Bolognese - langtidssimret på rekordtid...

Reklame: Crock-Pot Express Multi-cooker er en gave fra Crock-Pot.

Så har jeg atter lavet nem mad til fryseren, så jeg også kan spise godt på dårlige dage. På ingen tid fik jeg lavet en kæmpe omgang bolognese, med lidt hjælp fra mit nye aggregats trykkognings-funktion. Og hey, jeg sprang ikke engang mit køkken i luften.....

Men jeg fik lavet en smagfuld, kraftig og intens bolognese - på blot 45 minutter....som smager som om det har simret i 6 timer. 

Som du måske ved, er jeg stor fan af langtidssimret mad der passer sig selv. I årevis hev jeg min elskede stegeso ud og ind af ovnen, til de arme arme satte en stopper for den tilberedningsmetode - og siden fortsatte jeg i min store Crock-Pot, som har været lige så flittigt brugt. Den skulle bare stå på bordet og var nem at betjene....men ak, den havde en tung indsats af stentøj, som armene også til sidst måtte give op overfor - og så var jeg retur på komfuret, hvor jeg så fik brændt et utal af retter på, fordi jeg glemte at røre i dem....og at de overhovedet eksisterede (Hello fibrohjerne!). 

Her i efteråret fik jeg så et tilbud om at teste en helt ny Crock-Pot. Den blev beskrevet i fine vendinger og markedsført efter tidens trend: spar tid. Alt sammen meget fint, men jeg så straks noget helt andet - den var nemlig lavet så let, at jeg selv kunne betjene den.....og ikke mindre vigtigt, selv gøre den ren. 

Den ligner en moderne riskoger (og den kan sørme også koge ris) - og den kan dælme mange gode ting. Man kan ligefrem starte retten direkte op, og brune i indsatsen, inden man tilsætter væde. Glæder mig til at undersøge hvad den kan for mig, for den kan tydeligvis lette mange arbejdsgange.

Den meget lette indsats med slip-let belægning. Vi er allerede ret gode venner.

Det blev til en rigtig 'tøm grøntsagsskuffen og fryseren' ret. Løg, hvidløg, forårsløg, fennikel, peberfrugt, gulerod og squash. Og så havde jeg fundet økologisk Dolmio til 10 kr på bud.

I fryseren fandt jeg 2 x 400 g hakket okse og 300 g bøffer, købt på dato og bare kylet ind i fryseren, til et formål ala det her. I bedste Stop Spild Af Mad stil, køber jeg ALTID økologisk kød på dato, hvis jeg falder over det.

De fleste af grøntsagerne var til overs, fra min pimpede svenske pølseret. Nu skulle de bare ha' kniven for hårdt....

Mig, min skarpeste japanske kokkekniv og grøntsagerne, havde en god hyggestund sammen. Det er ren zen for mig at snitte. Man kan naturligvis smide det hele i en mini-hakker og *wroom wroom* findele det på ingen tid......men så føler jeg mig snydt for at lave mad, på en eller anden måde. Det er vist den sidste rest fagidiot, der sidder i mig der.....

Jeg valgte ikke at brune direkte, da det var en ret stor portion, som ville kræve en del omrøring (og dermed armkræfter). Så kød og grønt blev sauteret sammen, af flere omgange, i en smule olivenolie på en knaldvarm pande.....inden det kom op i indsatsen.

Der blev tilsat hele 4 glas Dolmio. Er man ikke til convenience, smækker man bare flåede tomater, tomatkoncentrat og krydderier i her.

Indsatsen blev sat ned i selve apparatet og låget spændt forsvarligt fast - og dampventilen lukket. For selv om der var tid nok til at langtidssimre, så var jeg SÅ spændt på hvad sådan en trykkoger kunne.

45 minutter senere, var retten simret færdig, uden at være kogt helt i smadder. Jeg ventede lidt, udlignede trykket og tog låget af - og tændte for varmefunktionen, så jeg kunne smage til (urtesalt, friskkværnet sort peber, balsamico, timian, rosmarin og en my rørsukker) og lige koge igennem igen.

Indsatsen var derefter lige til at løfte op og stille til afkøling.

Jeg fordelte bolognesen i 2 fade, så den kunne køle hurtigere. Der blev taget fra til aftenmaden, resten blev pakket i poser til fryseren.

Da det var tid til aftensmad, kogte jeg noget pasta, hev en pose revet ost frem og kunne spise på ingen tid.

Det pureste guf!

Mit helbred svinger meget og kræfterne er uforudsigelige. Men jeg ved at det kan betale sig at holde sig i gang og spise godt - og store portioner af gangen, gemt i fryseren, er vejen frem. Og ganske som resten af mit hjem langsomt bliver mere og mere handikapvenligt, accepterer jeg at der også er brug for hjælpemidler i køkkenet. Mit glas er stadig halvfyldt - og jeg glæder mig over at armene stadig kan snitte, når de nu ikke længere kan løfte. Den her Crock-Pot kommer til at kunne hjælpe mig rigtig meget. Og det her var en meget tilfredsstillende test af den.

Måske skal julemanden ha' sådan en med til dig i år?   

Gaven beskattes efter gældende lovgivning. Ord og meninger er som altid mine egne. 

Svensk pølseret - pimpet med grønt...

Kan lige så godt sige set som det er: jeg er ikke vild med svensk pølseret. Det er for mig en utrolig kedelig blødt-i-blødt og sødt-i-sødt ret. En endimensionel sødsuppe med kartofler og pølser. But why? Men nu har jeg så mødt en rigtig dejlig mand, som jeg gerne vil lave mad til - og hørte pludselig min mund sige: "hvad vil du gerne ha' til middag" - og så fangede bordet jo. Jeg besluttede mig lige der, at vinkle lige netop det spørgsmål fremover, så jeg har mere indflydelse på svaret - og dernæst revolutionere pølseretten som vi kender den!

Klidmosters moderniserede pølseret - med masser af bid og grøntsager. 

Der var flere varianter i spil. Jeg legede med idéen om at bruge en masse rodfrugter - men konstaterede hurtigt at det ikke ville gøre så meget ved blødt-i-blødt effekten. Løsningen måtte være sprøde grøntsager, som også ville bidrage med farve.

Og så er der pølserne. Røde konventionelle pølser, er ikke meget andet en muler og tryner i tarm...drop dem og vælg nogle ordentlige. Jeg besluttede mig for at bruge de her krydrede basser på oksekød.

Og så besluttede jeg mig for at lave saucen for sig - og tilsætte den passende mængde til sidst. Så kommer retten ikke til at sejle i sauce (resten kan fryses ned til en anden gang - eller bruges til noget andet, se nederst). 

Beklager, jeg skrev ikke mængderne ned. Jeg lavede bare en kæmpe pandefuld. Men det var 2½ dl fløde og ca ½ L mælk. Den røde tube indeholder en salt puré lavet på peberfrugt, fra sidste års pakkekalender fra Anne (hende med brillerne). Med mindre du lige står og skal til Ungarn, og kan ha' en med hjem i kufferten, så spring den over.  

I saucen kom:

Fløde
Mælk
Tomatpuré
Ketchup
(Peberfrugtpuré)
Paprika (sød - utrolig meget)
Paprika (røget - meget, meget lidt)
Chipotle 
Fuldkornssennep
Æblecidereddike
Urtesalt
Friskkværnet sort peber

Fløde og mælk blev varmet op i en slip-let pande - og der blev pisket store mængder tomatpuré og ketchup ud i blandingen. Den søde paprika (ca 3 spsk) blev sigtet i, sammen med ½ tsk af den røgede. En smule chipotle bidrog til det røgede og gav et lille svirp på tungen. Saucen blev 'knækket' med eddike og sennep, så det søde fik modspil - og til sidst blev der smagt til med salt og peber. Saucen må godt være lidt mere salt end man lige syntes, når man smager på den. Kartoflerne stjæler nemlig en god del, når det hele blandet sammen, så det udligner sig selv.

Man laver da vist mest pølseret, af kolde kartofler, fra dagen før - og helst skrællede, så de kan afgive lidt stivelse til saucen. Jeg kogte dog små hele økologiske kartofler til formålet. Hvor mange? Æh...en pose.

....som jeg møjsommeligt pillede.....hvilket er et skodjob for fibrofingre. Mens fingrene gjorde sit, lod jeg tankerne flyde - og glædede mig over ikke at skulle pille kartofler til en kæmpe julemiddag i år. De pillede kartofler, blev skåret i mundrette bidder.

Det øvrige grønt var gulerødder, squash, rød + gul peber, forårsløg (delt i hvidt og grønt) og 1 stort fed hvidløg. Pølserne blev skåret i skrå skiver, stegt af på en pande og sat til side. 

Grøntsagerne fik en svingom på en mellemvarm pande, i en smule olivenolie. Det var vigtigt at de fik lige akkurat nok og bibeholdt deres bid. Gulerødderne først alene i et par minutter, dernæst den hvide del fra forårsløgene og hvidløget. Squash og peberfrugt kom ved og fik et par minutter - og så kom det af varmen og blev blandet sammen med pølserne.   

Og så var der saml-nemt pølseret klar. Det hele røg på køl til det var spisetid. Og så var det blot at varme kartoflerne op i en passende mængde sauce. De fik lov at simre i 5-7 minutter, inden resten af fyldet kom i - og så fik det hele lige en god gennemvarmning, sammen med det grønne fra forårsløgene. 

En utraditionel pølseret, serveret med det meget traditionelle purløgsdrys.  

Der var lidt færdigblandet pølseret tilbage, som den rare mand fik med hjem i en bøtte. Resten af saucen blev delt op i 2 portioner og den ene røg direkte på frost.

Og den anden portion, blev kombineret med 3 labre kødboller fra fryseren (fra en omgang boller i græskarkarry) og lidt pasta. Et drys revet Krystalost og lidt purløg, så var det det perfekte mash-up.

Bestemt ikke nogen tosset kombi. Den sidste portion sauce, skal vist også bruges til noget tilsvarende. Jeg må i tænkeboks!

Det er fedt at jeg er begyndt at lave mad til gæster igen. Det har været lidt sløjt med det, i en periode. Har fået styr på køkkenet, som giver mere lyst til at give den gas - med andet end kogebogen. 

Og når jeg laver mad til gæster, er jeg iført endnu en skat fra sidste års pakkekalender: kirsebærforklædet. Og aften skal jeg sørme ha' det frem igen - for der skal jeg lave store beskidte flæskestegssandwiches med hele udtrækket.  

God weekend, til alle der kommer her forbi....

Bagt spicy hokkaido-hummus...

Yay, det er efterår - og dermed atter sæson for hokkaido-græskar. Den orangerøde basse gør sig både godt i det søde og i det salte køkken. Jeg har lavet et hav af forskellige græskarsupper, vafler, div kager, cheesecake, is og meget mere....og her får du så min nyeste kreation: hummus med hokkaido.

En cremet, krydret sag, som både mætter og luner.

Græskar-hummus:

1 ds kogte kikærter
300 g hokkaidopuré
2 spsk peanutbutter eller tahin
1 citron
1 fed hvidløg
Spidskommen
Chipotle eller anden chili
Urtesalt

Men først skal der lige laves en bagt græskarpuré.

Jeg benyttede mig af lejligheden, til at lave et lidt hyggeligt billede til Instagram. Du kan følge mig her, hvis du har lyst.  

Det er ikke nødvendigt at skrælle græskarret - det skal blot vaskes godt, men fjern evt grimme ar og udvoksninger. Flæk, udhul og skær i grove chunks. Læg hele herligheden i et ovnfast fad, sammen med 3 fed hvidløg i skiver og en tot timian. Dæk fadet med folie og bag græskarret meget mørt, ca 1 time ved 200°C. Tag folien af fadet, fjern timianstilkene og blend *wroom wroom* fadets indhold til en glat puré. Køl puréen ned - og den er klar til brug. 

Dræn kikærterne og skyl dem. Bruger du ikke dem fra dåse, så regn med ca 250 g (kogt vægt). Blend kikærter sammen med græskarpuré, saften fra ½ citron, spidskommen, chipotle og urtesalt. Vær forsigtig med krydringen - der kan altid tilsættes mere. Jeg kan godt lide at der er smæk på, så den får fuld gas her - og den røgede chipotle passer SÅ godt til det sødlige græskar. 

Smag til med mere citron og krydderier - og tilsæt et fed fintrevet hvidløg til sidst, som blot røres i. Blendning kan gøre hvidløg forfærdelig bittert, så det undlader jeg altid at blende med.

Den færdige hokkaido-hummus klar til servering.

Server den spicy hummus med bagte pita-chips eller ristede rugbrødsstæger - sammen med oliven og kapersbær. Den gør sig også fremragende som vegetarisk pålæg. Hov, og den er jo ganske vegansk og kan derfor spises af alle. 

Resten af den bagte græskarpuré kan f.eks bruges til suppe, i pastasauce eller kommes i brøddej. 

God torsdag til alle der kommer her forbi....

Æblecrumble med ost og rosmarin...

Her får du en slags kage - som ligger i grænselandet mellem dessert og osteservering. Den gammelkendte crumble har fået en make-over og er blevet pimpet med en ny smagsprofil. Jeg udsatte min veninde Anne (hende med brillerne) for den i går - og hun udtalte: "For at tækkes ostesvæklinge, kunne man overveje at lave den ene halvdel uden ost". Men er man ostemodig og har nysgerrige smagsløg - så er det her man skal hænge på:

En smagfuld crumble, med umami, sødme og en snert af urtehave. 

Undskyld, men nysgerrigheden vandt. Jeg har et meget anstrengt til Pink Lady æbler, som bare er Cripps Pink markedsført snedigt som børnevenlige, tøsefarvede prinsesseæbler. Pesticidbomber fra den anden ende af kloden, som sejles hertil og fortrænger vores egen fremragende æbler fra markedet. Men jeg faldt over dem....i en økologisk udgave....og så vandt nysgerrigheden. For godt nok er de sejlet hertil fra Argentina, men nu i en version jeg ville komme i min mund. Det er et sødt og saftigt æble....men endimensionalt i smagen og uden den store frugtsyre. Perfekt til at komme i ovnen, dækket med noget kraftigt smagende.

Her blev det til 5 æbler, vaskede, med kernehuset udstukket og skåret i både.

Den her crumble-masse blev lavet til en omgang stikkelsbær i onsdags - og det var resterne af den, der fik mig til at lege med æbler i første omgang. Portionen er derfor noget stor - halver den, hvis du kun skal lave en enkelt crumble:

150 g fintvalsede havregryn
150 g rørsukker
150 g marcipan
200 g SMØR
50 g mel

Jeg smider det hele i foodprocessoren og pulserer et par gange, til jeg har en jævnt fordelt smuldredej. Det kan også nuldres sammen med fingrene. Melet kan sagtens undlades helt - og man kan skrue op/ned for sukkermængden som man ønsker.

Er man ikke til hverken ost eller rosmarin - så kommer man en passende mængde crumble ovenpå æblerne og sætter fadet i ovnen ved 175°C i 30-45 minutter. 

Er man derimod med på lidt spræl, så finder man her osten frem. Jeg brugte Tange Sø Ost - som jeg også brugte til min Æbleflex med fennikel, ost og røgede mandler. Den kan erstattes af f.eks Rød Krystal, Havgus eller Kry. 

Ost på æblekage er ikke noget jeg selv har fundet på. det bruger man nemlig over there. Første gang jeg stødte på fænomenet, var jeg stadig ostehader - og gyste ved tanken. Det var i et afsnit af Caroline in the City, hvor hun havde en apple pie stående til afkøling....som var bagt med et låg af cheddarost. Well, it's a thing - læs selv med her: The Long, Storied Controversy Over Cheese on Apple Pie.  

Jeg høvlede en passende mængde ud over den søde æbler - og hakkede en smule frisk rosmarin og dryssede med løs hånd. Den rette dosering er et must - ellers tager det helt over.

Der blev toppet godt med crumble-mix på toppen - og så blev hele herligheden bagt gylden, som foreskrevet ovenfor.

Gyldenbagt og boblende af SMØR. Knasende sprød top - med labert snask underneden.

Den skal lige køle lidt af, for det sprøde låg isolerer og holder på varmen længe. Mens den kølede, piskede jeg den medfølgende mascarpone-råcreme sammen.

Se lige de smukke æggeblommer. Det er økologiske æg fra de fritgående campinghøns på Topkærgaard (købt i SuperBrugsen på Vesterbro Torv). Sådan 2 blommer, piskede jeg med 2 spsk rørsukker, et nip vaniljepulver og en sjat rom - og rørte i 250 g mascarpone. Voila: hurtig råcreme.

Det pureste guf!

Jeg har allerede version 2.0 i støbeskeen. En mindre sød crumble uden marcipan, men med ost i selve dejen - og rosmarin/timian og bacon sammen med æblerne. Jow jow, den glæder jeg mig til.....og havde jeg haft mere SMØR på lager, bagte jeg den lige nu. 

Og nu vil jeg på æblerov.....hemmelige steder. For jeg har mange flere skøre ideér med æbler, som skal realiseres her i efterårsferien. 

God weekend, til alle der kommer her forbi.....

Æbleflex med fennikel, ost og røgede mandler...

Sidder du ned? Godt! Du skulle jo nødig blive forskrækket og dratte omkuld....for her kommer en ret som muligvis vil ryste dig i din kødspisende grundvold. Det er nemlig æbleflæsk...uden flæsk. En vegetarisk bastard, der hårdnakket påstår at være lige så smækfuld af smag som originalen. Når du har sundet dig lidt over postulatet, så læs videre....det kunne være du kunne overtales til at prøve...  

Og hvad kalder man så vegetarisk æbleflæsk? Jeg er vild med æbleelsk eller æbleælsk - men det bruges allerede om den veganske variation med røget tofu. Hmm, og så der er alle kombinationerne af æble og ost - som ikke rigtig giver de rigtige associationer. Men så slog det mig, jeg er jo flexitar (spiser lidt, men nøje udvalgt kød - meget vegetarisk og en del vegansk) - så det skulle naturligvis hedde æbleflex. For ikke alene beskriver det retten ret præcist, det klinger også velkendt.

Jeg kan ikke lave hverken den ene eller den anden udgave, uden 3 ting: æbler, løg og timian. Og med årene er blevet meget glad for at tilsætte fennikel eller fennikel frø - som i den her udgave. Flæskedelen består gerne af letrøget flæsk eller bacon - og hvad pokker erstatter man så det med, til en vegetarisk udgave? Det skal være noget der både giver fedme, umami, røg og knas. 

Efter at ha' kombineret æble og ost i min efterårspasta med savoykål, æbler og bacon, fik jeg den idé at parre en udvalgt ost (Tange Sø Ost - mere om det nederst) med røgede mandler for at opnå alle 4 ønskede kvaliteter.

Til denne portion er der brugt: 4 Ingrid Marie æbler, 3 små løg og en fennikelknold.

Æblerne fik fjernet kernehuset og blev skåret i store tykke både. Ingrid Marie er ikke et særligt varmebestandigt æble, så store stykker er at foretrække, hvis man ikke er til mos. Fennikelknolden blev snittet i tynde strimler og løgene i tynde både. Jeg hentede friske frø fra bronzefennikel på altanen, sammen med lidt timian.

Løg og fennikel blev sauteret møre, ved lav varme, i et par dråber olivenolie. Der blev tilsat timian, fennikelfrø, friskkværnet sort peber og lidt urtesalt - og blandingen blev taget af panden.

Æblebådene blev forsigtigt stegt gyldne i letbrunet SMØR og tilsat et lille nip sukker + et par dråber æblecidereddike, inden de blev vendt med løg/fennikel-blandingen. Og sådan kan man sagtens servere det, som garniture til efterårets simreretter. Men nu skulle den jo så tages et par skridt videre.

Jeg fandt derfor osten frem og eksperimenterede med 4 forskellige former: smuldret, fintrevet, groftrevet og spåner. 

Der blev spånerne, som blev høvlet nemt på mit rivejern, der blev vinderen. Osten kan erstattes af andre faste oste, som f.eks Rød Krystal, Havgus eller Kry.

En passende mængde, blev drysset ud over, med let hånd.

Til sidst blev der drysset med hakkede røgede mandler og lidt fennikeltop. Og voila: æbleflex...

Vil du ha' en bid?

Glæd en vegetar - sæt den her på julebordet. Jeg lover dog, at der bliver spist op. Og skulle der mod forventning være en rest....

Så smager det kick-ass på et stykke ristet rugbrød dagen efter. Her har jeg givet den godt gas med ost og mandler - og drysset med lidt ekstra timian og friske fennikelfrø. Der var ikke et øje tørt!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og hvordan gik det så for sig, at det lige blev Tange Sø Ost der kom i den her æbleflex?

Jo, ser du - det hele startede med denne invitation:
"Ostekursus med Mejeriforeningen og ostekulturkampagnen Ost & ko: OSTEKULTUR 2018 - trends, typer, pairing og præsentation. 

Gennem to timer gennemgår vi tidens vigtigste ostetyper med fokus på de mange spændende danske oste, der er dukket op på markedet gennem de senere år. Hvad adskiller dem? Hvad gør dem interessante? Kan de måle sig med oste fra udlandet? Vi taler ostetrends og -mode og tager temperaturen på ostekulturen anno 2018. Vi smager seks gode oste til udvalgte drikkevarer og diskuterer kvaliteten af de forskellige sammensætninger. Og så taler vi om ostesnak - hvordan beskriver man kvaliteten af en ost, så gæsterne forstår det? Hvordan komponerer man en osteservering? Fordele og ulemper ved tilberedning, garniturer og kombinationer. Der bliver rig lejlighed til at stille alle dine ostespørgsmål, og dagens PowerPoint-præsentation bliver delt med alle, der er interesseret"

Arrangementet foregik på AARHUS TECH, Skolen for trends og gastronomi - hvor jeg jo selv har trådt mine barnesko, da jeg uddannede mig til gastronom. Fedt at være tilbage i det lokale, hvor jeg har deltaget i mange interessante foredrag og sensoriske smagninger. Dog var et en KÆMPE udfordring at gå derind - for der stod 50 ostetallerkner klar og....æh....duftede....ret så kraftigt. Men jeg er jo ikke bleg for at tage en udfordring op, så jeg tog plads på bagerste række. Autoriet var flydt af kommende kokke, tjenere og andet gastronomisk godtfolk - som alle var spændte på at lære noget mere om ost. 

Til at styre slagets gang, havde skolen allierets sig med dejlige, dygtige Rasmus Holmgård fra Ost & ko - som bla står bag alle de opskriftskonkurrencer med ost, som jeg har været heldig at vinde en 3 af (Grove snegle med osteremonce - Mac’n’cheese med bacon - Croque Malou). Med sig, havde han, Peter Staunsbæk fra Mammen Mejerierne, som jeg også havde den fornøjelse at møde på Food Festival.  

Ud over de oste, som allerede lå klar til smagning og pairing, havde Peter yderlige 2 oste med. En fremragende hvid salatost (som vi jo er påbudt at kalde feta på disse kanter) - og så Tange Sø Ost. Jeg har smagt den før og er vild med den....men lige her sagde det *pling* det var DEN der skulle snave med mine æbler! Og med det på plads, kunne jeg kaste mig ud i den øvrige smagning.

Rasmus inspirerede, informerede og udvidede vores ostekendskab, mens vi nippede og smagte på alle de mulige kombinationer. 

3 meget interessante vine - som sammen med de 7 oste, gav 21 meget forskellige smagsoplevelser. Uha, jeg ville godt ha' været lidt alene med den der Pierre Frick...den var laber.

Og så var der dagens største udfordring. Ged med aske og ko med mug. Aj, men se lige....det er jo ondskab i fast...well, halvfast form. Men ved du hvad: jeg smagte på dem begge! 

Jeg gik derfra, glad og inspireret.....og hjem og skrev idéen til min æbleflex ned. Og nu føler jeg igen jeg har vundet i ost. Kan du huske den gang jeg var inkarneret ostehader? Nej, vel...det kan jeg knapt heller selv. Skulle du ha' lyst og være nysgerrig på, hvordan man kan lære at spise ost - så kan du læse min historie her: Fra ostefornægter til osteelsker. 

God onsdag til alle der kommer her forbi....