Sprøde tarteletter med labert kyllingefyld - og pynt af hakkede peanuts og koriander.
Langfredag stod den på take-out fra Kung Fu Express. Det er 3. gang jeg får mad derfra - og det er vildt godt til prisen. De bruger friske sprøde grøntsager - og masser af dem. Jeg vælger dog aldrig deres varme retter med rød karry - for der flyder meget ren olie ovenpå (lesson learned). Denne gang blev det til andesteg i champignonsauce og grøntsager (79 kr), stegte nudler med svinekød (49 kr) og kylling med cashewnødder (58 kr).
Det blev også til en knasende sprød hjemmelavet forårsrulle (32 kr). Sikke en festmiddag - og en pause fra køkkenet for mig. Dagen efter spiste jeg resterne af nudlerne med det sidste and og halvdelen af kyllingen til frokost. Lørdag aften var jeg inviteret ud og spise, så den sidste rest kylling blev gemt til søndag aften.
Max ville gerne spise med inden han tog hjem - og så skulle jeg pludselig strække den sidste rest kylling til 2 personer. Løsningen lå jo lige til højrebenet, for jeg havde en pakke åbne tarteletter fra mine mini-stjerneskud. Jeg lavede ca 1 dl Herbamare urtebouillon i en lille gryde og jævnede med et par råber majsstivelse udrørt i koldt vand.
Jeg fiskede alt fyldet op og skar det i små tartelet-venlige bidder og kom hele retten i gryden til den jævnede bouillon. Lidt peanuts blev hakket groft.
5 økologiske tarteletter blev bagt i 5 minutter på 200°C.
Den opvarmede kyllingeret blev fordelt i de lunede tarteletter.
Et drys af de grofthakkede peanuts og et par blade koriander - og så var der nem og velsmagende restemad.
God dag til alle der kommer her forbi...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!