søndag den 15. april 2012

Is med marcipan og chokolade...

Endnu en dag - endnu en is. Mens jeg lavede min Cookie Dough Icecream fik jeg idéen til den her. Og så var der jo ikke andet for at få den afprøvet.

En base af vaniljeis tilsat marcipan og chokolade.

For noget tid siden blev jeg kontaktet af Lindt som spurgte om de måtte sende noget chokolade. De har nemlig sendt en ny mild variant på markedet.

Kakaoprocenten er stadig 70 - men den er rund og uden den markante syrlighed som den anden 70% har.

Den ville fungere perfekt som fyld i min is, så jeg hakkede 50 g i små tern. Det blev også til 100 g marcipan i tern.

Og isen var......surprise.....den nu efterhånden velkendte på kondenseret mælk - dog med letmælk i stedet for vand denne gang. Først pelsede jeg en vaniljestang og piskede marven ud i en hel dåse af den søde mælk. Så tilsatte jeg 3,5 dl kogende letmælk - og til sidst 2,4 dl fløde. Og det var så det. Isen kan indfryses i en bøtte - bør omrøres hver 30. minut til den har konsistens som softice - eller i en ismaskine.

Da isen havde kørt tilpas på maskinen rørte jeg marcipan og chokolade i.

Og så fik isen lige lov til at sætte sig helt færdig i fryseren i et par timer.

Og så var den lige til at kugle op og kaste ind. Totalt laber kombi. Isen kan tilsættes alt muligt. Jeg forestiller mig: vingummibamser, hakket Toblerone, Oreos, M&M's med peanuts........og alt muligt hejs. Har du nogle forslag?

Uh, og så er der sket noget skelsættende: jeg har fået en kæreste!


Skilsmissen er gået igennem. Det er SÅ mærkeligt og mentalt er jeg ikke helt med endnu. Men mon ikke det langsomt kommer? Vores parforhold er en helt særlig konstellation - vi har nemlig spolet tiden tilbage. Vi bor hver for sig, lever hvert vores liv - og er kærester. Det er den eneste løsning sådan som livet har stillet det ene benspænd efter det andet op for os. Men det har været et stort spring ud fra ægteskabets og hjemmets sikre rammer - det har måtte briste eller bære. Jeg er ked af at skilsmissen ikke kom som en naturlig del af den process vi er i gang med - men pga af pres fra Århus Kommune i forbindelsen med anmeldelsen om socialt bedrageri. Men nu er det virkelighed sort på hvidt: vi er skilt!

I dag skal mig og min kæreste på Frederikshøj og spise brunch - det er et særarrangement som vi straks slog til på da det blev annonceret. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Nu har jeg efterhånden været derude 5 gange og er blevet lige imponeret hver gang - så det skal blive spændende at se hvordan Wassim forholder sig til konceptet brunch.

God søndag til alle der kommer her forbi

31 kommentarer:

  1. Det var bare verdens bedste is \m/

    Kærlig hilsen din kæreste

    SvarSlet
  2. Det siger du hver gang jeg laver en ny is - og jeg ved jo at du mener det hver gang. Jeg har ALDRIG mødt et menneske der er så vild med is som dig :-)

    Du er da den perfekte kæreste <3

    SvarSlet
  3. Jeg må også eje en kummefryser så jeg kan lave lige så smækker is som dig Malou. Du er en evig inspirationskilde og jeg forbløffes gang på gang over din evne til nytænkning og sammensætning af skønne ting.
    Hvordan har du det med lakridsis? Jeg synes vitterligt der mangler en knaldende god (salmiak)lakridsis på markedet - en der kan overraske og være så god at den får englene til at synge efter mere saltlakrids.

    SvarSlet
    Svar
    1. Oh yes, en lille kummefryser er da det bedste man kan anskaffe sig :-)

      Aww, tusind tak - jeg er virkelig glad for at du kan blive inspireret af de ting jeg laver. Hæ, det er virkelig fedt at få feedback på den måde - jeg ELSKER at finde på og teste skøre idéer i køkkenet.

      Uhm, lakridsis *savle*
      Jeg har lavet en rigtig gode en her med engelsk lakridspulver. Den kunne man evt lave med 'swirls' af lakridssirup med lidt salmiaksalt tilsat.Jeg smider lige lidt i indkøbskurven næste gang jeg støder på det ;-)

      Slet
  4. Tror min mand vil elske mig for denne variant, og mon ikke alle tingene ligger et sted i køkkenet?

    Håber I havde en skøn brunch.

    SvarSlet
    Svar
    1. Well, jeg taler af erfaring - den får mænd til at elske en ;-D

      Jo tak, helt igennem skøn med skøn på :-)

      Slet
  5. Det er ikke ret tit, man ligefrem kan ønske tillykke med en skilsmisse - STORT TILLYKKE!

    Det lyder som en god måde at fejre det på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hæ, nej - det sket ikke tit. Tusind tak :-)

      Ja, ikke? Det var perfekt!

      Slet
  6. Dejligt at vi må følge med i jeres "story of LOVE" .Gå hjem og vug Titanic.

    SvarSlet
    Svar
    1. Aww, tusind tak for din søde kommentar :-)

      Slet
  7. Jeg synes, at du skal opfinde en jordbærkage-is: jordbær, marcipan, en smule chokolade og vanilje:) Uhm, det kunne jeg godt spise lige nu:)

    SvarSlet
    Svar
    1. *Ding ding* Den her du da lige selv opfundet der ;-)

      En base af vaniljeis med lidt jordbærpuré + marcipan og chokolade + frysetørrede jordbær (som de der kirsebær vi smagte hos Arla).

      Det skal prøves! Tak for idéen :-)

      Slet
  8. Til lykke med skilsmissen, og at i nu kan være kærester helt lovligt :-)
    Det ligner en skøn is, og der skulle være rig mulighed for at efterligne den, efter at have hamstret kondenseret mælk i Tyskland.
    God søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du ha' :-)

      Ja, det er SÅ dejligt at vi nu kan være det vi er - kærester.

      Tak, den var bestemt ikke spor tosset. Uh, er det billigere i Tyskland?

      Tak, i lige måde - omend det er mandag nu ;-)

      Slet
    2. Lidt billigere i hvert fald - det billigste jeg har fundet herhjemme var spottilbud i Rema til 12 kr., men jeg har fået dem i Tyskland i Real til 10 kr. Så skuffen er ved at være fuld :-)

      Slet
    3. Jeg køber dem fast til 15 kr hos en grønthandler inde i byen. 10 kr er godt nok en god pris - må hamstre når jeg kommer derned, får der ryger en del.

      Hvad planlægger du at lave med dit *nysgerrig*?

      Slet
    4. Jeg skal helt sikkert lave appelsinis med gode øko appelsiner igen, og også noget med bær. Eller rabarber, nu hvor sæsonen nærmer sig.
      Skal også have prøvet at lave dulce de leche - fandt en fremgangsmåde hvor man laver det i ovnen (eller var det mikroen?), som virker knap så farlig som at koge en dåse :-)

      Slet
    5. Oh la la...det lyder alt sammen drønlækkert. JEg har set et engelsk madprogram hvor dåsen blev bagt i vandbad i ovnen.

      Men har hørt et rygte om at man kan lave det på en pande under konstant omrøring på ca 15 minutter. Ikke noget for mine dumme arme, men måske et projekt for dig?

      Slet
    6. Jeg vil i hvert fald undersøge hvad der er af muligheder for dulce på under en time :-)

      Slet
  9. Marcipan/chokolade er helt klart en af mine favorit-is. Er ikke så vild med cookie dough-isen, men den her er en sikker vinder :) Hvordan er den nye milde chokolade? Så den godt i supermarkedet for nogle dage siden og tænkte, at den må jeg prøve næste gang.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hånden på hjertet: CD-isen var heller ikke min favorit. Den her derimod er ikke til at holde sig fra :-)

      Den er rigtig god faktisk - den har ikke den der syrlige eftersmag som mørk chokolade med høj kakaoprocent kan have.

      Slet
  10. Kære Gud jeg ønsker mig et større køkken, en mega stor fryser og en Ismaskine. Amen...

    Det kræver mod at gå imod strømmen. Det kræver indsigt at nå frem til at man kan. Det kræver tro og håb at turde tage springet og holde fast i sit eget. Du er sej!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den bøn vil jeg gerne være med på - jeg ønsker mig dog dog KÆMPE køkken, Bamix stavblender og vaccumpakker :-D

      Det gør det nemlig. Og vi har både mødt modstand og manglende forståelse - og det komplet modsatte. Jeg tror langt flere parforhold kunne reddes hvis man turde spole lidt tikbage i stedet for at lade det køre på frihjul.

      Aww, tusind tak <3

      Slet
  11. Kære Malou
    Jeg synes du skal opfinde en is med BØF! Jeg finder bøffen sørgeligt fraværende på din blog for tiden(også i fredags, hvor du ellers havde LOVET at bøf-fredag skulle genindføres). Måske skulle jeg holde 1 minuts stilhed for afdød bøf på min blog... Nå, men altså - mit forslag: is med BØF!
    Kh. Pia - i øvrigt er vaffeljernet af mærket, Melissa og har 6 varmeinstillinger... kan man vafle en bøf?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Pia

      Bøf-is? Tjo, hvorfor ikke :-D

      Hov, jeg sidder skam lige nu og udvælger billeder til indlægget fra bøf-fredag - det skal nok komme ;-)

      Åh, jamen så er det det samme som jeg har. Æh, det ved jeg ikke om man kan.....endnu. Men jeg har da tænkt mig at prøve ;-)

      Slet
    2. Hurra. Tålmodig er en (hos mig ofte fraværende)dyd. Tag dig al den tid du behøver - jeg er heeeeeelt rolig igen nu. Okay, så er det altså ikke jernet det er galt med...pokkers! Må prøve igen. Tror næste test skal være fallaffelvafler... alene ordet.
      Kram til dig fra mig.
      Pia

      Slet
    3. Blogger lige om Beef Wellington først - det er jo også BØF ;-)

      JA, på den igen. Varm jernet godt op på 5 - åbn, smør godt og knald fyldet i - og skru ned. Når du åbner så gør det meget forsigtigt og med noget klart til at løsne med - det kan nemt sidde fast i overdelen.

      Slet
    4. Hov, det fik jeg lige klikket en rundgang for tidligt.

      Også kram til dig :-)

      Slet
  12. Faldt lige over denne opskrift - den må prøves en dag. Det er lang tid siden at ismaskinen har været i brug.

    Vi har tidligere lavet en chokolade/marcipanis, hvor der også var tilsat noget pistaciemarcipan- det der fra poser. Det var bare godt. Tror faktisk også at der var lidt nougat i.

    Tak for en skøn blog. Den er første stop når jeg leder efter en opskrift.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!