Risotto-ris og polenta med trøfler...

Well, man fornemmet et tema, ikke sandt? Men det er NU jeg har trøfler der skal bruges. For at forlænge holdbarheden på de små aromatiske knolde har jeg tryllet lidt:

Jeg har nemlig parfumeret et glas risotto-ris og et glas polenta med rigeligt at det sorte guld.

Hjembragt fra trøffelmarkedet i Alba: tørrede svampe, olie med hvid trøffel og et glas med 5 små sorte sager.

Sorte trøfler. Små, alt for små. Klog af skade køber jeg mange flere næste gang!

Jeg tog den mest knoprede og børstede den grundigt. Den fik derefter en tur på mit Microplane jern, beregnet til bla parmesanost. 

Uhm, sikke en duft. 

Jeg stod faktisk med en pakke ris i hånden i Eataly, men satte den tilbage på hylden. Det var virkelig med at prioriter hvad der skule veje i kufferten. Så jeg købte en pose da jeg kom hjem - og fandt en pose polenta i skabet som jeg havde fået tilsendt fra Il Fornaio.

Risenen og polentaen kom i hver sit lufttætte glas, sammen med halvdelen af den høvlede trøffel. Og så var det bare med at vente et par dage.

Jeg har allerede brugt nogle af risene til denne lækre risotto med friske og syltede svampe + trøffelsmør (opskriften følger). Det bliver spændende at se hvad jeg kan finde på med polentaen. 

*Host host* men nu skal jeg lige forsøge at blive lidt rask først. Forkølelsen har stadig godt fat og har taget sin fætters band Det Hule Host med på turné. Godt man ikke er den sarte type....eller noget.

------------------------------------------------------------------

Dette indlæg blev skrevet i aftes og blev sat til udgivelse i dag. Efter jeg var færdig kom der en rigtig grim mail fra en meget fornærmet mand. For at være 'indbildt syg', tillade sig at tage på ferie til Italien OG købe trøfler, provokerede ham meget. Han mener at jeg bør frakendes min pension og sendes i arbejdsprøvning. Ordlyden "mine skattepenge financierer din luksusferie" mindede temmelig meget om den sidste anmeldelse der indløb til både Skat og kommunens kontrolgruppe for socialt bedrageri (Ja, jeg har været anmeldt begge steder flere gange). Så nu skal jeg måske igennem den mølle igen?

Det slår lidt skår i den gode oplevelse ferien samlet set har været. Det er over 4 år siden jeg sidst var på ferie i udlandet - for der har hverken været kræfter eller økonomi til det. Jeg har spinket og sparet for at skrabe sammen til den her 5 dages ferie, ikke så jeg kunne få lidt med hjem, men lige det jeg havde lyst til. Jeg rejste ikke til Italien for at gå og savle over ting uden for min rækkevidde - men for at købe dem. Helbredet er helt til hest, men det vidste jeg at det ville blive. Det er den slags jeg må tage med hvis jeg skal ha' nogle oplevelser. Jeg har fået 17 nye store blå mærker af turen, ondt overalt og har det som om jeg langsomt vågner efter en narkose. Træt, men træt på - og svimmel oveni.

Først blev jeg meget ked af det og bagefter blev jeg vred. Livet med kronisk sygdom og en førtidspension gør mig til en skydeskive, fordi jeg vælger at skrive åbent om mit liv her på bloggen. Men det er alt hvad jeg har - og alt hvad jeg kan få. Mit lillebitte liv uden job, kollegaer eller mulighed for forfremmelse eller karriere. Det har taget mange år at acceptere betingelserne for min fremtid. Og i stedet for at sidde i et hjørne og vente på at dø, forsøger jeg at få noget meningsfyldt ud af tilværelsen. Ja, jeg spænder mig selv for hårdt for ind i mellem - men husk på at jeg bor alene i mit lillebitte liv og får kun den menneskelige kontakt jeg selv opsøger. Jeg nægter at være ensom!  

Og nu vil jeg slette den dumme mail, ryste det af mig og komme videre...

Trøffelsmør...

Ja, SMØR blandet med trøfler = trøffelsmør. En rigtig lille lækkerbisken med mange anvendelsesmuligheder. Det blev lavet til at spise på en grillet bøf efter min pasta med flødekyssede svampe og sorte trøfler, men ak - der var ikke mere plads i maven. Nu bliver det i stedet brugt til andre lækre sager. Holdbarheden er ret kort, kun ca 3 dage, så det er bare med at bruge løs.

Det aromatiske SMØR indeholder kun 3 ting: SMØR (really?), sort trøffel og sort peber. 

Brug (altid) noget godt SMØR! Mit svære valg var om jeg skulle bruge det økologiske eller biodynamiske fra Naturmælk. Jeg endte med at vælge det sidste.

En passende mængde SMØR blev sat til temperering mens jeg inspiserede de sidste sorte guldklumper. 

En passende mængde sort trøffel blev revet fint og blandet med det bløde SMØR - og så blev der kværnet en god portion sort peber udover.

Med en gaffel blev det hele kombineret grundigt, inden det kom på en stykke bagepapir. Det blev derefter, med papirets hjælp, formet til en rulle og lagt i fryseren i 1 time - og derefter i køleskabet.

Den færdige rulle blev delt i 2 og øremærket til forskellige projekter.

Det første projekt var denne svampe-risotto med stegte og syltede svampe, ost, persille og et godt skud af det aromatiske trøffelsmør. Den får du opskriften på i et af de kommende indlæg.

I morgen tidlig skal jeg lave den mest fantastiske morgenmad af de æg der har ligget sammen med trøflerne i et par dag + lidt af det her. Tror lige jeg kan holde til det.


Og så er det tilbage under dynen med mig...

Pasta med flødekyssede svampe og sorte trøfler...

Så er jeg hjemme igen, efter en skøn mini-ferie i Italien. 4 dage i Piemonte med alt hvad den kunne trække - det var ikke en badeferie, men en ædeferie. Milano, Barolo, Asti, Torino og Alba - og mange små byer indimellem. I Alba var vi på trøffelmarked og jeg købte et par stykker med hjem (mere om det nederst) - og i forgårs gik jeg i køkkenet og lavede denne enkle, men helt fantastiske pastaret:

Økologisk pappardelle med cremede svampe og masser af sort trøffel.

I Alba købte jeg 5 små sorte trøfler (3 til mig og 2 som var bestilt af en veninde), en pose tørrede porcini-svampe (Karl Johan), en pose chokoladetrøfler og en flaske olie med hvid trøffel. Klog af skade ved jeg nu at jeg skulle ha' købt 5 STORE sorte trøfler og mindst 1 hvid. Må vist hellere begynde at spare sammen til den næste tur. Oh well, det gjaldt derfor om at få det bedst mulige ud af det jeg havde købt...

Jeg lagde ud med at vælge en anden slags paste, men ændrede planer undervejs. Resten var tørrede svampe, skalotteløg, brune champignon, fløde, persille og trøffel.   

Halvdelen af de tørrede svampe blev overhældt med kogende vand og fik lov til at trække i ca 30 min.

Væsken blev drænet fra og gemt - det er den mørke væske i glasset bagerst. De udblødte svampe blev hakket groft. De brune champignons blev renset og snittet i tynde skiver. Et enkelt skalotteløg blev snittet meget fint og jeg fandt en smule SMØR + 3 dl fløde frem. 

Lidt SMØR blev smeltet og tilsat en smule olivenolie - og løgene blev sauteret bløde uden at tage farve deri. De brune champignons blev tilsat og sauteret med til de havde smidt alt væske. Vandet fra svampene blev tilsat - og fik lov til at koge helt væk. Der blev tilsat fløde, som fik lov til at koge ind mens resten blev gjort klart.

I stedet for den lange paste, valgte jeg den her pappadelle. Den blev kogt i vand så salt som Middelhavet. Og så til det sorte guld:

Man kan købe et trøffeljern, der høvler fine skiver. Sådan et ejer jeg ikke, men jeg valgte i stedet at bruge mit rivejern fra Microplane. Uha, men heldigt nok havde jeg investerede i en svampebørste for et par år tilbage - og VIDSTE at den nok skulle komme i brug....før eller siden! Den lille sorte knold blev børste grundigt før jeg høvlede den på jernet.

Ta-dah: høvlet trøffel for ca 50 kr. Edderhakme luksus.

Jeg var desværre gået forgæves efter økologisk parmesan i Super Brugsen i Jægergårdsgade - og måtte tage til takke med Grana Padano. Tja bum, det var hård italiensk ost.

Den fik en tur på samme jern - og der røg straks en håndfuld ned til svampene.

Den kogte pasta blev vendt med i de flødekyssede svampe sammen med lidt af kogevandet - og der blev smagt til med rigeligt sort peber og en smule salt.

Det er ikke en pastaret der sejler i sauce - men den er på ingen måde tør.

Der blev drysset med friskkværnet sort peber, resten af den revne ost og de høvlede trøfler.

Ja ja, og som den pyntesidse jeg er, fik den et drys persille - både for smag og for at få retten til at 'poppe' visuelt. Totalt i orden aftensmad.

------------------------------------------------------------------

Tilbage til Alba og det berømte trøffelmarked. Der var SÅ mange mennesker i byen at vi nærmest gik i gåsegang fra bilen til markedet. Vi stod i kø for at komme ind på markedet, som lå midt i byen. Efter at ha' betalt ved indgangen kom vi ind i det store telt - og så ramte den kraftige duft af trøfler en som en knytnæve i næsen. SMAK!

Det er de hvide der var de mest kraftige. Og det er nu de er i sæson. Men de koster spidsen af en jetjager - så jeg undlod at investere i en (stor fejl!).

I stedet købte jeg lidt af de små sorte. De var mere venlige i prisen.

Sådan ser en sort trøffel ud indeni. Jeg har brugt 1 til pastaretten, 1 til at parfumere risottoris og polenta, ½ til at lave trøffelSMØR og resten til at få 3 æg til at smage himmelsk. Der skal nok komme nærmere beskrivelser og opskrifter efterhånden som projekterne bliver afviklede.

Men først skal jeg komme mig. For sådan en tur har sine omkostninger. Fibromyalgi og aktiv ferie rimer ikke rigtigt. Jeg er et stort blåt mærke og har rasende fibro-influenza. Men sådan er betingelserne og jeg fortryder INTET. Det handler om at få sat ind på oplevelses-kontoen. Jeg har virkelig fået en ordentlig en på opleveren - og har grædt, grint, spist og drukket til den store guldmedalje. Anne og jeg delte værelse - og vi havde en fest. Vi var 24 af sted sammen og jeg syntes virkelig at jeg har lært nogle dejlige mennesker at kende. Glæder mig til at gentage succesen om 2 år (og begynder allerede at spare samen nu).

Nu kravler jeg under dynen med varm te med honning, Kleenex med balsam, mine dejlige katte og en masse serier på tv. Hvis jeg magter det vil jeg lave en trøffel-risotto til aften - ellers bliver det suppe fra fryseren. Nu får vi se...

Nem og sund banan-softice...

Det her er på ingen måde en opskrift jeg kan tage æren for. Den har floreret i blogland i en rum tid - og der er knapt tale om en opskrift. Det er nemlig en is med kun en eneste ingrediens: banan. Den er SÅ nem at lave og fortjener også en plads her på bloggen:

Har har den dog fået tilført lidt ekstra lækkerhed i form af økologisk tørret banan overtrukket med chokolade. 

Isen kom til mig som et Stop Spild Af Mad projekt. Jeg kom nemlig hjem fra weekendens messe og så at kattesitteren havde efterladt 2 modne bananer. Og da jeg rejser til Italien i morgen, skulle de enten spises eller bruges i dag. 

Bananerne blev derfor pelsede, skåret i skiver og frosset ind i en plastikpose. Det tog ca 1 time.

Jeg besluttede mig som sagt for at pynte med de her små lækkerbidder fra Pacari. Det er stykker af tørret banan overtrukket med en skøn mørk chokolade. 

Glemt alt om tørre bananchips, de her er bløde og lækre. Det er som at spise en aromatisk og naturlig skumbanan. De kan købes her hos Woodshade Organics. Brug også alm hakket chokolade, nødder eller anden form for drys.

De frosne bananer skal blot blendes for at lave den cremede softice. Det kræver en god blender eller minihakker.

For at undgå anretningen 'smattet klat i skål' kom jeg den færdige is en en engangssprøjtepose og lavede en flot swirl.

Et lille drys chokoladetrukket banan - og så var der sund dessert. Virkelig lækkert. Jeg tror ligefrem jeg vil købe nogle bananaer til at ha' i fryseren til når lækkersulten melder sig.

--------------------------------------------------------------------

Det har været en rigtig hård weekend på messe. Men det har også været super sjovt og hyggeligt. Temaet var Mormormad og jeg var derfor klædt ud som da min mormor var ung.

Komplet med høj lakridspibeføring.

Og utrolig meget makeup fra morgenen af. Men jeg nød at spille rollen som retro-mormor og det hjalp mig helt bestemt nemmere igennem den krævende weekend. Næste års tema er 'Det danske frokostbord' og det er lige før jeg tror at mormor får endnu en tur i manegen - dog malet med en lidt smallere pensel.

Men nu kalder kufferten og beder om at blive pakket. For forude venter et spændende lille eventyr i Italien. Mere om det senere...

Boller i græskar-karry...

Lige nu er der en stor afstemning i gang. Danskernes nye nationalret skal nemlig findes. Man kan stemme fra d. 16-26 oktober lige her på sin favorit mellem 3 mulige (klik på den landsdel du kommer fra for at se dine muligheder). Da jeg jo tilhører Østjylland, kunne jeg vælge imellem disse 3 retter, kreeret af Michael Larsen. Og som du nok kan regne ud, landede min stemme på Boller i karry. Så snart jeg havde stemt, gik jeg i køkkenet og lavede min helt egen alternative udgave:

Det blev en rigtig smagfuld og særpræget version af den gamle klassiker - med saftige kødboller i en sauce lavet på den her græskarsuppe, serveret med blomkålsris og sprød broccolisalat. Max skulle komme forbi sidst på dagen og så kunne han jo passende blive inviteret til at spise med.

Kødet var hakket fars fra velfærdsgrisen Putin. Det var blevet vakuumpakket helt fladt, så det kunne meget hurtigt tøs op. Ret smart når man pludselig finder på at lave spontan mad.

Det skulle 6 ingredienser i mine kødboller: 500 g grisebasse, 3 spsk Naturlic kartoffelfiber, ½ løg, 1 æg, ½ tsk garam marsala og ½ tsk urtesalt.

Jeg valgte at bruge den her fra Mill & Mortar som består af kardemomme, koriander, spidskommen, sort peber, kanel, nelliker og muskatnød. 

Løget blev revet fint og æltet ind i kødet sammen med resten. Farsen fik lov til at stå tildækket på køl i ca ½ time mens jeg klargjorde kogelagen.

De små grise skulle nemlig ha' en god gang aromaterapi. Jeg dykkede ned i krydderiskuffen efter stjerneanis, laurbær, sorte peberkorn, grønne kardemommekapsler, nelliker og hel allehånde.

En passende mængde krydderier blev sat over i 6 dl urtebouillon (Herbamare).

Det fik lov til at simre i en rum tid for at trække smag. Og så var det aromatiske bad klar til kødbollerne.

Jeg kan godt lige når de ikke er for store, men ca på størrelse med en golfbold. Jeg fik 21 stk ud af den her portion. De blev kogt af 2 omgange, hvert hold ca 7 minutter ved middelvarme.

De kogte boller blev fisket op af deres aromatiske bad og afdryppet i en si. Jeg valgte at fryse halvdelen med det samme. Kogelages blev siet og kogt lidt ind. Og så til saucen:

I fryseren havde jeg hentet resten af min bagte græskarsuppe. Det var dobbelt Stop Spild Af Mad. Den blev tøet op og tilsat kogelagen - og smagt til med en smule garam marsala, lidt ekstra salt og en smule æblecidereddike.

Saucen var til den tynde side, så jeg valgte at jævne det lidt med arrowroot, som er stivelse udvundet af pilerod. Kødbollerne blev varmet igennem i den jævnede sauce og sat på lav varme.

Som tilbehør lavede jeg en stor omgang blomkålsris. Det er bare blendet blomkål der bliver letsaltet og dampet ganske kort.

Da boller i karry er en meget 'blød i blød' ret, valgte jeg at lave noget knas til. Det blev en salat af små sprødmøre broccolibuketter, strimlet hjertesalat, appelsinfileter og granatæblekerner. Salaten fik en hurtig vinaigrette af olivenolie, æblecidereddike og urtesalt. Jeg må hellere straks sende en undskylde til min gamle mester - for da jeg stod i lære var salat til retter med varm sauce FY! En lun garniture var helt i orden, men en kold salat var altså helligbrøde.

Jeg øste først 3 boller op til hver, men det blev hurtigt til 5. For at give lidt syrlig sødme, serverede jeg nogle af mine syltede perleløg til. Yum! Det var virkelig en god udgave af den game traver. Det er ikke sidste gang jeg laver sauce på suppe. Resten af saucen røg i fryseren - så sammen med de sidste boller, bliver der til en omgang til.

Fra d. 28 oktober til d. 16 november skal den ret fra hver region der fik flest stemmer, ud i en landsdækkende afstemning. Den samlede vinder - og danskerens nye nationalret bliver derefter kåret d. 20 november. 

----------------------------------------------------

Og nu vil jeg klæde mig ud som da min mormor var ung og tage ind i Ridehuset til MAD. Temaet er mormormad og det fejrer vi for fuld skrue. Kom ind og sig hej - jeg kan f.eks byde på en sildetallerken med en øl eller en saft for 50 kr. 

God weekend til alle der kommer her forbi...