Tillykke til Janus som har vundet billetten + en hotter. Jeg sender din mailadresse videre og så vil NorthSide kontakte dig.
---------------------------------------------------------------------
Så varer det ikke længe før der igen er musik i Ådalen her i Århus. NorthSide løber nemlig af stablen fra d. 13 til d. 15 juni - og du kan komme med!
Jeg har nemlig fået lov til at udlodde en af de eftertragtede partoutbilletter. Og se lige hvad du kan komme til at høre. Programmet er ret så spændende i år.
Billetterne koster lige nu 1295 kr - og stiger fra d.1 maj til 1595 kr. Alle endagsbilletterne er udsolgt, men der er enkelte partoutbilletter tilbage. Så det er nu du skal slå til hvis du skal sikre dig 3 fede dage i Ådalen.
Og hvad skal du så gøre for at komme med? Du skal såmænd bare fortælle mig hvilket band du allerhelst vil høre. Læg en kommentar med dit svar + en gyldig mailadresse inden søndag d. 4 maj kl 18. Kommentarer uden svar og/eller mailadresse er ugyldige og vil ikke deltage i lodtrækningen.
Systemet kan ikke vise alle kommentarerne på bloggen, men bare rolig, jeg kan se dem bag om teknikken.
Jeg vil gerne mødes med vinderen til en bid mad på pladsen - ja, faktisk giver jeg gerne en gedefrankfurter! Igen i år er jeg nemlig på pletten for at inspicere det spændende udvalg af madboder. Og jeg er spændt - for i år er der endnu mere fokus på økologi.
Du kan se hvad der var af mad på sidste års festival her:
Maden på NorthSide del 1
Maden på NorthSide del 2
Maden på NorthSide del 3
Maden på NorthSide del 4
Maden på NorthSide del 5
Maden på NorthSide del 6
Og hvad glæder jeg mig selv allermest til at høre? Det kan kun være Queens Of The Stone Age ❤