mandag den 13. april 2015

French toast vafler med banan...

French toast kender vi bedst herhjemme som arme riddere - skiver af daggammelt brød der dyppes i en æggeblanding og steges på panden. Her får du min opdaterede version med banan, bagt i vaffeljern:

Gylden og sprød udenpå - sød, blød og lækker indeni. Det er både banan i selve blandingen og på toppen.

Det startede som et Stop Spild Af Mad projekt. Der var nemlig både bananaer og franskbrød tilbage fra mine fried peanut butter and banana sandwiches.

Der skulle desuden bruges: æg, mælk, vaniljepulver, kanel og lidt agavesirup.

Til den blanding brødet skulle bades i, tog jeg 1 lille banan, 1 dl mælk, 1 æg, ½ tsk st. kanel og 1 nip vaniljepulver.

Banan, æg, vanilje og kanel blev blendet *wroom wroom* og tilsat mælken. 

Jeg skar 2 tykke skiver brød. Den anden banan blev skåret i skiver.

Brødet blev lagt i blød i banan/æggeblandingen.

Brødskiverne blev vendt et par gange og fik lov til at suge så meget som muligt. De blev derefter smidt i mit Snack Collection jern og bagt gyldenbrune. Har man ikke et vaffeljerne med slip-let, kan de sagtens steges på en pande i rigeligt SMØR.

De færdige french toast vafler blev toppet med bananskiverne, et dryp agavesirup og et drys små sprøde chokoladekugler. Ja tak!

Den overskydende banan-æggemasse blev rørt op med en smule kokosfibermel - og bagt til et par vafler. Så der gik intet til spilde.

God mandag til alle der kommer her forbi...

2 kommentarer:

  1. uhmnnn ja tak til sådan en omgang. Og god mandag til dig også!

    SvarSlet
  2. Jeg må give Marian HELT ret - sidder her med mundvand :)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...