Luftigt 'brød' af bla grønkål og hvide bønner med fyld af smørmør and, sprødt syltet græskar, en skarp sennepscreme og ristede hasselnødder. Der var ikke et øje tørt!
Anden var fra Rema 1000. I denne uge kan man få 2 confiterede andelår på frost til 35 kr (købte 4 pakker). Efter sigende har ænderne haft en ret god opvækst i Irland - og det vælger jeg at tro på.
Der findes ikke noget så godt som en and kogt i en anden ands fedt. Og det er virkelig en rar ting at ha' i fryseren. En pakke med 2 lår blev taget op og tilberedt efter anvisningen på æsken. Og så til 'brødet'.
Sundwichbrød er bagt af enten kogte kikærter eller butterbeans - her det sidste. Til en grønkåls-sundwich (2 stk 'brød') skal der bruges:
75 g butterbeans
20 g grønkål
½ dl vand
1 æg
2 spsk Naturlic kartoffelfiber
1 tsk bagepulver
½ tsk urtesalt
Blend *wroom wroom* grønkål, vand og bønner sammen til en glat puré. Tilsæt ægget og blend med 5 sekunder. Kom blandingen i en skål og pisk resten af ingredienserne i. Lad 'dejen' trække i ca 5 minutter. 'Brødet' kan både bages i vaffeljern og ovn - se lige her hvordan.
Jeg bagte 2 vafler, som fik lov til at køle helt af inden de fik kanterne trimmet med en saks. Og så til resten.
Der skulle en lidt skarp dressing til. Den blev rørt af 2 spsk mayo, ½ spsk gul sennep og ½ spsk fuldkornssennep. Jeg kom den i en lille engangssprøjtepose for nemheds skyld.
For at give lidt knas, tog jeg hul på den pose ristede hasselnødder jeg har haft med hjem fra Italien.
Jeg hakkede lidt af nødderne, snittede lidt grønkål i chiffonade (papirtynde strimler) og drænede lidt af det syltede græskar a'la agurkesalat.
Den nederste vaffel fik et skud dressing.
Og fik topping af grønkål og lidt nødder.
Dernæst fulgte den lune and og endnu et skud dressing.
Og øverst et godt lag syltet græskar. Den øverste vaffel fik også lidt dressing og et drys nødder, inden den blev lagt på. Og volia - 1 sk sundwich!
Et hurtigt diagonalt snit - og så var der aftensmad.
Lutter gode sager. Surt, sødt, fedt og sprødt - og sundt. Hvad mere kan man ønske sig?
På mandag til mortensaften har jeg inviteret Anne på mad. Hun er ikke så vild med and, så jeg laver noget andet. Det er et firbenet dyr jeg ikke har lavet til bloggen før - som dog får lidt smag af and, da det skal simre (confiteres) i andefedt i 4 timer. Jeg laver det i morgen og så skal det stå og trække på køl i det aromatiske fedt i et par dage.
Tør du gætte på hvad det er for et dyr?
En kanin??
SvarSletVildsvin? :)
SvarSletKanin eller hare, måske..?
SvarSletGiraf?
SvarSletI dare you...kom nu. Du tør ikk'...
��