torsdag den 16. april 2015

Sprøde ostevafler...

Her kommer nogle rigtig frække sprøde vafler. De er totalt LCHF (Low Carb High Fat = fattige på kulhydrater og rige på fedt) og mætter utroligt meget.  

Det er en slags grilled cheese uden brød. De kan sagtens spises som de er - men er også rigtig lækre med et par ringe rød peberfrugt.

Idéen opstod en dag jeg lavede pizzavafler. Osten blev nemlig først flydende og så blev den sprød. Så hvorfor ikke lave en vaffel der primært bestod af ost? Jeg vidste jeg før havde set en pizzabund lavet af ost, så sådan en støvede jeg op via Google. Der skulle bruges 3 ting: flødeost, æg og revet ost.

60 g flødeost
1 æg
120 g revet mozzarella

Flødeosten og ægget blev først pisket til en helt glat masse. Den revne ost blev tilsat.

Jeg tilsatte også 1 spsk loppefrøskaller (Husk) og lidt urtesalt.

Blandingen fik lov til at trække i ca 10 minutter inden den blev fordelt i mit Snack Collection jern.

Ostedejen blev bagt til 2 sprøde gyldne ostevafler. De blev fisket ud af jernet og trimmet i kanterne med en saks.

Sprøde og gyldne - ost med ost på.

Jeg kom rød peberfrugt på og gik ombord i de rare sager. Wow!

Vaflerne kan varieres i det uendelige. Man kan bruge flødeost med tilsat smag og alle former for revet ost - eller selv tilsætte smag i form af krydderier, hakkede krydderurter eller f.eks pålægsrester. Jeg tror også sagtens at man kan erstatte flødeosten med hytteost og få vafler lidt a'la dem her fra Vanløse Blues.  

Men pas på - de er utroligt vanedannende! 



4 kommentarer:

  1. ØØØVVVV!!!

    Jeg har ikke sådan et jern... og de ser ud/lyder vildt lækre. Kan de laves på en pande, panini eller i ovn??

    SvarSlet
  2. Tror du de kan laves i et almindelig hjertevaffeljern????

    SvarSlet
  3. Der var de jo - men ligner et skråplan

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!