På det seneste har jeg gjort mig en masse tanker om at spise ude. Ikke om at gøre det - men om at skrive om det. For det er efterhånden blevet sådan at et blogindlæg om et restaurantbesøg udløser en eller flere mails med fordømmelser og irettesættelser.
I går var jeg inde i byen omkring frokosttid. Jeg skulle med en bus op og besøge Stine fra Chokoladesansen, men skulle lige ha' noget i maven først. Det var meningen at jeg ville ha' købt en sandwich og spist på en bænk i det gode vejr - men så gik jeg forbi TGV (hvor jeg har spist før). Et hurtigt blik på deres tavle udenfor gav mig en usigelig lyst til en pariserbøf - så sådan en gik jeg ind og bestilte. Det er stadig MEGET grænseoverskridende at spise på restaurant alene.
Pariserbøffen (118 kr) blev sat foran mig efter kort tid. Jeg fik en Søbogaard solbærsaft (34 kr) til. Pariserbøffen er ef af de bedste jeg endnu har fået. Jeg var blevet spurgt hvordan den skulle være stegt og jeg havde valgt medium. Bøffen var SÅ saftig, det mørke brød (spelt?) i bunden sprødt og tilbehøret spot on. Jeg er virkelig en sucker for det korrekte klassiske tilbehør - og her havde de virkelig gjort sig umage. Peberroden var skrabet ikke revet som det sig hør og bør. Den grove pickles var hjemmelavet med stykker af knoldselleri, blomkål og gulerod. Rødbederne var hjemmesyltede med en krydret og behagelig sliksødme - som blev holdt godt i skak af rigelige finthakkede løg og masser af gode store kapers. Og som prikken over i'et var der en rigtig vaskeægte rå æggeblomme med - ikke en slat pasteuriseret. Mit eneste kritikpunkt har ikke noget med maden at gør med med anretningen - æggeblomme blev serveret i et lille æggebæger der var skåret 3 steder rundt i kanten. Dels så det ud til at man kunne skære sig på det - og dels får det resten af anretningen til at trække ned visuelt.
Mens jeg nød min pariserbøf sad jeg og skrev beskrivelsen af den i hovedet. Sliksødme - det ord måtte jeg lige smile lidt af. Og så var det at det slog mig: det gør jeg altid når jeg er ude og spise. Halvdelen er skrevet i hovedet inden jeg sætter mig til tasterne. Og så blev jeg ked af det, for det gik op for mig hvor mange gode restaurantoplevelser jeg har haft som jeg ikke har fået skrevet om. Og af hvilken grund. Det er de pokkers mails. Jeg har ladet mig påvirke alt for meget af dem. Men jeg er blevet en skydeskive man kan skyde sine meninger efter. Det er prisen for at skrive offentligt om de ting man putter i munden. Jeg får ros for min hjemmeudviklede opskrifter - men hug for at bruge andre folks skattepenge til at spise overdådige middage i byen.
Det lægger unægtelig en dæmper på lysten til at skrive om de restauranter jeg spiser på og oplevelser jeg er ude at få. Sidst jeg bloggede om at spise ude, som var den her bøf på Ferdinand, kom der endnu en sur mail. Jeg summerer lige op på dem jeg har fået i den sidste tid: som førtidspensionist og nasser på samfundet gør jeg grin med det hårdtarbejdende folk ved at spise ude. Det burde kun lige være penge til at leve på et beskedent kostbudget - ellers svindler jeg og har en ekstra hemmelig indtægt. Folk med min fupsygdom skulle tvinges i arbejde og ikke spise på gourmetrestauranter på statens regning. Og er jeg nu også virkelig så syg at jeg ikke kan arbejde et par timer om dagen? Og jeg kunne skrive en helt stil i samme dur.
Jeg fik sågar en meget fortørnet mail fra en enlig mor på SU. Om jeg var klar over hvad hun skulle leve for? Der var skam ikke råd til økologi og restaurant - så hun undrede sig meget over hvordan jeg kunne få råd til den slags. Hun havde endda sendt sit budget med så jeg kunne se hvor forfærdelig hårdt hun havde det. Men så vidt jeg kunne se var der nogle store forskelle. Jeg har ikke 2 børn at proppe mad i munden på og jeg har ikke gæld. Jeg skrev venligt tilbage og påpegede forskellen - og gjorde hende klart af når hendes uddannelse var færdiggjort ventede der job og karriere med mulighed for en lønforhøjelse samt pensionsopsparing - for slet ikke at tale om faglige udfordringer + udnyttelse af eget potentiale og den tilfredsstillelse det giver. Jeg får ikke de muligheder. Sørme om hun ikke skrev tilbage i en endnu grovere tone - at hun faktisk mente at hun var med til at betale min pension af egen lomme og at sådan nogen dovne svin som mig var med til at undergrave det danske velværdssystem. Jeg skrev ikke tilbage.
Jeg er jo blottet her på bloggen - og det er for så vidt ok. Valget har været at skrive offentligt og åbent om mit liv, min sygdom og den mad jeg laver + spiser ude. Men jeg skal love for det har udløst nogle ubehagelige ting. Ud over den evige strøm af mails, så var der jo også en anonym stikker som valgte at melde mig for socialt bedrageri. For jeg skulle jo på Falsled og holde kobberbryllup - på trods af at jeg havde udråbt mig selv som enlig (for det blev påstået Max stadig boede her). Det MÅTTE være bedrageri. Det den anonyme havde fået galt fat i var at at der ikke var tale om noget stort dyrt kobberbryllup med gæster, sang og dans.
Det var en præmie som jeg havde vundet på Facebook i en konkurrence. Opholdet var for 2 personer - og da Max og jeg stadig er kærester inviterede jeg da naturligvis ham med. Vi havde glædet os til at holde et rigtigt kobberbryllup - men det blev jo af gode grunde aflyst da vi blev separerede. Men da datoen for opholdet faldt blot en måned efter den dag vi skulle ha' holdt kobberbryllup syntes vi at det var en oplagt mulighed for at marker begivenheden bare lidt. Men det provokerede åbenbart flere. Og en så meget at det udløste en anmeldelse.
Faktisk fik jeg allerede lige efter opholdet en grim mail. Og af den grund fik jeg aldrig blogget om opholdet. Og det gled i baggrunden. Men jeg ville ha' elsket at vise billederne frem. Det smukke sted, suiten, den fantastiske 9 retters menu med de vildeste vine, den luksuriøse morgenmad og alt det andet. Her er de snacks vi fik før middagen: små kroketter af kartoffel og trøffel, en halvfrossen gelékube på selleri og små kyskager med fyld af foie gras (en kontroversiel ting som også udløser mails).
I sidste uge var jeg på Substans med min veninde Mette - vi fik deres tirsdagstilbud: 4 retter med 4 vine til 444 kr. Mette har jeg faktisk været ude at spise med flere gange - men ikke skrevet om det.
Før jul var vi på Restaurant ET og få en helt masse lækre sager. Vi plukkede fra menukortet og delte retterne. Her en fuldfed terrine af foie gras med ristet brioche, pærekompot, sprøde bitre salater og en citronemulsion.
Her i foråret var vi så på Aperto & Vino og fik 10 små retter. Vi fik bla den her happer som jeg smagte første gang her hos Arla - smørristet brioche med foie gras, oksefilet, trøffelolie og flagesalt. Det er himmel i mund!
Og sørme om vi ikke også har været på Frederikshøj. Sammen med Britt og vores respektive kærester. Der dukkede pludselig en deal op på Downtown som vi alle investerede i - og så besluttede vi os faktisk for at tage derud sammen. Det blev en helt fantastisk aften - og den vil jeg meget gerne blogge om på de tidspunkt.
En af retterne i menuen indeholdt kammusling - og det kan jeg jo ikke tåle. I stedet for at give mig noget andet fik hele bordet i stedet for en af Wassims signaturretter. Et 'skakbræt' lavet af tun og havtasken garneret med prestige kaviar, avocado- og limecreme, ærteskud og små sprøde udstukne croutons på størrelse med 10'ører.
Og jeg fik sørme lov til at smage ALLE de petitfours der var på vognen - hele 14 stk. Fyldte chokolader, små kager, frugtflæsk, karamel og en overtrukket lakridsmandel. Sikke en overflod og luksus af få lov til at smage dem alle sammen.
Faktisk er det det 3. besøg på Frederikshøj jeg ikke har skrevet om. Det må jeg få rettet op på. For jeg har besluttet mig for at skrive om det selv om det møder modstand. De grimme mails ender for eftertiden direkte i skraldespanden.
Og når så alt det er sagt. Så vil jeg også gerne takke for alle de søde, rosende og helt fantastiske mails jeg også får. Der er godt nok dage hvor sådan en mail kan få mig helt op i skyerne. TAK! Undskyld jeg er SÅ langsom til at få svaret, men det er altså noget jeg arbejder på.
Ja, jeg er førtidspensionist og jeg spiser ude så meget det kan lade sig gøre. Mad er min hobby, min passion og noget jeg tænker på det meste af tiden. Jeg er forsørget af Staten, det er sandt - men bare rolig det er ikke DINE skattepenge der går til det. De bliver nemlig bla brugt til at betale de offentligt lønninger. Min pension bliver betalt af Statens momsindtægter. Tyg lidt på det! (jeg skal love for at jeg får på puklen over den her udtalelse i kommentarfeltet og her på 180 grader. Der er det dog taget ud af kontekst. Jeg har måske ikke været tydelig nok: udtalelsen er henvendt direkte til den enlige mor som sendte mig sit budget. Hun hævder at hun er med til at betale min pension af egen lomme - men i det at hun er på SU kommer hendes eksistensgrundlag jo også fra det offentlige). Du kan faktisk se lige her hvordan dine skattekroner bliver fordelt.
Jeg har hverken hus, bil, børn, gæld eller går i designertøj, køber dameblad eller ryger. Jeg bor til leje, tager bussen og går i genbrugstøj - og elsker at lave og spise god mad. Og hvad jeg vælger at bruge de penge der kommer ind på min konto til - det rager faktisk ingen. Jeg er også blevet kontaktet af en journalist der arbejder på et tema om førtidspensionister og fordomme. Først bedes læserene om at komme med deres fordomme - og så får jeg lov til at af - eller bekræfte nogle af dem. Det syntes jeg er ret spændende, men ved det bliver hårdt at høre hvad andre almindelige mennesker har fået galt fat i halsen.
Min blog, mit forum, mine oplevelser - giver du ikke læse det jeg skriver, så find et andet sted at læse med.
På søndag er det min fødselsdag. Det skal fejres på lørdag hvor Max har inviteret mig på Miró som har en ganske særlig betydning for os. Det glæder jeg mig helt vildt til. Og før der farer en forurettet eller 2 til tasterne: ja, jeg har snakket med på kommunen og SKAT - Max må gerne invitere mig ud og spise.
Puha, det var godt at skrive alt det ned. Det har rumlet rundt i hovedet længe. Og nu vil jeg ud i det gode vejr og ha' lidt sol og frisk luft.
Godt brølt, løvinde. F.eks. har jeg set den URgamle taske, du altid slæber rundt på. Tsk tsk. :-)
SvarSletEj men i guder, hvorfor i alverden skal man stå til regnskab for hvad man bruger sin indtægt på? Om du så brugte den på chokolademadder og balloner var det da din ret, det er dine penge!
SvarSletDen der nysgerrighed og trang til konstant at hævde sig på andres bekostning - nej, hvor er det bare en grim tendens! Fy for pokker!
Fortsæt for pokker med at dele lige præcis hvad du vil dele, men lær at sortere i de mails: det vil kun beskytte dig selv i det lange løb! Folks mavesure idioti skal da ikke begrænse dine udfoldelser, du har jo rent faktisk en stemme og en kunnen hvad angår alt det her med mad, som jeg personligt ikke har, så jeg labber i mig ;)
Keep on going! Og lad de mavesure røvhuller stege i deres eget fedt. De har sikkert også både dårlig ånde og elendig sex ;)
Dårlig ånde og elendig sex <3
SletSå fed kommentar!
Sådan Malou :-)
SvarSletTak for sidst.. Jeg håber I får en skøn dag sammen på din fødselsdag!
Idioter fortjener ikke svar. Lad være at bruge kræfterne på dem overhovedet. Det kan selvfølgelig være nemt nok at sige, men fordi man blogger, forpligter man sig ikke dermed til at besvare alt, hvad man modtager, og da særligt ikke, hvis det er noget uforskammet.
SvarSletFantastisk!! Hurra for dig og din blog. Jeg vil glæde mig til at læse alt det du ikke har skrevet, for jeg deler din passion for mad, og nyder at du vil dele ud af din glæde.
SvarSletOg i virkeligheden er det mest synd for alle de små forsmåede mennesker. De skal leve med deres snæversynede og misundelige væsen.
Du er en overskuds-fe, KlidMoster. Fortsæt du endelig din færd, og spred lidt madglæde. :)
Kære Malou
SvarSletHold fanen højt og nyd solen. Hvis de mennesker læste din blog ordentligt, ville de se, at du ikke ødsler med "Skatteborgernes" penge. Du gemmer, hvad der kan gemmes i din nye "brugte" kummefryser - du tager bus i al slags vejr - og at du prioriterer at få nogle lækre restaurantbesøg, må være din egen sag. Dem, der mangler penge, vil nok ikke få flere ved, at du ikke fik din førtidspension. Men mennesker er nogle underlige nogle - man skal altid finde nogen at give skylden for sin egen elendighed - i stedet for at glæde sig på andres vegne.
Nu er det jo ikke lige sådan, at man bare går op på Rådhuset - og haps, så bliver man førtidspensionist. Der har nok været kampe, lægeerklæringer, mistro og alt muligt andet at kæmpe med undervejs - og trist, at når du lige har afsluttet din uddannelse, at du ikke kan bruge den.
Jeg holder meget af din blog som inspiration til mad, men også den humor og livsmod, som du udtrykker gennem det, du skriver.
....Og jeg holder også af dine lækre billeder og beskrivelser af den mad, du spiser ude.
venligst Birte
JEG synes du er den sejeste kvinde! Som sygdomsramt kan man vælge to ting.. 1. At lægge sig på ryggen og give op! eller 2. At kæmpe og nyde de gode dage. Og du har SÅ klart valgt dør nummer to!
SvarSletHej Klidmoster
SvarSletVille bare smide en lille kommentar om, hvor glad jeg er for, at de åndssvage mails ikke har taget din skrivelyst fra dig - jeg klikker ind her hver eneste dag, og glæder mig altid til at se hvad du har lavet. Som amatør'kok' har du været en af dem, der har bidraget mest med køkkenteknisk viden til min 'uddannelse' :)
Synes du skal opfordre fjolserne til rette deres forurettede mails til socialordføreren i det parti de stemmer på. Det er sådan set ikke dig, der bestemmer, hvad du har ret til, og heller ikke dig, der skal have 'skæld ud' hvis de synes det er urimeligt. Nogle bruger alt hvad de har på charterferier, nogle på smøger, andre igen på at eje hus og bil - og du bruger dine på mad. Og hvor er jeg glad for det!
Hav en dejlig dag i solen :)
Mange hilsner Laura
Læser altid din blog med stor glæde, den er så interessant og sjov! Jeg synes helt bestemt, du skal udgive alle disse lækre restaurantbesøg, som du ikke har fortalt om endnu, de lyder så lækre!
SvarSlet- Jeg synes slet ikke du skal lade dig gå på, af alle de indædte sjæle der skriver ubehagelige beskeder. Du vælger at prioritere mad fremfor dyrt tøj, smykker, bil osv. Hvilket er helt iorden. Så synes ikke de har noget på dig.
Bliv endelig ved med den dejlige blogning! Sidder spændt og venter på nye indlæg! :)
Mvh. Freja, en fast læser, der elsker dine spændende og eksperimenterende opskrifter!
<3 <3 <3
SvarSletTak fordi du giver så meget af dig selv på din blog. Jeg elsker at læse om restaurantbesøg især! God idé at smide åndssvage mails direkte i skraldespanden. :)
SvarSletJeg klapper i mine små hænder, hvergang du poster et nyt indlæg. Men idag sidder jeg nærmest med tårer i øjnene af arrigskab! Ikke over dig, men over de ting du skal udsættes for. Du har en passion, du skærer på alt andet i din dagligdag for, til trods for din sygdom, at kunne udleve og udforske denne passion. Jeg er så vred over, at andre har ondt i røven over noget de ikke ved noget om! Hvis de er så sure (i mine øjne smålige og jaloux), hvorfor læser de så overhovedet din blog?! De kan nok godt bruge dine gode ideer og lækre nytænkning!
SvarSletJeg er ikke syg, har eget hus og en ny bil og er fantastisk lykkelig over det. Men jeg har valgt at starte på en ny uddannelse fordi jeg var ked af mit liv og det jeg lavede inden. Nu er jeg glad og fattig! Jeg spinker og sparer, og alle mine penge går til faglitteratur og besøg hos min fantastiske familie i Jylland. Det er også hårdt engang i mellem, men jeg kan slet ikke FORESTILLE mig, hvordan det må være at skulle retfærdiggøre en middag med mennesker man elsker! Hvad er det for noget?! I BURDE SKAMME JER!!!
Et meget nært familiemedlem har nu fået samme diagnose som dig, og selvom hun ikke er en nær så "offentlig" person som du, så gruer jeg da for, hvad hun og hendes nærmeste skal igennem af besværligheder i den kommende tid!
Klidmoster; du er en skøn person, man kan ikke andet end at holde af dig, dine indlæg om mad og dine fantastiske billeder! Jeg har ikke mødt dig face-to-face, men jeg håber det bliver muligt en dag! Hjerter, kram, glade smileys og knus sendes fra djævleøen og direkte til Århus!!!
Det er mange gange utroligt hvor små og trange sko, man kan påspænde :(
SvarSletFuck Janteloven og lev dit liv så godt, du kan /har lyst !!
Som ovennævnt er det for dælen da dine egne penge, du administrerer. Man kan bruge dem på strapudemaj, druk, McShit, designerhalløj, fladskærme, fede ferieoplevelser, dyre biler, hippe statusfester...whatever...det er sgu da ens eget valg !!!
Keep on enjoying your life :D
"Det burde kun lige være penge til at leve på et beskedent kostbudget - ellers svindler jeg og har en ekstra hemmelig indtægt." - kunne det tænkes, at det bare er fordi, du priorterer maden meget højt og vælger at bruge penge på økologi og gode restaurantsoplevelser i stedet for rejser, tøj, tasker, sko, film etc etc?
SvarSletFolk, der brokker sig over din måde at leve på, er højst sandsynligt bare misundelige over alle de gode oplevelser du får og samtidig meget dårlige til at priotere deres eget forbrug, så de selv kan opleve det samme.
Jeg er på SU (kun 2 år endnu!), mens min kæreste arbejder. Vi har egentlig råd til at have bil, men har valgt at spare pengene op hver måned, så vi få gange om året kan få nogle rigtigt gode restaurantsbesøg (fx Munkebo Kro, Rudolf Mathis, Sortebro Kro) og kan komme på skiferie. Igen - en prioteringssag.
Fortsæt med at skrive om dine oplevelser ude. Jeg elsker at læse det :-)
Kære Malou - at du nu en gang for alle har besluttet at være LIGEGLAD med negative mails og fordomme tror jeg bare er det bedste grundlag for at du selv kan NYDE at skrive, nyde at gå på restaurant og ja bare nyde og glæde dig over alt det gode i dit liv. Det er nemlig DIT liv, og hvor er det godt, du nu har valgt at sætte dig ud over smålighed og uvidenhed. Det vokser både du og dine omgivelser af - sikke en masse kærlig energi der nu kun er plads til i dit inspirerede univers. Spis, elsk og vær glad:-)
SvarSletJeg forstår godt, at dsse kommentarer påvirker dig. Du er tilgængelig for mange, når du blogger.
SvarSletVi er jo en latterlig størrelse, os mennesker. Hånden på hjertet har du måske også en indignation over hvordan visse andre lever deres liv - og ytrer dig om dette mere eller mindre offentligt?
Stå ved dig selv - tro på det bedste i andre - lad være med at læse hatemail.
Jeg ved ikke rigtigt hvad folk forestiller sig? At førtidspensionister skal gå for lud og koldt vand, ind til de går på pension - og stadig skal gå for lud og koldt vand.
SvarSletDet er hårdt nok at være syg, og jeg synes det er så synd at man oven i købet skal skamme sig over bare ind i mellem, i fem minutter, at have det godt. Ydermere tænker folk sjovt nok aldrig over at andre kan have inviteret én ud af spise, givet én de dyre støvler eller på anden måde hjælpe én. Det er så ærgerligt, for naturligvis er man taknemmelig for at bo i et land, hvor vi hjælper hinanden.
hehe....super fedt indlæg. Fuck da de idioter der skal brokke sig og har ondt i røven. Dem vil vi altid møde nogen af på vores vej!
SvarSletKære Malou! Du får en beskeden førtidspension som kompensation for en mistet arbejdsevne. Der er ingen mulighed for at avancerem og lønforhøjelser og bedre arbejdsvilkår kan du/vi kigge i vejviseren efter Du/vi har ikke selv valgt, at det skulle være sådan. Sygdom er og bliver hvermands herre.
SvarSletDu skal fortsætte med at bruge din pension præcis, som DU har lyst til. Det er dine penge, hverken "skatteydernes" eller nogen som helst andres. Skid de på der lortemails. Lav evt. et standardsvar á la: Det ser ud til, du har en meget dårlig dag. Og hvad rager det mig! Venligst Klidmoster...
Kære Malou,
SvarSletDu må ikke lade dig hæmme af de idioter, der mener at skulle kaste deres bitre mavesyre op på dig. Du skal blive ved med at skrive det, som du vil og har brug for. Lad os snart tage den der kaffe og hvem ved måske en bid mad et eller andet sted:-)
Knus Britt
Her er mine '5 cents' til ovenstående.
SvarSlet- jeg tilslutter mig Laura, og kan bare sige, at din blog i den grad har inspireret mig til madlavning. Ikke altid med godt resultat, men altid med entusiasme, for her hos dig laves og beskrives processen og maden med personlighed og engagement.
- Din oplevelser med restaurantbesøg interesserer mig ikke, for skal jeg være helt ærlig, så synes jeg f.eks. skakternet tun og havtaske er lige en tand for smart madlavning. Så hvad gør jeg ? Jeg vælger ikke at læse dit indlæg... (ja, det kan man faktisk godt...).
- hvad angår dit samliv (eller manglende) med denne eller hin mandfolk er mig også ligegyldig. Bevares, hatten af for, at I kan have et forhold på den måde, og havde jeg kendt en af jer personligt, havde jeg måske også engageret mig mere. Det gør jeg så ikke - du og jeg har et meget perifert kendskab til hinanden - så jeg skimmer jeres genvordigheder og oplevelser, men kommenterer ikke ellers på jeres forhold.
Og så håber jeg i øvrigt ikke at ovenstående på nogen måde ændrer din skrivemåde og indhold. Det er jo ikke min blog..........
Folk og 'deres' f*****g skattekroner! Har selv oplevet nogen give mig skamfølelse over at modtage SU og boligsikring - og derudover have formastet mig til at få børn som studerende. Der er en kedelig tendens til at glemme, at velfærdsstaten er et risikofællesskab, som står parat til at spænde nettet ud, hvis man en dag bliver arbejdsløs, alvorligt syg eller eneforsørger. Det har sgu aldrig været en fælles gavepulje, hvor man kan tillade sig at blive fornærmet, hvis naboen får mere end én selv. Dine penge, ingen andres business! Slet de mails!
SvarSletJeg synes du er sådan en sej kvinde!!
SvarSletDu har mi fule opbakning.
MVH Monica
Jaaaa Malou! Du er sku for sej altså!
SvarSletDu er så super sej, Malou!!! Jeg glæder mig til hver gang jeg klikker ind for at læse om nye lækre opskrifter og tanker og gode iagtagelser om livet. Tak for det! Mvh Karen fra Århus
SvarSletBefriende læsning :-) Alt godt til dig <3 Følger altid med her hos dig ! (ps. er selv førtidspensionist )
SvarSlet"Amen" og lidt til! Jeg ved ikke, hvorfor folk synes, at vi, der er syge og har RIGELIGT at slås med som det, skal have mere i form af ondskabsfuldheder fra deres side. Eller at vi ikke må bruge de penge, vi får (og betaler skat af), ikke må bruges, som vi lyster. Det er jo helt hen i vejret som folk tænker. Men du skal se, de "små" mennesker, ville da også fare i flint, hvis du valgte at have børn, gå i designertøj eller noget helt andet.
SvarSletTror bare, de vil have sig en syndebuk, og det kan vi så være! De må sgu have det værst med sig selv. Vi vil ikke ligge under for det! Håber du får en fantastisk fødselsdag - og jeg nåede aldrig den private mail (en pæn), men det skal nok komme.
Ren logik siger at man må give afkald på noget for at få noget andet, så for mig er det ingen gåde at du har råd til at gå ud og spise! Det er jo bare det du sætter i første række :)
SvarSletRigtig godt svar, jeg håber ikke de får dig ned med nakken!
Kære søde Malou...
SvarSletDu skal ikke lade dig gå på af hvad folk ævler om, de er bare total uvidne, og aner ikke hvordan tingende hænger sammen.. Hvordan du vælger at bruge dine penge, det er da så sandelig helt dit eget valg.. Jeg ved jo godt selv hvordan det er at blive mødt af alle folks fordomme og latterlige kommentare, og ved også godt det er svært ikke at lade sig gå på.. Nogle mennesker har desværre den opfattelse at man på FP , bare skal sidde og glo ind i væggen 24/7 , og slet ingen glæde have i sit liv, for har man det, så kan man i hvert fald også klare et job, og så får man i hvert fald også for mange penge.. Men vi VED hvad der er det rigtige, vi VED at vi bestemt ikke bliver rige af en pension, og vi VED hvor pisse frustrerende det er ikke at kunne forsørge sig selv. Og det gør sgu ikke det hele sjovere, når man hele tiden skal mødes af fordomme og hele tiden skal tales ned til.. Du er en fantastisk kvinde, husk det!!
Det meste er allerede sagt - men vil dog alligevel lige sige at det nok havde været ligegyldigt om du bloggede om tøj, mad, børn, rejser eller indretning - uanset hvad man som forsørget af staten bruger sine penge på, så skal der nok være nogen der får ondt i måsen over det.
SvarSletJeg håber du for fremtiden arkiverer de lede mails lodret og koncentrerer din energi om at skrive om det du laver OG oplever - hvis ikke du havde fortalt om Frederikshøj og deres brunch, så havde jeg aldrig tilmeldt mig deres nyhedsbrev og dermed fået muligheden for selv at opleve det :-)
Det kan faktisk give en super følelse at slette den slags mails uden at læse dem helt til ende. Det gør jeg selv, også i andre sammenhænge. Senest slettede jeg en tlfbesked uden at aflytte den, fordi jeg selv bestemmer, hvad jeg vil forholde mig til... Hvis det er vigtigt nok for en forgældet, enlig mor på su at udgyde sin bitterhed, kan hun jo skrive igen. Måske kommer hun i mellemtiden i tanke om, at hun i vidt omfang selv har valgt sin situation, mens sygdom ikke ligefrem er noget, man vælger. Kort sagt: forstår ikke helt, at du bruger så meget energi på negtive mails og at du gider at svare på dem, når de kan være væk med et klik. Måske handler det slet ikke om dig, men om hvordan folk har det med deres eget liv? Hvis det vitterligt handlede om, at man var politisk uenig i dansk socialpolitik, ville man da henvende sig et andet sted? Spild af tid at forholde sig til folks galde. Og tak for en god blog :-)
SvarSletKunne ikke lade være med at tænke, at de der mavesure mennesker altid skriver de tumpede læserbreve i Ekstrabladet... Det er unægteligt nogle trælse folk der går mere op i skattekroner end fx tænke på deres eget co2-udslip fx...
SvarSletJeg har tit undret mig over at du føler dig forpligtet til at åbne og besvare sådan nogle menneskers mails... Din mail er dit property og du har ikke skrevet kontrakt på at du SKAL svare tilbage. Det er jo forskellen på os arbejdende sjæle og så dig - så tag den positive konsekvens og nyd at du kan hælde dem direkte i skraldespanden uden dårlig samvittighed ;-)
Malou - det er yderst fornuftigt bare at kyle de mails ud. Jeg synes ikke du på nogen måde skal forsvare at du får førtidspension. Det er ikke med din gode vilje - jeg er HELT sikker på at du hellere end gerne ville have et fuldtidsjob! Jeg oplever efterhånden desværre lidt af det samme som flexjobber. Trist det er blevet sådan i Danmark! Du har lov at bruge DINE penge som du vil - det skal INGEN andre bestemme eller blande sig i. Glæder mig til at læse din anmeldelser af de steder du omtaler. Knus
SvarSletMalou!
SvarSletDu er SÅ god, og jeg hører til dem der får masser af inspiration og glæde af at læse, hvad du skriver - BLIV VED!
Det er så dejligt, at du forstår at få så meget godt ud af din situation. Det kunne de mavesure lære meget af.
Altså Malou, du kunne sgu da også bare godt lige tage og opfylde alle folks fordomme og være en doven sofakartoffel, der kun æder junkfood for pengene og stener tv dagen lang! Helt ærligt altså! Stort kram.
SvarSletNemlig! Og hvis du så vil være rar at oparbejde et behørigt misbrug af Elefant-bajere (eller evt. alternativt billig vodka), så er du rar! Du kan da ikke være bekendt sådan at lave rod i folkets fordomme!
Slet:) Linda
seje KJlidmoster! Når man stikker hovedet frem, er der altid nogle, der får ondt bagi. Lad være med at tage de folk alvorligt!
SvarSletDagens emne ORKER jeg simpelthen ikke kommentere på. Jeg vil bare sige, at du altså bare har af at blogge om dine restaurantbesøg - det er herre god læsning. I LOVE IT!
SvarSletJeg er så fantastisk glad for at bo i et land hvor der er en velfærdsstat der gør det muligt at mennesker der lider under uarbejdsdygtighed, kan få et liv hvor man ikke skal trækkes med et liv hvor man kun har mangelvare på mangelvare at se frem til, resten af ens liv. Et dejligt velfærdssamfund som giver mulighed for at man kan få et ordentligt liv med mulighed for at blive en eller anden form for lykkelig, uden at skulle ligge på gaden og gispe af sult.
SvarSletlige så meget som jeg glæder mig over at bo i et land der gør det muligt, skammer jeg mig over at der findes mennesker der mener at "velfærdssamfund" betyder at der findes nogle der har ret til at stille spørgsmål ved andres velfærd fordi de føler sig forfordelt. Sikke dog nogle torskehoveder.
On a whole different note, så synes jeg at det arbejde du leverer her på bloggen er din førtidspenison værd. De der har ondt i nummerdrengen gør jo tydeligvis også brug af dine "services" (ahrj, det lød forkert, jeg mener bare læser bloggen!) så alle de millioner de betaler i skat for at gøre Danmark til et sted hvor man får hjælp hvis det går galt, dem får de oven i købet smøk for skillingen for i den anden ende i din online kogebog.
Malou, de er nogle glatnakker der ikke ved hvad et velfærdssamfund er.
Jeg er stolt og glad over at skat (og moms)som også bliver betalt af mig bliver brugt til at gøre Danmark til et dejligt sted at være for alle parter, og jeg bliver f***king ærgelig over at jeg ikke kan betale mig fra folks dumheder ;)
du er en stjerne, jeg glæder mig til at læse om alle dine restaurantbesøg (skrev du egentlig ikke om den der tur på frederikshøj med skakbrættet? det synes jeg at jeg har læst om) men jeg håber ikke at det bliver på bekostning af alle dine dejlige og inpsirerende opskrifter!
Godt skrevet min skat - og tippet med at slette de mail inden de er færdiglæst er ret godt.
SvarSletGlæder mig til på lørdag.
Jeg sætter stor pris på dine restaurant-anmeldelser - de er med til at lokke mig til Aarhus, så jeg kan prøve de gode steder, og der er masser af inspiration at hente blandt de mange anmeldelser.
SvarSletMen som flere siger - slet de mails og lad være med at bruge tid på dem. Du er jo på ingen måde forpligtet til at svare på dem.
wup wup, jeg tænkte det inden du selv skrev det med mail.. slet slet slet.. jeg elsker at høre om dine mad-oplevelser. Jeg er selv mor til 4 stk småbørn.. og pasta og kødsovs er sku ikke så satans spændende 2 gange i hver uge, så alle de gode tips fra dig -dem napper jeg og får lavet "bedre" mad..syntes jeg selv ;)
SvarSletDet er sagt flere gange i tidligee kommentarer, men jeg MÅ altså give min kommentar også: Vi lever heldigvis i et land, hvor man med en sygdom som din kan få en tålelig tilværelse, i hvet fald økonomisk, hvis man ikke lever i luksus. Og det gør du jo ikke, du prioriterer bare mad og oplevelser, og tak for det! Især at du vil dele det med os andre. Jeg elsker din blog, og beundrer dig for din evne til at udnytte råvarerne på spændende og anderledes måder.
SvarSletOg ja, slet da negetive mails før de er læst, de er ikke værd at ofre kræfter på. Folk der bruger tid på den slags, burde få sig et liv,i stedet for at brokke sig.
Og bliv så ved med at blogge, det er dagens højdepunkt!
Kære Malou.
SvarSletJeg bliver nødt til at skrive til dig, for jeg læser regelmæssigt din blog (dagligt!) og hver gang du skriver hvordan folk sviner dig til bliver jeg simpelthen så harm! Det er i orden at folk mener at førtidspensionister får for mange penge (det har de jo ret til at mene), men jeg syntes simpelthen at nogen folk er nogle uhøflige og ubehagelige mennesker, når de sådan går til angreb på en enkelt person! Det er jo ikke din skyld du er førtidspensionist - det er da klart at det ikke er noget du syntes er sjovt, og fordi de har ondt i røven kan de absolut ikke tillade sig at give dig mundkurv på!
Jeg er selv studerende på SU - og går ikke så meget ud for at spise; for selvom jeg syntes din blog er utrolig spændende, har jeg svært ved at turde prøve noget nyt (dine indlæg giver mig dog ret meget lyst til at prøve!). Jeg kunne godt få råd til at tage ud og spise - hvis jeg ville! Det handler bare om prioritering, som du skriver, og så må du jo helt selv bestemme hvordan du bruger DINE penge!
Til sidst vil jeg bare sige: Jeg hylder dig fordi du bruger din tid og energi på det du elsker! Blog om det du vil, og blog gerne om flere spis-ude oplevelser :) Jeg vil i hvert fald gerne læse dem!!
Jeg er fast læser hos dig, Malou og jeg ELSKER din blog. I dag fik den mig igen til at grine.
SvarSletDet er ikke så meget det du har skrevet, nej det var den kommentar fra "enlig mor på SU" - Undskyld mig, men
1. SU er også en overførselsindkomst.
2. Enlige mødre har det slet ikke så hårdt som det ser ud. 10.000 mindst udbetalt i SU pr måned, boligsikring, tillæg/tilskud fra kommunen, børnepenge fra faderen, halvt eller hel friplads i institution og jeg skal komme efter dig. Gud hvor bliver jeg harm over, at lige netop HUN er efter dig. Så lad dog for f*nden være! Stik snuden ind, og pas dit eget liv, frk. SU-mor. Det er dig selv der har valgt den åh så sure tilværelse du sidder i nu - Det har førtidspensionister ikke. Derudover så tror jeg nu bare Malous prioritering(passion?!) er mad, hvorimod andres er Gucci-tasker og fredagsbar.
Det er simpelthen en grim stikker-mentalitet der er kommet i Danmark, at man føler man har ret til at grave sig ind i andres liv, bare fordi de har en blog. Vorherre bevares! Anmeldelser mig her og der. Jeg klappede i mine små hænder, da mistanken om at Maks boede hos dig, faldt fra hinanden. Så kan de sgu lære det, kan de!
Malou, bliv ved med at anmelde restauranter, spis sushi til du revner og date endelig din kæreste. Lev livet, det har du sgu lige så meget ret til, som vi andre!
Til sidst, tak for din fantastiske blog. Hold hovedet højt :o)
Midsundelse... det er en grim ting, har du fået lov at føle.
SvarSletHvad du bruger dine penge på, eller hvordan du vælger at leve dit liv... kommer ikke mig ved, det er din beslutning... jeg er bare glad for, jeg har mulighed for at følge dig.
Jeg fatter så bare ikke, at dine "hade-følgere" gider bruge kræfter på at svine dig...?? Men er glad for at vide, de ikke får dig ned med nakken ;-D
Hvor jeg elsker dette indlæg - du må da have meget mere på "samvittigheden" - fortæl fortæl. Elsker når folk bliver forarget:-).
SvarSletHilsen Charlotte
You go girl!!! Hvor er det skønt at du er nået dertil. Personligt elsker jeg og læse om dine oplevelser på restauranter og finder også inspiration der. Det er så fedt og mærke din passion for maden og din begesjtrelse. Så jeg vil glæde mig til mange indlæg fremover. Og håbe at du har en meget rummelig skraldepspand. For det er lige præcis der, den slags meddelelser hører hjemme;-)
SvarSletKnus Rikke
Altså uden din anmeldelse af brunch på Frederikshøj ville vi aldrig ha opdaget denne perle. Tager turen fra Gråsten til Århus i weekenden for at prøve den :0)
SvarSletSå fortsæt endelig med at blogge som du plejer og fortæl gerne om de resterende restaurentbesøg også
Knus
Charlotte
You rock! Din blog er til glæde for alle os, der elsker god mad, men måske ikke lige har ideerne til at føre intentionerne ud i livet.
SvarSletHvad du bruger din tid og dine penge på er dit valg - ingen bør dømme dig for det. Blæs på de fæhoveder, der ikke under dig det bedste.
Kh fra en forholdsvis ny og begejstret læser, Line
Jep. Moms, det er marsmænd der betaler det, så det har intet med skattetrykket at gøre.
SvarSletNår det er sagt skal du ikke stilles til ansvar for hvad du bruger dine penge på, eller om lovgivningen er forkert.
Kære Malou
SvarSletJeg kigger forbi næsten hver dag for at blive inspireret af dine flotte billeder og dit positive syn på livet, trods sygdom og begrænsninger.
Jeg bliver glad, når jeg fornemmer din glæde over maden, hjemmelavet eller serveret ude i byen. Det giver mig lyst til at prøve kræfter med nogle af opskrifterne. Min glæde smitter så af derhjemme, dels fordi jeg er begejstret over den nye opskrift, dels fordi din mad er lækker.
Så please, bliv ved at skrive om det, du elsker.
kh
Lisbeth
Jed brækker mig i lårfede stråler over frelste klidmostre der står i kø for at klappe hinaden på skuldrene, komme med opmuntrende tilråb og forherlige denne "krævermentalitet" som tydeligt kommer til udtryk her. Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine når bloggeren påstår at evt. kritikere kan tage det roligt, for hendes førtidspension er skam betalt af indkrævet moms og ikke indkrævet skat. Hvis man ikke har kapaciteten til at lægge 2 og 2 sammen og regne ud at det er den samme kasse, så bliver alle andre diskutioner "op ad bakke". Faktum står tilbage, overførselsindkomster er betalt af folk der går på arbejde, uanset om det er igennem moms eller skat. En enkelt kommentar finder det endog nødvendigt at påpege, at hun jo også betaler skat af sin overførselsindkomst og derfor også bidrager. Super, lad os alle gå på overførselsindkomster og lade systemet blive finansieret af skatten på overførselsindkomster!
SvarSletJeg er glad for og stolt over at bo i et samfund som solidarisk forsøger at fordele værdierne så alle borgere kan få antsændige liv og jeg er glad og lykkelig for at være arbejdsdygtig, flittig og heldig nok til at bidrage til dette system. Men jeg bliver, som jeg kan forstå det i lighed med andre, harm når denne fordeling tager overhånd. Jeg skal i lighed med de fleste andre "almindelige" mennesker prioritere såfremt jeg ønsker luksus i mit liv. Skal jeg på ferie bliver det til mindre rødvin, skal jeg på restaurant bliver det til mindre ferie, skal jeg have rødvin hver dag kommer jeg ikke meget i byen. Sådan bør det være, sådan er det og lad os bare være ærlige - sådan skal det desværre være i udvidet grad når man lever af andres penge. Er det synd for folk på overførselsindkomster? Ja, gud fanden er det det, det er derfor vi har en fordelingspolitik til at starte med, men vær varsom for de som betaler for "gildet" skal fortsat kunne se en rimelighed i udligningen og jeg har svært ved at se rimeligheden her. Kunne det være fedt hvis min kæreste og jeg kunne disponere over 2 lejligheder i stedet for en? Selvfølgeligt, men jeg tror desværre ikke at kommunen i vores tilfælde vil betale for den ene hvis vi blot kalder os kærester i stedet for ægtefolk. Kunne det være fedt hvis jeg kunne gå derhjemme, pleje mine passioner, skrive lange blog indlæg, lave frivilligt arbejde (naturligvis for modydelser som gratis festival billetter), lave konsulent arbejde for årstiderne (skattepligtigt?) og blive inviteret gratis ud at spise i ny og næ - hell yeah! Det ville være super, hvis det ikke var for den lille detalje, at jeg for at se mig selv i spejlet også selv skulle betale gildet. Jeg ved nemlig at hvis jeg en dag står i den situation at nogen af jer skal betale for min hverdag, så står den på indkøb i netto - også i weekeden og kan jeg i perioder finde overskud til at udføre arbejde, så bliver det ikke frivilligt for jeg ville med stolthed yde den smule jeg kunne og selv bidrage til mit livs opretholdelse i så stort et omfang som muligt.
Om at dømme andre
SvarSletv1 Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. v2 For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med, og det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med. v3 Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje? v4 Eller hvordan kan du sige til din broder: Lad mig tage splinten ud af dit øje! og så er der en bjælke i dit eget øje? v5 Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at tage splinten ud af din broders øje.
Matthæus evangeliet kap. 7
(Som præst må jeg vist hellere citerer bibelen end de eder og forbandelser og en enkelt banbulle der kom ud af min mund)
Rock on sister!!!
I like!
SletMalou, bliv ved med at gøre som du gør og blog som du blogger. Du har intet at skamme dig over!
Jeg lader lige hele førtidspensions debatten ligge lidt og nøjes med at spørge: Hvilket træ kommer dine penge fra, nu da du påstår at de ikke kommer fra nogen der har betalt deres skat?
SvarSletLægger mærke til at de fleste der kommentere Klidmoster herinde er kvinder. De har vel alle den hersens mystisk udefinerbare og udokumenterede "sygdom" fibromyalgi.
SvarSletMen skrive side op og ned uden større kvaler kan Klidmoster finde ud af, har hun mon overvejet at hun kunne tjene sine egen penge ved at være madanmelder eller lignede, således at hun ikke skal leve af andres? og ja, det er andre folks penge hun lever af - basta bum!
Hvor er det FLOT at være anonym, når man udtaler sig om noget som man ikke ved noget om! Ovenikøbet ikke har gjort sig den ulejlighed at prøve at sætte sig ind i. !!!
SletFjols!
SvarSletAt "SU-pigen" har de muligheder er hendes eget hårde arbejdes skyld!! og at du ikke har dem... ja gæt selv hvis de er! heldigvis vælter denne taber-regering snart og så skal folk rent faktisk til at stå til ansvar for deres eget liv... mon så din køærlighed til fin mad er værd at du gider lette ..... og få dig et arbejde? eller kan du så godt spare dig det fine mad??
Jeg er Økonom, tjener +30.000 om måneden, men min kæreste eller jeg har sku ikke penge til at sidde på en cafe og æde for statens penge! fordi vi tjener penge og betaler skat så du kan krydre røv med en pariser bøf!! FØJ for satan!
Jeg tillader mig at gætte på at en økonom der tjener +30.000 om måneden ikke går i genbrugstøj og tager bussen...
SletLuk numsen og disponer over dine penge bedre, hvis du savner pariserbøf.
Jeg fatter det ikke! Det er så dobbeltmoralsk at dømme andre uden at kende den måde de prioriterer deres liv og indkomst.
SvarSletDet er valget det handler om for f.... da. Folk må da selv om hvordan de bruger deres penge – om de så har mange eller få. Nogle vælger fx at ryge cigaretter, få børn købe det de ønsker sig, selvom de ikke har råd til det. Så må de jo vælge noget andet fra. Gør de ikke - ender de måske i TV3’s ’Luksusfælden’!?
Klidmoster tager netop det valg - og jeg er sikker på, at det er med afsavn af andre ting - for at kunne opleve, anskaffe eller prøve det hun ønsker sig mest.
Jeg tager hatten af for en så bevidst selekteren - og de der har ondt af det bør skamme sig! Jeg er sikker på, at det skyldes, at de ikke magter kunsten at prioritere!
Jeg kan kun tale for mig selv og jeg angriber bestemt ikke Klidmosters ret til at prioritere sin indkomst og sætte dyre restaurants besøg foran f.eks. mærketøj. Skulle jeg angribe noget omkring den økonomiske prioritering, ville det være at ydelsens størrelse måske bør tages op til revision. Klidmoster kan ved eget udsagn blot ved at fravælge bus og mærketøj finde økonomisk råderum til adskillelige månedlige besøg på endda meget dyre restauranter. Som biddragsyder til Klidmosters overlevelse er det svært ikke at blive blot en smule harm over, at hun på en overførselsindkomst kan finde råderum til luksus i hverdagen, som de fleste "almindelige" mennesker nok vil have særdeles svært ved. Nuvel, det er ikke Klidmoster der fastsætter ydelsen og hun må naturligvis prioritere den som hun lyster.
SletJeg angriber dog kraftigt at være på offentlig forsøgelse fordi man ikke kan bestride et arbejde, men samtidigt at have overskud til 30+ blogpost om måneden, profesionelle madlavningsarrangementer ved AEG, Arla ol., konsulentarbejde for Årstiderne, frivilligt arbejde for Roskilde Festival osv. Jeg kender intet til Klidmosters medicinske situation og jeg har ingen grund til at antage at hendes førtidspension ikke er fuldt ud berettiget, men jeg kan ved at læse hendes blog konstatere at hun i perioder kan udføre endda ganske meget arbejde. Intet af dette har som mål at opnå blot en grad af selvforsørgelse og det "fordømmer" jeg som et udtryk for at passiv forsørgelse ses som en ret og ikke der privilegium det faktisk er. Når man er så priviligeret at leve i et samfund hvor alle "os" andre kollektivt forsøger de som ikke selv kan, så ville det være klædeligt at bruge den smule erhversaktive energi man evt. kan mønstre på selvforsørgelse og tilbagebetaling fremfor selvrealisering og luksusgoder.
Du er for sej. Slet de grimme mails og nyd dit liv hvordan end du kan. Fibben tager så meget fra os, at vi må tage hvad vi kan af gode oplevelser.
SvarSletJeg giver en kæmpe flødeskumskage næste gang vi ses. Jeg synes, du stadig er den sejeste overlever, og jeg er SÅ glad for læse din blog.
SvarSletKom fluks med flere indlæg, så håber jeg at Nationens skrivekarle vender hjem igen og lader min ynglingsblogger i fred.
Altså - nu kan jeg ikke sidde det overhørigt længere. Har i lang tid fulgt med på bloggen - ELSKER at læse at dine finurlige opskrifter og påhit! Men kan slet ikke klare de sure opstød fra nogle af dine læsere. Hvad ligner det! Det er uforskammet at spilde din energi på det!
SvarSletJeg arbejder som behandler i det etablerede sundhedssystem og kender mange som dig med din diagnose. Og det er vigtigt at huske: den sygdom er i kroppen, IKKE mellem ørene. Så hvorfor have ondt af at du blogger og laver det du kan. Du har mange begrænsninger - nogle skriver du om, og derudover er jeg sikker på du har mange du vælger ikke at skrive om! Fred med det og med dig. Du skal få det bedste ud af dit liv og dine vilkår. Ingen - heller ikke de anonyme med sure opstød ville ønske at være i dine sko. Din sygdom kan man ikke misunde - og heller ikke din økonomi. Men lige præcis din økonomi er din egen sag. Og lad os nu alle respektere det!
HEP!
SletJeg prioriterer også mine penge anderledes end andre muligvis gør. De går til bøger og rejser, som er det, jeg ikke kan leve uden. Det er op til enhver af os at prioritere den indkomst, vi nu har!
SvarSletDog vil jeg sige, at momsopkrævning jo stadig er en indirekte skat for alle inklusive førtidspensionister!
Men jeg har stor respekt for, at du ikke censurerer de modbydelige indlæg, som andre ville gøre - og gør!
Det er et mod, som jeg sjældent har set - og du lever for din madpassion og du er en fagperson. Jeg bliver ærligt talt mere forarget når jeg ser, at folk der udelukkende kopierer opskrifter pludselig kan tjene en formue på at udgive en kogebog uden at have den mindste faglige viden bag sig!
Du skal ikke lade dig gå på af de mange kritikker - slet ikke med den integritet du lægger for dagen!
Uha, jeg er SÅ enig. Omtalte blogger burde vel ku' blive selvforsørgende, når hun har overskud til at blive kogebogsforfatter!
SletKlidmoster mener ejg til gengæld er gennemreel!
JOan
Jeg er sgu stadig vild med dig, din blog, dit vidunderlige væsen og så elsker jeg også Foie Gras så meget, at jeg er i gang med at udvikle min egen. Den ska dog ikk fortæres ;-p
SvarSletLove til dig <3
Super indlæg!
SvarSletHvorfor har folk så travlt? Det kan vel ikke være meningen, at du skal leve som en fattig kassedame, bare fordi du har fået fibromyalgi? Jeg synes, du selvfølgelig skal være glad for, at der er råd til masser af luksus - du har fortjent det!
Knus :)
Hvor er der mange "små" mennesker til: f.eks. en anonym, der ikke er i stand til t forstå, at når man er syg og har været igennem arbejdsprøvninger, tests af enhver art, et hav af lægelige udredninger og har fået tilkendt en pension, ja så er det fordi vurderingerne lyder på, at man ikke kan arbejde og bidrage til egen forsørgelse.....
SvarSletDisse "små" mennesker mener så ikke, at man må have lov til at forkæle sig selv eller at have det sjovt, når sygdommen tillader det??????
Rendyrket egoisme og totalt uden menneskelighed og indlevelse i andres tilværelse.
Fortsæt Malou: vi humanister er vist stadigvæk i flertal og egoisterne i mindretal.
fortsæt med at bidrage positivt til mennekseheden..!
Den energi som lægges i bloggen her, kunne bruges på selvforsørgelse, sygdom eller ej.
SletDet er den omvendte verden, når et halvt folk er blevet overbevist om, at det er egoisme at ville beholde sin egen løn for at pleje sin egen familie, og totalt i orden når arbejdsfrie "ikke skal leve som en fattig kassedame" for at citere et indlæg længere oppe.
Der er sandhed i det. Kassedamen skulle have råd til luksus, I passive skulle have mad, tag og en seng, og fucking være taknemmelige.
Helt enig, Jens.
SletJa, det kan godt være man er syg. Og det kan godt være man ikke kan betale for sig selv længere.
Men hvorfor skal det forhindre en i at drive en blog, spise lækker mad og leve livet? Dem der betaler har alligevel bare snydt sig til det og kan garanteret ikke finde noget andet at lave end at arbejde sig halvt ihjel.
Jeg siger: NYD det, Klidmoster. Du fortjener altså også at leve lidt i sus og dus! Tænk på at du har nogle dage, hvor du ikke er helt på toppen af og til. Så er det bare med at nyde de andre. Folk der går på arbejde har det jo altid perfekt, og de fatter ikke, at vi er nogen, der har hovedpine og ondt i et led engang i mellem.
Magen til frækhed! Dem der betaler knokler 40 timer om ugen plus transporttid drømmer ikke om ANDET end mere fritid. Det er kraftedme for meget... FUCK jer og jeres blodsugeri. Hvor bliver det fantastisk at se jer når det bliver DKs tur til at gå bankerot, for så stopper udbetalingerne og den gratis frokost.
SletSå la dog vær...med at være svag og lade dig påvirke af sure mails. Det kommer bare til at ligne at du har alt for meget fritid til at tænke store tanker om ligegyldige sager
SvarSletHavde egentlig besluttet IKKE at kommentere men....
SvarSletHvordan kan nogen tro at man hellere vil leve på samfundets nåde og hvad dertil høre af gemene kommentarer fra "De bedrevidende" end at udøve et fag man er god til og få "rigtig" løn???
Vejen til førtidspension er lang og gennemført modbydelig. De fleste bliver væsentlig mere syge under forløbet end de var før.
Førtidspension giver ro og overskud fordi man ikke længere bliver smidt rundt med i systemet og har en stabil indtægt.
Det er ikke fedt at få førtidspension! Især ikke i et samfund hvor man i den grad bliver dømt på hvad man laver.
Kære Malou, jeg elsker din blog og elsker når jeg får smagsprøver ;-)
Sådan du er for sej - og som mange andre også siger; slet og fortsæt med dit liv!
SvarSletTak for en god blog og en masse inspiration både til egen madlavning og resturant besøg.
Knus fra en fast læser som får sit daglige fiks her.
Christine
Det go stil det der Malou!!!!! :-)
SvarSlet/Jesper
Suk, her knokler man 40 time i ugen i et privat firma, har et firma ved siden af hvor der også lægges i omegnen af 40 timer om uge, alle weekender og ferier bruges i eget firma, og så skal man gudhjælpe mig læse sådan en omgang rygklapperi herinde.
SvarSletForstå det dog nu, jer der er på offentlig forsørgelse, og det inkludere også jer der er ansatte i det offentlige - I yder IKKE til fælleskassen, det er og bliver KUN de ansatte i privatsektoren der gør det.
Vær dog lidt taknemmelige i stedet for!
Til Klidmoster, ja du må da selvom hvad du bruger din førtidspension på, men kan du lave alt det du gør som en skriver ovenover, så vil jeg tillade mig at kalde dig snylter! du lever af andre folks penge og du reflektere ikke engang over om du måske kunne forsørge dig selv.
Undskyld jeg siger det, men føj dog.
Kenneth K
Kenneth og andre anonyme indlæggere - hvordan får I tid til at læse denne blog, med al det arbejde I angiveligt har, med alle de penge I angiveligt leverer til 'snylterne', og den smule fritid I angiveligt ikke har penge til at udnytte?
SvarSletOg hvad laver I egentlig på denne blog - har I anden interesse i den end at hidse sig op?
Jeres galde er hermed registreret, hvor irrelevant den end måtte være.
Kan alle vi klidmostre (og ja, vi er faktisk også nogle onkler her, og i modsætning til en overstående anklage hverken syge eller på overførselsindkomster) så ikke få fred til at klappe hinanden på ryggen?
Tak.
Til ovenstående har jeg KUN følgende..
SvarSletKenneth K. du har for meget fritid !!
Malou du er for SEJ ;O) ;O)
Så længe man ikke beklager sig over ikke at kunne få det til at rende rundt, så må folk selv om hvordan de bruger pengene vil jeg mene.
SvarSletHvis man der imod mener at man skal ynkes, så synes jeg det er fair at 'nogen' vælger at undersøge hvordan man måske kan ændre sit forbrug og pludselig have 'nok'.
Jeg kender folk der kan leve for 1 (alm arbejder) lønning - 2 voksne og 4 børn, komme på ferie, lave ting med børnene og stadig overleve.
Kender også andre der med 1 pension + 1 løn ikke mener at de har råd til noget som helst..
Så længe de ikke brokker sig til mig, må de selv om det, men mon ikke rigtigt mange brokkere kan bruge deres penge bedre??
Til gengæld, du som elsker mad, nyder det, leger med det - og klarer dig for hvad du nu engang har, der bør folk bare blande sig udenom.
Derudover - så ved jeg fra mig selv og andre at være på pension kan være dyrt...
Man orker ikke at lave mad altid, og så koster det at få noget nemt i stedet for.
Tøj kan man ikke bare købe det nede i byen hvis man har en fysisk defekt der ændrer ens krop.
Transport bliver også dyrere når man ikke kan tage offentlige midler..
Men så længe man kan klare sig og få nogle gode dage og oplevelser, så burde andre være glade for at man orker at være til.
Glæder mig til at læse den artikel.
Den dag skaffedyrene har fundet andre græsgange, gad vide om I så stadig render rundt og klapper hinanden på ryggen.
SvarSletNå, kan dog være man skulle finde sig en bank i udlandet og sende sine penge til så de ikke havner i det sorte hul.
Wow, sikke en overvældende respons – både positiv og negativ. Der er godt nok et par af kommentarene jeg har lyst til at slette, men da jeg ikke går ind for censur får de lov at blive stående. Alle har ret til deres mening – og må gerne skrive den her. Men det er måske for meget forlangt at det kan forblive konstruktivt og i en sober tone? Jeg har INGEN respekt for folk der anonymt ser det her som en mulighed for at svine mig til og kalde mig de værste ting.
SvarSletDer er blevet plukket en ting ud af kontekst fra mit indlæg og brugt til at køre en hadefuld debat videre her på 180 grader. Det er ret chokerende læsning - men vist et meget godt billede af hvordan mange ser ned på førtidspensionister.
Og i den forbindelse er der nogle ting jeg er nødt til at slå fast:
Jeg har betalt min skat i alle mine år som lønmodtager – og er naturligvis taknemmelig over at der nu er et sikkerhedsnet der fanger mig. I år 2000 blev jeg ramt af en bil som fodgænger. Det smadrede min krop og jeg fik en lille hjerneskade. På trods af smerter og gener efter ulykken lykkedes det mig alligevel at taget en uddannelse, dygtiggjort mig inden for mit felt og havde en lovende karriere foran mig. Efterfølgende har de kroniske smerter jeg fik som følge af trafikuheldet dog udløst fibromyalgi – som er en dysfunktion i centralnervesystemet. Jeg sørgede længe over diagnosen – for det var en sygdom jeg selv havde mange fordomme imod. Det var virkelig forfærdeligt at miste min evne til at arbejde og forsørge mig selv. Ikke alene skulle jeg nu modtage forsørgelse, jeg skulle også stå model til folks hån for det. Det er virkelig svært at tage ansvar for en situation som man ikke selvforskyldt er havnet i. Måske er det føreren af den bil der ramte mig som skulle stå for skud? - det var ham der brød færdselsloven, kørte for stærkt i midtbyen og 'ødelagde' mig i første omgang.
Og ja, fibromyalgi er en rigtig sygdom. Den officielle diagnose har eksisteret siden 1990 og er anerkendt af WHO og Sundhedsstyrelsen. Der mangler dog forskning og viden – hvilket gør at der stadig er mange læger af den gamle skole der nægter at anerkende diagnosen.
Den der holdning med at det er en fup-sygdom og at alle os der har den griner hele vejen hen i banken – det gør mig vred og ked af det. Jeg ville til enhver tid bytte sygdommen for et normalt liv og et job i min branche. Der er faktisk en ret oplysende artikel om fibromyalgi her i magasinet Sundhed (side 14-16). Læs den og få en smule mere forståelse og indblik i hvilken sygdom fibromyalgi er.
Jeg kan desværre ikke bestride et job. Og jeg blev meget ulykkelig over at blive tvunget på pension. Jeg var nemlig overbevist om at jeg sagtens kunne et eller andet, om ikke andet så et par timer om dagen. Og derfor blev jeg ved med at kræve at komme i den ene arbejdsprøvning efter den anden – med samme dårlige resultat. For jeg tåler ikke stress af nogen art, det forværrer symptomerne SÅ meget. Det er vurderet at min restarbejdsevne er så lav at den ikke rækker til hverken en revalidering eller et fleksjob – på NUVÆRENDE tidspunkt. Jeg fik nemlig lovning på at komme i arbejdsprøvning igen hvis jeg fik det bedre. Og det er min store drøm at vende tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden udstrækning. Jeg bliver her igen skudt i skoene at jeg burde lette røven og lave noget – gerne, siger jeg. Skaf mig et job hvor jeg kan arbejde efter evne, møde når jeg kan holde til det og yde det dagsformen byder. Tro mig, jeg har prøvet at finde det – men på trods af betegnelsen det 'fleksible arbejdsmarked' – så findes den slags job ikke. Og jeg tror faktisk jeg kan tale for mange af os med usynlige handikaps det er tvunget på førtidspension når jeg siger: giv os da jobmuligheder der passer til vores formåen og lad os bruge vores uddannelser til at bidrage bare lidt til samfundet - i stedet for 'parkering' på førtidspension. Den nuværende fleksordning er kun for flok med stor restarbejdsevne - man skal helst kunne arbejde 20 timer, ellers kan virksomhederne ikke rigtig bruge en. Det der før hed skånejob hedder nu job med løntilskud for førtidspensionister og er næste umuligt at få. For her skal du nemlig helst kunne arbejde 12 timer om ugen. Den eneste mulighed for at 'arbejde' for mig er altså at lave noget til bloggen her - når der er overskud. Men det stykke arbejde bliver kritiseret for ikke at være lønarbejde. Damned if you do - damned if you dont!
SletFør jeg blev pensionist var jeg i en kort periode i ulønnet praktik hos Aarstiderne - hvor jeg herhjemme skrev små tekster til internt brug i deres engros-afdeling. Det gjorde jeg for at se om jeg kunne skabe mig et fleksjob (som jeg var blevet visiteret til) - men jeg kunne ikke holde til det. Jeg skriver lidt for div internesider hist og pist - men det er også ulønnet og knapt umagen værd. For det stresser og kræver kræfter - men det udfordrer alligevel min faglighed, så jeg gør det af og til. Ja, jeg var frivillig på Roskilde Festivallen for at se om det var noget jeg kunne - men jeg måtte jo give op da det var alt for hårdt. Jeg havde så svært ved at acceptere at jeg havde begrænsninger at jeg blev ved med at presse mig selv for hårdt. Det bliver nu fremlagt som om at hvis jeg kunne de ting - så kan jeg også blive selvforsørgende. I dagens Danmark skal man kunne tilbyde en meget stabil arbejdskraft hvis man skal være 'værd at investerer i'. Jeg kan på ingen måde blive selvforsørgende ved at kunne lidt her og der - så de få kræfter jeg har bruger jeg på at give noget tilbage her på bloggen. Tilbage forstået på den måde at det jeg trods alt har lært i løbet at min uddannelse ikke er helt spildt.
SletJeg har i stedet gjort den her blog til mit 'job' – til et visitkort på de ting jeg kan. Det håber jeg kan være med at at skaffe mig et fleksjob på den lange bane. At nogen læser med her og tænker: ”Sikke en masse begrænsninger hun har fysisk – men kreativiteten og opfindsomheden kan vi bruge”.
Og ja, bloggen er et glansbillede af min virkelighed. For der er ingen der gider læse om hvor træls min hverdag er hele tiden. Den mad jeg viser frem har ofte taget hele dagen at lave med masser af pauser. De arrangementer jeg deltager i koster så mange kræfter at jeg må betale prisen bagefter. Men jeg gør det gerne – for alternativet er at ligge på sofaen resten af livet og ha' ondt af mig selv. Det virker dog som om at jeg ville få mere respekt hvis jeg bare sad og rallede i et hjørne i stedet for at skabe mig en smule liv ud af det der er tilbage af det. Jeg vælger i stedet at omsætte den viden og kunne jeg har til den her blog. Noget jeg kan være stolt af. Og det er livskvalitet for mig.
SletFor jeg har mange fysiske begrænsninger. Fibromyalgi påvirker folk i højere eller mindre grad. Her er hvordan det påvirker mig: konstante smerter i muskler og led. Der er ingen gode dage. Der er dog dage hvor jeg er i stand til at ignorere smerterne bedre end andre og gøre ting jeg gerne vil – og så tage skraldet bagefter. Mit immunforsvar er ødelagt, hvilket resulterer i konstante små betændelsestilstande, forkølelse og hoste – hvilket igen resulterer i en konstant tilstand af feber. Man kan faktisk sige at jeg har en slags kronisk influenza + invaliderende smerter. Søvn er en by i Rusland – det bliver sjældent til mere end 4 timer sammenhængende. Og alle ved vist hvordan manglende søvn alene er er ødelæggende for både krop og psyke. Jeg ved ALDRIG hvad jeg kan forvente af morgendagen. Men nok om syddommen.
Jeg prøver virkelig at være et rummeligt menneske og give plads til andres meninger. Det er bare rigtig svært her. Igen bliver mistanken om socialt bedrageri hevet frem: ”Og der er intet odiøst i at lade sig skille fra manden for at få flere penge ud af systemet? De lægger ikke engang skjul på at de stadig er sammen”. Her på bloggen skriver jeg kun om mig, ikke om de ting som Max slås med. Men fakta er at vi ikke kunne leve sammen og dele hverdagen længere – så den eneste mulighed var at flytte fra hinanden og blive skilt. Alle der læser med her fast har jo kunne følge med i processen. Vi bor hver for sig, lever separate liv og ses ca 1 gang om ugen. Og ja, jeg blev meldt for socialt bedrageri af en anonym anmelder med ondt i røven, var til 'forhør' hos kommunen og sagen blev efterforsket. Men den blev også droppet igen – for der var jo ikke noget i den. Vi er ikke ude på at snyde nogen og det er på ingen måde en måde at ”få flere penge ud af systemet på”. Trist at vi på alle andre fronter får ros for ikke at smide næsten 20 års parforhold på gulvet pga sygdom – men at det alligevel bliver opfattet som forsøg på bedrageri.
Der er forhåbentligt ingen der er er i tvivl om at der skal ydes mange ofre for at spise som jeg gør. Resten af mine udgifter er regnet ud efter et meget stramt budget. Men det er min valg. Mad er min hobby – så det er naturligvis der jeg prioriterer. Og som en skrev på bloggens Facebookside: ”Det er lidt underligt, for hvis du nu ikke var mad-nørd - men veteranbils-nørd og samlede på vereranbilsmodeller og tog til veteranbilsstævner og var en HAJ til at male, tegne, nørkle og samle veteranbiler...ville folk så have så ondt i røven?” .
Og ja, jeg bliver ofte inviteret ud og spise. Der er mange mennesker der gerne vel glæde mig, forkæle mig, aflaste mig i køkkenet og hygge sig sammen med mig – og det gør de ved at invitere mig enten på restaurant eller cafe. Og det tager jeg med glæde imod. Systemet er sådan indrettet at man som førtidspensionist ikke må tage imod penge og gaver fra andre uden at det skal beskattes – eller at det skal modregnes i pensionen fordi det 'bidrager til ens husholdning'. At blive inviteret ud at spise er den eneste ting man med rimelighed kan tage imod. Og det har jeg talt med både kommunen og SKAT om.
SletJeg er lidt træt af mig selv over at jeg nu skriver det her for at forsvare mig selv....igen. Men fremover har jeg så noget at linke til når jeg får mails og kommentarer.
Endnu en gang må jeg bede om at man holder en sober tone hvis man ønsker at tilkendegive sin mening. Kom gerne indenfor og tag en snak - men stil de beskidte støvler på måtten udenfor!
Jeg kan altså heller ikke lade være med at rynke lidt på næsen over at en person på overførselsindkomst kan have råd til så meget luksus. Selvfølgelig må du disponere over dine penge, som du vil, og om du kan arbejde eller ej, kan jeg nok ikke udtale mig om. Jeg var dog selv sygemeldt i en periode, hvor jeg lå meget i sengen, og da havde jeg knap nok overskud til at tage telefonen. Jeg forstår derfor ikke, hvordan du kan have kræfter til at lave en blog, gå så meget ud osv. For det kræver faktisk en del overskud, som man ikke har, hvis man er fysisk syg. Det lyder derfor mærkeligt, når du med en del selvynk klager over tilværelsen.
SvarSletJeg er selv tilhænger af et velfærdssamfund, men faktum er, at der findes en del snyltere, der ønsker at malke systemet for mere, end de behøver.
Jeg er selv gift og studerende, og vi har et barn. Min mand har eget firma og betaler topskat. Blev vi skilt og i stedet registreret som "samboende", ville jeg kunne få både friplads til børnehaven, forhøjet SU, dobbelt børnepenge og sikkert mange andre ydelser oveni. Det er da fristende og ville sikkert forsøde tilværelsen en del. Men kan man se sig selv i spejlet efterfølgende? Ja, det er jo nok en individuel sag...
Hvis jeg var dig ville jeg nok forsøge at bidrage lidt mere til samfundskassen. For som de andre siger, så er bloggen altså ikke meget værd i forhold til BNP :)
Størrelsen på pensionsydelserne er jo ikke din skyld, men måske debatter som denne kan sætte ting i perspektiv. Jeg synes personligt ikke, at det er i orden, at folk dør på kræftbehandlingsventelisterne og folkeskoler og hospitaler er i forfald, mens førtidspensionister går dagligt på restaurant og plejer deres passion. Undskyld mig, men det kan enhver vel se logikken i?
Vh. Ida Bjerregaard
Lad nu Malou bruge sine penge på hvad hun vil!! DET RAGER IKKE JER ANDRE!
SvarSletHar I overvejet at I kan arbejde resten af jeres liv og tjene MERE i løn med tiden?
Det kommer hun aldrig til, for hun har kun sin pension resten af livet.
Malou snylter absolut ikke på samfundet, vi har et velfærdssamfund for at hjælpe folk der har brug for hjælp.
At Malou vælger at gå i genbrugstøj og tage bussen, men så gå meget ud at spise er vel det samme som en der har en fed bil der spreder CO2 overalt, men til gengæld handler i Aldi?
Det hele handler om prioritering!
Lad hende nu bare være for helved. Dumme mennesker!
Det som undre mig mest er at de fleste hadefulde smålige mails er anonyme eller oftest skrevet af mænd. De fleste arbejdende!! Prioritering tror jeg vil ændre nogen af i utilfredse og misundelige menneskers liv.
SvarSletDu skal også have min opbakning. Jeg har læst i 1000 år, skrevet Phd, haft brystkræft og er nu offentligt ansat. Jeg gider ikke læse 180 grader - men jeg gider godt den fantastiske - og gratis fornøjelse det er, at læse din blog! Bliv ved - jeg kommer igen!
SvarSletKære Malou
SvarSletTusind tak for den gave du giver mig og de andre læsere, med din blog. Hver gang hverdagen bliver for meget, så dykker jeg ned i dit madunivers og drømmer med. Tak for at gøre mad og ikke mindst tilberedningen sanselig og lækker og give mig et pusterum.
Kære skønne klidmoster!
SvarSletBliv ved, hold ud, hæng i!! Du er hårdt ramt rent fysisk, men jeg elsker at du har humoren i behold, og det koster jo heldigvis ikke de store kræfter at få andre til at smile, vel?
Jeg har lært SÅ meget om finurlig mad via din blog, og er stolt over også at have mødt dig derude i den virkelige verden hvor tastatur og skærm er afløst af krop og stemme. Når jeg læser at du har en hård dag og ikke magter andet end at ligge helt stille og trække vejret ud af sidebenene, så får jeg bare den største lyst til at løbe ud til dig og lave råstegte nudler med mosegris eller noget andet, du vil synes var eksotisk, til dig.. Og når du emmer af overskud og nye opskrifter sidder jeg og savler ned i min BH.. Altså over maden! Høhø...
Så skid en vandret streg henover de negative indslag og læn dig tilbage i de virtuelle arme vi andre rækker ud som støtte til dig.
Du er og bliver den festigste klidmoster på jorden!
Krimsekramse L