lørdag den 23. juni 2018

Green Goddess fetacreme...

Reklame: krydderurterne til årets altanhave er leveret af Growing Home. 

Her får du en herlig krydret og frisk fetacreme, som passer perfekt til sommerens grillmad. Den kan med fordel laves dagen før, så den virkelig kan trække smag. 

Green Goddess er oprindelig en dressing/dip, som serveres til grøntsags- crudité (rå grøntsager, udskåret i mundrette stykker. Det er en tung, fed og mayonnaisebaseret ting....men med masser af smag fra ansjoser, dijonsennep, forårsløg og krydderurter. Her har jeg overført konceptet til en fetacreme - men dog droppet ansjoserne, da jeg skal ha' den med til Sankt Hans i aften, hvor det også kommer et par vegetarer. 

Brug de krydderurter du kan lide. Jeg gik på altanen og valgte lidt forskelligt. Se nederst hvad jeg har i mine altankasser i år.

Fetacremen skal som sagt med i byen i aften. Det er nemlig et 'bestillingsarbejde'. Anne Køkken og hendes husbond Tom holder Sankt Hans-fest i deres æbleplantage (ca 40 voksne + 20 børn) i dag og jeg skal med. Jeg tilbød at hjælpe en smule til - og fik tildelt det ærefulde hverv at lave 2 x fetacreme (og fik endda udleveret 2 x Puck til formålet).

Til denne Grønne Gudinde, valgte jeg: purløg, bredbladet persille, bronzefennikel, grøn basilikum, oregano og timian. Jeg fandt også en citron og lidt hvidløg frem.

Osten skæres i grove tern, og tilsættes de hakkede krydderurter (undtagen purløg og hvidløg), en god skefuld dijonsennep og saften fra ½ citron.

Det er med fuldt overlæg at hvidløg og purløg holdes ude af ligningen, i første omgang. Begge dele kan blive forfærdelig bitre, ved blendning. Jeg skal spare dig om et langt foredrag om svovlforbindelser og løg, men opfordre dig til at rive dit hvidløg, i stedet for at blende eller presse det. 

Blend fetacremen med en stavblender *wroom wroom* eller kør den glat i en minihakker.

Tilsæt revet hvidløg, finthakket purløg og masser af friskkværnet sort peber. Smag evt til med ekstra citron. Lad den færdige fetacreme trække smag på køl.

Server den, toppet med frisk krydderurter. Giv den til sprøde brødsnacks, lækkert friskt brød, som tilbehør til bagte kartofler, eller som kold 'sauce'. Den kan også slemmes op med lidt mælk og bruges som dressing til kartoffelsalat eller pastasalat. 

Jeg smækker også lige den anden fetacreme ind, som jeg lavede:

Den valgte jeg at lave rød. Så det blev med tomatpesto (lavet på hampefrø), syltet rød peber, chipotle (røgede røde jalapeños) og citron.

Virkelig nemt: ost i tern, drænet peberfrugt, pesto og stødt chipotle.

Også her blev der tilsat et godt skud friskkværnet sort peber bagefter. Og så var der en pikant rød fetacreme, med et behageligt røget svirp på tungen. 

Begge dele bliver nu pakket ned i en køletaske, som skal bag på cyklen senere, sammen med resten af min oppakning. Det er med overnatning og halløj, så der kommer læs på.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så lidt om årets altanhave. Der blev jo sat nyt hegn op, lagt tæppe på og købt nye møbler, sidste år - så der skulle gøres meget lidt ved den i år. Det var bare at tage scooteren op i Bauhaus og proviantere.

Jeg har i den grad sluttet fred med den. Det er muligt at jeg ser 'handikappet' ud på den, men den kan uden problemer fragte 50L jord, 10L leca, 7 flasker vin og lidt indkøb hjem.

Min underbo hjalp med at slæbe jorden op af trappen. Krydderurterne var blevet leveret i en papkasse og den nuppede han også lige med for mig. Busse var også klar på at hjælpe....dog mest med tænderne. 

I år havde jeg desværre kun plads til 8 krydderurter fra Growing Home - og ikke 12, som jeg troede. Jeg måtte derfor begrænse mig, og 'nøjes' med dem jeg har størst gastronomisk udbytte af. Det gjorde at jeg valgte de lidt sjove fra og holdt mig til de sikre. Det blev til: citronverbena (til de her is), grøn basilikum, rosmarin, timian, bronzefennikel, purløg, oregano og bredbladet persille. (Bemærk lige menneskerne i baggrunden, nede på legepladsen)  

I år har jeg valgt at sikre de høje krydderurter med et lille hegn, lavet af trådnet. De stakkels planter skal jo både overleve den stride hjørne-blæst og 3 katte, som gerne vil hoppe op og nappe af dem. Livet med katte ER en udfordring.

The Fuzzy Boys har f.eks indtaget de altankasser der hænger på endevæggen - så dem har jeg måtte opgive at plante noget i. Det er en kamp jeg ikke kan vinde. Men de her pynter da også gevaldigt....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så vil jeg godt lige slutte af med en lille sød ting. Om hvor hyggelig verden kan være - og om hvordan sociale medier kan noget særligt.

Jeg postede billedet af krydderurterne på min Instagram. Det pudsige er at lolagoddamnit, som hedder Frida og bor her i min blok, netop samme dag havde hilst på mig udenfor og spurgt om det ikke var mig der havde haft overtaget '7 dage, 7 retter' på et tidspunkt.

Og så lagde hun selv det her billede på.

Lille verden alligevel. Det gjorde mig ægte glad - og fik mig til at elske Grøfthøjparken og min lille altanhave endnu mere. Det er virkelig her jeg hører til.

God midsommer til alle der kommer her forbi....

søndag den 3. juni 2018

Ispinde med 2 x passionsfrugt og mørk chokolade...

Så er der endelig kommet gang i mit lille ismejeri igen. Jeg sparker sommerens kollektion af ispinde i gang med denne rigtig frække sag: Double Passion

Under chokoladens sprøde knæk (økologisk O´Payo 68% fra Friis-Holm), gemmer det sig hele 2 slags is, nemlig en flødeis og en sorbet - begge med mango og passionsfrugt. 

Isen er resultatet af endnu et dessert-benspænd, som jeg har fået stillet af ham der den temmelig dejlige mand, jeg af og til spiser med. Dealen er at han ønsker sig noget - og så laver jeg det i min version. Det kan enten være en ret eller en ingrediens. Det er indtil nu, blevet til 'citronfromage' (pimpet med citrongelé, citronmelisse, fløde og ægte kandiserende violer), 'grød' (chia-grød med fløde og rom, toppet med ananaskompot med vanilje), 'æbler' (som blev til denne Gl. dags æblekage anno 2018 - i tartelet) og 'koldskål' (duo af kefir-koldskål med rabarber + lime/vanilje, serveret med honningbagt havergrynssknas) - og så nu 'passionsfrugt'.....

Endnu engang måtte jeg sluge noget af en kamel. Jeg kan nemlig ikke udstå passionsfrugt. Tropisk snot med knasende haletudser....jeg gyser bare ved tanken. Well, gyste....for jeg kan allerede røbe at jeg har sluttet fred med dem. Mere om det længere nede.

Nå, men jeg lagde ud med at købe en masse passionsfrugter - som først skulle modne. I mellemtiden tænkte jeg....og brokkede mig på div sociale medier over det totalt urimelige benspænd. Fik heldigvis en del god feedback - og konsensus var at der skulle mørk chokolade til. Men hvordan? 

Jeg tænkte og overvejede - og nuppede endda denne Passions Mojito på Aarhus Street Food, for at øve mig på smagen. Æv. Den var fæl. Kombinationen af en vammelsød passionssirup og de æteriske olier fra mynten, spillede slet ikke. Men den kostede 90 kr, så ned skulle den. Efterhånden som det svandt i glasset og isen smeltede, blev den god mere mundvenlig og læskende. Og jeg kunne godt lide idéen om 'passion' (hot), kombineret med noget koldt. Meget vel: jeg måtte lave noget koldt + chokolade. 


*Ding ding ding* det skulle da være is. Ispinde!

Jeg havde 8 modne passionsfrugter at gøre godt med - og valgte at smide lidt mango i puljen, både for smag og konsistens.

Have mercy....duften var næste for meget. Min dufthukommelse er stærk og jeg blev straks transporteret tilbage til arnestedet for min passions-antipati. Et barndomsminde, jeg godt vil være foruden. Børn, tvang og mad bør ikke kombineres. Nå, men det er uden for comfortzonen at livet virkelig leves ikke? 

Og her var jeg langt ude. Damn, en omgang trope-snot. Og så var det 'bare' at få kørt kernerne fra. De arme arme kunne heldigvis lige akkurat klare opgaven.

De 8 passionsfrugter gav nøjagtig 1½ dl saft. Jeg skrællede og blendede den meget modne mango.

Og så greb jeg ud efter min sædvanlige opskrift på is med kondenseret mælk, efter devisen if it ain't broke, don't fix it. Den har ikke svigtet mig endnu.

1½ dl passionsfrugtjuice (ja, du kan godt bruge købt juice)
200 g moden mango
1 ds kondenseret mælk
2½ dl fløde

Den kondenserede mælk røres sammen med mango og passionsjuice - og tilsættes fløden. Ingen opvarmning, piskning eller hejs. Nemmeste is-formel ever. Iscremen køles helt ned, i køleskabet, inden den køres på ismaskine. Den kan også sagtens laves uden maskine - så skal den blot indfryses i en flad bøtte, med en omrøring ca hver halve time, til den bliver for 'sej' at røre i. 

Mens isen snurrede i maskinen, fik jeg den idé at der skulle være en sorbet inden i også. Så jeg måtte ud efter 3 ekstra passsionsfrugter. 

Det skulle være en syrlig sorbet - som skulle være ret blød i teksturen, for at være spisevenlig sammen med flødeisen. Det kan man heldigvis justere ved at komme en del æggehvide i.


40 g passionsjuice  
20 g mangopuré
30 g æggehvide
30 g rørsukker

Æggehvide og sukker piskes til sejt 'flødebolleskum' og tilsættes de 2 slags frugt.

Jeg valgte at fryse blandingen ned i små chokoladeforme, så de var til at poppe ud og snige ned i isformene. 

Det er virkelig en udfordring at lave is i den her varme - og det skal gå stærkt med at samle. Silikoneformene blev fyldt halvt med flødeis, fik stukket en pind i, fik 2 x sorbet lagt i og fyldt op med mere flødeis. Ispindene fik lov at fryse ind, natten over.

Det blev til 4 store fyldte, 4 små uden fyld og resten af isen i en bøtte.

Chokolade er heller ikke sjovt at arbejde med i varmen. Jeg endte med kun at overtrække 2 (se her hvordan det gøres) og resultatet blev langt fra tilfredsstillende - men fuck det, det er jo smagen det drejer sig om. 

De øvrige ispinde, blev dekoreret med lidt snirkler af smeltet chokolade. Normaltvis ville jeg lade den tø en smule op, for at få et pænere billede, men her er den direkte fra fryseren. 

Jeg skulle hilse og sige at isen fik en fremragende modtagelse og udløste megen ros. Den bliver derfor nu indlemmet i min voksende samling af ispinde. 

ChampagnebrusIspinde med hindbær og skyr, overtrukket med hvid chokolade - Kæmpe LæskeChokolade-ispinde med nøddeknasAfter Eight ispindIspinde med lakrids og hvid chokoladeIspinde med citronverbena og hvid chokoladeIspinde med banan, kakao og kokosSaltede karamel-ispinde med mørk chokolade. (*pssst* alle de røde ord er links)

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Syntes også lige resten af middagen skal med her (for denne gang stod jeg for det hele) - og det øvrige gøgl med passionsfrugt, jeg fik lavet.

Først lidt sprøde snacks og en fetacreme på altanen - til en Passionfruit Collins:

4 cl Malfy gin
4 cl passionsfrugtssirup
4 cl friskpresset citronsaft
Toppet med danskvand 

Forretten bestod af en lille tropisk rejecocktail (laver en rigtig opskrift, på et tidspunkt) med bla hjertesalat, mango, agurk, og koriander - med en vinaigrette på passionsfrugtjuice, passionfrugtsirup, eddike, olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

Hovedretten var grillet flat iron steak med 3 x salat. En 'kartoffelsalat' uden kartofler, men med blomkål, agurk og radiser + en lun salat af grillet squash, rød snackpeber og portobellosvampe i persillemarinade + en fennikel/vandmelonsalat med feta, persille og anis-syltede rødløg.

Ikke alt for tung mad, til en varm aften på altanen. 

Jeg sendte resterne af salaterne med den temmelig dejlige mand hjem, da han skulle ha' en gæst til middag og havde begrænset tid i køkkenet til at forberede. Selv kastede jeg mig ud i at gøgle lidt med nogle af de andre rester.

Resten af vinaigretten fra den lille rejecocktail blev frosset ned i en silikoneform - så jeg kunne lave en salat a'la den her nudelsalat med korianderchutney og mango-sorbet med sriracha.

Salat af shirataki-nudler, snittet grønt, kold flat iron steak, den frosne passions-vinaigrette, sriracha, peanuts og koriander. Vinaigretten smelter lynhurtigt og vendes i salaten, mens man spiser sig igennem den. Pynte-Sisse rullede sig lige vel ud der.....men jeg udlod at sætte foden ned...

Og nu vil jeg smøre mig ind i faktor 30 og køre ned til Brabrand Sø. Arbejder hårdt på at blive Brun Som Sovs i år. Og når jeg kommer hjem, vil jeg ha' sådan en her:


Endnu en Passion Collins. For ja, jeg har set lyset. Passionsfrugt er nu min ven. Skal vist passe på at jeg ikke får en overdosis.

God søndag til alle, der kommer her forbi...



mandag den 14. maj 2018

Gl. dags æblekage anno 2018...

Her får du endnu en kreation, som er vraget til min kommende kogebog. Den er røget i svinget, til fordel for en forrygende trifli, så det er helt ok. Jeg har denne gang tage en klassisk gammeldags æblekage, med grundelementerne: æbler, makroner (kommer ikke fra en hjem hvor der blev brugt rasp) og flødeskum - og givet den en overhaling a'la Klidmoster. Og ja, det involverer naturligvis tarteletter... 

Nymodens æblekage: marcipanforet, sukkerbagt tartelet med karamelliseret æblefyld, flødeskum og hakkede ristede mandler. Undskyld farmor....det var ikke planlagt...det skete bare...

Det hører med til historien, at jeg ser en temmelig dejlig mand, fra tid til anden. Vi spiser sammen og den der lægger hus til, står for hovedretten - og den der er gæst, medbringer så dessert. Fremragende aftale!

I starten havde jeg bare noget med, som jeg selv kunne lide - men spurgte på et tidspunkt hvad han kunne tænke sig at jeg medbragte. Det har udviklet sig til en slags benspænd, hvor han så smider navnet på en dessert eller råvare på bordet - og så laver jeg min udgave eller presser fortolkningen lidt.

Det er blevet til både en meget pimpet citronfromage med citrongelé, en alternativ grøddessert (som også kommer her, på et tidspunkt) og så nu 'æbler'. Forsøgte forgæves at mumle noget om sæson og foreslå rabarber, men han stod fast på æblerne. Godt så - jeg kastede mig ind i kampen og gik i tænkeboks.


Konceptet tog form og jeg fik handlet ind til et par eksperimenter. Droppede dog at købe økologiske æbler - for de var enten tyske eller østrigske. Efter min bedste overbevisning, kan man kun lave æblekage af danske æbler. Kald mig bare retro-romantisk der. 


Æblerne først:

Jeg forkastede den vaniljeprikkede æblegrød og sigtede efter en mere intens smag. Så det blev først til en rustik kompot, med basis i en karamel. Jeg hentede inspiration her hos Foodfanatic og hendes glaserede æbler.

5 mellemstore æbler (her Jumanji)
50 g ahornsirup
50 g SMØR
½ dl Calvados

Først laves karamellen. Lad SMØR, sirup og sprut simre sammen, ved middelvarme, under regelmæssig omrøring, til blandingen begynder at tykne.

Æblerne blev skåret i relativt små stykker og tilsat karamellen.

Jeg hældte 1 dl vand på - og lod æblerne simre ved svag varme længe, til vandet var fordampet og karamellen begyndte at bide i panden. Panden blev skruet helt ned og æblerne fik lov til at blive meget mørke, uden at branke.

Panden blev taget af varmen og jeg stak en stavblender i - og blendede *wroom wroom* ca halvdelen af de karamelliserede æbler. Den blende del, blev derefter rørt sammen med de hele æblestykker.

Den færdige æblekompot var intens karamelliseret og meget smagfuld.

Og så var det tarteletternes tur til at skulle i vælten.

Jeg har stor held med at transformere tarteletter til søde formål - ved at pensle dem med æggehvide, drysse dem med sukker og bage dem til en slags 'fransk vaffel' (se mere lige her). Her skulle jeg så fremtrylle noget der mindede om makroner - og så måtte der marcipan til. Men jeg var usikker på hvordan marcipanen skulle inkorporeres, så der måtte testes et par forskellige løsninger.

De 3 forskellige muligheder. 1: foret med marcipan (rullet tyndt mellem 2 stykker plastik og udstukket først) og kun glaseret på kanten. 2: glaseret overalt, med mazarinmasse (opskrift her) i bunden. 3: smurt ind i mazarinmasse (tåbelig idé!).  

Efter ca 8 minutter ved 180°C var der 2 brugbare løsninger tilbage. Men jeg fortærede kanterne af nr 3 til en kop te, senere på dagen.

Der skulle lidt knas på toppen - i form at glaserede mandler med rosmarin. Jeg har før lavet disse glaserede valnødder, så den formel kastede jeg mig ud i igen. Nu tænker du måske "rosmarin i en æblekage, damen er jo gal" - men jeg forsikrer dig om at æbler og rosmarin er de bedste venner.....også i det søde køkken. Som med så meget andet, handler det om dosering. Var jeg løbet med en lysere æblekompot, havde jeg kogt lidt rosmarin med der. Men nu havde jeg valgt lidt sprødt på toppen i stedet - så det blev disse fantastiske ristede mandler med rosmarin og havsalt fra Mill & Mortar. 

Men ak, jeg kogte ikke blandingen længe nok, så det blev en fedtet omgang - med pyt, jeg brugte den her fejltagelse til et andet formål (ja ja, jeg åd den bare). I stedet for at kaste mig ud i en ny omgang, valgte jeg blot at hakke lidt mandler og drysse med.

Det hele blev pakket ned og fragtet med i byen. Efter en dejlig afslappet middag, bestående af kold lammekølle, div salater, tzatziki og fladbrød - smækkede jeg 2 af de små æblekager sammen, som vi testsmagte sammen med et godt glas portvin. Der var ingen tvivl: det var den marcipanforede tartelet som vandt.  

Den blev først fyldt med den intense kompot.

Inden den blev sprøjtet op med flødeskum og drysset med mandler. Og så var der sgu æblekage - som du med garanti aldrig har fået det før!  

Konceptet holder vand. Men æblekompotten kan sagtens være mere syrlige og knap så kompakt i teksturen. Jeg skal helt klart prøve en udgave med vaniljebagte æbler, når de igen er i sæson.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Nøj, hvor er jeg blevet fejret med manér. Det var ingen sag at fylde 45 år. Er fyldt op til bristepunktet af gode oplevelser, dejlig mad og samvær med de dejligste mennesker. Det her år er virkelig mit år. 

Der er dog lige et ekstra skud i fødselsdagsbøssen - for min dejlige Anne (hende med brillerne) og jeg skal fejre det i aften på Memphis Roadhouse. Glæder mig til at holde lidt fødselsdag 'hjemme' også. 

Og nu vil jeg ud i vejret og få lidt sol på de vinterblege kinder. God mandag til dig der kommer her forbi....


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...