mandag den 11. april 2016

Mac n' cheese lasagne med 4 slags ost...

Advarsel: det her indlæg er ikke for fedtforskrækkede og/eller svage sjæle! Det er derimod HCHF (High Carb High Fat) comfort food helt oppe på den store klinge - du ved, den slags der gør både munden, maven og sjælen grundglad. Det er et mash-up af 2 klassikere: mac n' cheese og lasagne. Eller i virkeligheden en dekonstrueret lasagne - for er det ikke bare kødsauce, ostesauce og pasta i skøn forening alligevel?

Langtidssimret bolognese, mornaysauce med 4 slags Arla Unika ost og 2 slags pasta - toppet med pankorasp stegt gyldent i SMØR. Det her går da lige i det gastronomiske lystcenter...

Retten opstod i går, da jeg stod med en rest bolognese fra weekendens spontane ginsmagning (det var international G&T dag lørdag - og jeg havde 2 x Anne til mad og gin). Planen var at lave en stor lasagne, så der kunne blive noget nem mad til fryseren - men sådan kom det jo så ikke helt til at gå.

Bolognesen blev lavet af 2 pakker økologisk oksekød, købt på dato til 25 kr pr stk i bedste Stop Spild Af Mad stil. Jeg kom 3 gulerødder, 2 små løg, en fennikelknold og 4 fed hvidløg i - de første 3 ting kørt *wroom wroom* i minihakkeren for nemheds skyld. Mine arme er ikke lige så gode i tiden, så jeg må sno mig. Ja, det blev så lige til 2 glas Dolmio - fordi! Kød og grønt blev ristet af på en pande og kom i en gryde sammen med tomatsaucen + lidt vand. Bolognesen simrede i ca 4 timer - og blev til sidst smagt til med italiensk urtesalt, friskkværnet sort peber, reduceret balsamico og et nip sukker. Lørdag blev den serveret med pasta lavet af røde linser og toppet med revet Gammel Knas.

I går blev resten så fordelt i et par fade og skåle - der var endda nok til 2 små ekstra skåle. Og så var det bare med at lave noget labert pasta i ostesauce og komme ovenpå.

Igen måtte jeg i skabet efter et convenienceprodukt - for de her arme kan på ingen måde piske en bechamel. Den her er hjemme fra Italien og lavet på sødmælk, fløde, hvedemel, majsstivelse og salt - og ikke en pind andet. Det kan jeg godt leve med. Det der gør en bechamelsauce til en mornaysauce er OST - og masser af det. Jeg var så priviligeret at ha' hele 4 brugbare Arla Unika oste på lager (de 3 fra ost, gin og cocktails arrangementet i torsdags): Kalmar, Havgus, Gammel Knas og Ask. Jeg kunne ikke rigtig vælge, så endte med at bruge dem af dem alle 4. Hvorfor begrænse sig? 

Vil du lave saucen fra bunden, så brug den her opskrift.

De faste oste blev høvlet til spåner på mit knivskarpe Microplane jern - det kan de arme arme lige holde til. Her er det ca 100 g Gammel Knas.

Den lille rest Ask skar jeg skorpen af og nøjedes med det cremede indre. Det blev til ca 200 g ost i alt. Brug den kombination af ost du kan lide. Mozzarella, røget Gou-Dan og cheddar er god som base - og parmesan, grana eller andre hårde oste er gode til et ekstra skud ostet umami. Osten blev langsomt smeltet i saucen - og så var det tid til at smage den til.

Ud over salt (vær forsigtig: osten er salt i sig selv) og masser af friskkværnet sort peber - er der, for mig, ingen mac n' cheese uden den her treenighed: muskatnød, æblecidereddike og fuldkornssennep. Der SKAL syre til for at holde fedmen fra saucen i skak, senneppen giver et pikant pift og revet muskat en behagelig prikken på tungen.

Det blev til 2 slags pasta: 200 g alm og 100 g fuldkorns gomitini (suppehorn). De blev kogt al dente i letsaltet vand, afdryppet godt og vendt i den liflige mornaysauce.

Fade og skåle blev fyldt med rigelig mac n' cheese - og så manglede der kun en ting:

3 dl panko ristes langsomt i 25 g SMØR og drysses ud over - se lige her hvordan.

Jeg kom straks det store fad og de 4 små skåle i fryseren. Så har jeg nem og nærende mad til trælse dage. Det runde fad blev sat 15 minutter i ovnen ved 200°C til det boblede lystigt.

Fadet fik lov til at køle lidt af på køkkenbordet, før jeg turde spise af det. Det er en af de mest luskede retter, som holder godt på varmen - og som nemt kan gøre skade på ganens tynde hud, hvis man ikke passer på. Et par blade timian både smagte og pyntede.

Og så var det bare med at nyde hver en bid. Man kan selvfølgelig servere en knasende grøn salat med en syrlig dressing til - men det var jeg slet ikke til i går. Jeg havde brug for at spise mig godt mæt, og nyde den varme rare fornemmelse af alt for meget af det gode.

Det bliver en lidt hård uge at komme igennem og det kræver noget at stå imod med. På fredag bliver det et endegyldigt farvel til min elskede Trixie Belle. Hun er slidt op og kan ikke mere. Jeg havde håbet at hun kunne ha' nået at få sin 18 års fødselsdag i maj med, men nu er det desværre tid til at sige stop - det værdige katteliv er vigtigst. Jeg prøver at få det bedste ud af de sidste dage sammen med hende - og så må jeg være ked af det bagefter. 

Det bliver nok til et par indlæg alligevel, for jeg har en masse guf i posen:

 Med lidt held, bliver det de dobbelt-bagte kartofler der står for skud i morgen...


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...