Rosa svinemørbrad...
Mørbrad er et af de sværeste stykker på grisen at tilberede uden at det bliver gråt og kedeligt. De fleste steger den alt for hårdt og længe - og det syntes jeg er synd. Kernetemperaturen bør ikke overstige 62-65°C. Det giver et saftigt og mørt resultat. 
Napoleons lille mørbrad på 218g fik en meget nænsom behandling. Jeg vurderede at det meget fine strukturerede kød godt kunne tåle at være meget rosa. Det kunne tygges med øjenvipperne! Hvis kødet er af god kvalitet kan man med fordel stege det ret så rosa. Vi forbinder desværre ofte rosa svinekød med skadelige bakterier og parasitter (trikiner) - men de er altså ikke fundet i danske slagtegrise siden 1930. ALLE slagtekroppe der komme igennem et slagteri bliver testet.
Da jeg havde været til 4 o'clock tea hos Jomfru Sif må man sige at jeg havde fået de carbs jeg kunne trække i går. Derfor valgte jeg kun at lave en simpel grøntsagsgarniture til. I køleskabet fandt jeg en bakke champignons som fik lov til at udgøre den største del af tilbehøret.
Svampene blev skåret i grove skiver. De blev sauteret på en knaldhed pande i lidt olie - husk hvad Julia Child siger: "Don't crowd the pan". Det giver lækre champignons der ikke afgiver en masse væske. Svampene blev taget af og så var det løgenes tur. De fik samme bahandling og fik følgeskab af lidt timian, et lille hoved broccoli i buketter og ½ rød peber i tern. Lidt timian, salt og peber til slut.
Den færdige garniture blev sat til side for at vente på Napoleons tur på panden.
Det var en meget lille og fin mørbrad. Jeg valgte kun at pudse sølvsenen af og lade den smule fedt der sad tilbage blive. Det ville jeg ha' fjernet på en stor mørbrad. Som du kan se så er mørbraden meget tynd i den ene ende. For at få den stegt så jævnt som muligt, foldede jeg den tynde ende ind over så mørbraden blev ca lige tyk over det hele. Og så fik det et godt drys salt og fik lov til at ligge i 5 minutter. 
Mørbraden blev først stegt i et par minutter, på sammenføjningen, i en blanding af SMØR og olivenolie. Billedet er lidt mørkt, da der er ikke det bedste lys i min emhætte. Mørbraden steges på alle 4 sider og til sidst foldes 'flappen' ud igen. Kødet får så lige ½ minut der hvor det har været foldet - og så er det ens hele vejen igennem fra den tykke til den tynde ende. Kødet fik derefter lov til at hvile i et par minutter inden jeg skar det ud.
Wow, jeg var vildt imponeret. Det var virkelig noget smukt kød (hvis 'smuk' altså er et ord man kan bruge om kød). Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder fra den tynde ende - for den delte Trixie og jeg mens jeg skar den ud. Jeg måtte sende Lars Grydeske en tanke for hans udtalelse "Der er noget i vejen med det her kød - mine tænder kan ikke mærke det" (sagt sidste år om en langtidsstegt oksemørbrad). Det er uden tvivl den bedste svinemørbrad jeg har spist i hele mit liv!
Jeg dryppede kødet med lidt af stegeskyen inden servering. Åh, her var det godt at jeg bor alene - for jeg ville ha' været meget ked af at skulle ha' delt den her lækkerbisken med andre end Trixie.
Og se lige hvad Hverdagsnadia har tegnet - mig, som kat, med Napoleon i favnen. Jeg ELSKER den tegning. Jeg kan godt forstå den lille grissebasse ser ængstelig ud. Hæ hæ.
Napoleons lille mørbrad på 218g fik en meget nænsom behandling. Jeg vurderede at det meget fine strukturerede kød godt kunne tåle at være meget rosa. Det kunne tygges med øjenvipperne! Hvis kødet er af god kvalitet kan man med fordel stege det ret så rosa. Vi forbinder desværre ofte rosa svinekød med skadelige bakterier og parasitter (trikiner) - men de er altså ikke fundet i danske slagtegrise siden 1930. ALLE slagtekroppe der komme igennem et slagteri bliver testet.
Da jeg havde været til 4 o'clock tea hos Jomfru Sif må man sige at jeg havde fået de carbs jeg kunne trække i går. Derfor valgte jeg kun at lave en simpel grøntsagsgarniture til. I køleskabet fandt jeg en bakke champignons som fik lov til at udgøre den største del af tilbehøret.
Svampene blev skåret i grove skiver. De blev sauteret på en knaldhed pande i lidt olie - husk hvad Julia Child siger: "Don't crowd the pan". Det giver lækre champignons der ikke afgiver en masse væske. Svampene blev taget af og så var det løgenes tur. De fik samme bahandling og fik følgeskab af lidt timian, et lille hoved broccoli i buketter og ½ rød peber i tern. Lidt timian, salt og peber til slut.
Den færdige garniture blev sat til side for at vente på Napoleons tur på panden.
Det var en meget lille og fin mørbrad. Jeg valgte kun at pudse sølvsenen af og lade den smule fedt der sad tilbage blive. Det ville jeg ha' fjernet på en stor mørbrad. Som du kan se så er mørbraden meget tynd i den ene ende. For at få den stegt så jævnt som muligt, foldede jeg den tynde ende ind over så mørbraden blev ca lige tyk over det hele. Og så fik det et godt drys salt og fik lov til at ligge i 5 minutter. 
Mørbraden blev først stegt i et par minutter, på sammenføjningen, i en blanding af SMØR og olivenolie. Billedet er lidt mørkt, da der er ikke det bedste lys i min emhætte. Mørbraden steges på alle 4 sider og til sidst foldes 'flappen' ud igen. Kødet får så lige ½ minut der hvor det har været foldet - og så er det ens hele vejen igennem fra den tykke til den tynde ende. Kødet fik derefter lov til at hvile i et par minutter inden jeg skar det ud.
Wow, jeg var vildt imponeret. Det var virkelig noget smukt kød (hvis 'smuk' altså er et ord man kan bruge om kød). Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder fra den tynde ende - for den delte Trixie og jeg mens jeg skar den ud. Jeg måtte sende Lars Grydeske en tanke for hans udtalelse "Der er noget i vejen med det her kød - mine tænder kan ikke mærke det" (sagt sidste år om en langtidsstegt oksemørbrad). Det er uden tvivl den bedste svinemørbrad jeg har spist i hele mit liv!
Jeg dryppede kødet med lidt af stegeskyen inden servering. Åh, her var det godt at jeg bor alene - for jeg ville ha' været meget ked af at skulle ha' delt den her lækkerbisken med andre end Trixie.
Og se lige hvad Hverdagsnadia har tegnet - mig, som kat, med Napoleon i favnen. Jeg ELSKER den tegning. Jeg kan godt forstå den lille grissebasse ser ængstelig ud. Hæ hæ.
Jeg glæder mig også meget til at sætte tænderne i en rosa flæskesteg - har aldrig stegt en selv herhjemme før ;-)
SvarSletHmm, jeg kan godt se problemet - men der kan da lige være en lille Napoleon i haven. Men mon ikke naboens schæfer æder den? :-D
Tusind tak :-) Det er virkelig mange der ikke ved at der ikke findes trikiner i svin længere. Jeg er selv vokset op med skamstegt svinekød - og der kunne være svært at klemme ned. Rosa er vejen frem. Varme klem
SvarSletHmmm. hos staldsvin er pågældende parasit ikke konstateret gennem lang tid, anderledes er det hos vildt gående svin.
SletTak :-) Uh, du napper bare. Blev det godt? Anytime ;-)
SvarSletVi spiser også vores gris rosa, hvis det er mørbrad, flæskesteg eller lign, det bliver så meget bedre. Mit problem med at du bliver ved med at beskrive Napoleon på den her måde, er at vi er 4 i huset, så mængden af kød er også det større.
SvarSletMåske man skulle få en Napoleon til at gå ude i haven :)
Hvor ser det lækkert ud - og tak fordi du gjorde mig klogere på, at en svinemørbrad gerne må være så rosa, som din er! Det jeg lærte hjemmefra om, at man skal vogte sig for trikiner, er jo helt passé. Rigtig godt at vide!
SvarSletVarme klem
Det ser fantastisk indbydende ud, det rosastegte kød. For ikke at tale om tilbehøret. Jeg tror, jeg napper ideen til aftensmad. TAK!
SvarSlet