Og sådan ser den ud med lys i. Det er er batteridrevet bloklys den er sænket ned over. Praktisk og sikkert.
Tilblivelsen af lanterne viste sig dog at starte som et sandt mareridt. Dejen blev lavet allerede sidst i november, da jeg troede der var kræfter til at lave det der. Men mine dumme arme har drillet meget, så det var først i onsdags jeg kunne få overskud til at rulle ud. I mellemtiden var dejen (se opskriften lige her) blevet tør, smuldrende og meget usamarbejdsvillig. Det var næsten umuligt at få den æltet igennem og rullet ud - og det kan ses på det færdige resultat. Jeg måtte messe "det behøver ikke være perfekt for at kunne bruges" igen og igen.
I år skulle der virkelig gives gas med bolchevinduerne. Jeg fik jo et bolchevindue-sponsorat af Støvring sidste år og skulle derfor ikke på jagt efter de eftertragtede 'rigtige' klare bolcher først. Ih, og så havde jeg fået 2 slikkepinde af Anne så der også kunne komme lidt blåt i mine mosaikvinduer.
Bolcherne knuses nemmest i poser med en kødhammer.
Og lægges i de halvbagte kagedele. Her er det delene til det lille hus (60% af den alm størrelse skabelon)
Planen var at lave en lanterne med 6 sider. Men jeg kunne ærlig talt ikke magte at få den samlet og få designet toppen - så den plan blev skrottet.
Og så blev alle delene lagt til afkøling - og jeg fik et velfortjent hvil. Mine arme var helt færdige efter den omgang. Sidst på aftenen fik jeg dog snøvlet mig sammen til at lave en portion Royal Icing (RI) og få samlet de store dele.
Først valgte jeg de 4 mest lige gavle ud. De blev sat sammen til en 4-sidet konstruktion.
De 2 resterende gavle blev sat sammen til en vinkel. Og så fik det hele lov til at tørre natten over.
Torsdag fik vinklen så sin 3. del sat på med rigeligt RI.
Og lanternen fik tag på. Og så skulle der 'bare' pyntes.
Vinklen først. Alt blev kantet med små stjerner af RI og tilsidst blev der sat lidt snefnug af sukker på.
Bagsiden. Det blev til en meget vid vinkel.
Den færdige vinkel bor nu på min gallerihylde i stuen, med et lille elektrisk lys bagved. Hvis man ikke har mod på at gå i gang med et kæmpe projekt kan jeg virkelig anbefale at lave sådan en. Den er nemmere at ha' med at gøre og den er jo super hyggelig at ha' stående.
Pyntningen af lanternen trak tænder ud - mine arme og hænder var virkelig ved at være helt smadrede. Men jeg ville så gerne være færdig. Det blev ikke så omhyggeligt, men pyt...
Konstruktionen gav nogle fine små kikhuller.
Og jeg syntes den fungerer rigtig godt med lys i. Næste år skal jeg altså prøve kræfter med noget 6-kantet. Basta!
Det lille hus blev også pyntet færdigt og sendt af sted. Det var nemlig til min kære veninde Helle. Håber hun får glæde af det her i juledagene, det er jo lidt sent det blev færdigt.
Men der blev jo ikke nogle peberkager bagt til at spise, alt dejen gik til byggematerialer. Well, jeg så ingen anden fornuftig løsning end at lave noget mere dej. Det blev til ½ portion + ½ portion af en ny fræk sag:
Peber, nelliker, ingefær, allehånde og lakrids - er spændt på hvordan den dej arter sig. Mere om det senere.
Skal du lave peberkager i år?
Hvor er det flot! Jeg er virkelig imponeret af især vinduerne.
SvarSletMen jeg bliver lige nysgerrig: Bruger du husene til noget bagefter? Altså i dine stop spild af mad projekter?
Det eneste min hjerne kan komme på er noget sødt rasp, men du finder jo så tit på ting, jeg aldrig havde drømt om.
Tusind tak - jeg er glad for at du kan lide mine kreationer :-)
SletBruger dem? Jeg spiser dem da! Når jeg ikke gider kigge mere på dem får de et dask med kødhammeren og bliver serveret med en stor kande te :-D
Uh, man kan faktisk lave en ret så fræk cheesecake-bund med halv kiks og halv peberkage.
Hold da op det ser godt ud! er virkelig imponeret over dine evner indenfor peberkagehuse. Jeg er desværre ikke særlig meget til julekager, så jeg får ikke lavet sådan en kreation, så skulle det kun være til min kæreste som elsker peberkager m.m
SvarSletTusind tak :-)
SletDin kæreste vil da bleve ellevild hvis du laver sådan et bette hus til ham. Nemme points på kærestekontoen ;-)
De er superflotte!
SvarSletGad godt at jeg orkede at gå i gang med den slags;)