onsdag den 7. november 2012

Huse af peberkage, beton og glas...

Det her bliver et lidt rodet indlæg, så tag det lige som det kommer. Er helt rundt på gulvet af træthed - for det er ikke meget søvn det er blevet til på det sidste. Først huse af peberkage:

I år blev det faktisk til hele 2 små huse (opskriften er her). Jeg har lovet en veninde at lavet et til hendes kontor hvor det kan stå og dufte hele julemåneden - og så har jeg også lavet et til mig selv. Det hygger jo så gevaldigt at ha' stående. Husene er lavet efter den samme skabelon som jeg plejer - dog printet ud i henholdsvis 60% og 80% af original størrelse.

Også i år har de bolchevinduer. Jeg købte den her spand allerede i marts for at være sikker på at jeg kunne få de rigtige. Min erfaring siger mig nemlig at det KUN er de klare bolcher fra Støvring der smelter optimalt. De er dog ret svære at skaffe - og er ofte kun med i lille mængde i div blandinger. Jeg kontaktede derfor Støvring for at høre om det var muligt at købe dem for sig. Det kan man desværre ikke - de er kun at finde i blandingerne. MEN de roste mine fine peberkagehuse og tilbød at sende mig en kæmpe pose klare bolcher til fremtidens bolchevinduer. Nøj, hvor er det fedt. Så nu har jeg min helt egen peberkagehusbolchevinduesponsor.

Husene er i dag blevet samlet med Royal Icing - og venter nu kun på at blive pyntet færdige. En del af pynten kommer direkte på, men resten sprøjter jeg ud først og sætter fast bagefter. Det er nemmere for mine dumme hænder end at skulle ud i alle mulige og umulige arbejdsstillinger.

Og så til huset i beton:

Her skal jeg bo på 1. sal fra d. 15/12. For jeg fik sørme min drømmelejlighed. Jeg har skrevet lidt om den her. Det er simpelthen gået SÅ stærkt. Sidste mandag blev jeg meldt boligsøgende, onsdag kom tilbuddet, fredag fik jeg den fremvist og i går blev den så min. Jeg har meget svært ved at fatte at jeg har fået så stor en drøm opfyldt så hurtigt. Fra en stor dyr 3'er på 3. sal (med trappen fra Helvede) - til en billigere 2'er på 1. sal (kun 16 skridt fra yderdør til min hoveddør). Wow! Siden Max flyttede har jeg forsøgt at samle kræfter til at flytte - og NU skulle det så være. 

Som jeg ser der har lejligheden kun et eneste problem: alt, alt, alt for lidt skabsplads - men selv det har løst sig på smukkeste vis. I 2008 vedtog boligforeningen nemlig 'Udvidet brug af vedligeholdelseskontoen' så den nu også kan bruges til udskiftninger af fast inventar og anskaffelse af garderobeskab. Det eneste der kræves er at der skal være mindst 2 års opsparing at tage af - og jeg overtager lejligheden med næsten 6 års opsparing. Så nu kan jeg så få en masse ekstra skabsplads. Og det er vigtigt, for jeg skal 20 kvm ned i størrelse. 

Flytningen fylder allerede rigtig meget mentalt. Og det er både godt og skidt. Men i den næste uge kan jeg ikke rigtig gøre noget ved det. Jeg drager nemlig til København på lørdag og bliver væk i nogle dage. På søndag står den på konditoridag hos Sif og mandag skal jeg til finalen i DM i hverdagsmad og dyste med mine små sprøde tundeller. Resten af tiden skal jeg tilbringe sammen med søde Marie fra bloggen Cocina Fragrante, som jeg har lært rigtig godt at kende via blogland, Facebook og telefonen - men aldrig mødt IRL før. Vi skal nørde mad og hygge - og det glæder jeg mig rigtig meget til.  

Og så til huset af glas:

For nu vil jeg tillade mig at kaste et par velovervejede sten. Jeg har selv igennem min tid på nettet erfaret hvor hårdt man kan ramme andre med sine skrevne ord - og ved derfor hvordan man ikke skal skrive til andre online. Den seneste tid har jeg været udsat for ret meget kritik både i kommentarfeltet, på Facebook og på mail. Alt sammen kritik af hvordan jeg vælger at opføre mig og skrive om på min blog. Og her bliver jeg altså nødt til lige at slå en ting fast: man behøver ikke at lufte sin irritation eller utilfredshed hvis min opførsel ikke passer en - man kan jo simpelthen bare vælge at gå sin vej uden at se sig tilbage. Det kan siges ret godt på engelsk: put up or shut up!

Det er en stigende tendens på nettet at man lige skal ha' fyret en spand lort af inden man smækker med den digitale dør i et demonstrativt exit. Hvorfor? Hvorfor skal man give udtryk for sin utilfredshed overfor en fremmed? Den her blog er min dagbog og opskriftssamling - med en stor fed streg under MIN. Det betyder at når man klikker her forbi er man gæst hos mig. Det står alle frit for at lade være med at besøge mig - men der er nogen der er så masochistiske anlagt at de gør det igen og igen.....for så kan de nemlig få fyret en ekstra runde kritik af. Jeg valgte at slette nogle rigtig trælse kommentarer fra bloggen - hvilket resulterede i nogle endnu grovere mails. Tænk at folk er SÅ kloge på hvordan jeg bør opføre mig og hvordan jeg bruge skrive her på bloggen at de bruger tid på at udpensle i detaljer hvordan jeg provokerer dem. Langt hen af vejen har jeg været modstander af censur i mit kommentarfelt - men ikke længere. Nu ser jeg det som min pligt at rydde op i de værste udgydelser. Susanna Rankenberg tilkendegiver her en helt klar holdning til opførsel på nettet - og jeg vil mene at det også gælder for blogs.  

Hvis man vælger at tale grimt til mig og kritisere min opførsel bliver jeg påvirket af det - for jeg er et menneske med følelser som alle andre. Og folk der skriver negative kommentarer ved jo at den der læser dem reagerer på dem. Og hvorfor nogen bevist vil gøre mig ked af det forstår jeg altså ikke? Er det virkeligt så provokerende at jeg holder på min ret? At jeg beder folk om at tale pænt? At jeg vælger at tage imod tilskud til noget jeg brændende ønsker mig? At jeg opfordrer folk til at stemme på mig? Ja, det er det åbenbart for nogen - og jeg skal sørme love for at de ikke holder sig tilbage.

Jeg fik for nyligt en kommentar der indeholdt ordlyden "du er afhængig af dine læsere" - og det gav åbenbart lov til at kræve noget bestemt af mig. Og der må jeg sige at filme knækker for mig. Det er meget dejligt at der er nogen der læser med og finder inspiration her (tak, I ved hvem I er) - men jeg skriver altså ikke bloggen og udviklerne opskrifterne med henblik på at tækkes nogen som helst. Det her er mit kreative afløb for en kuldsejlet køkkenkarriere.....og så er den ikke længere. Læs med hvis du har lyst - klik videre hvis du ikke har. Nemmere burde det ikke være.

Og så vil jeg vende tilbage til huset af peberkage, for nu skal det pyntes..... 


29 kommentarer:

  1. Jeg synes det er en fin blog du har og glad for du deler ud af dit kunnen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Louise, det er jeg meget glad for at høre <3

      Slet
  2. Jeg kan godt forestille mig, at sådan et peberkagehus dufter skønt. Men - når det så har stået og pyntet og duftet i hele december - kan det så spises, eller er det blevet stenhårdt og kedeligt?

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, det dufter pragtfuldt. Jeg laver gerne mine ekstra krydrede så de dufter mere.

      Man kan sagtens spise det - for krydderierne er med til at forhindre bakterievækst. Men det bliver ikke hårdt - det trækker deri mod en smule fugt fra rummet.

      Jeg spiser dog ikke mine - det kan jeg ikke nænne :-)

      Slet
  3. Jeg købte en pakke støvring bolcher i løvbjerg forrige år til vinduer, jeg ved ikke om det er fordi vi har det for varmt her i huset men det var som om de smeltede med tiden .... men jeg vil da prøve igen i år, sidste år lavede jeg et mummitroldehus og sneg en lille lyskæde ind i husets bagdør, det var så fint og super hyggelig beskæftigelse. Mht det du skriver om din blog og at tale skrive pænt vil jeg give dig ret langt hen ad vejen men dog syntes jeg man som blogger må være forberedt på at der både er ris og ros. og er det ikke fair nok at læserne har en mening ? jeg syntes ikke det er iorden at svine nogle til og skrive grimt, men en blogger vil gerne have kommentarer for det meste. jeg tror de fleste bloggere har en blog fordi de gerne vil have feedback på det de skriver og laver. jeg nyder nu meget at læse om din mad og ja det er maden der er det intr for mig fordi jeg også er et madøre.på mit arbejde er jeg alene om madlavningen og nyder derfor at få inspiration på din og andre madblogs og mad sider på nettet

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm, det kan der være flere forklaringer på. Jeg har nemlig også været udsat for at de smeltede - men det var fordi det var bolcher med smag eller lidt struktur. Men de her klare i rød, grøn og gul har jeg aldrig haft problemer med.

      Aww, det lyder hyggeligt med en lysende mummihus :-)

      Jow, læserne må meget gerne ha' en anden mening - og jeg indgår gerne i en konstruktiv dialog. Men når man kun er ude på at rakke ned på mig og min opførsel i et grimt sprog - så gider jeg ikke være med mere. Og jeg kan ikke forstå at det er nødvendigt at skyde med skarpt på den måde. Det giver en hadefuld stemning.

      Jeg vil da gerne ha' feedback på det jeg viser frem her - men det er bestemt ikke formålet med at blogge. Det er primært min gastronomiske legeplads.

      Tak, det er jeg glad for at du gør. Fedt at du kan finde inspiration her :-)

      Slet
  4. jeg overvejede forøvrigt at lakere mit honningkage hus sidste år men det blev aldrig til noget.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha ha, det kender jeg godt. Det er min plan hvert år....men det er ikke lykkedes mig at få det gjort endnu :-D

      Slet
  5. Hej Klidmoster,

    Jeg tror den der tendens til at ville svine folk til på nettet kan sammenlignes med den agressivitet man ser i trafikken: det er en uforpligtende måde at komme af med egne frustrationer. Her er man forskanset bag sin pc-skærm/låste bildør, man skal ikke se folk i øjnene og man kan anonymt råbe og skrige og give folk fingeren uden at skulle stå til regnskab for det. Og jeg synes selvfølgelig overhovedet ikke det er i orden at opføre sig på den måde. Som Manse skriver, og som du også selv et eller andet sted har skrevet, er det i orden at være uenig, have en anden holdning eller anden tilgang til tingene, men helt ærligt: et minimum af pli! At være inde på din blog svarer til at besøge dig, vi er gæster til stående åbent-hus-arrangement hos dig. Og tak for det:-)

    Mange hilsener
    Susan
    Bruxelles

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Susanne

      Ja, det lyder som en meget plausibel teori. Det er nemt og uforpligtende.

      Jeg indgår gerne i en konstruktiv dialog - og folk må gerne give udtryk for andre meninger. Men når det bliver ren kritik og belæring, så gider jeg ikke at bruge tid på det.

      Sikke en god måde at se det på, det vil jeg huske. Tak :-)

      Glad hilsen
      Malou

      Slet
  6. Hejsa :) Altså velkommen til nabolaget - kan se vi næsten bliver naboer. Her er så dejligt, fyldt med søde mennesker og masser af små "træf" på stierne hvor verden opdateres :) Det er et lækkert grønt nabolag - fx er der en lang allé med hasseltræer (og de deraf lækre nødder) masser af hyld og meget mere :)
    Håber du kommer godt på plads :)
    /Grydelappen

    SvarSlet
    Svar
    1. Hejsa Sanne

      Uha, tak - jeg bor her skam allerede. Har boet her i 'Grøften' i 20 år - først 10 år i højhuset og de sidste 10 år i naboblokken til den der.

      Ja, her er grønt og dejligt at være. Det er også derfor jeg er SÅ glad for at jeg kan blive her.

      Hov, hasseltræer? Dem har dem ikke opdaget. Det kan være du vil vise mig hvor de er en dag?

      Tak :-)

      Slet
    2. Tænk jeg havde ikke opfattet vi boede så tæt på hinanden til trods for jeg vader området tyndt med Manfred :) Jo hasseltræerne står i buskadset ud mod bus-endestationen og hele vejen ned :)

      Slet
    3. Jow jow, vi er skam flere madbloggere herude. Rikke fra Pilles Univers bor lige ved siden af. Hende ved du måske hvem er? - for hun har 2 hunde.

      Tak, der må jeg da lige over og kigge. Jeg går aldrig der - men det skal jeg da til :-)

      Slet
  7. Tak for sidst :)
    Stort tillykke med lejligheden - Skønt at læse, det faldt på plads :)


    Mange hilsner
    Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, det var rigtig hyggeligt :-)

      Tusind tak, jeg er Så glad for at det faldt på plads - og så hurtigt det gik.

      Glad hilsen
      Malou

      Slet
  8. Hej Malou - jeg faldt tilfældigt over din blog en da jeg googlede opskrift på lakridsis :-)
    Jeg fandt din opskrift, og din blog og blev super inspireret af at læse om et så engageret menneske og hendes passion og liv.
    Jeg har ikke selv blog, er ikke selv dagbogs-skriver osv. men nyder virkelig godt af at generøse mennesker som dig selv deler deres viden, klogskab (og i dette tilfælde fantastiske opskrift på lakridsis:-)
    Jeg er nok heller ikke den der kommenterer (derfor har du ikke fået kommentarer fra mig før) eller 'stemmer' eller følger links osv, men er nok en af de mange anonyme læsere.
    Til gengæld er jeg meget optaget af at man opfører sig ordentligt og jeg forstår ikke at nogle mennesker har så lidt liv selv at de åbenbart har tid til at bruge den smule de har til at jagte andre..
    Som du skriver: det er jo din side, hvis man ikke kan lide luften her, så kan man jo bare lade være med at kigge ind.
    Håber mit indlæg har været med til at styrke dig i din fine holdning - at dette er dit rum, du kan gøre som du vil og at din integritet ikke står på spil fordi der er nogen der har ondt i rumpen.
    Jeg elsker at læse med her, finde god inspiration og hygge mig på nettet også på din side.
    Mange hilsner
    Den anonyme læser Betina :-)

    SvarSlet
  9. Gid jeg kunne sende et par ørepropper, så du slap for alt det fis - jeg kan ihvertfald godt finde ud af at holde mig fra blogge, der irriterer, har travlt nok med at læse de gode blogge, så forstår det slet ikke. Og er heller ikke så indbilsk, at jeg tror du på nogen måde er afhængig af mig eller ville savne mig, hvis jeg forsvandt (men HA, jeg går ingen vegne, elsker dine indlæg og dine opskrifter, selvom du gang på gang får lokket mig ud i sundere alternativer end jeg plejer ;-) ).
    God fornøjelse med flytningen, tror måske det er godt, med så kort varsel, for det er bare stressende, nu når du det før jul.
    Hilsen
    Bente (kan ikke finde ud af at kommentere andet end anonymt, beklager)

    SvarSlet
  10. Jeg gider godt at hænge på - bliv endelig ved - elsker at læse med og fedt at du har overskud til at stritte imod dårlige manerer og utilbørlig opførsel.
    Tillykke med din nye bolig. Hvis ikke jeg boede helt her ovre på Sjælland kom jeg gerne forbi med vores kæmpe store kassevogn og hjalp dig med at flytte - pøjpøj med det hele :-)
    kh
    Anne

    SvarSlet
  11. Hej Malou
    Jeg kan kun være enig i dine betragtninger om god eller ikke god opførsel på nettet. Bare slet de kommentarer, der siger mere om afsenderen end om dig.
    Jeg er rigtig glad for din blog og henter meget inspiration hos dig.
    Mvh Kathe

    SvarSlet
  12. Hej Peberkagehus-entrepreneur-extraordinaire-moster!

    Hvis du vil have helt klare farvede vinduer i dit peberkagehus kan jeg anbefale at bruge isomalt.
    Smelt det og vend lidt frugtfarve i, så kan du få helt krystalklare vinduer hver gang!

    Mht. opførsel på nettet versus konstruktiv diskussion, så synes jeg ofte at den der med: "kan du ikke lide lugten i bageriet, så smut!" næsten virker ligeså negativt stemt som den hårde kritik.
    Der skal være plads til både konstruktiv positiv- og negativ kritik, det er sådan en god diskussion opstår. Det kan man lære meget af.
    Men vi er da helt enige - hadefulde kommentarer har ingen plads i et miljø som det her.

    Det bedste tommelfingerregel for diskussion på tryk/web: Tænk inden du trykker send: "Ville jeg sige dette til personen, hvis vi stod face-to-face?"

    Mvh Sjønne

    SvarSlet
  13. Sidder og tænker .... rønnebærene er sure for nogle af dine læsere ....

    Brug ikke din energi på de negative kommentarer, men glæd dig over, at vi er mange som med stor fornøjelse følger din blog.

    Ha en dejlig weekend og stort til lykke med din nye bolig.

    Pia

    PS. sikke et fint kagehus

    SvarSlet
  14. Klidmoster: Jeg har syntes du havde en meget hyggelig blog med en god blanding af masser af mad og historier fra livet. Men her på det sidste, kan jeg mærke at jeg nærmest bliver frustreret når jeg kigger ind. Du har så meget vrede, du bliver så defensiv og det er efterhånden ved at være i overkanten. Jeg har ikke noget imod "hele pakken", men jeg synes at du er ekstremt negativt ladet at høre på, blot folk (eks læsere) kommer med (endda meget venlig) kritik/forslag. Du har en blog - ja den er dit fristed - men det dur jo ikke at du efterhånden skræmmer flere og flere læsere væk, hvis du gerne vil have de goder der også følger med. Jeg kan forstå at det for dig er lidt sådan, at enten elsker man alt eller også skal man skride. Det er meget sort/hvidt. Men det er åbenbart kun de positive tilbagemeldninger der er tilladt her, og derfor skal jeg også nok gå min vej. Jeg ville bare begrunde min grund til ikke at følge din blog mere, og så håber jeg at det giver dig grund til bare at reflektere lidt over den måde du taler til dine læsere ( som i sidste ende giver dig adgang til arrangementer/tilbud/prøver og muligheder). Mvh Stinne

    SvarSlet
  15. Jeg kan slet ikke genkende det billede af Malou! Tværtimod synes jeg faktisk det er fedt, at hun står op for sig selv og ikke bare finder sig i grove kommentarer på sin egen blog. Vi er heldigvis rigtig mange læsere, der elsker bloggen stadigvæk med alt, hvad den indebærer. Og jeg har aldrig følt, at man enten skal være 100% enig eller også er man "imod". Hun tager da gerne en diskussion med folk der er uenige, så længe tonen er i orden?

    Hvorfor føler du overhovedet behov for at begrunde, at du ikke følger med mere, det kan jeg personligt ikke forstå. Det er da hamrende ligegyldigt for os andre, som nyder bloggen som den er?

    Og helt ærligt, så er det sgu ikke Malou, der har startet den negative "trend", der er opstået her på bloggen, hun har da bare taget konsekvensen af, at nogen har brug for at spy galde ud anonymt over et sårbart menneske.

    SvarSlet
  16. Sikke fine dine kagehuse er blevet. Genial ide med bolschevinduer! Den vil jeg tage til mig, hvis jeg kan finde Støvring blandingen. TIllykke med lejligheden :)

    SvarSlet
  17. jeg holder a din direktehed, din måde at sige tingene - alle ting på, og jeg holder af din måde at give "systemet" en på hatten med - og ja det giver øretæver at stikke næsen frem. Det som gør det ikke ok, er at det er som du skriver din blog - hvor du invitere.
    Så giv den gas - med meninger og holdninger og opskrifter - jeg elsker det hele!
    knus og tillykke fra en som selv stikker næsen frem....

    SvarSlet
  18. har lige et spørgsmål..... nu har jeg samlet mine kagehuse med smeltet sukker karamel, og det kan være en anelse besværligt . jeg ser du bruger royal icing, og tænkte på om det virkeligt holder godt sammen på det hele ? overvejer nemlig at bruge det iår. har ligelavet riiigeligt med dej til 2 huse. syntes bare royal icing kan knække nemt...... ps tillykke med dit nye hjem :) så dejligt du må få kattene med, jeg ville have meget svært ved at undvære mine katte :)

    SvarSlet
  19. Jeg kan dælme godt forstå at du nogle gange bliver negativ med al det lort folk lukker ud om/til dig her på bloggen og i andre medier.
    Som tidligere skrevet her blandt kommentarene tror jeg også at folk kun tillader sig at skrive sådan noget fordi de har en tryg computerskærm at gemme sig bag. Der er jo ikke ret mange mennesker der ville sige den slags "in person", så ville de i hvert fald i sandhed være nogle dumme, uopdragne svin. Jeg er flittig læser af din blog og jeg elsker både dine opskrifter og dine klare holdninger og meninger. Og som du selv siger kan folk jo bare smutte hvis de ikke kan tåle mosten, Kæmp videre Malou, for du er super sej.

    /Camilla

    SvarSlet
  20. jeg lavede mit kagehus idag og brugte isomalt til vinduer med lidt farve i og hold nu op hvor er det nemt at arbejde med !! og resultatet er såå godt. jeg havde ikke tålmodighed til at samle det med royal icing så det fik en gang smeltet karamel og hey jeg brændte mig ikke :)))

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...