Alternativ asiatisk pastasalat...

I dag får du opskriften på en noget alternativ pastasalat - for nok er der pasta i, men det er lavet på røde linser og grønne ærter. Hånden på hjertet: jeg bryder mig ikke om alm pastasalat med f.eks en fed hvid dressing og kold kedelig pasta....så jeg har hevet den her i en asiatisk retning:

Her er sat både fokus på smag, konsistens og farve - salaten skulle være et festfyrværkeri for alle sanser!

Jeg faldt over pastaen i Kvickly - og købte straks en pakke af hver slags.

Som 'rå' dufter de støvet og urtet - og mine forventninger var virkelig lave. Det kan altså blive for helseagtige, selv for mig. Heldigvis skulle jeg blive ganske så glædelig overrasket...

Jeg kogte dem hver for sig - og blandede dem da de var afkølet. Teksturen er lidt blødere end pasta på hvede, men skruerne har et meget behageligt bid. Og de smager mildt af det de er lavet af: røde linser og grønne ærter.

Som fyld, valgte jeg broccoli, rød peber, forårsløg, gulerod og en dåse saltet kål.

Den saltede kål blev drænet, udvandet en smule og afdryppet i en sigte. Broccolien blev delt i små mundrette buketter, overhældt med kogende vand, stod 2 minutter og kom derefter i koldt vand. Den røde peber blev skåret i tern, forårsløget i skrå skiver og guleroden i julienne.

Og så til dressingen. Den skulle være 'asiatisk' - men sådan lidt af en bastard. 

Jeg fandt mit fine rivejern frem og rev 2 fed hvidløg, en stykke ingefær og skallen af ½ lime.

Det blev blandet med saften fra den halve lime, et skud tamari (hvedefri soja), lidt fiskesauce og godt med Sriracha.

Det gav en syrlig og aromatisk blanding, som jeg rundede af med lidt kokossirup. For at få lidt sundt fedt indover, tog jeg ca 2 spsk af verdens bedste olivenolie med citron. Det er en stor misforståelse at lave fedtfri og fedtfattige dressinger til salater og så tro at man er sund. Der SKAL lidt fedt til for at optage de vigtige vitaminer A, D, E og K - de er nemlig fedtopløselige. Får man ikke fedt sammen med sine grøntsager, ryger netop de vitaminer bare direkte ud igennem systemet uden at man får glæde af dem.

Dressingen blev vendt sammen med grønt og pasta - og fik lov til at trække smag på køl i en lille times tid. Jeg tog den ud ca 20 minutter før den skulle serveres, så den ikke var for kold.

Inden den kom på bordet, fik den lidt ekstra snittet forårsløg, et drys sort sesam og en smule Sriracha. Jeg spiste den som den var, men den vil også gøre sig godt som tilbehør til en grillet svinekotelet eller et ditto kyllingebryst. Er der rester dagen efter, kan det blive til en skøn frokost tilsat en dåse tun eller en håndfuld rejer.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Den sidste uge har virkelig været hård at komme igennem. Sidste lørdag stod det pludseligt lysende klart at Trixie var ved at være slidt helt op. Jeg ringede ud på dyrehospitalet mandag og snakkede med dem om hendes tilstand - og de var enige i, at nu var det tid til at lade hende få fred. Hun havde et langt godt liv bag sig og det skulle ha' en værdig afslutning. Fredag kl 16 skulle det være. 

Jeg græd mig mere eller mindre igennem ugen. Kastede mig dog ud i at lave mac n' cheese lasagne, så der var noget comfort food i fryseren til fredag aften. Tog også kampen op med en vaflet struds, for at få noget andet at tænke på. Torsdag aftes stegte jeg en lækker kylling - som er det bedste Trixie overhovedet kan kunne få (puha, det er hårdt at skulle formulere det i datid). Hun fik lov til at få så mage bidder som hun ville. Fredag var en langsom dag og jeg var meget bevist om at nyde de sidste kostbare timer sammen med hende. Igen fik hun alle de bidder kylling hun overhovedet kunne magte - og mange nus og kærtegn. 

Hun kom herfra, mæt af dage - og af kylling. Det her er det sidste billede jeg tog af hende, fredag over middag, og sådan som jeg vil huske hende. Mit hjerte er SÅ tungt lige nu og savnet helt ulideligt. Det er jo næsten halvdelen af mit liv jeg har delt med hende. Mit pelsede barn. Min allerkæreste nærværende sambo. Hun har efterladt et kæmpe hul i mit univers! 

Om ca 2 uger kommer hun dog herhjem igen - i en lille blå urne med navn på. Jeg har aldrig før haft en kat som jeg ikke kan give slip på, så det virker som en fin løsning. Så kan hun stå på min hylde og være her alligevel.

Farvel din skøre kattekiks - du var bare en guldkat ❤