Kombinationen af sygdom og meget få kræfter gør bestemt ikke udfordringen mindre. Og jeg er meget sårbar omkring det. Jeg har før lukket folk ind i mit hjem som på forhånd har tilkendegivet at det var mig og ikke mine nullermænd + rod de kom for at besøge - for blot bagefter at sprede historier om hvor klamt jeg boede og at man skulle gøre korsets tegn i håb om at slippe levende ud af min lejlighed. Det tog mig flere år at komme mig over - og gjorde at jeg blev meget selektiv med hvem jeg inviterede indenfor.
Den slags giver jo ikke ligefrem lyst til at tage chancen igen - men Anne har med stor kærlighed og respekt sat sig ind i hvordan det er for mig......og har ligefrem skrevet et oprydningsmanifest til mig. Og det har jeg fået lov til at dele med jer. Jeg håber at der måske sidder nogen derude der også kan gøre brug af Annes vise ord:
• Alting skal ha' et sted at bo.
• Når der kommer nye ting ind i huset, skal de finde et permanent sted at bo indenfor 1 uge.
• Undgå at ha' for mange steder at lægge ting fra dig på. (De ting der lægges der skal ha' permanent sted i løbet af 1 uge).
• Når du er færdig med at bruge en ting, er det nemmeste derfor at den med det samme kommer tilbage hvor den bor.
• Vær bevist om at det er DIT hjem, du bestemmer over tingene, tingene bestemmer ikke over dig.
• Husk: fordi det er DIT hjem, er det alene dit ansvar at holde orden.
• Mærk efter hvad du trives bedst med: kaos eller orden. (Kaos får man ved at lade stå til, mens orden kræver kræfter - men er indsatsen værd).
• Når det er træls at rydde op, tænk på hvor dejligt det er når det er ovre - og hvilke muligheder der åbner sig (gæster, hjemmehjælpen ect.)
• En lille indsats er bedre end ingen indsats.
• Lad være med at stille ting i vejen for dig selv, så du gør dit liv mere besværligt.
• Lad være med at gøre arbejdsprocesserne mere besværlige for dig selv. (Hvis du bærer glasflaskerne ned i supermarkedet i plastikposer, så kom dem i poser fra starten - og når posen så er fuld tager du den med med det samme).
• Husk at tingene ikke ER dit liv. Dit liv er noget du LEVER gennem dine oplevelser!
• At flytte nogen fra en bunke til en anden er IKKE at rydde op. Tingene skal derhen hvor de bor før der er ryddet op.
• Selvom du ikke kan se alle bunker, så tynger de dig mentalt alligevel.
• Hvis du ikke har brugt noget i over et år, så spørg dig selv: hvad skal du så med det?
• Hvis du ikke har plads til noget, så giv det væk til nogen der blive glade for det.
• Hvis du ikke kan udholde at smide noget ud, så spørg dis selv om du kender nogen der kan bruge det, og sørg for at give dem det med det samme - så er du af med det.
• Dårlige undskyldninger er en dårlig ide! Hvis noget er svært, så start med den sværeste opgave og få det overstået - så er de næste opgaver nemmere!
• Hvis du vil have et nyt liv er du nødt til at opfinde nye adfærdsmønstre, ellers kan du være sikker på at sidde fast i de gamle.
• Ændringer er ikke så skræmmende som du tror. Når du selv laver ændringerne er det nemlig dig der bestemmer!
• Spørg dig selv: vil jeg have en ren lejlighed eller ej? Hvis du vil, hvad skal der så til for at du får der? Og gør det!
• Når du tænker at at anskaffe dig noget nyt, tænk over hvor det skal bo henne før du køber det.
• Når du kigger på gamle ting du har gemt, spørg dig selv om det er minder du finder værd at samle på, eller var du bedre tjent med at glemme dem og være glad i nuet.
Og nederst på listen står der: Skrevet med kærlighed og karma fra Anne ❤
Puha, sikke en omgang. Jeg skal nu vælge de 3 vigtigste, for mig, ting ud og implementere dem i min hverdag.
Var der noget på Annes liste som DU kunne bruge?
Hvor er du heldig, at du har en veninde som Anne. Og hvor skal du være stolt af, at du har valgt at tage imod hendes hjælpe.
SvarSletDa jeg læste punkterne var der et som sprang mig i øjnene, nemlig punktet "Ændringer er ikke så slemme som du tror...". For mig står det i skarp kontrast til hvem du er igennem din madlavning, for der ser vi læsere hele tiden en kvinde, som elsker ændringer og tit konkluderer, at det gør de gamle klassikere i køkkenet endnu bedre. Måske det kan hjælpe dig at tænke på, hvor meget federe carbonara er i en baconkurv end bare på en flad tallerken, når du synes, at ændringer i f.eks. dit hjem virker skræmmende? (Ja, jeg har lige savlet
over baconkurven) ;)
/Anne H
Søde Malou.
SvarSletSom ex-hoarder kan jeg VIRKELIG godt sætte mig ind i hvordan du har det!
Jeg ynder at sige jeg er helbredt hoarder, men er du GAL hvor er det svært at slippe ud af!
Stort set alt der står på hendes liste kan bruges. Det er de samme ting jeg har brugt her. Det har taget mig 2 år at blive "færdig" med at rydde op, og nu har ALT en plads. Alt der ikke har været brugt siden jeg flyttede fra Århus i starten af 2011 er smidt ud, og det gør mine andre psykiske ting meget nemmere at håndtere.
Jeg er maniodepressiv, og når jeg er manisk starter jeg med at rydde op alle steder, og bliver aldrig færdig. Det bliver bare værre end før, og når jeg så bliver depressiv skal jeg bruge en hel masse energi (som jeg ikke har) på at få ryddet op fra jeg var manisk. DET ER ET HELVEDE!!
Men nu er jeg (endelig) i den lykkelige situation at ALT har en plads. ALT er ryddet op og mit liv er 1000 gange nemmere. SÅ KLØ PÅ! Og vær ligeglad med hvad ANDRE mennesker siger. De aner absolut intet om hvad det vil sige at have et helt særligt forhold til en lille bamse eller 47 sakse! (Ja jeg har faktisk så mange!)
Knus og kram fra en forstående
Hvis du lægger tingen tilbage til hvor "den bor" lige efter brug, føles det aldrig som om du rydder op!
SvarSletHeld og lykke med din nyfundne orden :-)
Hudløst ærligt ... dét tager jeg sgu hatten af for!
SvarSletOg så i disse tider med al den delen af det perfekte glansbillede af vores liv. Du ER sgu en sej kvinde.
Jeg forstår ikke spor af hvordan det må være at have det sådan, jeg har måtte lære at rode, men sejt at du ser det som en proces og er bevidst om det.
De mennesker du inviterede indenfor, Malou, de skulle bare ikke være i dit liv, og vid at os du inviterer ind er skide bedøvende ligeglade med om der er kattehår, nullermænd og bunker - det er DIG vi kommer for at besøge!
SÅ fint dit ryddelige og strukturerede køkken, tillykke med det.
Søde Malou, hvor er du sej og det er Anne også! Jeg har delt din blog med flere jeg kender, fordi jeg tror de også kan have glæde af at læse den! Kram!
SvarSletHvor er du sej Malou, sådan at de det i øjnene og gøre noget ved det. Håber du vinder kampen og får det niveau af orden, som du selv har det godt med. Jeg er lige flyttet fra 3 etagers hus til en lejlighed. Det bedste var at få smidt ALT det ud, som man ikke skulle bruge mere, det har virkelig tynget en ned. Nu har vi kun de ting vi skal bruge og alt har hver sin plads. Det er så befriende i hverdagen. Sikke en dejlig veninde du har. ;O)
SvarSletHejsa ;o)
SvarSletJa hvor ER du altså sej - super seje dig.
Jeg kan også sagtens bruge listen. Nu efter længere tid hvor jeg af fysiske årsager ikke har kunnet passe mit hjem ordenligt, skal jeg til at begynde fra bunden... og ja jeg har været nød til at lukke øjnene for at bunkerne voksede. Men dejligt jeg nu så småt selv kan igen.
Tror lige jeg er nød til at printe lisen ud... ;o)
Tak for dig ♥
P.s. nyder at kikke ind på din blog af og til ;o)
Vi talte engang i telefon sammen... det er SÅ sejt at du nu kommer lidt ud af busken med det, for på den måde er jeg sikker på at der vil være nogen som kan have gavn af din liste. JEG kan ihvertfald. Jeg er ikke hoarder som sådan, men mine manglende kræfter betyder at mit hjem ofte ender på samme måde som dit.. Og man bliver så træt og overvældet.
SvarSletDet er en super god liste og din engel Anna, har formuleret det på en klar måde, på samme facon som min engel psykologen Ester har gjort for mig på mange andre områder, hvor jeg ikke kan få hold på tingene selv inde i hovedet. Nedskrevne ord er virkelig en god hjælp.
Rock on Malou
Knus Henriette :))
Kære Malou
SvarSletJeg er et af de mennesker, der aldrig havde hørt om dig (ihvertfald ikke så det var feset ind) før i dag, og jeg må sige, at det er et skønt, forfriskende og ærligt møde. Et møde der giver mig både tårer i øjnene og smil på læben - ikke så tosset vel? Og husk - det er dig, jeg taler om. Ikke mange mennesker rører mig så dybt, så hurtigt.
Jeg vil ikke forsøge at lyde vidende, klog eller på anden måde evnerig, jeg vil blot fortælle dig, at jeg er glad for at ha' "mødt" dig, og at det er mennesker som dig, der gør en forskel!
De kærligste hilsner
Hvepsen
Uhhh, hvor jeg kender det, men det er til gengæld ikke mig men min kæreste, der minder lidt om dig. Jeg er til rene flader, orden og så lidt nips som overhovedet muligt. Jeg smider konstant ting ud og er måske nogle gange lige hurtig nok.
SvarSletKæresten derimod er samler og det giver indimellem nogle sammenstød. Han siger altid ja til kvitteringen, når vi har handlet, også selvom han ikke skal bruge kvitteringen, på 1 liter mælk. Engang imellem tømmer han så sin pung for kvitteringer og smider det hele ned i en skuffe, som til sidst ikke kan lukkes. I vores bil, som han primært bruger, ligger der næsten altid bon'er, tomme flasker, slikpapir og lign, simpelthen fordi han ikke lige får det smidt ud.
For halvandet år siden, fik han er termokop på arbejde. Hver eneste gang jeg rydder op i vores skabe, vælter den ud og jeg spørger, om vi enten kan smide den ud, eller han kan tage den med på arbejde og bruge, fordi han stort set kun drikker kaffe på arbejde, men nej nej, den skal gemmes. Han har aldrig brugt den!!!
Vi har invitationer liggende, som vi fik for flere år siden. Èn til hans nevø's barnedåb (han er 4 år i dag), én til et bryllup og adskillige til en eller anden fødselsdag. De ligger og fylder op i en kurv med papirer, men smides ud må de ikke. Heller ikke selvom den eneste der nogensinde støder på dem er mig, når jeg rydder op i vores papirer - kæresten ser dem kun, når jeg spørger om de virkelig skal gemmes.
Huh, kan mærke at jeg allerede bliver en lille smule hidsig af at skrive om det, men jeg må jo bare respektere, at vi er meget forskellige på det punkt og at det åbenbart betyder noget for ham :)
Godt gået, Klidmoster! Jeg prøver selv forgæves at holde orden... vil så gerne... har lånt bøger om oprydning (faktisk også købt én, der nu fylder i en skuffe, for den kan man jo ikke have stående fremme), men er ikke kommet meget længere.
SvarSletNår jeg får "taget mig sammen" bliver der smidt ud og givet væk - men det lykkes aldrig helt at få det pænt.
Til "Maden i mit liv": nu har jeg ingen nevø på 4, ellers kunne jeg tro, at min mand havde skrevet det indlæg:-)
Alene det, at du har indset, at det er en udfordring for dig at smide ting ud er en kæmpesejr (og i øvrigt tillykke med den :-)).
SvarSletEn i min familie er også hoarder, men nægter at indse det. Jeg har flere gange forsøgt at tale med vedkommende om det for at få personen til at skifte kurs, da det er blevet et stort problem de seneste ti år. Der er intet plads i hjemmet længere, og personen inviterer sjældent gæster på besøg, fordi der ganske enkelt ikke er plads! Desværre vil vedkommende ikke erkende, at det er et problem (men fremhæver i stedet stolt, når der er en ting, der har ligget på lageret i 20 år, der endelig kan bruges til noget). Har du noget bud på, hvad jeg kan gøre? Jeg har forsøgt at tilbyde vedkommende hjælp til at rydde op (og smide ud), men det er personen ikke interesseret i.
Du er da bare så fantastisk. Hvor er du rå og ærlig - Vi andre tør jo knap udstille bare lidt almindeligt rod - respekt for dig!!!!
SvarSletOg ja rådene kan også bruges af os, der bare roder lidt. Tak for de gode rård de kan godt bruges af os alle. Mega knus og glæder mig til vi snart mødes til MAD i århus :-)