lørdag den 10. marts 2018

Smagfuld skipperlabskovs i Crock-Pot...

Endelig har der været overskud til en tur i køkkenet. Trangen til hjemmelavet comfort food tvang mig til at finde min Crock-Pot frem og gå i sving. I den her kulde, har jeg brug for kalorietung mormormad med masser af smag, for at kunne holde varmen. Jeg overvejede gule ærter med flæsk, brunkål med medister eller hjerter i flødesovs med mos - inden det pludselig slog mig: skipperlabsskovs! En god gang labskovs - eller lobescoves, om man vil, er jo et herligt alt-i-et måltid, som er utrolig nemt at gå til.

Labskovs som regel en ret lys ret, men jeg har maxet op på smag og det giver et noget mere brunt resultat. Det var egentlig ikke meningen at opskriften skulle ramme bloggen, men jeg fik da taget lige akkurat billeder nok til at flikke dette indlæg sammen - for den endte med at blive ret så god. Og du kan sikkert regne ud hvor resterne endte?

Den lille grydesteg er fundet i Rema 1000. Jeg valgte at bruge selleri, da der lå sådan en knold i min grøntsagsskuffe.....fra nytår. Imponerende at det stadig var gangbart. Og godt at jeg så lige kunne få kørt en omgang Stop Spild af Mad indover også.

Som Anne Larsen engang sagde: "Alt starter med et løg". Jeg tredoblede det udsagn og skar dem i grove tern. Den lille steg blev befriet fra sit snøreliv og skåret i rustikke lunser. Det gav mig ca 650 g kød og ca 90 g fedt afpuds (som blev gemt, afsmeltet og brugt til at klare løgene i). Fond havde jeg ikke noget af, så jeg greb ud efter gode gamle Herbamare. Hel klassisk er en labsskovs smagsat med sort peber og laurbær - som jeg valgte at booste med en smule hel allehånde og 3 nelliker. 

Eftersom 'plejer' er død her, valgte jeg ikke at koge kødet først. Det gør man for at fjerne uønskede proteinstoffer, der danner et grumset skum, som misfarver retten. Jeg gav i stedet mit kød et hurtigt knald på en skoldhed pande, i resten af det afsmeltede fedt + lidt SMØR. Når der skal smæk på smagen, er det ikke skidt lige at få Maillard-reaktionen indover. 

Det brunede kød, de klarede løg og smagsgiverne (peberkorn og laurbærblade direkte i - allehånde og nelliker i si, så de kunne fjernes når den ønskede smag var opnået), blev lagt tilrette i den ventende Crock-Pot - og blev overhældt med Herbamare så det lige akkurat dækkede. 4 timer på low - og så var retten klar til det næste trin.

Beklager, men kræfterne svigtede - og jeg fik ikke taget billeder. Men jeg tilsatte 600 g selleri og et helt kilo skrællede kartofler, begge i mellemstore tern - og en smule mere Herbamare.

Efter yderlige 3 timer på low, var det hele mørt og lækkert. Det er vigtigt at huske på at der ikke er noget særligt væsketab i en Crock-Pot, så der skal øses væske fra, inden man begynder at mose retten sammen. Man kan altid tilsætte det igen, hvis man ønsker en mere lind labskovs. Skulle man ende med for våd en ret, så kan man bruge et bissetrick og tilsætte kartoffelmospulver......hvis man *host* har den slags på lager. Retten moses sammen med et piskeris eller lignende - jeg bruger sådan en fibro-venlig moser med fjeder, som ikke kræver de store armkræfter. 

Den færdige labskovs blev smagt til med salt og friskkværnet peber. Selv om de, nu møre og bløde, sorte peberkorn bidrager med små smagseksplosioner, er det rart med lidt peber i resten af retten også. Jeg tilsatte også ganske få dråber æblecidereddike, for lige at bryde det helt fade fra kartoflerne.

Og så var der aftensmad - kl 23:30 - som blev serveret med tern af koldt SMØR, purløg, syltede rødbeder og rigelig fuldkornssennep. Note to selv: sæt simremad over tidligere på dagen. 

Det er muligt at jeg har fået min køkken-mojo retur, men det kniber stadig med at få taget nogle ordentlige billeder, specielt så sent på aftenen. Det er bedre, men en smule dagslys ind fra siden. 

Dagen efter fik jeg endnu en portion til frokost. Det blev et lidt bedre billede. 

Jeg pakkede 2 gode portioner til fryseren, så jeg har nem mad til et par dårlige dage. Men gemte lidt til frokost dagen efter. For ja, den skulle da naturligvis i vaffeljernet.

Jeg tog udgangspunkt i kartoffelvaflerne fra min Croque Malou - og flikkede en vaffeldej sammen. 

250 g kold skibberlabsskovs
2 æg
4 spsk kartoffelfibre (eller hvedemel) 
Salt

Det hele blev rørt sammen, trak en smule og blev bagt til 3 vafler. 

Skipperlabsskovs i vaffelform.

Vaflerne blev serveret lune med SMØR, en sennepscreme (af French's, Dijon og fuldkorn), rødbeder i tern og et dys purløg. Ja tak!

----------------------------------------------------------------------------------------------------------


Og så lidt af det personlige. Det er jo ikke nogen hemmelighed at helbredet har hængt noget ekstra i bremsen det sidste lange stykke tid. Vinteren er den hårdeste tid på året, sådan er det bare. Jeg kæmper med at holde mig varm og bøjelig - men det lykkedes nogenlunde i år. Er i det hele taget, et bedre sted nu, end jeg har været længe. Støtte fra mit gode netværk, et par nye bekendtskaber og fornyet mod på kogebogen, har virkelig gjort underværker over hele linjen.

Jeg kan mærke livet boble i mig igen - og det gør mig godt. Har måtte sluge et par kameler og acceptere endnu nogle trælse begrænsninger, hvilket har været svært. Men er helt klart blevet bedre til at flyde med og ikke tage det som store nederlag. Det er jo endnu en påmindelse om at jeg skal leve NU og suge marven ud af livet. Så det gør jeg!

Denne uge har dog været ekstra udfordrende, da hele min opgang er blevet ramt af en omfattende vandskade. Der skal nu en gennemgribende renovering til - hvilket larmer og stresser. En ting var vandmasserne fra væltede ned fra lofterne og 'bare' skulle tørres op - et andet er den tørring der nu skal til for at undgå skimmelsvamp. Den midlertidige prognose lyder på at der skal fjernes nogle bidder af mine vægge, så der kan komme ventilation til hulrummene. Godt så - jeg får forhåbentlig mere at vide på mandag, så håndværkerne returnerer med endnu en ekspert.

I dag står den på frokostmøde med min dejlige redaktør Signe på Klassisk 65. Vi skal snakke kogebog og hygge os. Det er lige til at holde til. 

God lørdag til dig, der kommer her forbi....

 

3 kommentarer:

  1. Ih hvor er det dejligt med et nyt indlæg fra dig. Og perfekt timing. Jeg sad igår og overvejede om jeg skulle ønske mig en slowcooker til min fødselsdag. Det her indlæg er da tegn på at den skal på ønskesedlen.

    SvarSlet
  2. Velkommen tilbage - du har været savnet. Dejligt at høre at det bobler :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!