - indehaver af Kongenshus Kro og Hotel. Sidste år sad jeg ved siden af hende ved dommerbordet - men i år kastede hun sig frygtløst ud i konkurrencen og gav virkelig drengene kamp til stregen.

En virkelig spændende sag - hele essensen af den jyske hede. Pølsen var tilvirket af krondyr og røget lam. Brødet var brioche som var bagt over bål med lyngrøg. Ketchuppen var på brændt tomat, hyben og timian. Der var desuden salte rønnebær, tyttebær, karamelliserede løg, kantareller, radiseblomster og brøndkarse. Ved servering blev der drysset med lidt finthakkede sprødstegte brisler.

Her er det Børsens madanmelder Ole Troelsø der giver den kniven. Det var en meget spændende og velsmagende hotdog som indbragte Pernille en flot 3 plads. Mange spændende smage og teksturer. Jeg er sikker på at hun kommer meget stærkt igen næste år og går målrettet efter vinderpokalen. Hep hep. Pernille fik dog alligevel en pokal med hjem i år - hun var nemlig den der solgte flest hotdogs. Hele 110 blev det til, hvilket hev 11.000 kr hjem til Dansk Røde Kors.

Næste levende billede var Gustav Vilholm indehaver af Gustavs Bistro og Butik. Han bragte os et fristende fad med hans bud på hvordan en gourmethotter skal skæres.

Fremragende pølse af grofthakket frilandsgris. Garnituren var velafstemt mellem sprød/blød og sur/sød. Desværre var det også her brødet som var akilleshælen - for hårdt og kompakt, på grænsen til ikke at kunne bides over.

Og så blev i bedt om at rejse os fra dommerbordet og tage plads på 'lille Frederikshøj' hvor Wassim Hallal havde rullet den røde løber ud til os.

Tak spids - vi fornemmede straks at han havde de store kanoner med i år. Men efter at ha' fået baghjul af Paul Cunningham de sidste 2 år var der jo også en del på spil.

På bordet ventede denne lille fine sag: en rede af friteret brød og kartoffel toppet med sprøde løgringe, råsyltede parisiennekugler af agurk, en hjemmelavet sennep og en ditto intens ketchup. Der kom champagne i glasset - og derefter pølse på bordet.

En spøjs installation som konkurrenten drillede kaldte et kondom. Men se her: det er dekonstruering når det er smukkest. Konceptet pølse fortolket innovativt med lige dele showmanship og velsmag.

'Pølsen' gemte på 2 mindre pølser, en med trøffel og en med røget marv. De hyggede sig i en løgconsommé med lidt revet trøffel og små sprøde syrlige ærter.

Og kronen på værket var altså denne karamelkugle af pustet sukker. Det var en dobbelt kugle med lidt røg mellem skallerne - og inderst en meget velafbalanceret sennepssorbet. Jeg fik desværre ikke knipset et brugbart billede af de 3 elementer ved siden af hinanden, men det kan du se her hos The Hotdogjudge. Wow, siger jeg bare. Der var virkelig både knivskarpe smagsprofiler, kreativitet og perfekt udførelses over hele linjen. Det blev en meget velfortjent sejr til Wassim Hallal fra Frederikshøj for denne pragtpræstation. Jeg er MEGET spændt på hvordan han vil overgå det næste år.

Tilbage ved det andet dommerbord fik vi nu besøg af Bernard Chesneau der medbragte musik og en fad varme kameler.

"Hot Camel". Igen en helt fantastisk pølse krydret med spidskommen og chili. Der var en svalende yoghurtdip på toppen samt grillede squash og peberfrugter i brødet under pølsen. Jeg var vild med den pølse - og ville ønske jeg kunne skaffe flere af dem. Desværre var det endnu engang brødet der blev hotterens skæbne - tungt, sejt og næsten umuligt at spise.

Og så var der igen show. Thomas Pasfall som netop nu takker af efter 12 år på Munkebo Kro. Sidste år kom han med en meget fancy kreation der var lidt for 'travl' og konceptet. I år hoppede ham med på unoderne og stillede an med i røg og damp i vognen.

Og så kom der hvide hottere bragt af en hvid mand.

Visuelt i den helt anden grøft end i 2011.

Behold: "White Dog Fiona". En sjov kontrast til Cunninghams "Black Dog" fra i fjord. Den var bestemt interessant. Pølsen var af ringridder-typen, dog kogt og ikke stegt. Den var af saftig frilandsgris med bacon og timian. God smag og tekstur - jeg kunne dog ikke få associationen med kød- og suppeboller ud af baghovedet. Stegeskorpe ville ha' gjort meget - men så kunne den jo ikke forblive 'hvid'. Toppingen var ret så anonym, det virkede som om farven var vigtigere end smagen. Brødet havde den perfekte tekstur og var meget spisevenligt - og det var der bestemt points at hente for.

Dommer Jens Peter Kolbeck spejder efter den næste deltager - den dobbelte pokalvinder Paul Cunningham fra Henne Kirkeby Kro. Han diskede op med en bette drink i ventetiden: 'The Ginger Minge' (ingefærøl) fra Just The Tip bryggeri. Jeg måtte fnise lidt til stor morskab for min engelske sidemand og meddommer Andy Harris - og han roste mig for mit engelske ordforråd. Jeg vil ikke fortælle her hvad minge betyder - men Google er din ven hvis du er nysgerrig.

Først et stort show nede ved pølsevognen som vi desværre ikke kunne se fra dommerbordet - men vi kunne høre amerikanerbilen, musikken og de hvinende cowgirls. Og så fik jeg den endelig i hånden (sms): "The King’s Last Hotdog"

En snedig fortolkning over kongen Elvis' sidste måltid - serveret på et vildt godt billedet at crooneren selv. Pølsen var af lige lam fra varde og frilandsgris - brødet af briochetypen med et fint snert af banan. Brødet var smurt med 'peanutbutter' lavet på saltede røgede peanuts og lardo. Toppingen var en bbq-marmelade på frugter og bær fra kroens have, en svampeketchup, syrlige majs og grøn chili. Og øvers et drys af friterede løg og strimlede griseører. Virkelig også en smagsbombe der scorerede højt hos mig. Desværre for Paul blev der afgivet 6 points mindre end til Wassim - og det rakte kun til 2. pladsen i år. Come back bigger and brighter next year, right?

Rosinen i pølseenden kom fra Andreas Tange van Leeuwen fra Kokkedal Slot. Dette imponerende fad blev bragt til bordet af en ret så pudsig spirrevip udklædt som taskekrabbe.

Og så var vi tilbage hvor vi startede - nemlig i havet. Her fik vi en "Seadog". Pølsen var af hummer og jomfruhummer - med et super godt bid. Brødet blødt, 'urtet' og meget spisevenligt. Garnituren havde fin kontrast mellem syre og sødme. På toppen var der friteret blæretang som desværre var så hårdt at det flåede ganen og dominerede alt for meget i smagen. Men flot så det ud. Bestemt nyskabende og anderledes.

I 2011 så vi forskellige outrerede 'pølser' af confiteret kød - i år var der faktisk 'rigtige' pølser fra alle deltagerne: af alt fra lam, krondyr, (muligvis) kamel, røget marv og økologisk frilandsgris til hummer og jomfruhummer. Den udvikling kan jeg rigtig god lide - for pølsen er jo nu engang en hotters bærende element.

Og vinderen i den traditionelle kategori havde virkelig også fortjent sejren for hans helt vidunderlige fedtfattige økologiske krondyrpølse som fik englene til at synge.

Det er nemlig Rene Kristensen, indehaver af Trianglens pølsevogn i Silkeborg og nu pokalvinder for 2. år i træk. Tillykke!

Paul Cunningham tog sit nederlag med en vis stil. Er sikker på at han allerede nu lægger planer for at generobre pokalen.

Og en glad Wassim Hallal med sønnike på armen fik overrakt den eftertragtede pokal. Han havde følgende stikpille til Cunningham: "Når man flytter til Jylland bliver man nødt til at kæmpe lidt mere end bare et show. Velkommen" Tillykke med sejren til Wassim!

2 af mine meddommere i år: Kristian Brask Thomsen fra Bon Vivant Communications og Andy Harris, min sidemand, som er redaktør på jamie magazine .

Sørme om jeg ikke allerede har fået lov til at komme med som dommer igen i 2013 - og jeg er allerede spændt på at se hvilke vindundere der vil bliver fremtryllet der. For nu er niveauet sat - og så er det med at go big or go home!

Der er lidt hvisken i krogene om at det da ikke kan kaldes hotdogs. Jeg kan især spore en grundangst hos stamkunderne på 'Cafe Fodkoldt' der ser deres helt traditionelle nissearm med benskinner på vej ud til fordel for en fancy elitær kreation som de ikke forstår. Bare rolig drenge: I skal nok også i fremtiden få jeres kolesterolfix i fred. Gourmethotdoggen er blot med til at vise kreativitet og innovation hos de deltagende kokke. Det at kunne bøje 'reglerne' og sprænge rammerne for hvordan konceptet hotdog kan fortolkes er fedt at se på. Tag lige ja-hatten på, det er der de sjove og store oplevelser er.


Også i år har min meddommer Lasse Görlitz lavet en reportage i levende billeder - den har jeg fået lov til at vise her:



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...