lørdag den 18. marts 2017

Salsa Verde af tomatillos...

Nøj, hvor er det længe siden jeg har fået blogget en opskrift. Kræfterne har været få og små - og er blevet brugt på at komme igennem den smerteperiode, som den kolde danske vinter er for mig. I sidste weekend havde jeg Johan på besøg, for første gang siden januar - og han forkælede mig med en omgang hjemmelavet mexikansk comfort food, som kun han kan. Jeg fik lov til at gå lidt til hånde - og endte med at lave den her labre Salsa Verde. Og den opskrift vil jeg gerne dele med dig: 

Salsaen er både sød, sur, frisk og aromatisk - og er det perfekte tilbehør til alt fra nachos til tacos. Og så er den virkelig nem at lave.

Salsa Verde:

1 ds tomatillos (ca 700 g)
1 lille løg eller ½ stort
1-2 friske Jalapeños
Koriander
4-5 fed hvidløg
1 lime
Agavesirup eller sukker
Salt

Og hvad er så tomatillos? Det er en lille grøn tomatagtig frugt, der vokser med en tynd papiragtig hinde omkring - som et ananaskirsebær (som den er i familie med) men større. De er svære at få fingre i friske, men kan købes på dåse her hos Chilihouse til 39 kr.

Jeg beklager det lidt uskarpe billede - men de arme arme kan være lidt svære at få til at holde kameraet helt stille. Væden hældes fra de små grønne tomatillos, som skæres i mindre stykker. De kommes i en blender, sammen med ½ løg, 1 flækket Jalapeño uden kerner (brug 2 hvis du vil ha' den hottere) og en god håndfuld frisk koriander - både blade og stilke. Blend blandingen *wroom wroom* til du har en rustik salsa og tilsæt revet hvidløg, inden der smages til med lidt agavesirup, saften fra ca ½ lime og lidt salt. Jeg blender med vilje ikke hvidløget med, da det nemt kan blive for 'svovlet' i smagen - men river det i stedet på det fine Microplane rivejern og tilsætter bagefter. Det samme gør sig gældende når jeg laver hummus. Prøv det - det gør virkelig en forskel i smagen.

Server den færdige Salsa Verde til en god omgang mexikansk mad. Johan havde Masa Harina (majsmel) med i kufferten og lavede en omgang soft tacos til os. Han fremtryllede også en himmelsk guacamole af en flok 'spisemodne' avocadoer vi havde fundet inde i byen. Lad os bare sige at de var avocadoer der løj om at være modne - og at den der karakteristiske smag af umoden banan, som de kan have, skulle ha' godt med syre, salt og chipotle for at lade sig forvise til baggrunden.

Med i kufferten var der også en masse forskellige slags tørret chili - som sammen med tomat, løg, hvidløg, krydderier og koriander, blev til en halvhot Salsa Roja

Kødet var en flanksteak, som blev til Carne Asada - først marineret med chipotle, spidskommen, tomat, løg og hvidløg, limesaft, citronsaftsaft, soya, fiskesauce, sukker, mexikansk oregano og masser af korianderstilke - og siden stegt hårdt af på en knaldhed pande.

Og sørme om han ikke også lige lavede en omgang refried beans. Og så var der saml-selv soft tacos - med lidt rødløg, frisk koriander, cremefraiche, 2 slags Cholula (alm og chipotle) og kolde Coronas med lime til. 

Åh....SÅ....godt! Det er en af de ting som jeg har på listen over livretter - og som jeg kan spise igen og igen. Heldigvis er det noget Johan elsker at lave. Hvem kan f.eks glemme hans tex-mex ekstravaganza? Og jeg kan afsløre at han netop nu arbejder på en begynderguide, med en grundig indføring i det mexikanske køkken, på hans blog. DET glæder jeg mig til. Jeg har lovet at være behjælpelig med at anrette og style retterne - og være testspiser. Virkelig en god tjans jeg har scoret mig der!


Dagen efter var der rester - som jeg lavede 2 reste-måltider ud af til os:

Morgenmad: Huevos rancheros - og meget sen frokost: Nachos de Luxe. Begge dele kommer i et senere indlæg.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er meget ked af at jeg ikke har flere kræfter til at lave mad og blogge. Dagene smuldrer mellem mine fingre og jeg forsøger næsten dagligt at skrive lidt, men det lykkes sjældent. Det her er kun det 5. indlæg i 2017. Men sådan er det, når helbredet bestemmer. Men jeg virkelig nydt at skrive det her indlæg - og overvejer allerede at skrive en kladde til det næste. For det giver både idéer og lyst til at lave mere mad. Det er dejligt at mærke.

Når jeg sidder her ved computeren og skriver, har jeg en pude på hvert ben, så jeg kan hvile og støtte de arme arme. Det bedste Fonzie ved, er at kile sig ind mellem den venstre pude og min arm. Han VIL være sammen og tæt på. Så der ligger han og snorker - og jeg må nøjes med at taste med højre hånd. Katte.....de er sgu noget for sig!

Midt i februar fandt jeg ud af at Iskelil har nedsat nyrefunktion, hvilket er en katastrofe for så ung en kat. Og de nye blodprøver fra denne uge viser desværre en yderlig forværring. Den ene blodprøve er sendt til analyse hos en specialist, men der er ikke kommet svar endnu - så hendes behandling er ikke blevet fastlagt. Hun er ikke engang 2 år og mit hjerte sank i livet på mig, da dyrlægen sagde: "hun bliver ikke en gammel kat" i tirsdags. Alt efter hvor behandlingskrævende hendes nyrelidelse er, skal der træffes et hårdt valg. 

Det værdige katteliv har topprioritet - og det er jeg ikke sikker på at jeg kan give hende. Mine arme er så dårlige, at jeg ikke kan holde hende og tvinge en, eller flere, piller i hende dagligt. Men jeg vil ikke tage sorgerne på forskud. Håber at hun med den rette diæt, den medicin hun får nu (som er noget flydende, hun slikker i sig) og en god portion TLC, kan holde et par år til her hos mig. Hun er sådan en god og nærværende kat - og jeg kan slet ikke undvære hende. Puha... 
     

2 kommentarer:

  1. De katte, de møffer/snorker/charmerer sig lige ind i hjertekulen.

    SvarSlet
  2. åhh nej Malou! håber alt det jeg kan, at hun kan blive hos dig.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...