onsdag den 29. marts 2017

Godt brød & SMØR...

Der er noget særligt ved velduftende hjemmebagt brød, med sprød skorpe og sej krumme, smurt med rigtig lækkert SMØR. Men ak, de arme arme og bagning er ikke en god kombination. Før i tiden har jeg bagt masser af grydebrød (opskrift her) aka Verdens Bedste Brød aka No knead bread, som ikke kræver æltning, men skal bages i en tung gryde - så det er også slut med det. Her har jeg dog været heldig og tigget charmet mig til noget helt fantastisk hjemmebagt surdejsbrød, som ligefrem blev leveret til døren: 

Det er et Tartine Country Bread, udviklet af Chad Robertson fra Tartine Bread - og bagt af Lars fra Grydeskeen (mere om det nederst). Med så godt brød i huset var der kun et at gøre - nemlig straks at afholde en smagning af 3 forskellige slags SMØR....eller rettere 2 slags og noget helt nyt vegetabilsk produkt... 


Men først lidt mere snak om brød...og minder.

For mig udløser duften af friskbagt surdejsbrød et meget specifikt minde fra barndommen (og et fra ungdommen), hvor jeg sidder i en grøftekant i udkanten af Bordeaux, hvor min mor og hendes mand havde en dele-ødegård sammen med en flok venner. Der kørte vi ned hver sommer i en rød Citroën 2CV for at nyde livet. Der var tørkloset som skulle tømmes i et hul i haven, vi sov på madrasser på gulvet og der kravlede myrer ind under slikpapiret på mine kostbare farvestrålende frugtbolcher, købt for opsparede lommepenge ved den tyske grænse på vejen - men jeg ELSKEDE de somre i Frankrig. I mit brødminde sidder jeg som sagt i en grøftekant. Det er frokostid og vi spiser store lunser surdejsbrød, flået fra hinanden af min stedfars stærke hænder. Der er pølse og paté, oliven og solvarme tomater til...og siden det er ferie: Orangina. Den pragtfulde appelsinsodavand, som dengang kom i små buttede prægede klare glasflasker med korkpropper (siden er den blev tilgængelig i Danmark i en mere syntetisk udgave, i en lignende flaske med etiket og kapsel. Det er naturligvis den falske Orangina). Summen af duften af brødet dækket af kødfuld fransk paté, saltet fra de små sorte oliven, den søde sodavand og saften fra tomaterne på mine fingre - det er et af mine bedste minder fra den tid. Sygdom og en trafikulykke har begge gjort deres til at få mig til at glemme - men min dufthukommelse er heldigvis stadig intakt. For mig er mad følelser og mad minder. Og det var rigtig dejligt at besøge det minde igen.

Det andet brødminde er fra 1989. Det er en form for omvendt minde - for det handler om et ord der hægter sig på det første minde. Jeg går på EFG Grafisk på Herning Teknisk Skole og har fag som litografi, typografi, serigrafi, tryk og andre spændende ting. Her lærer jeg også om forskellige fonte, sprog og opsætning af tekst - og hører for første gang ordet brødtekst (som er selve teksten i en artikel, uden overskrift og underrubrikker). Ordet stammer fra dengang typograferne fik løn efter hvor meget tekst de kunne nå at sætte - så på den måde tjente de til det daglige brød. Åh, jeg er totalt til fals for etymologi - det er så lækkert at kende et ords betydning og oprindelse. For mig er selve ordet tilknyttet lyden af en sprød brødskorpe der springer og duften af surdejsbrød....og så er jeg igen tilbage i grøftekanten med krummer ned af sommerkjolen. Wow, tak for både brød og minder Lars...  


Jeg vil spare dig for mine minder om SMØR og straks gå videre til smagningen.

Jeg er pjattet med SMØR og elsker at smage noget nyt økologisk, når jeg støder på det. Siden Arla Unika lancerede det her labre SMØR med sydesalt har jeg været hooked - og har det altid i mit køleskab. Det eneste minus er at det 'græder' lidt salte tårer når man har det liggende, så det skal pakkes godt ind, hvis man ikke vil ha' tørrede saltpletter på sin køleskabshylde. For noget tid siden forsøgte de sig med at fremstille klaret brunet SMØR og viste det frem her på Instagram. Der gik ikke lang tid før jeg fandt en bus, så jeg kunne komme ind i butikken og få mine små fedtede fingre i en bøtte. Det er både klaret og brunet, hvilket giver det noter af både nødder og karamel. Ja tak! Det er endnu uvist om det bliver en fast del af sortimentet.


Der var også noget andet...æh...smør-ish jeg skulle smage. 

Naturli' har nemlig også lanceret noget nyt: Økologisk Smørbar - som er 'plantesmør' helt uden animalske produkter. Det er i stedet tilvirket af bla rapsolie, kokosolie, sheaolie og mandelsmør. 

Jeg havde ellers forsvoret at jeg ville smage det, for da det var på vej i butikkerne fik jeg er tåbelig upersonlig generisk 'Hej Blogger' henvendelse, uden nogen information om produktet, med et tilbud om at få en pakke tilsendt til bloggen. Den slags bliver arkiveret lodret (Hallo, det tager 2 sekunder at finde mit navn - som sgu ikke er Blogger). Det kan lyde en anelse barnagtigt, men den slags henvendelser giver mig en øjeblikkelig modvilje mod det gældende produkt. Men da jeg så faldt over en pakke i Fakta, røg den alligevel i kurven - for nysgerrigheden og muligheden for at mene noget vandt.

Fra venstre mod højre: Unika SMØR, brunet klaret SMØR og Økologisk Smørbar.

Og dommen? Jeg har intet negativt at sige. Now that's a first. Det almindelige saltede SMØR er flødet, saltet og himmelsk (jeg kunne gnave af rullen...og har muligvis gjort det...æh..). Det brunede er silkeblødt, sødligt og virkelig velsmagende. Jeg glæder mig til alle de sjove ting jeg skal bruge det til - sauce, vinaigrette og is. Ja, is!

Jeg kan umuligt hade Økologisk Smørbar. Det smager overraskende godt - og er perfekt saltet. Den fedtede hinde jeg havde forestillet mig, i ganen bagefter, fandtes ikke. Det er det bedste vegetabilske produkt jeg har smagt - og det siger ikke så lidt, da jeg er vokset op med margarine og *hydr* minarine. Nu har mælkeallergikerne, de laktoseintolerante, de 'ægte' vegetarer (undtaget lakto-vegetarer som indtager mælkeprodukter og lakto-ovo-vegetarer som indtager mælkeprodukter + æg) og veganerne endelig fået et smørbart produkt, som ligefrem er en nydelse at spise. Jeg tror jeg skal prøve at bage en kage med resten af pakken. Det har bestemt muligheder.


Og så tilbage til brødet...det pragtfulde brød.

Foto: Lars Kiilerich, Grydeskeen
    
Forrige søndag postede Lars det her billede på Facebook - og efter at ha' stirret betaget på det i nogle minutter, indledte jeg min charmeoffensiv:


Mandag morgen vågnede jeg op til en SMS om at der var brød på vej (Lars arbejder ret tæt på hvor jeg bor). Wow, så var det med at få mig gjort præsentabel og stå klar i en fart.

Det var dog ikke en skorpe det ankom - men ½ brød. Straks fik jeg lyst til at bruge det til alt muligt. Da Lars var kørt igen og jeg var retur fra mindernes grøftekant, spiste jeg 2 skiver med de 3 slags smørelse og pakkede resten af brødet væk i en pose. Og så lå det der og råbte spis mig, spis mig, spiiiis miiiig til sidst på eftermiddagen. Jeg kapitulerede og skar endnu 2 skiver, som blev smurt med SMØR og økologisk hasselnøddepålæg med chokolade. Dem fortærede jeg med et stor glas koldt mælk til. Åh, så godt....

Resten af brødet blev øremærket til 2 ting:

En Grilled Cheese med avocado og en Panzanella (italiensk brødsalat). Begge dele kommer i senere indlæg.

Ta-dah....og det var alt hvad jeg havde at sige i dag, hvilket viste sig at være langt mere end forventet. Jeg er virkelig glad for at helbredet igen tillader madlavning, blogning og sætninger der giver nogenlunde mening. TAK fordi du stadig gider at læse med!



tirsdag den 28. marts 2017

Chili sin carne...

Det er vist efterhånden blevet slået fast med syvtommersøm at jeg er ret glad for for både mexikansk og Tex-Mex mad (som ikke tåler sammenligning) - og sjældent forsømmer chancen for at fråse lidt, når der nu er noget at fråse i. Og da Johan Juan Juansen havde efterladt nogle labre rester i forrige weekend, var det oplagt at lave noget ekstra at strække dem yderlige et par dage med. Det blev til denne vegetariske chili, som blev til på ret kort tid. Convenience, du er min ven! 

Retten kan spises som den er, eller serveres med ris - eller som jeg gør nederst, som fyld i lækre taco-både.

Chili sin carne - til 2 personer:

2 små eller 1 stort løg
2 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
1 pk Hakket Veggie 
1 glas Taco sauce (eller 1 ds hakkede tomater)
½ ds drænede kidneybønner
½ lille ds majs
1-2 tsk st. spidskommen
1-2 tsk st. chipotle
Urtesalt
Friskkværnet peber

Hak løg og hvidløg. Sauter begge dele i olien til de er gennemsigtige, uden at tage farve. Tilsæt 'hakkekød', bønner, majs og taco sauce. Tilsæt spidskommen og chipotle. Lad retten snurre ved svag varme i 10-15 minutter - spæd evt med en smule vand. Smagt til med salt og peber. Server med en klat cremefraíche , eller Alpro hvis retten ønskes vegansk, samt lidt koriander.

Hakket Veggie er lavet af soyabønner - så med de ekstra bælgfrugter og majs, kommer der godt gang i biogasanlægget. Så er du advaret...

Nå, men de der 'spisemodne' avokadoer jeg havde skældt sådan ud over i weekenden, var sørme gået hen og blevet til at ha' med at gøre. Så jeg lavede en hurtig guacamole - fordi jeg er vild med det stads!

Hurtig guacamole:

2 spisemodne avocadoer
1 lime - kun saften
2 spsk salsa
1 fed hvidløg
½ tsk st. spidskommen
½ tsk st. chipotle
Salt
Hakket koriander

Flæk avocadoerne og fjern stenene. Skær dem i grove tern, i skallerne. Skrab alt frugtkødet ud i en skål. Tilsæt limesaft, salsa, revet hvidløg, spidskommen og chipotle. Mos det hele godt sammen med en gaffel - smag til med salt - og tilsæt så meget hakket koriander som du føler for. 

Købt alm salsa, hjemmelavet Salsa Verde, cremefraiche, Chili sin carne, hurtig guacamole og det sidste af den revne cheddar fra weekenden. Så var der linet op til fiesta...

I Føtex havde jeg fundet disse små soft taco-både. Dem fyldte jeg halvt med chili og kom godt med ost ovenpå.

Et hurtigt smut i ovnen på 175°C - til osten var lige akkurat smeltet. 

Og så var det bare at toppe med guac, cremefraiche, de 2 slags salsa og et drys hakket koriander. Haps haps, der var ca 4-5 bidder i hver. Og således sluttede denne runde Tex-Mex for mig...

Men hvis du er sulten efter mere, så har Juan Juansen aka El Burro Loco lige taget hul på en guide til og grundig indføring i, det autentiske mexikanske køkken. Del I om Salsa Roja kan du læse lige her. Ándale, ándale!



torsdag den 23. marts 2017

Huevos Rancheros - mexikanske æg til morgenmad...

Her får du inspiration til en nem omgang morgenmad, som på fineste vis kombinerer to af de ting der står mit hjerte nært: Stop Spild Af Mad og mexikansk mad. Der er både smæk på smagen, farverne og duften - så det er i sandhed en ret for alle sanser. Den her omgang blev til i forrige weekend, hvor jeg havde mit gastronomiske feriebarn Johan på besøg - og der var rester fra den fabelagtige soft taco middag han lavede til mig lørdag aften. Jeg havde lovet at lave æg & bacon til morgenmad, men med de rester kunne det kun blive til en omgang interimistisk Huevos Rancheros.

Huevos Rancheros er en mættende omgang mexikansk morgenmad, serveret ligesom hjemme på farmen. Typisk består den af tortillas i bunden, æg i krydret tomatsauce, refried beans, krydrede ris, avocado eller guacamole. Min, knapt så tunge version, er kraftigt inspireret af den mellemøstlige Shakshouka (æg tilberedt i krydret sauce med grøntsager) - og så blot toppet med det mexikanske udtræk.

Til 2 personer:

5 dl krydret tomatsauce eller Salsa Roja
4 æg
1-2 dl revet cheddar
1 dl Salsa Verde 
1 dl cremefraiche
Frisk koriander
Chilisauce f.eks Cholula 

Varm tomatsaucen (eller salsaen) op i en pande og slå 4 æg ud i den varme sauce. Når æggehviden begynder at være helt fast, fordeles osten ovenpå.

Når osten er smeltet tages panden af varmen. Retten kan nu skovles over på tortillas, ristet brød eller hvad man nu har lyst til at komme under - og toppes som man ønsker. Jeg valgte at servere hele herligheden i panden, direkte på bordet. Men først efter at den var blevet toppet med alt det lækre.

Salsa Verde, cremefraiche, hakket koriander og Cholula (alm og chipotle) blev fordelt mellem æggene. Og så var der morgenmad til 2 sultne madbloggere, med forbavsende få tømmermænd.

Mængden var meget passende til 2 til morgenmad - selv uden brød under. Det er en mættende vegetarisk ret, som sagtens kan spises hele dagen - og som jeg gerne laver hvis jeg har lyst til nem, varm aftensmad i en fart.

Første gang jeg fik Huevos Rancheros, var i New York. Max og jeg valgte at spise sen morgenmad på The Diner (44 9th Ave, New York City, NY 10011).


Virkelig hyggeligt sted, som desværre siden er lukket. Æv, det var ellers et sted jeg gerne ville ha' besøgt igen.


Jeg fik 2 æg på tortillas, med mexikansk friskost under, serveret med krydrede stegte kartofler, refried beans og guacamole. Max valgte en saml-selv bagel med flødeost, røget laks, tomat, rødløg og kapers. Begge dele ret godt og value for money. Trist man ikke kan få det herhjemme....

Hæ, men det kan man faktisk hvis man er heldig. Johan lavede nemlig sin version af Huevos Rancheros til mig - i forbindelse med hans tex-mex ekstravaganza sidste sommer.


Det var sygt godt - og helt efter bogen. Åh, det var godt. Det var derfor fedt at kunne lave det til ham også.

Men da jeg dagen før havde lovet 'æg & bacon' fangede bordet. Johan kunne på ingen måde abstrahere fra de 2 pakker bacon der lå i køleskabet - så vi sluttede morgenmaden af med en baconsmagning:  

Når jeg støder på en ny slags øko-bacon køber jeg det altid. Det er den evige jagt på det bedste produkt. Her skulle der smages en tørsaltet og en traditionel version.

Begge varianter blev confiteret gyldne i afsmeltet baconfedt fra min fedtbank. Der var i virkeligheden ikke nogen konkurrence, for den tørsaltede var så suveræn bedre og intens i smagen at den anden virkede næsten smagsløs. Wow! 

Og nu må jeg simpelthen i køkkenet. Jeg er blevet SÅ sulten af at skrive det her indlæg. God torsdag til alle der kommer her forbi...

lørdag den 18. marts 2017

Salsa Verde af tomatillos...

Nøj, hvor er det længe siden jeg har fået blogget en opskrift. Kræfterne har været få og små - og er blevet brugt på at komme igennem den smerteperiode, som den kolde danske vinter er for mig. I sidste weekend havde jeg Johan på besøg, for første gang siden januar - og han forkælede mig med en omgang hjemmelavet mexikansk comfort food, som kun han kan. Jeg fik lov til at gå lidt til hånde - og endte med at lave den her labre Salsa Verde. Og den opskrift vil jeg gerne dele med dig: 

Salsaen er både sød, sur, frisk og aromatisk - og er det perfekte tilbehør til alt fra nachos til tacos. Og så er den virkelig nem at lave.

Salsa Verde:

1 ds tomatillos (ca 700 g)
1 lille løg eller ½ stort
1-2 friske Jalapeños
Koriander
4-5 fed hvidløg
1 lime
Agavesirup eller sukker
Salt

Og hvad er så tomatillos? Det er en lille grøn tomatagtig frugt, der vokser med en tynd papiragtig hinde omkring - som et ananaskirsebær (som den er i familie med) men større. De er svære at få fingre i friske, men kan købes på dåse her hos Chilihouse til 39 kr.

Jeg beklager det lidt uskarpe billede - men de arme arme kan være lidt svære at få til at holde kameraet helt stille. Væden hældes fra de små grønne tomatillos, som skæres i mindre stykker. De kommes i en blender, sammen med ½ løg, 1 flækket Jalapeño uden kerner (brug 2 hvis du vil ha' den hottere) og en god håndfuld frisk koriander - både blade og stilke. Blend blandingen *wroom wroom* til du har en rustik salsa og tilsæt revet hvidløg, inden der smages til med lidt agavesirup, saften fra ca ½ lime og lidt salt. Jeg blender med vilje ikke hvidløget med, da det nemt kan blive for 'svovlet' i smagen - men river det i stedet på det fine Microplane rivejern og tilsætter bagefter. Det samme gør sig gældende når jeg laver hummus. Prøv det - det gør virkelig en forskel i smagen.

Server den færdige Salsa Verde til en god omgang mexikansk mad. Johan havde Masa Harina (majsmel) med i kufferten og lavede en omgang soft tacos til os. Han fremtryllede også en himmelsk guacamole af en flok 'spisemodne' avocadoer vi havde fundet inde i byen. Lad os bare sige at de var avocadoer der løj om at være modne - og at den der karakteristiske smag af umoden banan, som de kan have, skulle ha' godt med syre, salt og chipotle for at lade sig forvise til baggrunden.

Med i kufferten var der også en masse forskellige slags tørret chili - som sammen med tomat, løg, hvidløg, krydderier og koriander, blev til en halvhot Salsa Roja

Kødet var en flanksteak, som blev til Carne Asada - først marineret med chipotle, spidskommen, tomat, løg og hvidløg, limesaft, citronsaftsaft, soya, fiskesauce, sukker, mexikansk oregano og masser af korianderstilke - og siden stegt hårdt af på en knaldhed pande.

Og sørme om han ikke også lige lavede en omgang refried beans. Og så var der saml-selv soft tacos - med lidt rødløg, frisk koriander, cremefraiche, 2 slags Cholula (alm og chipotle) og kolde Coronas med lime til. 

Åh....SÅ....godt! Det er en af de ting som jeg har på listen over livretter - og som jeg kan spise igen og igen. Heldigvis er det noget Johan elsker at lave. Hvem kan f.eks glemme hans tex-mex ekstravaganza? Og jeg kan afsløre at han netop nu arbejder på en begynderguide, med en grundig indføring i det mexikanske køkken, på hans blog. DET glæder jeg mig til. Jeg har lovet at være behjælpelig med at anrette og style retterne - og være testspiser. Virkelig en god tjans jeg har scoret mig der!


Dagen efter var der rester - som jeg lavede 2 reste-måltider ud af til os:

Morgenmad: Huevos rancheros - og meget sen frokost: Nachos de Luxe. Begge dele kommer i et senere indlæg.


----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg er meget ked af at jeg ikke har flere kræfter til at lave mad og blogge. Dagene smuldrer mellem mine fingre og jeg forsøger næsten dagligt at skrive lidt, men det lykkes sjældent. Det her er kun det 5. indlæg i 2017. Men sådan er det, når helbredet bestemmer. Men jeg virkelig nydt at skrive det her indlæg - og overvejer allerede at skrive en kladde til det næste. For det giver både idéer og lyst til at lave mere mad. Det er dejligt at mærke.

Når jeg sidder her ved computeren og skriver, har jeg en pude på hvert ben, så jeg kan hvile og støtte de arme arme. Det bedste Fonzie ved, er at kile sig ind mellem den venstre pude og min arm. Han VIL være sammen og tæt på. Så der ligger han og snorker - og jeg må nøjes med at taste med højre hånd. Katte.....de er sgu noget for sig!

Midt i februar fandt jeg ud af at Iskelil har nedsat nyrefunktion, hvilket er en katastrofe for så ung en kat. Og de nye blodprøver fra denne uge viser desværre en yderlig forværring. Den ene blodprøve er sendt til analyse hos en specialist, men der er ikke kommet svar endnu - så hendes behandling er ikke blevet fastlagt. Hun er ikke engang 2 år og mit hjerte sank i livet på mig, da dyrlægen sagde: "hun bliver ikke en gammel kat" i tirsdags. Alt efter hvor behandlingskrævende hendes nyrelidelse er, skal der træffes et hårdt valg. 

Det værdige katteliv har topprioritet - og det er jeg ikke sikker på at jeg kan give hende. Mine arme er så dårlige, at jeg ikke kan holde hende og tvinge en, eller flere, piller i hende dagligt. Men jeg vil ikke tage sorgerne på forskud. Håber at hun med den rette diæt, den medicin hun får nu (som er noget flydende, hun slikker i sig) og en god portion TLC, kan holde et par år til her hos mig. Hun er sådan en god og nærværende kat - og jeg kan slet ikke undvære hende. Puha... 
     
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...