Crock-Pot kylling alla Milanese med umbriske linser...

Jeg er pjattet med alt-i-et måltider - specielt dem der kræver kort forberedelse, lang tilberedningstid og endeløs nydelse. Og sådan en ret får du her i dag. Der er skævet til en helt klassisk Osso Buco, men oksen er skiftet ud med kylling og der er faldet et par frække ekstra tilføjelser i gryden.

Det tager ikke langt tid at få snittet nogle grøntsager og gjort en kylling klar - men det tager så til gengæld 8-9 timer før den færdige ret kan komme på bordet. Timing er key...*host*

Man siger at dovne piger syer med lang tråd. Det kan nemt omsættes til foodie-sprog: "doven madblogger pakker sit udstyr ind i film, så det ikke bliver støvet og skal vaskes af inden brug". Lidt smart, ikke? Overvejer dog at få fremstillet et overtræk, som jeg har til min ismaskine.

Nå, men der skal jo noget fyld i den der Crock-Pot...

Først den klassiske treenighed: gulerod, bladselleri og løg (+ hvidløg) - og så nytilføjelsen: fennikel.

Fennikel, gulerod og selleri skæres i grove chunks. Brug de mængder der passer til dit aggregats størrelse - og smid dem i.

Og så er det ved at være tid til at overveje hvad der ellers skal i. Jeg endevendte skuffer og skabe - så jeg slap for at handle (er jo doven madblogger, iggå?).

Der skal oprindeligt tomat til - både flåede og koncentrat. Æh, det havde jeg så ikke. Løsningen blev et glas øko-pastasauce, tomatpulver og semi-soltørrede tomater (hjembragt fra Eataly i Torino - hvor jeg også købte de umbriske linser). Laurbær er selvskrevet, men når jeg nu havde fingrene i frisk fennikel, ville jeg gerne spille endnu mere op til dans på anis-siden. Så jeg hev fat i tørrede bronzefennikelfrø - og et letrøget salt, ligeledes med broncefennikel. De grillede røde pebre, yderst til venstre, røg retur på køl - da jeg var bange for at smagen ville blive for dominerende.

Løg i grove både, hvidløg i skiver, laurbær og fennikelfrø - som straks kom ned til de andre snittede grønne sager.

Og så til linserne. De er i mellemstørrelse, lyse - og nøje udvalgt til formålet. De store grønne linser (melede sataner) skulle (efter min mening) sættes på en færge ud af den her verden, de små sorte vil give retten en uappetittelig farve og de røde afskallede vil koge helt ud. So there: umbriske lyse linser er the shizzel. Nogen vil nok gispe efter vejret og mumle helligbrøde ved tanken om at tilsætte linser til en Osso Buco-ish ret - men det virker så godt, at jeg skal prøve det i originalen også. 1½ dl røg ned til grøntsagerne.

Tomatsaucen blev hældt på, der blev drysset med tomatpulver og tilsat ½ pose tomater og ca 1 spsk Herbamare urtebouillonpasta. Der røg også lige ca 3 dl vand ved. Og så var der noget med en fugl....

Det bedste valg af kylling fra et supermarked herhjemme er en 'Label Rouge' certificeret fugl fra Pyrenæerne. Den har levet et godt langt liv og er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Den fås i Føtex som Princip og i Netto som Gourmet Kylling fra Løgismose. Same bird, different wrapping. Sådan en basse koster lige under 100 kr - som er langt over smertegrænsen for mange. Men helt ærligt, det er en rigtig fin pris for så meget mad der har levet et tåleligt liv. Og her kommer så det vigtigste argument for mig: den smager af kylling, ikke af vand. 

Kyllingen skulle masseres ind i smag - både over og under skindet (på trods af at skulle af efter tilberedning - men bare rolig, smagen siver ind i kødet alligevel). Det blev til en let rub af knuste fennikelfrø, det letrøgede salt og masser af friskkværnet sort peber. 

Skindet blev forsigtigt løsnet med fingrene og rubben fordelt over/under. En dusk persille i måsen på kræet - og så blev den lagt til rette som en anden prinsesse.

Efter 9 timer på LOW var der en liflig duft i hele lejligheden. Og så var det tid til at inspicere indholdet....

Fuglen blev hevet op - og befriet for skind og ben. 

Og så var der resten. Det man skal huske med en Crock-Pot er, at der ikke er noget væsketab under tilberedningen. Som i INTET. Det betyder at sammenkogte retter kan være meget tynde. Men så kan man med fordel fjerne lidt af væsken undervejs eller jævne bagefter - f.eks med røde linser. Jeg valgte dog en anden model. Efter at ha' smagt til med lidt æblecidereddike, et par dråber agavesirup og et ekstra skud salt, hev jeg fat i en hulske og fiskede alt fyldet op.

Åh, altså.....ene lækre sager. Jeg hældte resten af væsken over i en gryde og tilsatte kyllingens skind og ben. Det blev tilsat en smule mere vand - og fik så lov at simre nogle timer. Planen er at det skal ende som en Stop Spild Af Mad suppe en af dagene.

Til en rigtig Osso Buco er gramolata (citronskal, hvidløg og persille) et must! Efter at ha' pillet så godt og grundigt, ved forelægget på selve retten, kunne jeg også godt improvisere lidt her. Den traditionelle citron blev derfor udskiftet med en blanding af appelsin og lime.

Parfumeret, aromatisk og tæskelækkert. En passende mængde fyld blev vendt med kylling, skåret i mundrette bidder, og fik det sidste drys. Og så var der ENDELIG mad.

Som så mange andre simre-retter og comfort food, er det ikke visuelt prangende - men til gengæld er smagen gudeskøn. Jeg skovlede den her portion ind i store skefulde og frydede mig derved. Og der er rester + suppe til mange dage endnu. Ja tak - maksimalt udbytte for minimal indsats.

Suppen følger i et senere indlæg. 

----------------------------------------------------------------------------------------------

Fancy Cheesecake al'a Cofoco - redigeret på Picmonkey.com 

I går fyldte bloggen 7 år. Det er blevet til 1642 indlæg - med tilsammen 7.760.195 sidevisninger. Det må jo betyde at jeg har gjort noget rigtigt. Jeg er SÅ glad og taknemmelig over at jeg genfandt glæden ved både maden og bloggen - og ikke kastede håndklædet i ringen. Tusind tak fordi I stadig gider at kigge forbi og læse med ♥