Quinoa-spaghetti med svampe og bacon...

Af og til er det bare nødvendigt med et godt skud pasta. Det er nemlig noget af det bedste comfort food der findes. For nylig har jeg fundet en ny variant, lavet på quinoa og ris - som er et godt alternativ til pasta på hvede, hvis man har cøliaki eller andre issues med gluten. 

Her får du en rigtig laber pastaret med cremede svampe og bacon....masser af bacon. Og den bacon har fået en ganske særlig behandling, men mere om det længere nede. 

Retten startede som et Stop Spild Af Mad projekt. Der var nemlig en del svampe tilbage fra min polenta-vaffel med flødekyssede svampe - og jeg tænkte straks at de ville gøre sig strålende i en pastaret.

Det er lidt et strech at kalde det for quinoa-spaghetti, for det er lavet af 75% ris og 25% quinoa.

Det er den glutenfri paste, jeg endnu har fundet, der minder mest om helt alm pasta - både i tekstur og smag. Mens pastaen kogte, lavede jeg resten. Svampene blev varmet og tilsat en smule af kogevandet fra pastaen - og smagt til med lidt ekstra revet ost og friskkværnet sort peber.

Og så var det tid til at stege bacon. Jeg havde fået fingre i det her, som jeg var spændt på at smage. Og skulle det så steges på panden? Nej - det skulle da i vafflejernet...

Jeg har nemlig fundet ud af at de tynde vaffelplader (nr 5) til mit Snack Collection jern, er eminente til at stege bacon på. Det tager kun ca 5 minutter at stege en hel pakke og man undgår at få stegeos overalt. Den eneste ulempe er, at man ikke kan gemme det afsmeltede baconfedt, men må tørre pladerne af med fedtsugende papir mellem hver stegning. You win some, you loose some...

Den nykogte paste blev vendt med de cremede svampe.

Den vaflede bacon blev brækket i stykker og fordelt over.

Lidt ekstra revet Havgus og et drys frisk timian - og så var der aftensmad. Oh yes....

Der kommer mere vaflet bacon i mit påsketema - og mange andre ret så sjove vaflede ting. I dag har jeg f.eks en rest take-out som jeg vil forsøge at vafle.

----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Wow, det er helt overvældende med alt den respons der er kommet på, her på Facebook, til det her billede jeg lagde op i søndags.

Jeg havde skrevet følgende tekst til: 

"Var virkelig ude og give den fuld gas i går. De Brune Riddere holdt Sovsetopmøde - med en hemmelig frokost, stegt flæsk i stedet for chips, en officiel ceremoni hvor vi alle blev slået til riddere (ja, der var et sværd involveret - nej, ingen kom til skade), middag på Memphis Roadhouse og ufattelige mængder alkohol...

Det er egentligt den slags jeg, på ingen måde, burde udsætte mit fibroplagede hylster for, for prisen bliver rigtig høj her de næste dage. Men ved du hvad? I går havde jeg det FEDT, min sygdom simrede på det bagerste blus, mens jeg LEVEDE og morede mig kosteligt. Og når jeg engang er kommet mig fysisk, forhåbentlig senest torsdag, så vil jeg ha' nogle pragtfulde minder fra en surrealistisk og helt igennem laber dag.

Og se lige hvor fin jeg var - havde med møje og besvær rullet håret op på curlers for at få lige fylde i fehåret og pudret kinderne en smule. Fuck begrænsningerne ind i mellem - og husk at så længe der er LIV er der HÅB....og SMØR!"

I skrivende stund er det nået ud til 10.908 - og har fået 256 likes og 33 kommentarer med på vejen (og en enkelt hater-mail, som dog straks blev arkiveret lodret). Formålet med oplaget var at sætte fokus på vigtigheden af at more sig selv om man er kroniske syg - og så tage de konsekvenser det giver bagefter.

Og jeg skal love for at det har haft konsekvenser. Ligger nu her med ondt overalt, høj feber, forkølelse, ondt i halsen og slædehundehoste. Mit svage immunforsvar kan slet ikke klare sådan en voldsom bytur. 

Fibromyalgi er en svær størrelse at takle - men det er altså noget jeg har, det er ikke den jeg ER!