4 o'clock tea hos Jomfru Sif...

I dag har jeg virkelig fået min lækkersult stillet i hjemmelavede lækre sager. Sif er netop nu ved at skrive sin 4. kogebog færdig og havde lige et par sidste opskrifter til der skulle testes. Jeg stillede villigt op med mine smagsløg og "den store mave".

Da jeg kom stod bordet allerede dækket - og det var et imponerende skue. Først et fad med svaner bagt af vandbakkelse, fyldt med en lækker cremet salat af poussin, hjemmesyltede agurker og estragon.

"Så yndig at skue - det er ej en due - men lækker fra fad - for smuk mad gør glad".

Og hvad var så det? Brioche bagt med SMØR og toppet med den lækreste æggesalat. Åh, det var lige sådan en æggesalat jeg havde hungret efter (så jeg spiste 3 med lynets hast). Med bladselleri, kapers og purløg. Det pureste guf! Det kunne nogen godt lære lidt af.

Awww, og der stod de så - mine elskede macarons. Her var de i en vinterversion med æblekompot og kanelfløde.

Se lige de flotte 'fødder' de har. Og de var perfekt sprøde udenpå og lækkert seje indeni. En sand himmerigsmundfuld.

Derefter fulgte en jule-tiramisu - med hjemmebagte ladyfingers, æblekompot og krydderier. Mums!

Se lige hvor mange lækre lag den havde. Man må sige at på det her tidspunkt var den værste sult ved at være stillet. Sif havde dog lige en sidste trumf i ærmet - eller rettere, ovnen.

Belle de Boskoop æbler, bagte og fyldte med figner (kogt i portvin, brun farin og albakanel).

Æblerne blev serveret med den mest henrivende kardemommeis og portvinssirup. Oh la la...

Og selv om jeg svor at jeg ikke ville spise en bid mere i dag, lod jeg mig alligevel lokke til at få en macaron med i hånden da jeg gik. Jeg nød den på vej over til bussen - og ærgrede mig over at jeg ikke lige havde nuppet en til den anden hånd også. Macarons er altså noget af det bedste jeg ved. Jeg bliver simpelthen nødt til at gøre hende kunsten efter snart.

Sikke en dejlig dag. Lækkerier og masser af dejlig venindesnak - det bliver ikke meget bedre end det.

Nu skal jeg bruge resten af aftenen på at læse Trækopfuglens Krønike færdig - det er nemlig i morgen vores Twaarhus-læsegruppe skal mødes og tale om bogen. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg tror det bliver både interessant og stimulerende. Haruki Murakami er virkelig groet på mig. I fredags var jeg inde og se filmatiseringen af hans novelle Norwegian Wood. Du kan læse en anmeldelse af filmen her (anmelderen er dog helt galt fat på en ting - for filmatiseringen ER altså sat i 60'erne. Hvilket man både kan se på sceneriet, tøjet og teknologien - eller manglen på samme). Det var en fremmedartet og smuk film. Den svøbte sig som et japansk slumretæppe af langsom melankoli omkring mig i biografmørket. Det tog mig lang tid at give slip på den bagefter. Det var en film der virkelig slog nogle strenge an i mig. Alle der har elsket og mistet vil genkende de stærke følelser der flyder under den kontrollerede overflade. Uha, får helt kundegysninger igen. Trækopfuglen har ikke fat i mig på helt den samme måde - men det er også en helt anden kringlet fortælling. Og den vil jeg fordybe mig i nu.

*Bøvs*