søndag den 29. marts 2015

Friske forårsruller med fasan...

Der var stadig en del tilbage af min nudelret, også efter de sprøde nudel-reder var blevet lavet. De rester blev, i bedste Stop Spild Af Mad stil, tryllet om til denne omgang friske vietnamesisk-style forårsruller. 

Friske farverige ruller med knas og lækker fasan.

De tørrede rispandelkager og posen med peanuts fandt jeg i skabet. Køleskabet på på den lille rest karse - og 2 små fasanbryster gravede jeg frem fra fryserens bund. 

Der var også stadig lidt ærtesalat tilbage fra sidste weekends salat-orgie. Nudelretten var næsten mere grønt end nudler - da de jo var fisket fra til at lave de gyldne reder af. Jeg fandt tamari og chilimarmelade frem til at lave en dip af.

Lidt peanuts blev hakket groft og karsen klippet. Salaten blev skyllet og fasanbrysterne tøet op.

Med en stor saks klippede jeg 5-6 gange i skålen med nudelretten. Salaten blev skåret i strimler - og det samme gjorde fasanbrysterne. 

Alt fyldet blev rullet til 5 forårsruller. Se lige her hvordan man gør. 

Fem fine farverige friske forårsruller - sig' lige det 5 gange hurtigt efter hinanden!

Jeg rørte en dip sammen af chilimarmelade og tamari (hvedefri soja).

De friske ruller blev skåret over og dryppet med lidt af dippen. Totalt i orden frokost!


Og sådan gik det til at en omgang nudler med grøntsager blev til 3 retter:




1 kommentar:

  1. Lækkert! Friske forårsruller er nemlig en genial måde at bruge rester på :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!