lørdag den 8. juni 2013

Anmeldt anonymt....igen...igen...igen...

I går da jeg åbnede min postkasse lå der et brev fra SKAT. Jeg tænkte at det måske var fordi de havde spørgsmål til det beløb jeg havde opgivet som 'anden personlig indkomst' i indkomståret 2012. Og det var det - men som supplerende bemærkning i forbindelse med endnu en anonym anmeldelse.

Klik på billedet for at læse anmeldelsen
Tænk at det i dagens Danmark kan være tilladt at folk anonymt kan indgive falske anmeldelser uden at det på nogen måder får konsekvenser for anmelderen? Hvem er det lige der rutter med skattepengene?  Pas på med at danne et 'vidensgrundlag' om mig og mit liv ved at læse her på bloggen - der er stor forskel på personligt og privat. Her skriver jeg noget, men ikke alt. 

Nu skal der igen bruges tid, kræfter og penge på at efterforske en sag der overhovedet ikke er noget i. Halvdelen af teksten i anmeldelsen er copy-pastet direkte her fra 180 Grader. Anmelderen, opflammet af selvretfærdig harme, har valgt at ture hårdt på til Skat - som jo kun kigger på kroner og ører. Alt det andet pladder er en sag for Kontrolgruppen - som jeg også er blevet meldt anonymt til for socialt bedrageri, kuglegravet af og FRIKENDT.  

Min begrundelse for at ha' fået tilkendt førtidspension udspringer bla af en skade efter en trafikulykke - hvor jeg med nød og næppe slap med livet i behold, men fik mange skader på kroppen og en lille hjerneskade. Der er siden kommet fibromyalgi (muligvis udviklet pga kroniske smerter efter ulykken) og slidgigt i ankler, knæ, albuer og håndled til. At kalde det for mode-sygdomme er for latterligt. Og tænk at jeg nu sidder her og forsvarer mig selv igen.

Hold nu op hvor er det åndssvagt. Max 'ejer' sgu da ikke min blog. Hvad er det for noget bræk. Jeg køber rettighederne til mit domæne igennem Gratis DNS - og Max står på kontoen så mine læsere ikke kan slå min bopælsadresse op. En service han i øvrigt tilbyder til flere bloggere der ønsker at være anonyme på nettet. 

Og ja, de reklamepenge jeg er begyndt at få udbetalt her i år bliver naturligvis opgivet og beskattet inden årets udløb. Og som førtidspensionist må man tjene 60.000 kr om året før det skal modregnes i udbetalingerne. Og så meget bliver der sørme ikke klikket på reklamerne her på bloggen. Hvis man vil råbe højt og skabe sig kan man i det mindste sætte sig ind i reglerne!

Mine 4 blogs? Ja, du læser den ene lige nu. Men der venter dig STORE læseoplevelser på både En klidmosters bekendelser, Stegesoen og hos GourmetGirafferne. Come on altså!

Orv, har jeg vundet pengepræmier? Wee, jeg glæder mig til de bliver udbetalt så. Tænk, det anede jeg ikke engang. Hvor dejligt. 

Ja, jeg tester ting i en tidsbegrænset periode - og skal derefter returnere det eller får lov til at købe det som 'brugt'. Og de vareprøver jeg bliver tilsendt til bloggen er altså ikke noget der skal beskattes.

Jeg er i løbende dialog med SKAT - ringer til dem hver gang der er noget jeg er i tvivl om. Som f.eks da jeg fik alle de bidrag til el-cyklen fra jer fantastiske mennesker. Hele beløbet er skam opgivet og jeg har indbetalt 36% i skat inden d. 13/12 2012. For jeg er nemlig på forkant med tingene. 

-------------------------------------------------------

Kære Anonyme Anmelder

Jeg har ondt af dig. Sikke et forfærdeligt trist liv du må leve. At du lader dig provokerer så voldsomt over en, der på trods af megen modgang, har skabt sig en smule livskvalitet i et ellers ret trøstesløst liv. Det siger nok mere om dig end om mig. 

Du spilder skatteydernes penge ved at indgive en anonym anmeldelse. Der skal bruges unødige ressourcer på at behandle en sag der allerede en gang er behandlet. Åh, du havde måske ikke set at jeg allerede er blevet anmeldt til Skat? Du kan læse lidt om det her i indlægget Om anonyme anmeldelser og chikane. Og du ved godt at SKAT kigger på økonomi og ikke andet, ikke? Mode-sygdomme? Hvor er du sjov....og uoplyst. Bliv klogere her: Om fibromyalgi, førtidspension og personforfølgelse

Jeg håber du får en pragtfuld dag fuld af glæde over dit gode helbred og de muligheder livet byder dig.

Kram fra Malou






22 kommentarer:

  1. Hold kæft hvor jeg føler med dig :( for uanset hvad, så tærer en anmeldelse psykisk og fysisk. Man ved selv, at der ikke er noget at komme efter, men... man skal bruge tid og kræfter på det. Går hovedet i "sort" kan man også se frem til søvnløse nætter på grund af grundløse spekulationer.... for ikke at tale om den paranoia som følger i kølvandet!!!!
    Puha, hvor den slags personer burde SKAMME sig. Føj for den lede!!!
    Kram og tanker til dig Klidmoster

    SvarSlet
  2. Har kun hovedrysten tilovers for den person der har anmeldt dig. Personen har som du så smukt skriver ikke engang gidet at kigge din blog igennnem med de andre sager fra SKAT. Jeg håber at du kan ryste det af dig og få en god weekend alligevel.

    SvarSlet
  3. Godt svaret! Det er utroligt, så små sko folk kan gå i...

    SvarSlet
  4. Jamen, det er da skruen uden ende.... Jeg bliver forarget over, at mine skattepenge skal gå til en efterforskning, der allerede grundigt er foretaget. Det burde være muligt for SKAT at kræve erstatning fra anmelderen for spildt arbejde ved grundløse anmeldelser.
    Hvor kan jeg godt forstå, at du er træt af det, Malou. Det er jeg også!!!

    SvarSlet
  5. det er ærgerligt det her , for jeg syntes ikke det kan være rigtigt at du skal forsvare dig selv Malou. det er svært at ignorere sådanne ting men at du skal gå og bekymre dig eller have det dårligt pga et misundeligt menneske der er forkert. håber du kan trøste dig med at vi er mange der støtter dig <3

    SvarSlet
  6. Du er så sej! Godt svaret!

    SvarSlet
  7. hvor bliver man bare vred når man læser det, så synes jeg også når man anmelder folk at man må oplyse hvem man er, føler med dig.
    knus Agnes
    agmad@yahoo.com

    SvarSlet
  8. ÅHHH GUD!!! Hvor bliver jeg træt. Misundelse kan virkelig få folk til de underligste ting....!
    Hvor er det synd for dig du skal slås med den slags. Mon vedkommende vil bytte med dit liv når det kommer til stykket?
    Knus

    SvarSlet
  9. Anmelderen er da ikke for kvik, Malou, for hvis, ja så ville din store herskabelige villa på Strandvejen samt sommerhuset i Skagen da være blevet nævnt, samt ikke at forglemme, at du og kæresten i al hemmelighed er blevet gift igen ovre i USA - alt betalt af førtidspensionen samt de oceaner af pengepræmier, du scorer *LOL*

    Stakkels person, der lider af så megen brødnid, hvad sygdomsramte angår, at vedkommende ikke engang gider følge bare denne af dine blogs, for ifald det havde været tilfældet, ville anmeldelsen her aldrig være skrevet. Jeg kan forestille mig, at anmelderen er iblandt de, som sendte Birthe, newyorker by heart, hilsenen om, at hun bare var en nasserøv, som forhåbentligt snart ville dø af den tilstødte kræft :(

    SvarSlet
  10. Misundelse er en grim ting. Der er da vist en som trænger til at få noget fornuftigt at gå op i. God dag.

    SvarSlet
  11. Jeg bliver så vred, når jeg ser dette. Hvad f***** er det for et stikkersamfund, vi lever i? Jeg synes helt ærligt, at den anonyme anmeldelse skulle afskaffes som våben for skattevæsenet. Hvad gør det dog ved os mennesker, at den slags er tilladt? Det appellerer ene og alene til den indre svinehund i de moralsk svageste individer, sådan en, som har anmeldt dig.

    SvarSlet
  12. Nogen folk har altså bare ikke et liv! Ellers ville de da ikke bruge tid på noget så latterligt, som at være misundelige på at du får så mange dejlige ting ud af dit liv. De hører selvfølgelig heller ikke (eller vil ikke læse mellem linierne) om de dage, hvor det hele bare er noget rigtig l..., for dem er der jo nok også nogle af. Som det er sagt tidligere i kommentarerne: Misundelse er en grim ting!

    SvarSlet
  13. Skurken er da 'SKAT'. De fuldmægtige der sidder og roder med sådanne ting. Sikke et job. Det ville jeg ikke være bekendt at få løn for :O(

    SvarSlet
  14. Hej
    Jeg har lige fået lov at skrive på min kones login, så det er altså ikke hende der skriver, men mig - Jesper Thomsen.
    Hvor er det dog ynkeligt! Anmelderen må da være en mental krøbling med et ikke-eksisterende menneskeligt overskud, det er så trist at den slags mennesker kan få afløb for deres mindreværd på denne måde. Lær at elske dig selv, det vil hjælpe...

    Det undrer mig, at nogle kan se tingene i så vanvittigt et lys, jeg ser noget anderledes på det : jeg læser normalt ikke "Klidmoster", men mon kone gør med største fornøjelse, og jeg nyder så også godt af den lækre mad der kommer ud af læseriet. Præcis som rigtig mange andre. Klidmoster er hårdt ramt af sygdom, men istedet for at kravle i et hul og flæbe over tingenes tilstand, vælger hun at bidrage med en masse, til glæde for andre mennesker, og garanteret også til egen fornøjelse. Det kan jeg kun have stor respekt for!
    Hun bidrager UDEN AT FÅ EN KRONE UD AF DET! Hvornår, kære anmelder, har du sidst gjort det??
    Og hvorfor skal man have ondt af, at hun har overskud? Eller går på fine restauranter? Det lyder da fedt! Kan du ikke lide det? Eller handler det om, at livet for førtidspensionister skal være gråt og trist HELE TIDEN? Det er sgu da en mærkelig tankegang.
    Kære anmelder, glæd dig over, at du IKKE er ramt så hårdt på dit helbred, glæd dig over at der findes mennesker som Klidmoster, der øser ud med det hun kan, og er god til, uden at få noget for det, og besøg så et par lækre og dyre restauranter i godt selskab. Måske det vil give dig, bare en smule af det overskud Klidmoster har, til glæde for andre mennesker.
    Det andet er ikke til at holde ud, hverken for dig selv eller andre.

    Klidmoster, håber ikke du bliver for påvirket af sådan noget, det er det simpelthen for ynkeligt til, og tak for isopskrifterne som min kone har brugt, til min store fornøjelse😄

    Jesper Thomsen

    SvarSlet
  15. Altså hvor er folk da bare nogle fjolser af og til...

    Håber ikke du tager det alt for hårdt!

    Tak for en dejlig blog!

    - Camilla

    SvarSlet
  16. Tænk en gang at der skal findes sådan nogle personer her i Danmark. Som kun ser på hvad andre gør og ikke på dem selv. Det gør mig så arrig.
    Malou - du skal ikke lytte til det, for du har en fantastisk blog, og du har ikke gjort noget galt!
    Keep up the good work, du er til stor inspiration for mange.
    Kram

    SvarSlet
  17. Del 1:
    Det gør mig virkelig gal i skralden og jeg føler med dig Malou - er selv i samme vogn på flere punkter, så jeg ved hvad du gennemgår!

    Er selv førtidspensionist har blandt andet også fibro og så har jeg en ryg der er slået skæv 2 steder med konstanste smerter hver dag som ingen smertemedicin kan fjerne helt uden at nærme sig en overdosis som absolut ikke er godt for helbredet. Svimmelhedsanfald og så godt som daglig migræne tilfølge og derfor dopet endnu mere - men jeg klare mig gennem dagen via mine hunde (3 små stk)!

    Jeg får engang imellem et kuld hvalpe, som jeg så hygger mig med i 2 måneder og mer eller mindre ligger jeg så lig de næste 2 måneder.....men det giver mig så meget livskvalitet, at jeg gerne tager de 2 måneder jeg må ligge lig bagefter!

    Alt vedrørende mine hunde bliver gjort til hundenes bedste.....kun det bedste er godt nok og KUN DE BEDSTE HVALPEKØBERE er gode nok til mine hvalpe (sælger absolut ikke til hvem som helst)! Normalt har jeg kun et kuld hvalpe sådan ca. hver 2. - 3. år, så det er ikke vildt mange hvalpe jeg producere!

    Skatte reglerne følger jeg til punkt og prikke og efter disse regler skal jeg betale skat af overskudet.....problemet er bare at jeg har ALDRIG noget overskud....som ofte har jeg underskud og hvis jeg endelig har overskud så snakker vi 200-500 pr. hvalp (og det er så for 2 måneders arbejde 24/7)....men da jeg jo har underskud på den konto i forvejen, så er det eventuelle lille overskud forsvundet ned i det bundløse gælds-/underskudshul!!

    Men efter at det offentlige fik deres SNYDKNAP er jeg blevet anmeldt flere gange og hver gang blevet frikendt af SKAT!! Jeg har hver en kvittering og bon som bruges på mine hunde/hvalpe!

    Det offentlige må bruge en masse mandetimer og ikke mindst en masse af folks skattepenge, på at de skal tjekke op på anmeldelse om fx dig og mig og folk i ligende situationer - udelukkende på grund af folks smålighed og misundelse!!

    Efter den SNYDKNAP blev indført er vi blevet jaget vild for folk og deres misundelse!! Enhver kan anmelde hvem som helst for hvad som helst fuldstændig anonymt og de skal ikke stå til ansvar for noget som helst!!

    For slet ikke at nævne alle de hovedebrud de giver os og søvnløsenætter hvor man spekulere som en gal over hvem det dumme svin der nu har anmeldt en er, for guderne må vide hvad!!

    Jeg forstår ikke, at folk ikke kan forstå at vi prøver at få det bedste ud af vores liv som muligt og prøver for en periode at se ud som om vi har det godt/fantastisk - for andre mennesker gider sgu ikke at se på vores smerteforpinte ansigter altid!! Desuden ser de os ikke bag vores lukkede døre og de ser os heller ikke dykke ned i kæmpeglasset vi har med smertestillende medicin! De ser os heller ikke når vi en hel dag eller flere næsten ikke kan flytte det ene ben foran det andet for at gå en lille tur med hundene eller gå ned til købmanden, for at købe lidt mad - for uanset hvor mange smerter vi har, så skal vi stadig have noget at spise!

    SvarSlet
  18. Del 2:
    Der står ikke noget sted i Grundloven at førtidspensionister absolut ikke må prøve at få bare en lille smule ud af deres til tider meget elendige liv!!

    Du Malou er rigtig god til at lave lækker mad som giver dig en vis livskvalitet og lidt lyspunkter i dit liv - jeg er god til at give et kuld hvalpe en god start på livet, og hvalpekøberne får/køber en god og velpræget hundehvalp som bliver deres tro følgesvend i mange, mange år! Kontakten med mine hvalpekøbere giver mig også en stor portion livskvalitet (de holder alle kontakt med mig uanset deres hunds alder)!

    Hvorfor må vi ikke bare have de små lyspunkter i livet i fred - hvorfor er folk så misundelige over de små lyspunkter vi har/tager os??

    Ville hellere end gerne bytte min førtidspension ud med et job hvis jeg kunne klare det!! For hvis det er 'alle de mange penge' vi får der pine folk......ja, så er der absolut ikke noget at være misundelig over for man bliver ikke rig af at være førtidspensionist og man bliver heller ikke rig af at lave god mad eller at nogle få klikker på reklamer på ens hjemmeside/blog og man bliver absolut heller ikke rig af at lave et kuld hvalpe engang imellem hvis det skal gøres rigtig med hundenes tarv i baghovedet og gør det så hvalpekøberne får en sund, rask og ikke mindst velfungerende hundehvalpe!! For det meste giver det underskud.....men det fylder ens liv med en smule lys og man er nød til at tænke på andet end det smertehelvede man lever i og kun tænke på hvalpenes ve og vel!

    Men hvis folk de er så misundelige over min førtidspension og en eventuel mikroskopisk ekstra indtægt, så bytter jeg hellere end gerne med et fuldtidsjob.....eller med et fleksjob for den sags skyld...

    Malou jeg håber du kan få rystet denne her anmeldelse af dig! Ved det er svært!

    Læser altid din blog og bruger flere af dine opskrifter og nogen gange får jeg lidt inspiration til selv at varierer/ændre lidt i min daglige kost - så fortsæt endelig med at give os dine lækre opskrifter! Havde gæster til middag i går og der serverede jeg blandt andet din lækre Lakse Cheesecake med persille gele på toppen.....den var en stor succes og alle fik spist for meget til forret ;) Så tusind tak fordi du deler ud af dine erfaringer som vi andre så får lidt glæde af og kan leve lidt på nas af dine kogekundskaber og ikke mindst kan vi så impornere vores gæster :) Knus fra Bente

    SvarSlet
  19. Undskyld at jeg opstræder anonymt denne gang! Men I øjeblikket orker jeg renst heldbredsmæssigt ikke flere anmeldelser eller nærmere bestemt chikaner fra misundelige folk! Undskyld....normalt står jeg gerne frem med navns nævelse osv. Men i øjeblikker orker jeg ikke mere....trænger til en pause! Bente

    SvarSlet
  20. nogle folk er nogle svin

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Malou

      Sikke et sølle liv 'Mr./Mrs Detective' fører - ked af det på dine vegne at du skal bruge tid, kræfter og energi på sådan noget.
      ... nogle mennesker - der sikkert er så langt fra omgang med almindelige mennesker (og sikkert er verdensmester i ALT, hvad personen rører ved)- disse mennesker besidder en næsten uudtømmelig mængde af misundelse. Det er sikkert her det største problem ligger.
      Disse mennesker er ikke klar over, at have eks blogskrivning og andre ting man brænder for, kan være helende for den enkelte.

      Håber at personen bliver draget til ansvar på en eller anden måde! Svinestreg!

      God vind - og fortsæt dit fine arbejde :)
      Mvh René, ejer/ gastrofood
      www.gastrofood.dk
      (Håber du får glæde af dit molekylære starter-sæt)

      Slet
  21. Min kone blev diagnosticeret med en kræft, (før jeg lærte om Rick
    Simpsons olie / RSO) hospitalet sagde at gøre kemoterapi og
    strålebehandling .. hun gjorde .. og gik meget igennem .. men ingen kur, efter a
    mens lægerne sagde, at kræften spredte sig og vi kunne se efter
    alternativer .. Jeg søgte på internettet og fandt ud af om olien ..
    stillede en masse spørgsmål .. så videoerne osv. Vi lavede olien vores
    selv, men det kunne ikke bare fungere, vi gjorde mere skade end godt
    og kræften var der stadig spredning, jeg søgte mere på
    Internettet fandt jeg et vidnesbyrd om, hvordan en kvinde fik olien via en email
    kopierede straks emailen: Jeg skrev til denne meget e-mail og i en
    time senere fik jeg et svar tilbage og spurgte mig nogle få spørgsmål, og
    oplyste mig om, hvordan man får olien i de næste 48 timer, placerede jeg min
    ordre og i de næste 48 timer fik medicinen olie til os.
    straks begyndte min kone at bruge olien, det var to måneder nu,
    siden min kone har brugt medicin olie og kræft
    problemer er væk, denne meget faktum blev præciseret af lægen. jeg satte op
    dette vidnesbyrd for de mennesker, der har brug for denne olie
    at behage ikke dø i deres stilhed, der er en kur mod din kræft
    i dag og få olien. At placere din ordre
     Cancer Helpline: +2349032582239
     Email ham på: drhassanherbscure@gmail.com
    WhatsApp: +2349032582239

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!