Vegetarisk moussaka...

Så længe jeg kan huske har jeg haft et had/kærlighedsforhold til den græske ovnret moussaka. Og det er centreret omkring en af rettens vigtigste ingredienser: aubergine. Er den skåret i tykke skiver og stegt i olie inden den kommer i retten er det 'no go' for mig.

Her er den dog skåret i meget tynde skiver og tilsat rå til retten i flere lag. Det gør virkelig en forskel. I stedet for at være fedtet, suger den her smag til sig. Jeg skævede til den her opskrift - men lavede den vegetarisk.

Inden Sif tog af sted sagde hun: "spis løs af min ost, mine grøntrester og alt det bacon du kan tåle fra fryseren". Fantastisk! Jeg havde selv 'Verdenskassen til 1 person i 4 dage' med - og det var der den lille aubergine var at finde. Og det var den der kom til at stille dagsordenen.

Jeg havde også ½ butternut squash (rest fra risottoen) med. Den flækkede jeg og brugte halvdelen af. Resten af grøntsagerne til saucen blev: 1 stort løg, 3 pastinakker og ½ stor peberfrugt - alt i små tern.

Grøntsagerne blev sauteret uden at tage farve i lidt olie sammen med 4 fed hvidløg. Der blev derefter tilsat 1 ds flåede tomater + en brik moset tomat på 500 g. Havde jeg haft nogle røde linser var de røget i her. Og så til krydderierne:

Moussaka kan være mere eller mindre krydret - jeg ville godt ha' godt med knald på. Sif har også en spiceball - så jeg kastede mig ud i hele krydderier. 1 kanelstang, 6 allehånde, 6 nelliker, lidt muskatblomme og 2 laurbærblade. Krydderierne blev knust let med bagsiden af en kniv og spærret inde i krydderikuglen. Den blev puttet i gryden og grøntsagssaucen simrede i små 2 timer mens jeg fik mig en lur. Den blev smagt til med salt, peber, sukker og et par dråber æblecidereddike. Den skal være ret salt - for kartoflerne og auberginen suger godt til sig.

Jeg har været så snu at tage min mandolin med i kufferten. Det handler jo om at spare mest muligt på armkræfterne. Kartoflerne blev skrællede og auberginen skyllet, og begge dele blev snittet i ret tynde skiver.

I et dybt ildfast fad lagde jeg først kartoffelskiver i bunden, derefter auberginer og øverst grøntsagssauce - og gentog det en gang til. Øverst skulle der så bechamelsauce.

I Sifs køleskab fandt jeg et stykke Gou-dan på 80 g og et lidt Pecorino. Jeg rev begge dele og gik i gang med at lave den opbagte sauce:

4 spsk SMØR (60 g)
4 spsk mel (60 g)
4 dl sødmælk
Salt, peber og revet muskatnød
Ost

Argh, hvad var det d0g for et vandvittigt projekt at gå i gang med? Min arm varslede arbejdsnedlæggelse efter ganske få omrøringer. Jeg måtte ha' gryden af og på pladen af mange omgange før saucen endelig var færdig.

Men færdig blev den da og hældt over retten. Den fik lige et lille ekstra drys Pecorino inden den røg i ovnen på 185°C i ca 1 time.

I mellemtiden biksede jeg en hurtig salat sammen. Feta og oliven var til overs fra bøffen, tomat og agurk fra ugens kasse. En hurtig dressing af hvidvinseddike, olie, salt og peber over - bum.

Den færdige moussaka var varm som boblende lava. Den fik lov til at stå på bordet i ca 30 minutter før jeg tog af den. PAS PÅ - det er den sikre vej til brandvabler i ganen hvis man går ombord i den for tidligt. Ja, jeg taler af bitre erfaringer og læg lige mærke til at jeg skriver erfaringer.

Well, nogen æstetisk oplevelse er det jo ikke. Retten er i kategorien 'klat på tallerken'. Heldigvis er salaten med til at pynte gevaldigt.

Dagen efter havde den dog sat sig og var nemmere at øse et pænt stykke op af. Det var en kæmpe portion jeg fik lavet, så der er til et par dage. Ret heldigt når nu jeg har totalskadet min højre arm i en bechamelrelateret ulykke.

I dag har jeg meldt afbud til Gourmet Girafferne - det gjorde jeg faktisk allerede i weekenden. Jeg tror det er bedst at jeg holder mig helt i ro i den her uge og forsøger at få bugt med den sidste rest influenza. Forkølelsen er heldigvis ved at være på retur, men der er et stykke vej endnu.

I morgen kommer Max forbi og siger hej til mig og feriebarnet aka Gnaskepot. Jeg har for et stykke tid siden købt en Sweetdeal til sushi fra Sino, så det henter han og bringer herud så vi kan spise sammen. Det er slut med at tage dumme chancer med rabatkuponer - så fremover køber jeg kun til stedet jeg kender og i forvejen kan lide. Sino skuffer ALDRIG og er, efter min mening, et af byens allerbedste sushisteder.

Nu vil jeg putte mig til rette på min luftmadras og se Kongen vender tilbage. Og skrid så, Viggo og jeg vil gerne være lidt alene *suk*.