fredag den 17. august 2012

Agurke-relish med peberfrugt og sennep...

De kalder mig Syltemoster ude i byen. Det er sandt. Well, på Twitter i hvert fald. Denne uge har stået i drueagurkernes tegn. Og i forgårs da jeg syltede de hele - ja, så blev det også til denne skønne relish:

En virkelig lækker blanding af fintsnittede grøntsager simret i sur/sød lage. Den er lavet som en hybrid mellem min Sweet pepper relish og den her Cucumber Relish.

500 g drueagurker
250 g peberfrugt
250 g løg
2-3 fed hvidløg
2-3 spsk fuldkornssennep
3 dl eddike
3 dl sukker

Agurkerne var jo som sagt gjort klar til syltning. Det betyder at de var blevet vasket grundigt, prikket med en kødnål og havde ligget i en saltlage af 3 dele vand til 1 del salt i min 24 timer (mine lå 48).


Da jeg skulle til at snitte alle grøntsagerne kom jeg i tanke om det Alligator Chopper Set som KitchenOne.dk havde sendt og spurgt om jeg kunne teste - det ville jo være perfekt at se hvad det kunne lige her.

Jeg skulle bruge de 2 mindste her.

Man skulle bare kunne hakke løs - og så bliver det hakkede samlet op i den klare boks.

Og når man så er færdig løfter man det hvide net op - og med det forsvinder alt det der ellers sad i rillerne. Ret smart. Og virker det så?

Oh yes! Agurkerne blev først skåret over i halve og kørt igennem 'stående' så de blev til stænger. De blev derefter lagt ned og fik endnu en tur så de blev til tern. Det tog mig ingen tid at hakke de 500 g agurker. Der skulle bare et let tryk til hver gang et nyt hold skulle igennem.

Det samme med peberfrugterne. Det var meget hurtigere og nemmere end at snitte dem i hånden.

Løgene viste sig så godt nok at være lidt problematiske. Men det er simpelthen fordi jeg har så få kræfter i håndled og hænder (skidetak fibromyalgi) - så jeg kunne ikke presse 'nettet' ned over løget. Jeg endte med at måtte slå på plastikken flere gange, med det resultat at jeg fik ondt i hånden. Nå, men så må jeg snitte mine løg i tern på mandolinen i stedet for. Og så kan jeg jo også allerede regne ud at jeg ikke skal forsøge mig med gulerødder og andre hårde rodfrugter. Men til de andre ting er den perfekt!

Den lille chopper var perfekt til at hakke hvidløgsfeddene i små tern.

Og så var grøntsagerne klar - og så var det bare om at få fundet noget fuldkornssennep frem.

Eddiken varmes op i en gryde og sukkeret opløses deri. Grøntsager + sennep tilsættes og blandingen simrer svagt uden låg til det har den ønskede konsistens. Mit fik lov til at snurre i ca 1 time.

Den færdige relish kommes i skoldede glas, skyllet i vodka.

Glassene lukkes med det sammen og sættes på køl. Glassene kan forresten købes her.

I går til frokost måtte jeg bare smage på sagerne. Drømmen var at smage det på en leverpostejsmad - men kræfterne var små, så jeg måtte nøjes med det der var i huset. En dåse butterbeans blev *wroom wroom* kørt til en omgang vegetarisk smørepålæg (opskriften kommer senere) og smurt på groft rugbrød.

Uh, gode sager. Jeg spiste sådan 2 madder. Og til aften lavede jeg 'burgere' med resten af butterbeanpuréen, frikadeller fra fryseren og masser af relish i et par boller. Jeg glæder mig også rigtig meget til at smage den på hotdogs. Æh, der er nu snart kun 2 glas tilbage. Godt der stadig er drueagurker at få, for jeg skal mindst lave dobbeltportion næste gang.

Og her er så frugten af alt mit hårde arbejde. 7 kg syltede drueagurker. Mange af dem er dog til at give væk - så jeg skal lave flere endnu. Jeg skal bare lige ha' fat i flere af de små.

Sylter du?




17 kommentarer:

  1. Kun mine regninger, ellers ikke....

    SvarSlet
  2. Jeg sylter alt, hvad jeg kan anstændigvis gøre: Chili, agurker, peberfrugter, rødbeder osv. Mange gange laver jeg en chutney ud af chili og tomater - også de grønne, som ikke når at modne Jeg har også fået en alligator chopper for et par år siden og var rigtig glad for den i starten, men efterhånden som jeg har været nødt til at slå hårdt ned på slæden ved f.eks. løg, er den blevet skæv og snitter pænt en luns af de grønne dupper i bunden. Not nice med små plastikstykker i løgene :-(

    SvarSlet
  3. Du er så sej, Malou!

    SvarSlet
  4. Nej men jeg vil gerne, men får ikke gjort nok. Havde ikke plads til mere i kurven i dag, men var lige ved at købe eddike så jeg kunne have lavet hjemmegjort agurkesalat. Jeg har en veninde, der laver, asier og rødbeder selv.

    Og så kom der lige orden i kommentartingen :-)

    SvarSlet
  5. Wow, måske skulle man prøve den variant ;-)

    SvarSlet
  6. Elsker det øverste billede - får straks lyst til at lave noget tilsvarende :-)

    Det er i øvrigt ikke kun dig, der har problemer med løg i den der chopper - jeg har simpelthen droppet at bruge den, for jeg skal bruge alt for meget vold, hvis jeg skal choppe noget, der er hårdere end agurk og peberfrugt - og netop de to ting er noget af det letteste selv at skære, så jeg har droppet at bruge den.

    SvarSlet
  7. åååh, er det virkelig ikke sværere at lave relish? Der er helt klart en fejl i min opdragelse der.... Det ser svinelækkert ud. Sunset Blvd. har en agurkerelish de pakker i deres roastbeef-sandwich og jeg er syg med den. Får nok bare svært ved at fange agurker i den størrelse. De sælges ikke ligefrem som stangstørrelser i den lokale Føtex...

    SvarSlet
  8. Hej:) faldt lige over dit indslag om alligator chopper, jeg har en i metal hvor jeg skifter skær og bundplade efter hvor store tern/ stænger jeg vil skære. Jeg har ikke haft problemer med at skære med den, det kræver bare lidt flere kræfter at skære de hårde grønsager, så som kartofler og gulerødder, min klare nemt et halv løg.
    Håber at du bliver gode venner med den, for jeg syntes det er et super godt redskab.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej :-)

      Og der har du fat i problemstillingen for mig: "det kræver bare lidt flere kræfter" - jeg har fibromyalgi og gigt hvilket gør at jeg ikke har flere kræfter + det gør ondt hvis jeg forsøger at trykke hårdere.

      Men jeg vil stadig bruge den til de bløde og nemme ting ;-)

      Slet
  9. Jeg har mange gange før syltet denne relish - verdens bedste. Men kan pludselig ikke huske om løg samt peberfrugter også skal ligge i saltlage?
    Charlotte

    SvarSlet
  10. 1000 tak.

    Hold da kæft hvor ser du skøn og dejlig ud - er det "kun" ved hjælp af 2:5 kuren. Du er SÅ viljefast:-)
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak. Ja, men jeg kører så 4:3 indtil mit BMi kommer ned under 30. Jaha, har åbenbart fået både jernvilje og rygrad. Who knew? :-D

      Slet
  11. Hejsa

    Jeg faldte lige over din opskrift på agurke relish under min søgning og den lyder super lækker. Jeg har lige et spørgsmål. Skal det være drueagurker eller kan jeg bruge den almindelige størrelse, du ved de store til det?
    Det er nemlig fordi vi har en del store også kun lidt snack agurker, så tænkte jeg lige ville høre dig inden jeg giver mig i kast med det herhjemme.

    På forhånd tak

    Mie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa

      Jeg må blive dig svar skyldig - for har kun selv prøvet med drueagurker. Der er ikke andet for end at prøve sig frem ;-)

      Slet
  12. Hej!
    Hvordan er det med opbevaring? Skal de i køleskab eller holder de fint i skabet??
    Hvor længe holder de sig??
    Lyder som en lækker opskrift
    Knus fra pis

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej

      Som der står i indlægget: de står på køl ;-)

      Tusind tak.

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...