mandag den 3. september 2018

Vind billet til Food Festival - og workshop med Grauballe Bryghus...

Reklame: indlægget er sponsoreret af Food Festival.

Så er der kun ganske få dage til af Food Festival endnu engang fylder Tangkrogen med et spektakulært madmekka. Vil du med?  

I samarbejde med Food Festival, udlodder jeg en billet til hele weekenden - samt en billet til den udsolgte workshop med Grauballe Bryghus (bryghuset har sammensat en smagsmenu af øl og mad i samarbejde med køkkenchefen fra en af de dygtige restaurationer, der serverer bryghusets øl) lørdag d. 8/9 kl. 15:30-16:30. Jeg deltager også selv i workshoppen. 
  
Hvilken billet har du lyst til at vinde? Det er en forudsætning at man selv har billet til Food Festival, for at deltage i workshoppen. 

Der er stadig billetter at få, til nogle af de andre spændende workshops - og de kan købes lige her.

Læg en kommentar her - eller her på Facebook for at deltage - og husk at fortæl hvilken billet du gerne vil vinde. Jeg udtrækker og kontakter vinderen direkte, senest torsdag d. 6/9 kl 20.

Lidt billede fra sidste år. Glæder mig til at opleve, smage og møde - for det handler både om mad, mennesker og dialog. Det plejer at være en fremdragende weekend og jeg glæder mig til at se på det nye i år. Håber vi ses derude....

fredag den 24. august 2018

Panna cotta med citronverbena...

Det forrige indlæg omhandlede sommeren bedste rødgrød....og det gør det her sådan set også. Her er det dog tilbehøret der er i fokus: en silkeblød panna cotta (fra Italiensk: kogt fløde) med et liflig og aromatisk snert af citronverbena.

Det er stadig rødgrød med fløde - bare i en pimpet version.

Jeg stod og skulle ha' rødgrød med i madklub - og kunne af gode grunde ikke medbringe is...og alm fløde var sådan lidt for nemt. Løsningen var at lave denne flødede himmerigsmundfuld, med samme smagsprofil som min elskede citronverbena-is. 

Det er en meget simpel opskrift, som er meget nem at gå til - med en enkelt undtagelse. Jeg har frisk citronverbena på altanen, så et var lige til at høste. Men det kan være svært at få fingre i. Kan du ikke finde noget, kan den erstattes med citronmelisse og en smule revet citronskal. Det giver ikke den helt samme florale retro-aroma som verbenaen, men et lidt mere urtet citronpift.

Jeg valgte at lave en lidt stor portion, så der både var til at tage med og til at lege lidt med herhjemme. Beregn ca 1 dl fløde pr mand.

6 dl fløde
150 g rørsukker
1 tsk vaniljesukker (eller marven fra ½ vaniljestang)
En ordentlig røvfuld citronverbena
4-4½ ark husblas


Fløden kommes i en gryde og varmes op, til lige under kogepunktet, sammen med sukker og vaniljesukker. Citronverbenaen hakkes groft og tilsættes - og blandingen simrer i 5 minutter. Fløden tages af varmen og trækker ca 30 minutter, hvorefter den varmes op til kogepunktet og holdes der i 1 minut. Husblassen udblødes i mellemtiden i koldt vand. Den aromatiske fløde, sigtes igennem en meget fin si - og den udblødte husblas smeltes i blandingen. 

Fordel flødemassen i 6 små skåle eller ramekiner. Her kun 5, da der er dobbelt i silikoneformen. De her er til at vende ud, men de kan også sagtens serveres direkte i skålen. Sæt hele herligheden på køl i mindst 3 timer.

Når panna cottaen er klar til servering, dyppes skålen i varmt vand, til den yderste kant smelter, så den kan vendes ud. Læg en tallerken over og svup den mod bordet - den slipper og klæber sig fast til tallerkenen, hvorefter skålen løftes af.

Min æstetik bliver voldsomt udfordret af panna cotta - og de synlige vaniljekorn, som ligger i toppen, når den vendes ud. Min hjerne siger: sort peber. Jeg valgte her at drysse toppen med pulveriseret, frysetørret hindbær - og det gøres nemmest ved at gnide et tørret bær igennem en sigte. Det både pynter og giver et friskt pift af hindbær - og da den skulle serveres med en rødgrød på bla hindbær, var det jo yderst passende.

Panna cottaen blev vendt ud, drysset med hindbær og fik et friskt topskud citronverbena på - og en passende mængde rødgrød blev fordelt i tallerkenen. Ønsker man en lidt anderledes anretning, kan man f.eks lave panna cottaen direkte i tallerkenen, som et lag på ca 2 cm, og servere rødgrøden ovenpå.

Dansk-italiensk rødgrød med fløde anno 2018.

Da det skulle med i byen, pakkede jeg elementerne for sig i en køletaske. 

Det fungerede rigtig fint med at samle desserten på stedet - dog glemte jeg at drysse med hindbær, før rødgrøden kom i tallerkenen. Det irriterede mig lidt, for det ser træls ud. Men pyt med den lille detalje, for desserten fik mange rosende ord med på vejen (og derfor kommer den på her).

Men skidt pyt, jeg gik hjem og lavede de her billede med resterne, dagen efter. 

Og da kvalitetstestning jo er hamrende vigtigt, når man udvikler opskrifter, var det yderst heldigt at jeg havde muligheden for at teste endnu en omgang. Jeg tog en for holdet der....en velsmagende en. Og med de ord, slipper jeg opskriften på denne aromatiske panna cotta løs på verden. Håber du vil tage godt imod den...

----------------------------------------------------------------------------------------------------------
  
Livet løber stærkt og jeg halser bagefter, i et desperat forsøg på at følge med. Det lader sig ikke gøre og jeg er blevet mindet om, at jeg skal huske at trække stikket digitalt og være mere ude i virkeligheden. Så der boltrer jeg mig lige nu. 

En lille gul hilsen fra regnbuen, på toppen af Aros. Jeg er så brun i år, at jeg knapt bliver gusten at se på, i det blegfesne lys.

Jeg har den skønherlige Sabrina Hørup på besøg i et par dage - og vi holder mini-ferie med fokus på forkælelse. I onsdags var vi på Memphis Roadhouse og hyggede på min altan – og i går fik vi frokost på Street Food, var 3 timer på Aros, drak rosé og hørte musik på Salling Roof Top og spiste middag på Retour Steak (vi fik akut bearnaise-trang). Og i dag skal vi så endnu engang på Street Food til frokost, sammen med en 3. veninde. Spiseferie rocks!

Nå ja, og i weekenden skal der også spises igennem i street food. Der er nemlig Street Food Festival på Godsbanen, med mad og musik fra hele verden - og jeg glæder mig for vildt, til at komme ind og smage på en masse lækker. Håber vi ses derinde. 

God weekend til alle der kommer her forbi....

torsdag den 9. august 2018

Rødgrød med flødeis...

Det er højsæson for de skønne sommerdesserter - og der findes næppe noget mere klassisk end rødgrød med fløde. Har får du en herlig variant, men masser af økologiske bær, vanilje og citron. I stedet for alm fløde, er den serveret med en laber hjemmelavet flødeis med et strejf af citronverbena.

Et par sprøde mandelmakroner bidrog med lidt sprødhed og pep.

Det er så ikke en dessert jeg som sådan er vokset op med. Den tradition døde alt for tidligt, sammen med mormor (jordbær, hindbær og ribs - siet og jævnet) og farmor (alle røde bær, blot jævnet). Og jeg havde faktisk glemt den eksisterede, indtil jeg mødte Signe - der så har serveret rødgrød for mig, et par gange, igennem de sidste år (mere om det nederst). Og NU må jeg så selv forsøge mig. Det er gået op for mig, at rødgrød ikke bare er rødgrød. Hver familie, deres version. Nogle foretrækker en lys rød grød (m/u hele bær) og andre giver den gas med de mørke bær. Og skal den så blendes, sigtes eller blot moses? Jeg besluttede mig for at lave både en sigtet og en rustik version...

Jeg var klar over at der naturligvis skulle være flest kirsebær, som er favoritten over dem alle. Dem købte jeg friske og udstenede - resten af bærrene var fra frost.

I min egen fryser, fandt jeg en pose frosne stikkelsbær - som passede fint sammen med jordbær, blåbær, hindbær og kirsebær. Der var 1200 g bær i alt. Det passede lige med en dobbeltportion af Signes rødgrød - som jeg blot pimpede en smule.

Rødgrød: (8-12 pers - en ordentlig røvfuld)

1200 g bær
300 g rørsukker
2 dl vand
1 tsk vaniljepulver eller 1 flækket vaniljestang
Saften fra ½-1 citron
3 spsk kartoffelmel + vand til opløsning
Lidt ekstra rørsukker til toppen

 Bærrene vende med vand og sukker - og står til de væsker (og tør helt op).

Hele herligheden kommes i en gryde - og koges til grød. Jeg var nødt til at lade gryden koge noget længere, end de anbefalede 3 minutter, da de store jordbær og hele kirsebær krævede mere tid.

For at få en mere homogen grød, uden at koge den i smadder, valgte jeg at mose bærrene lidt. Det gjorde jeg med min kartoffelmoser, som viste sig yderst velegnet til formålet.

Jeg tilsatte vanilje og citronsaft. Og slemmede 3 spsk kartoffelmel og i lidt koldt vand. Og så tog jeg ca 3 dl af grøden fra, til den siede version.

Resten af grøden blev kogt op til kogepunktet, taget af varmen og fik rørt en tilpas mængde jævning i. Den kom i en skål og overfladen blev drysset med rørsukker. Efter lidt tid på køkkenbordet, kom skålen på køl. Den afkølede rødgrød, skal deles op i flere portioner: jeg har lovet en veninde en portion i dag, Max kommer til middag (han skal fikse min computer...igen igen), og så skal jeg ha' en portion med i byen i morgen. Men jeg satser på, at der er en lillebitte rest til et projekt, som gerne skulle i kogebogen.....men nu får vi se.

De 3 dl jeg havde taget fra, fik en tur med stavblenderen *wroom wroom* og blev kørt igennem en fintmasket sigte. Et hurtigt opkog, en jævning og så direkte på køl.

Den iskolde grød, blev serveret i en afkølet skål - og serveret med en kugle is med citronverbena, 2 små Amaretti-makroner og en kvist frisk citronverbena. Og ja, helt alm vaniljeis er også fuldstændig fantastisk til.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

I sidste uge var jeg på besøg, med overnatning, hos Signe. Hun forkælede med tun-paté, bruschetta, pastis-smagning, parmesan-bagt spidskål, saltimbocca med pasta og.....rødgrød med fløde.

Ene lækre sager...

Det var en formidabel rødgrød, lavet af Signes ældste datter Olivia, på solbær og ribs fra Ømosebær. Mørk, intens og smagfuld.

Og næste morgen, fik jeg rødgrød, rørt i tykmælk, toppet med ristet hjemmelavet müsli - og et lille glas vandkefir. Fuck, jeg følte mig sund og probiotisk lige der. 

Efter morgenmaden hoppede vi alle i bilen og satte kursen mod Vestehavet. Signes yngste datter Rosa var også med. Det blev en fornøjelig tur med sing-along 80 ér musik hele vejen. 

Vi pejlede efter Lyngvig Fyr, som ligger på Holmsland Klit. 

Og så var det bare med at springe over klitterne og komme til vandet. Min dejlige Signe ❤

Det var bare lige sådan en dag, som jeg vil huske. Sommer, sol, strand, hav og ægte glæde.

Og nu vil jeg rent rulle et håndklæde sammen, hoppe på scooteren, fise ud til Varna (17 minutter) og hoppe i havet. Den her sommer er for vild og jeg fråser i den!

God torsdag til alle der kommer her forbi....

lørdag den 23. juni 2018

Green Goddess fetacreme...

Reklame: krydderurterne til årets altanhave er leveret af Growing Home. 

Her får du en herlig krydret og frisk fetacreme, som passer perfekt til sommerens grillmad. Den kan med fordel laves dagen før, så den virkelig kan trække smag. 

Green Goddess er oprindelig en dressing/dip, som serveres til grøntsags- crudité (rå grøntsager, udskåret i mundrette stykker. Det er en tung, fed og mayonnaisebaseret ting....men med masser af smag fra ansjoser, dijonsennep, forårsløg og krydderurter. Her har jeg overført konceptet til en fetacreme - men dog droppet ansjoserne, da jeg skal ha' den med til Sankt Hans i aften, hvor det også kommer et par vegetarer. 

Brug de krydderurter du kan lide. Jeg gik på altanen og valgte lidt forskelligt. Se nederst hvad jeg har i mine altankasser i år.

Fetacremen skal som sagt med i byen i aften. Det er nemlig et 'bestillingsarbejde'. Anne Køkken og hendes husbond Tom holder Sankt Hans-fest i deres æbleplantage (ca 40 voksne + 20 børn) i dag og jeg skal med. Jeg tilbød at hjælpe en smule til - og fik tildelt det ærefulde hverv at lave 2 x fetacreme (og fik endda udleveret 2 x Puck til formålet).

Til denne Grønne Gudinde, valgte jeg: purløg, bredbladet persille, bronzefennikel, grøn basilikum, oregano og timian. Jeg fandt også en citron og lidt hvidløg frem.

Osten skæres i grove tern, og tilsættes de hakkede krydderurter (undtagen purløg og hvidløg), en god skefuld dijonsennep og saften fra ½ citron.

Det er med fuldt overlæg at hvidløg og purløg holdes ude af ligningen, i første omgang. Begge dele kan blive forfærdelig bitre, ved blendning. Jeg skal spare dig om et langt foredrag om svovlforbindelser og løg, men opfordre dig til at rive dit hvidløg, i stedet for at blende eller presse det. 

Blend fetacremen med en stavblender *wroom wroom* eller kør den glat i en minihakker.

Tilsæt revet hvidløg, finthakket purløg og masser af friskkværnet sort peber. Smag evt til med ekstra citron. Lad den færdige fetacreme trække smag på køl.

Server den, toppet med frisk krydderurter. Giv den til sprøde brødsnacks, lækkert friskt brød, som tilbehør til bagte kartofler, eller som kold 'sauce'. Den kan også slemmes op med lidt mælk og bruges som dressing til kartoffelsalat eller pastasalat. 

Jeg smækker også lige den anden fetacreme ind, som jeg lavede:

Den valgte jeg at lave rød. Så det blev med tomatpesto (lavet på hampefrø), syltet rød peber, chipotle (røgede røde jalapeños) og citron.

Virkelig nemt: ost i tern, drænet peberfrugt, pesto og stødt chipotle.

Også her blev der tilsat et godt skud friskkværnet sort peber bagefter. Og så var der en pikant rød fetacreme, med et behageligt røget svirp på tungen. 

Begge dele bliver nu pakket ned i en køletaske, som skal bag på cyklen senere, sammen med resten af min oppakning. Det er med overnatning og halløj, så der kommer læs på.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så lidt om årets altanhave. Der blev jo sat nyt hegn op, lagt tæppe på og købt nye møbler, sidste år - så der skulle gøres meget lidt ved den i år. Det var bare at tage scooteren op i Bauhaus og proviantere.

Jeg har i den grad sluttet fred med den. Det er muligt at jeg ser 'handikappet' ud på den, men den kan uden problemer fragte 50L jord, 10L leca, 7 flasker vin og lidt indkøb hjem.

Min underbo hjalp med at slæbe jorden op af trappen. Krydderurterne var blevet leveret i en papkasse og den nuppede han også lige med for mig. Busse var også klar på at hjælpe....dog mest med tænderne. 

I år havde jeg desværre kun plads til 8 krydderurter fra Growing Home - og ikke 12, som jeg troede. Jeg måtte derfor begrænse mig, og 'nøjes' med dem jeg har størst gastronomisk udbytte af. Det gjorde at jeg valgte de lidt sjove fra og holdt mig til de sikre. Det blev til: citronverbena (til de her is), grøn basilikum, rosmarin, timian, bronzefennikel, purløg, oregano og bredbladet persille. (Bemærk lige menneskerne i baggrunden, nede på legepladsen)  

I år har jeg valgt at sikre de høje krydderurter med et lille hegn, lavet af trådnet. De stakkels planter skal jo både overleve den stride hjørne-blæst og 3 katte, som gerne vil hoppe op og nappe af dem. Livet med katte ER en udfordring.

The Fuzzy Boys har f.eks indtaget de altankasser der hænger på endevæggen - så dem har jeg måtte opgive at plante noget i. Det er en kamp jeg ikke kan vinde. Men de her pynter da også gevaldigt....

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Og så vil jeg godt lige slutte af med en lille sød ting. Om hvor hyggelig verden kan være - og om hvordan sociale medier kan noget særligt.

Jeg postede billedet af krydderurterne på min Instagram. Det pudsige er at lolagoddamnit, som hedder Frida og bor her i min blok, netop samme dag havde hilst på mig udenfor og spurgt om det ikke var mig der havde haft overtaget '7 dage, 7 retter' på et tidspunkt.

Og så lagde hun selv det her billede på.

Lille verden alligevel. Det gjorde mig ægte glad - og fik mig til at elske Grøfthøjparken og min lille altanhave endnu mere. Det er virkelig her jeg hører til.

God midsommer til alle der kommer her forbi....

søndag den 3. juni 2018

Ispinde med 2 x passionsfrugt og mørk chokolade...

Så er der endelig kommet gang i mit lille ismejeri igen. Jeg sparker sommerens kollektion af ispinde i gang med denne rigtig frække sag: Double Passion

Under chokoladens sprøde knæk (økologisk O´Payo 68% fra Friis-Holm), gemmer det sig hele 2 slags is, nemlig en flødeis og en sorbet - begge med mango og passionsfrugt. 

Isen er resultatet af endnu et dessert-benspænd, som jeg har fået stillet af ham der den temmelig dejlige mand, jeg af og til spiser med. Dealen er at han ønsker sig noget - og så laver jeg det i min version. Det kan enten være en ret eller en ingrediens. Det er indtil nu, blevet til 'citronfromage' (pimpet med citrongelé, citronmelisse, fløde og ægte kandiserende violer), 'grød' (chia-grød med fløde og rom, toppet med ananaskompot med vanilje), 'æbler' (som blev til denne Gl. dags æblekage anno 2018 - i tartelet) og 'koldskål' (duo af kefir-koldskål med rabarber + lime/vanilje, serveret med honningbagt havergrynssknas) - og så nu 'passionsfrugt'.....

Endnu engang måtte jeg sluge noget af en kamel. Jeg kan nemlig ikke udstå passionsfrugt. Tropisk snot med knasende haletudser....jeg gyser bare ved tanken. Well, gyste....for jeg kan allerede røbe at jeg har sluttet fred med dem. Mere om det længere nede.

Nå, men jeg lagde ud med at købe en masse passionsfrugter - som først skulle modne. I mellemtiden tænkte jeg....og brokkede mig på div sociale medier over det totalt urimelige benspænd. Fik heldigvis en del god feedback - og konsensus var at der skulle mørk chokolade til. Men hvordan? 

Jeg tænkte og overvejede - og nuppede endda denne Passions Mojito på Aarhus Street Food, for at øve mig på smagen. Æv. Den var fæl. Kombinationen af en vammelsød passionssirup og de æteriske olier fra mynten, spillede slet ikke. Men den kostede 90 kr, så ned skulle den. Efterhånden som det svandt i glasset og isen smeltede, blev den god mere mundvenlig og læskende. Og jeg kunne godt lide idéen om 'passion' (hot), kombineret med noget koldt. Meget vel: jeg måtte lave noget koldt + chokolade. 


*Ding ding ding* det skulle da være is. Ispinde!

Jeg havde 8 modne passionsfrugter at gøre godt med - og valgte at smide lidt mango i puljen, både for smag og konsistens.

Have mercy....duften var næste for meget. Min dufthukommelse er stærk og jeg blev straks transporteret tilbage til arnestedet for min passions-antipati. Et barndomsminde, jeg godt vil være foruden. Børn, tvang og mad bør ikke kombineres. Nå, men det er uden for comfortzonen at livet virkelig leves ikke? 

Og her var jeg langt ude. Damn, en omgang trope-snot. Og så var det 'bare' at få kørt kernerne fra. De arme arme kunne heldigvis lige akkurat klare opgaven.

De 8 passionsfrugter gav nøjagtig 1½ dl saft. Jeg skrællede og blendede den meget modne mango.

Og så greb jeg ud efter min sædvanlige opskrift på is med kondenseret mælk, efter devisen if it ain't broke, don't fix it. Den har ikke svigtet mig endnu.

1½ dl passionsfrugtjuice (ja, du kan godt bruge købt juice)
200 g moden mango
1 ds kondenseret mælk
2½ dl fløde

Den kondenserede mælk røres sammen med mango og passionsjuice - og tilsættes fløden. Ingen opvarmning, piskning eller hejs. Nemmeste is-formel ever. Iscremen køles helt ned, i køleskabet, inden den køres på ismaskine. Den kan også sagtens laves uden maskine - så skal den blot indfryses i en flad bøtte, med en omrøring ca hver halve time, til den bliver for 'sej' at røre i. 

Mens isen snurrede i maskinen, fik jeg den idé at der skulle være en sorbet inden i også. Så jeg måtte ud efter 3 ekstra passsionsfrugter. 

Det skulle være en syrlig sorbet - som skulle være ret blød i teksturen, for at være spisevenlig sammen med flødeisen. Det kan man heldigvis justere ved at komme en del æggehvide i.


40 g passionsjuice  
20 g mangopuré
30 g æggehvide
30 g rørsukker

Æggehvide og sukker piskes til sejt 'flødebolleskum' og tilsættes de 2 slags frugt.

Jeg valgte at fryse blandingen ned i små chokoladeforme, så de var til at poppe ud og snige ned i isformene. 

Det er virkelig en udfordring at lave is i den her varme - og det skal gå stærkt med at samle. Silikoneformene blev fyldt halvt med flødeis, fik stukket en pind i, fik 2 x sorbet lagt i og fyldt op med mere flødeis. Ispindene fik lov at fryse ind, natten over.

Det blev til 4 store fyldte, 4 små uden fyld og resten af isen i en bøtte.

Chokolade er heller ikke sjovt at arbejde med i varmen. Jeg endte med kun at overtrække 2 (se her hvordan det gøres) og resultatet blev langt fra tilfredsstillende - men fuck det, det er jo smagen det drejer sig om. 

De øvrige ispinde, blev dekoreret med lidt snirkler af smeltet chokolade. Normaltvis ville jeg lade den tø en smule op, for at få et pænere billede, men her er den direkte fra fryseren. 

Jeg skulle hilse og sige at isen fik en fremragende modtagelse og udløste megen ros. Den bliver derfor nu indlemmet i min voksende samling af ispinde. 

ChampagnebrusIspinde med hindbær og skyr, overtrukket med hvid chokolade - Kæmpe LæskeChokolade-ispinde med nøddeknasAfter Eight ispindIspinde med lakrids og hvid chokoladeIspinde med citronverbena og hvid chokoladeIspinde med banan, kakao og kokosSaltede karamel-ispinde med mørk chokolade. (*pssst* alle de røde ord er links)

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Syntes også lige resten af middagen skal med her (for denne gang stod jeg for det hele) - og det øvrige gøgl med passionsfrugt, jeg fik lavet.

Først lidt sprøde snacks og en fetacreme på altanen - til en Passionfruit Collins:

4 cl Malfy gin
4 cl passionsfrugtssirup
4 cl friskpresset citronsaft
Toppet med danskvand 

Forretten bestod af en lille tropisk rejecocktail (laver en rigtig opskrift, på et tidspunkt) med bla hjertesalat, mango, agurk, og koriander - med en vinaigrette på passionsfrugtjuice, passionfrugtsirup, eddike, olivenolie, salt og friskkværnet sort peber.

Hovedretten var grillet flat iron steak med 3 x salat. En 'kartoffelsalat' uden kartofler, men med blomkål, agurk og radiser + en lun salat af grillet squash, rød snackpeber og portobellosvampe i persillemarinade + en fennikel/vandmelonsalat med feta, persille og anis-syltede rødløg.

Ikke alt for tung mad, til en varm aften på altanen. 

Jeg sendte resterne af salaterne med den temmelig dejlige mand hjem, da han skulle ha' en gæst til middag og havde begrænset tid i køkkenet til at forberede. Selv kastede jeg mig ud i at gøgle lidt med nogle af de andre rester.

Resten af vinaigretten fra den lille rejecocktail blev frosset ned i en silikoneform - så jeg kunne lave en salat a'la den her nudelsalat med korianderchutney og mango-sorbet med sriracha.

Salat af shirataki-nudler, snittet grønt, kold flat iron steak, den frosne passions-vinaigrette, sriracha, peanuts og koriander. Vinaigretten smelter lynhurtigt og vendes i salaten, mens man spiser sig igennem den. Pynte-Sisse rullede sig lige vel ud der.....men jeg udlod at sætte foden ned...

Og nu vil jeg smøre mig ind i faktor 30 og køre ned til Brabrand Sø. Arbejder hårdt på at blive Brun Som Sovs i år. Og når jeg kommer hjem, vil jeg ha' sådan en her:


Endnu en Passion Collins. For ja, jeg har set lyset. Passionsfrugt er nu min ven. Skal vist passe på at jeg ikke får en overdosis.

God søndag til alle, der kommer her forbi...



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...