torsdag den 23. juli 2015

Ispinde med lakrids og hvid chokolade...

Åh, jeg har jo fuldstændig glemt alt om lakrids-is. Det er jo ellers en af mine store favoritter. Naturligvis skulle der også laves ispinde med lakrids!

Labre ispinde på 2 slags kondenseret mælk - og 2 slags lakrids.

Det er nemlig et Stop Spild Af Mad projekt - for der var noget af den karamelliserede kondenserede mælk tilbage fra mine ispinde med saltet karamel. Man kan sagtens nøjes med alm kondenseret mælk - og så kan man følge den her opskrift.

Til ca 10 ispinde:

150 g kondenseret mælk
150 g karamelliseret kondenseret mælk
2 dl kogende vand
4 spsk fint lakridspulver - eller efter smag
2½ dl fløde

Opløs lakridspulveret i vandet. Rør sammen med resten. Det kan være en god ide at bruge et piskeris.

Og så ville jeg skrive: "kom massen i disse forme og frys ind". Men nej, don't do that! Formene er ikke beregnet til helt flydende ting. Der var kun en der ikke havde udsivning (hvem kommer og gør min fryser ren?). Kør enten iscremen på ismaskinen ca 20 minutter elle frys den let ind først.

De færdige ispinde kan spises som de er - men de bliver kun endnu mere labre af et overtræk af hvid chokolade. Se lige her hvordan man overtrækker ispinde. Og så både pynter og smager det med et lille drys raw lakridspulver.

Kom lidt smeltet chokolade i en lille sprøjtepose og dekorer ispindende lidt tilfældigt - og drys lynhurtigt lidt lakrids på, inden chokoladen stivner.

Nysseligt!

Og som de unge vil sige: herrefråderen...

Det er muligt at jeg holder en pause med ispinde nu - men man kan aldrig vide. Det er ikke utænkeligt at jeg pludselig får en skør/sjov/skæv ide der bare SKAL afprøves.

------------------------------------------------------------------------------------------

Er forresten slet ikke faldet ned efter min søns besøg. Går bare rundt og smiler. Det er bare det vildeste at ha' fået ham i mit liv. Og nu er det for alvor virkelighed. Life is good!

3 kommentarer:

  1. Jeg synes faktiskt også at det er herrefedt (som de unge vel siger?) at du har fået go' kontakt med din søn :-)

    SvarSlet
  2. Jeg har først lige set, at du har haft besøg nu. Det glæder mig for dig, og det må være helt fantastisk. Og så er jeg iøvrigt vildt imponeret af dine is! Wow!

    SvarSlet
  3. Sikken lækker opskrift - én dag, når jeg ikke længere arbejder 70 t. om ugen som journalist, vil jeg kaste mig over opgaven med hjemmelavet is. Smukt og helt sikkert velsmagende ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!