Bøf, bearnaise og bacon-toast...

*Vinke vinke* Kan du huske mig? Den ene dag har taget den anden og helbredet har hængt i laser, så der har ikke været det store overskud til hverken at lave mad eller at blogge om det - og så har jeg holdt 'killingebarsel' (læs mere om det nederst i indlægget). Men NU ser det ud til at batterierne er ladet lidt op, så det vil jeg straks benytte mig af. I sidste weekend besluttede jeg mig for at forkæle mig selv og købte ind til det her:

Rib-eye med sveller, bearnaise og alibigrønt - og rødvin til. Bloggen fyldte nemlig 8 år sidst i januar - og det glemte jeg helt at fejre. Det måtte der gøres noget ved...

Jeg gik forsigtig hen til stedets jockey - og bad om noget med lidt mindre rock i....æh...jeg mener jeg gik ned til slagteren og bad ham skære 2 moppedrenge til mig. Gider ikke tynde bøffer!

De arme arme kan på ingen måde piske en bearnaise - eller løfte et blenderglas, så den kan laves på den vis. Jeg havde fået et tip om at der nu var kommet en ny færdig økologisk bearnaise på markedet - og den var jeg nødt til at opstøve. Jeg blev først lidt æv, da jeg så at det var Jensens Køkken der stod bag - for de har godt nok forpestet (og undergravet) danskernes evne til at lave ordentlig sauce med deres afskyelige produkter. Nå, men økologien og nysgerrigheden vandt - og jeg hev sådan en bøtte med hjem fra Føtex. 

Saucen indeholder (og hold nu fast!): rapsolie, vand, æggeblomme, eddike, salt, vineddike, estragon, sirup, soja, krydderier, sukker, tamarin, solbærkoncentrat, appelsin, hvidløg, løg og naturlig smøraroma. Flere af ingredienserne fik mig til at tænke WTF - men jeg besluttede mig for at give den en chance.

Det blev også til økologiske sveller og bønner fra frost - og en flaske australsk shiraz.

Her hvor helbredet har drillet, har jeg haft god glæde af frostgrønt - for ellers bliver det nemt til for mange hurtige kulhydrater og alt for få kostfibre. Jeg har f.eks både gule og grønne bønner på lager. Dem tøede jeg op, blandede med noget syltet rød peber og kom en marinade af olivenolie, æblecidereddike og fuldkornssennep i. Og vupti: alibigrønt.

Jeg stegte begge bøffer - men spiste kun den ene. 

Og bearnaisen? Den var faktisk hæderlig - dog gav jeg den lidt mere salt og et skud af min hjemmelavede estragoneddike. Og ja, det er en jeg godt kunne finde på at købe igen.

Dagen efter gad jeg simpelthen ikke lave det helt store. Men da jeg er blevet ret glad for grillede toast, lavet af rugbrød, besluttede jeg mig for at lave dem i en de luxe udgave. 

Der skulle bruges 4 ting: rugbrød, min hjemmelavede bacon-chutney, bøf og ost. 

Den ene skive brød blev smurt med et tyndt lag bacon-chutney og der kom 1½ skive ost på den anden. Der blev lagt skiver af bøf imellem - og så fik de grove toasts en tur i min OptiGrill.

Oh...my....det var de bedste rugbrødstoasts ever! 

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Der er godt nok sket meget siden jeg sidst skrev her på bloggen. Som før nævnt, er Klidmoster.dk fyldt 8 år - og det er blevet til 1757 indlæg og hele 9.195.756 sidevisninger. Det er vildt!

Og så til noget lidt sørgeligt.

Myren (den grå) fik akut nyresvigt midt i januar og måtte aflives. Hun var den sidste af 'de gamle katte' - så nu er alle de her 3 døde og borte. Trixie Belle (som døde 17 år gammel, i april sidste år) og Iske (som døde 13 år gammel, året før i maj) og Myren (som kun blev 11 år) var jo Max og mine 'børn'. Det er virkelig hårdt at hele vores lille pelsede familie nu er væk. Det er virkelig enden på en æra. 

Men jeg har jo stadig Iskelil (som bliver 2 år lige om snart) - og hun er på de 2 år gået fra at være en del af en flok på 3, til nu at være alene. Det var der kun et at gøre ved. Så da jeg havde sagt et tårevædet farvel til Myren ude på dyrehospitalet, tog jeg direkte ud på en gård lidt uden for byen og hentede en kattekilling - så både Iskelil og jeg straks kunne få selskab.

Mød lille Fonzie. 16 ugers larm og ballade, som er sååååå sød når han sover. Havde fuldkommen glemt hvor meget knald der kan være på en kattekilling.

Men han er dælme en dejlig og hengiven lille sag.

Han holder virkelig øje med hvad jeg laver - og slow blinker igen.

Iskelil hvæsede og spruttede af ham de første par dage - og så tøede hun op. Så nu leger de sammen.

Og slapper af sammen.

Sammen sammen.

Han er meget nærværende og med hele tiden. En lille opportunist med hang til godbidder.

Og både ham og Iskelil er med i køkkenet. Det er simpelthen så dejligt at ha' køkkenkatte igen.

I sidste uge var de begge et smut på dyrehospitalet og blive tjekket i hoved og r**. Fonzie blev desuden kastereret og øremærket. Desværre viste Iskelils blodprøve at hun har problemer med nyrene. Så hun skal nu ha' noget medicin hver dag og på specialdiæt. Det er bøvlet og stresser lidt, for de må endelig ikke spise af hinandens mad. Så de skal retur til den dyre læge i næste måned og ha' indsat en chip - så de kan få madskåle der kun åbner for den rigtige kat. På den måde kan Fonzie kun få killingemad og Iskelil sin nyrediæt. Godt jeg har sat penge af i budgettet til den slags. 

Og nu vil jeg forsøge at bage en tærte, som jeg kan leve af i et par dage. God dag til alle der kommer her forbi....