En silkeblød sødlig puré, smagt til med æblecidereddike.
Tilbehøret er nøje sammensat til at spille max sammen med den blå ost. Som jeg også skrev her, så havde jeg fat i opslagsværket The Flavour Thesaurus for at lære noget om blåskimmels bedste legekammerater. Det handlede om at vælge nogle ting det både komplimenterede hinanden og osten - det skulle jo helst ikke ende som Cirkus Smagsforvirret. Jeg udvalgte: butternut, ananas, valnødder, figner, salvie og bacon (som her dog blev erstattet af røget dådyrhjerte).
Til den bagte puré blev græskarret flækket, fik kernerne fjernet og lagt med snitfladen ned i et ildfast fad. Fadet blev dækket med folie og sat i ovnen på 175°C i 1½ time.
Det møre græskarkød blev blendet med en stavblender *wroom wroom* sammen med lidt SMØR, urtesalt og friskkværnet sort peber. Den færdige puré blev smagt til med en smule æblecidereddike som knækker det fade og søde lidt.
Og så til salaten. Det var lykkedes mig at skaffe det hele øko. Grønkål, ananas, granatæble, rødløg, figner og valnødder. Salaten skulle ha' godt med bid og knas - for den skulle jo serveres til blødt kød og blød puré. Og så syntes jeg at der skulle være et syltet element, når det nu var til vildt.
Løsningen var at lave anis-syltede løg til salaten. Et stort rødløg blev skåret på mandolinen og overhældt med en syltelage kogt sammen af: 1 dl hvid balsamico, ½ dl vand, 2 spsk agavesirup, ½ tsk salt, lidt sorte peberkorn, ½ tsk anisfrø og et laurbærblad. Løgene trak på køl til salaten skulle samles.
Granatæblet var ikke valgt fordi det passede specielt til, men fordi jeg er vild med de små røde sur/søde kerner. Og det har aldrig været nemmere at komme ind til dem - se lige her hvor nemt man kan åbne et granatæble uden at svine.
Grøntkålen blev skyllet, ribber og slynget tør for vand - og snittet mellemfint. Kålen blev vredet mellem hænderne for at mørne den lidt.
Lidt ananas blev skåret i mundrette bidder og lagt på. Løgene blev drænet for lage og fordelt over. Et par figner blev skåret i tynde skiver og lagt på. Et drys granatæblekerner og ristede hasselnødder (glemte valnødderne, flot fibrohjerne) på toppen - og så manglede der kun lidt dressing. En hurtig vinaigrette af hvid balsamico, olivenolie, fuldkornssennep blev rystet sammen og dryppet på. Og så var tilbehøret klart.
Det næste indlæg bliver det der skal deltage i stafetten. Så der kommer kødet, saucen og resten af hovedretten...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!