Der er noget særligt ved velduftende hjemmebagt brød, med sprød skorpe og sej krumme, smurt med rigtig lækkert SMØR. Men ak, de arme arme og bagning er ikke en god kombination. Før i tiden har jeg bagt masser af grydebrød (opskrift her) aka Verdens Bedste Brød aka No knead bread, som ikke kræver æltning, men skal bages i en tung gryde - så det er også slut med det. Her har jeg dog været heldig og tigget charmet mig til noget helt fantastisk hjemmebagt surdejsbrød, som ligefrem blev leveret til døren:
Det er et Tartine Country Bread, udviklet af Chad Robertson fra Tartine Bread - og bagt af Lars fra Grydeskeen (mere om det nederst). Med så godt brød i huset var der kun et at gøre - nemlig straks at afholde en smagning af 3 forskellige slags SMØR....eller rettere 2 slags og noget helt nyt vegetabilsk produkt...
Men først lidt mere snak om brød...og minder.
For mig udløser duften af friskbagt surdejsbrød et meget specifikt minde fra barndommen (og et fra ungdommen), hvor jeg sidder i en grøftekant i udkanten af Bordeaux, hvor min mor og hendes mand havde en dele-ødegård sammen med en flok venner. Der kørte vi ned hver sommer i en rød Citroën 2CV for at nyde livet. Der var tørkloset som skulle tømmes i et hul i haven, vi sov på madrasser på gulvet og der kravlede myrer ind under slikpapiret på mine kostbare farvestrålende frugtbolcher, købt for opsparede lommepenge ved den tyske grænse på vejen - men jeg ELSKEDE de somre i Frankrig. I mit brødminde sidder jeg som sagt i en grøftekant. Det er frokostid og vi spiser store lunser surdejsbrød, flået fra hinanden af min stedfars stærke hænder. Der er pølse og paté, oliven og solvarme tomater til...og siden det er ferie: Orangina. Den pragtfulde appelsinsodavand, som dengang kom i små buttede prægede klare glasflasker med korkpropper (siden er den blev tilgængelig i Danmark i en mere syntetisk udgave, i en lignende flaske med etiket og kapsel. Det er naturligvis den falske Orangina). Summen af duften af brødet dækket af kødfuld fransk paté, saltet fra de små sorte oliven, den søde sodavand og saften fra tomaterne på mine fingre - det er et af mine bedste minder fra den tid. Sygdom og en trafikulykke har begge gjort deres til at få mig til at glemme - men min dufthukommelse er heldigvis stadig intakt. For mig er mad følelser og mad minder. Og det var rigtig dejligt at besøge det minde igen.
Det andet brødminde er fra 1989. Det er en form for omvendt minde - for det handler om et ord der hægter sig på det første minde. Jeg går på EFG Grafisk på Herning Teknisk Skole og har fag som litografi, typografi, serigrafi, tryk og andre spændende ting. Her lærer jeg også om forskellige fonte, sprog og opsætning af tekst - og hører for første gang ordet brødtekst (som er selve teksten i en artikel, uden overskrift og underrubrikker). Ordet stammer fra dengang typograferne fik løn efter hvor meget tekst de kunne nå at sætte - så på den måde tjente de til det daglige brød. Åh, jeg er totalt til fals for etymologi - det er så lækkert at kende et ords betydning og oprindelse. For mig er selve ordet tilknyttet lyden af en sprød brødskorpe der springer og duften af surdejsbrød....og så er jeg igen tilbage i grøftekanten med krummer ned af sommerkjolen. Wow, tak for både brød og minder Lars...
Jeg vil spare dig for mine minder om SMØR og straks gå videre til smagningen.
Jeg er pjattet med SMØR og elsker at smage noget nyt økologisk, når jeg støder på det. Siden Arla Unika lancerede det her labre SMØR med sydesalt har jeg været hooked - og har det altid i mit køleskab. Det eneste minus er at det 'græder' lidt salte tårer når man har det liggende, så det skal pakkes godt ind, hvis man ikke vil ha' tørrede saltpletter på sin køleskabshylde. For noget tid siden forsøgte de sig med at fremstille klaret brunet SMØR og viste det frem her på Instagram. Der gik ikke lang tid før jeg fandt en bus, så jeg kunne komme ind i butikken og få mine små fedtede fingre i en bøtte. Det er både klaret og brunet, hvilket giver det noter af både nødder og karamel. Ja tak! Det er endnu uvist om det bliver en fast del af sortimentet.
Der var også noget andet...æh...smør-ish jeg skulle smage.
Naturli' har nemlig også lanceret noget nyt: Økologisk Smørbar - som er 'plantesmør' helt uden animalske produkter. Det er i stedet tilvirket af bla rapsolie, kokosolie, sheaolie og mandelsmør.
Jeg havde ellers forsvoret at jeg ville smage det, for da det var på vej i butikkerne fik jeg er tåbelig upersonlig generisk 'Hej Blogger' henvendelse, uden nogen information om produktet, med et tilbud om at få en pakke tilsendt til bloggen. Den slags bliver arkiveret lodret (Hallo, det tager 2 sekunder at finde mit navn - som sgu ikke er Blogger). Det kan lyde en anelse barnagtigt, men den slags henvendelser giver mig en øjeblikkelig modvilje mod det gældende produkt. Men da jeg så faldt over en pakke i Fakta, røg den alligevel i kurven - for nysgerrigheden og muligheden for at mene noget vandt.
Fra venstre mod højre: Unika SMØR, brunet klaret SMØR og Økologisk Smørbar.
Og dommen? Jeg har intet negativt at sige. Now that's a first. Det almindelige saltede SMØR er flødet, saltet og himmelsk (jeg kunne gnave af rullen...og har muligvis gjort det...æh..). Det brunede er silkeblødt, sødligt og virkelig velsmagende. Jeg glæder mig til alle de sjove ting jeg skal bruge det til - sauce, vinaigrette og is. Ja, is!
Jeg kan umuligt hade Økologisk Smørbar. Det smager overraskende godt - og er perfekt saltet. Den fedtede hinde jeg havde forestillet mig, i ganen bagefter, fandtes ikke. Det er det bedste vegetabilske produkt jeg har smagt - og det siger ikke så lidt, da jeg er vokset op med margarine og *hydr* minarine. Nu har mælkeallergikerne, de laktoseintolerante, de 'ægte' vegetarer (undtaget lakto-vegetarer som indtager mælkeprodukter og lakto-ovo-vegetarer som indtager mælkeprodukter + æg) og veganerne endelig fået et smørbart produkt, som ligefrem er en nydelse at spise. Jeg tror jeg skal prøve at bage en kage med resten af pakken. Det har bestemt muligheder.
Og så tilbage til brødet...det pragtfulde brød.
Forrige søndag postede Lars det her billede på Facebook - og efter at ha' stirret betaget på det i nogle minutter, indledte jeg min charmeoffensiv:
Mandag morgen vågnede jeg op til en SMS om at der var brød på vej (Lars arbejder ret tæt på hvor jeg bor). Wow, så var det med at få mig gjort præsentabel og stå klar i en fart.
Det var dog ikke en skorpe det ankom - men ½ brød. Straks fik jeg lyst til at bruge det til alt muligt. Da Lars var kørt igen og jeg var retur fra mindernes grøftekant, spiste jeg 2 skiver med de 3 slags smørelse og pakkede resten af brødet væk i en pose. Og så lå det der og råbte spis mig, spis mig, spiiiis miiiig til sidst på eftermiddagen. Jeg kapitulerede og skar endnu 2 skiver, som blev smurt med SMØR og økologisk hasselnøddepålæg med chokolade. Dem fortærede jeg med et stor glas koldt mælk til. Åh, så godt....
Resten af brødet blev øremærket til 2 ting:
En Grilled Cheese med avocado og en Panzanella (italiensk brødsalat). Begge dele kommer i senere indlæg.
Ta-dah....og det var alt hvad jeg havde at sige i dag, hvilket viste sig at være langt mere end forventet. Jeg er virkelig glad for at helbredet igen tillader madlavning, blogning og sætninger der giver nogenlunde mening. TAK fordi du stadig gider at læse med!
