fredag den 11. maj 2012

Om fibromyalgi, førtidspension og personforfølgelse...

Ja, jeg beklager - endnu et indlæg der ikke handler om mad. Og så alligevel - for omdrejningspunktet er jo stadig den mad jeg tillader mig at gå ud og spise.

Og jeg kan da lige flashe min morgenmad: tykmælk med speltmysli, ahornsirup og blåbær.

Wow, sikke en overvældende respons – både positiv og negativ der kom på det sidste indlæg. Hele 75 kommentarer er det blevet indtil videre. Der er godt nok et par af kommentarene jeg har lyst til at slette, men da jeg ikke går ind for censur får de lov at blive stående. Alle har ret til deres mening – og må gerne skrive den her. Men det er måske for meget forlangt at det kan forblive konstruktivt og i en sober tone? Jeg har INGEN respekt for folk der anonymt ser det her som en mulighed for at svine mig til og kalde mig de værste ting.

Der er blevet plukket en ting ud af kontekst fra mit indlæg og brugt til at køre en hadefuld debat videre her på 180 grader. Det er ret chokerende læsning - men vist et meget godt billede af hvordan mange ser ned på førtidspensionister.

Og i den forbindelse er der nogle ting jeg er nødt til at slå fast:

Jeg har betalt min skat i alle mine år som lønmodtager – og er naturligvis taknemmelig over at der nu er et sikkerhedsnet der fanger mig. I år 2000 blev jeg ramt af en bil som fodgænger. Det smadrede min krop og jeg fik en lille hjerneskade. Efter 1 år blev min mengrad fastsat og jeg blev erklæret 25% invalid. På trods af smerter og gener efter ulykken lykkedes det mig alligevel at taget en uddannelse, dygtiggjort mig inden for mit felt og havde en lovende karriere foran mig. Efterfølgende har de kroniske smerter jeg fik som følge af trafikuheldet udløst fibromyalgi – som er en dysfunktion i centralnervesystemet. Jeg sørgede længe over diagnosen – for det var en sygdom jeg selv havde mange fordomme imod. Det var virkelig forfærdeligt at miste min evne til at arbejde og forsørge mig selv. Ikke alene skulle jeg nu modtage forsørgelse, jeg skulle også stå model til folks hån for det. Det er virkelig svært at tage ansvar for en situation som man ikke selvforskyldt er havnet i. Måske er det føreren af den bil der ramte mig som skulle stå for skud? - det var ham der brød færdselsloven, kørte for stærkt i midtbyen og 'ødelagde' mig i første omgang.

Og ja, fibromyalgi er en rigtig sygdom. Den officielle diagnose har eksisteret siden 1990 og er anerkendt af WHO og Sundhedsstyrelsen. Der mangler dog forskning og viden – hvilket gør at der stadig er mange læger af den gamle skole der nægter at anerkende diagnosen.

Den der holdning med at det er en fup-sygdom og at alle os der har den griner hele vejen hen i banken – det gør mig vred og ked af det. Jeg ville til enhver tid bytte sygdommen for et normalt liv og et job i min branche. Der er faktisk en ret oplysende artikel om fibromyalgi her i magasinet Sundhed (side 14-16). Læs den og få en smule mere forståelse og indblik i hvilken sygdom fibromyalgi er.

Jeg kan desværre ikke bestride et job. Og jeg blev meget ulykkelig over at blive tvunget på pension. Jeg var nemlig overbevist om at jeg sagtens kunne et eller andet, om ikke andet så et par timer om dagen. Og derfor blev jeg ved med at kræve at komme i den ene arbejdsprøvning efter den anden – med samme dårlige resultat. For jeg tåler ikke stress af nogen art, det forværrer symptomerne SÅ meget. Det er vurderet at min restarbejdsevne er så lav at den ikke rækker til hverken en revalidering eller et fleksjob – på NUVÆRENDE tidspunkt. Jeg fik nemlig lovning på at komme i arbejdsprøvning igen hvis jeg fik det bedre. Og det er min store drøm at vende tilbage på arbejdsmarkedet i en eller anden udstrækning. Jeg bliver her igen skudt i skoene at jeg burde lette røven og lave noget – gerne, siger jeg. Skaf mig et job hvor jeg kan arbejde efter evne, møde når jeg kan holde til det og yde det dagsformen byder. Tro mig, jeg har prøvet at finde det – men på trods af betegnelsen det 'fleksible arbejdsmarked' – så findes den slags job ikke. Og jeg tror faktisk jeg kan tale for mange af os med usynlige handikaps det er tvunget på førtidspension når jeg siger: giv os da jobmuligheder der passer til vores formåen og lad os bruge vores uddannelser til at bidrage bare lidt til samfundet - i stedet for 'parkering' på førtidspension. Den nuværende fleksordning er kun for flok med stor restarbejdsevne - man skal helst kunne arbejde 20 timer, ellers kan virksomhederne ikke rigtig bruge en. Det der før hed skånejob hedder nu job med løntilskud for førtidspensionister og er næste umuligt at få. For her skal du nemlig helst kunne arbejde 12 timer om ugen. Den eneste mulighed for at 'arbejde' for mig er altså at lave noget til bloggen her - når der er overskud. Men det stykke arbejde bliver kritiseret for ikke at være lønarbejde. Damned if you do - damned if you dont!

Før jeg blev pensionist var jeg i en kort periode i ulønnet praktik hos Aarstiderne - hvor jeg herhjemme skrev små tekster til internt brug i deres engros-afdeling. Det gjorde jeg for at se om jeg kunne skabe mig et fleksjob (som jeg var blevet visiteret til) - men jeg kunne ikke holde til det. Jeg skriver lidt for div internesider hist og pist - men det er også ulønnet og knapt umagen værd. For det stresser og kræver kræfter - men det udfordrer alligevel min faglighed, så jeg gør det af og til. Ja, jeg var frivillig på Roskilde Festivallen for at se om det var noget jeg kunne - men jeg måtte jo give op da det var alt for hårdt. Jeg havde så svært ved at acceptere at jeg havde begrænsninger at jeg blev ved med at presse mig selv for hårdt. Det bliver nu fremlagt som om at hvis jeg kunne de ting - så kan jeg også blive selvforsørgende. I dagens Danmark skal man kunne tilbyde en meget stabil arbejdskraft hvis man skal være 'værd at investerer i'. Jeg kan på ingen måde blive selvforsørgende ved at kunne lidt her og der - så de få kræfter jeg har bruger jeg på at give noget tilbage her på bloggen. Tilbage forstået på den måde at det jeg trods alt har lært i løbet at min uddannelse ikke er helt spildt.

Jeg har i stedet gjort den her blog til mit 'job' – til et visitkort på de ting jeg kan. Det håber jeg kan være med at at skaffe mig et fleksjob på den lange bane. At nogen læser med her og tænker: ”Sikke en masse begrænsninger hun har fysisk – men kreativiteten og opfindsomheden kan vi bruge”.

Og ja, bloggen er et glansbillede af min virkelighed. For der er ingen der gider læse om hvor træls min hverdag er hele tiden. Den mad jeg viser frem har ofte taget hele dagen at lave med masser af pauser. De arrangementer jeg deltager i koster så mange kræfter at jeg må betale prisen bagefter. Men jeg gør det gerne – for alternativet er at ligge på sofaen resten af livet og ha' ondt af mig selv. Det virker dog som om at jeg ville få mere respekt hvis jeg bare sad og rallede i et hjørne i stedet for at skabe mig en smule liv ud af det der er tilbage af det. Jeg vælger i stedet at omsætte den viden og kunne jeg har til den her blog. Noget jeg kan være stolt af. Og det er livskvalitet for mig.

For jeg har mange fysiske begrænsninger. Fibromyalgi påvirker folk i højere eller mindre grad. Her er hvordan det påvirker mig: konstante smerter i muskler og led. Der er ingen gode dage. Der er dog dage hvor jeg er i stand til at ignorere smerterne bedre end andre og gøre ting jeg gerne vil – og så tage skraldet bagefter. Mit immunforsvar er ødelagt, hvilket resulterer i konstante små betændelsestilstande, forkølelse og hoste – hvilket igen resulterer i en konstant tilstand af feber. Man kan faktisk sige at jeg har en slags kronisk influenza + invaliderende smerter. Søvn er en by i Rusland – det bliver sjældent til mere end 4 timer sammenhængende. Og alle ved vist hvordan manglende søvn alene er er ødelæggende for både krop og psyke. Jeg ved ALDRIG hvad jeg kan forvente af morgendagen. Men nok om syddommen.

Jeg prøver virkelig at være et rummeligt menneske og give plads til andres meninger. Det er bare rigtig svært her. Igen bliver mistanken om socialt bedrageri hevet frem: ”Og der er intet odiøst i at lade sig skille fra manden for at få flere penge ud af systemet? De lægger ikke engang skjul på at de stadig er sammen”. Her på bloggen skriver jeg kun om mig, ikke om de ting som Max slås med. Men fakta er at vi ikke kunne leve sammen og dele hverdagen længere – så den eneste mulighed var at flytte fra hinanden og blive skilt. Alle der læser med her fast har jo kunne følge med i processen. Vi bor hver for sig, lever separate liv og ses ca 1 gang om ugen. Og ja, jeg blev meldt for socialt bedrageri af en anonym anmelder med ondt i røven, var til 'forhør' hos kommunen og sagen blev efterforsket. Men den blev også droppet igen – for der var jo ikke noget i den. Vi er ikke ude på at snyde nogen og det er på ingen måde en måde at ”få flere penge ud af systemet på”. Trist at vi på alle andre fronter får ros for ikke at smide næsten 20 års parforhold på gulvet pga sygdom – men at det alligevel bliver opfattet som forsøg på bedrageri.

Der er forhåbentligt ingen der er er i tvivl om at der skal ydes mange ofre for at spise som jeg gør. Resten af mine udgifter er regnet ud efter et meget stramt budget. Men det er min valg. Mad er min hobby – så det er naturligvis der jeg prioriterer. Og som en skrev på bloggens Facebookside: ”Det er lidt underligt, for hvis du nu ikke var mad-nørd - men veteranbils-nørd og samlede på vereranbilsmodeller og tog til veteranbilsstævner og var en HAJ til at male, tegne, nørkle og samle veteranbiler...ville folk så have så ondt i røven?” .

Og ja, jeg bliver ofte inviteret ud og spise. Der er mange mennesker der gerne vel glæde mig, forkæle mig, aflaste mig i køkkenet og hygge sig sammen med mig – og det gør de ved at invitere mig enten på restaurant eller cafe. Og det tager jeg med glæde imod. Systemet er sådan indrettet at man som førtidspensionist ikke må tage imod penge og gaver fra andre uden at det skal beskattes – eller at det skal modregnes i pensionen fordi det 'bidrager til ens husholdning'. At blive inviteret ud at spise er den eneste ting man med rimelighed kan tage imod. Og det har jeg talt med både kommunen og SKAT om.


Jeg vil gerne slutte dette indlæg med at dele noget som Henriette skrev på min væg på Facebook i går:

REGLER FOR LANGTIDSSYGE MED SYGDOMME DER IKKE KAN SES MED DET BLOTTE ØJE!

1. Laver du noget, så forbered dig på kommentaren: - Jaså, kan du godt det når du er syg? Sagt i en mistænkelig tone.

2. Laver du ikke noget, så forbered dig på kommentaren: - Du må da orke at lave et eller andet, sagt i en bebrejdende tone.

3. Smiler du og er glad, bliver du mødt med kommentaren: - Jeg troede du var syg?.

4. Smiler du ikke, bliver du mødt med kommentaren: - Op med humøret, Vær positiv, så bliver det hele lidt bedre.

5. Deltager du i sociale sammenhænge, så vær forberedt at der altid er nogen der bemærker det, ikke for at de er glade for at se dig der, men fordi de ikke forstår at du orker at komme, da du er jo syg.

6. Lader du være med at deltage i sociale sammenhænge, kommer kommentaren: - Men du har jo godt af at komme ud blandt mennesker.

7. Ethvert svar på spørgsmålet: hvordan har du det? - vil altid være et forkert svar. Enten fordi du er FOR positiv eller FOR negativ.

8. Vær altid klar til at forklare og forsvare, hvorfor du gør det du gør i enhver situation, og vær klar over at dine svar altid vil være genstand for en diskussion.

9. "Friske" personer vil kappes om at fortælle dig løsninger på alle dine problemer - det er bare at gøre som dem !! De har jo holdt sig raske ...

Og der er virkelig en masse sandhed at hente der. Folk har SÅ travlt med at gøre sig kloge på hvad jeg kan og ikke kan, hvad jeg må og ikke må. Jeg er lidt træt af mig selv over at jeg nu skriver det her indlæg for at forsvare mig selv....igen. Men fremover har jeg så noget at linke til når jeg får mails og kommentarer.

Endnu en gang må jeg bede om at man holder en sober tone hvis man ønsker at tilkendegive sin mening. Kom gerne indenfor og tag en snak - men stil de beskidte støvler på måtten udenfor!

64 kommentarer:

  1. 180 grader er et samlingssted for überliberalister, der på nettet gerne sviner alt og alle, der ikke støtter op om deres verdensopfattelse. Ganske morsomt egentligt, da de i deres valg af navn klart indikerer at de ikke ser på hele "sandheden" eller "virkeligheden", men holder sig til deres egen virkelighedsopfattelse.

    Jeg tager dem ikke det mindste seriøst, men opfatter dem som smålige mennesker.

    SvarSlet
  2. Virkelig godt skrevet, og må tilstå at jeg føler mig utrolig lykkelig over, at jeg ikke skal stå mål til dit liv.
    Glæder mig altid over at læse indlæggene på din blog, og håber at alt den modgang der er for tiden ikke tager lysten fra dig

    SvarSlet
  3. Desværre er de værste sygdomme dem man ikke kan se. Ingen ville sige noget hvis du manglede det ene ben.

    SvarSlet
  4. Sirup på tykmælk...hm, det skal jeg da prøve. :-)

    SvarSlet
  5. Det kunne jeg have skrevet selv :) Tak for at du orker, gider og kan formidle lækker mad til os som ikke så dygtige til det - for mig er det inspirerende læsning :)

    Jeg vil ikke kommentere på selve "det" at være førtidspensionist - jeg orker bare ikke. Hver gang er det en kamp for bare at overleve, når man har været i gennem vridemaskinen hos uvidende mennesker.

    Du formulerer det godt - tak for det også :)

    og så et forsigtigt kram til dig ;)

    SvarSlet
  6. Kan kun sige at jeg er glad for at du prioriterer bloggen. :) nyder at læse alt hvad du skriver om mad og deslige. Har prøvet en del af dine fantastiske opskrifter og de virker skisme også for mig :o)
    Du er en af de få rå!! ;)
    Knus herfra.

    SvarSlet
  7. Har ikke mere at tilføje end hvad jeg skrev i går. Fibromyalgi er en led, led sygdom, min faster havde den og sloges i årevis mod lægerne, der mente hun var enten doven, evnesvag eller bare ude på at malke systemet med sin "fupdiagnose".
    Det er simpelthen ikke i orden at køre den slags hetz mod mennesker, der ikke kan arbejde, fordi deres krop stopper dem. Hvis du, med din opfindsomhed og hittepåsomhed skulle være doven eller ugidelig, så ved jeg da ikke hvad jeg selv er.

    SvarSlet
  8. Jeg må virkelig ta' hatten af for, at du har styrke til at stå imod de onde kommentarer.
    Jeg synes, du er så sej! Jeg føler mig virkelig inspireret af, hvad du laver. At du formår at holde gejsten oppe er så flot!
    Jeg ville da selv frygte, at jeg blev en af de mennesker, der bare sad i hjørnet og var syg. Men du laver det, du elsker, og du har ikke givet op, og det er bare så fantastisk flot!

    Stor, stor respekt herfra. Og al kærlighed til dig!

    SvarSlet
  9. osse en stor tak fra mig. fantastisk skrevet og som taget ud af vores hverdag der lever dagligt med denne diagnose og tilhørende pension. Det tog osse mig mange år at acceptere at man ikke kunne det samme som før men må tage dagene som de kommer. tak med sort varmt knus fra sylvia fabricius

    SvarSlet
  10. Jeg har sagt det før og jeg siger det igen!

    Vi har valgt - demokratisk - at vi skal have et velfærdssystem hvor folk som ikke kan selv, skal have hjælp!
    Når man så får udbetalt en førtidspension (HELDIGVIS at det findes) så må folk selv bestemme hvad de bruger pengene til!

    Der er mange som vælger at investere i fantastiske fjernsyn - eller cigaretter - eller alkohol. Det er der ingen der har ondt i r*ven af.

    Hvis man som pensionist skal ligge på maven og krybe af taknemmelighed til sine dages ende - hvor er vi så henne?
    Hvad er det for en syg offerrolle den glade giver vil hive ned over hovedet på en som i forvejen er syg?

    Det er altså IKKE NEMT at vride penge ud af systemet.

    Jeg synes det er grotesk at man vil være sig selv bekendt.
    Jeg nyder dine indlæg Malou, elsker dine madpræsentationer som er til stor inspiration og jeg håber inderligt at nogen en dag får øjnene op for hvilke fantastiske muligheder du rummer!

    Spis glad på restaurant - og bliv endelig ved at inspirere os andre nede på vores leverpostejsniveau.

    SvarSlet
  11. Bøjer mig atter i støvet og synes til stadighed og EVIGHED at du er sej!

    SvarSlet
  12. Virkelig godt skrevet Malou! Jeg synes du er for SEJ!
    Jeg bruger din blog som et opslagsværk og inspiration, glæder mig altid over dine indlæg.

    Har intet til overs for dem der har ondt i røven over dit liv.. det kan kun være uvidenhed der trykker!

    SvarSlet
  13. Godt brølt endnu engang :)
    Men hvor er det trist, at man skal stå til regnskab overfor smålige uvidende mennesker.
    Jeg er selv førtidspensionist pga kronisk sygdom, så jeg kan nikke genkendende til mange af de ting du skriver.
    Knus fra Christina.

    SvarSlet
  14. Søde Malou.... jeg bliver gang på gang overrasket over hvad du skal udsættes for. Men sådan er det åbenbart her i lille Danmark.
    Jeg havde lige fundet klippet med de 9 punkter (som jeg også kan relatere til men et barn med autisme. Der er nemlig nøjagtig de samme fordomme omkring den slags). Men kan se du kender det.

    Stor knus fra Nordjylland
    Annette

    SvarSlet
    Svar
    1. Annette, hvad så, hvis man har FP OG har to børn med autisme - ophæver de to ting så hinanden? ;-)

      Slet
  15. Undskyld ikke for at lave indlæg der ikke handler om mad som så, for det gør at folk også 'lærer' dig at kende og ikke bare ser en kogebog..

    Ja, når det er noget fysisk (og sikkert især hvis det er noget folk ikke kender til) er det lettere at blive accepteret som FP.
    Håber dem med ondt i numsen snart får sig et liv og lader dig være..

    Undskyld - men egentlig så er jeg så træt af når folk får det, at jeg ville ønske at de kunne prøve det selv - bare i 2 uger uden at vide hvor lang tid det ville vare.

    SvarSlet
  16. Godt skrevet! Og om jeg begriber hvad din økonomi rager andre folk, men det er nok fordi det ligger til dem selv at snyde og bedrage systemet hvis de får muligheden, at de ser svindlere og bedragere alle vegne. Tyv tror hver mand stjæler osv.
    Til nogle af de personer der lagde grimme kommentarer til de forrige indlæg; Manner, hvor jeg dog håber for jer at I aldrig bliver kronisk syge og ikke længere kan arbejde, især ikke hvis I skal leve efter jeres egne råd. Forstår I egentlig godt at der er forskel på ikke at ville arbejde og simpelthen ikke at være i stand til det? Idéen om at en førtidspensionist skal leve i dyb armod så vi andre ikke skal føle os "snydt" er simpelthen så utiltalende og usympatisk!
    Jeg arbejder hårdt og mangler absolut ingenting. Jeg går sjældent ud og spiser, for det har jeg ikke råd til, men til gengæld køber jeg da både nyt tøj, rejser og går i biografen/i byen osv.
    Skulle jeg sidde og blive fortørnet over at en person på overførselsindkomst prøver at gøre livet så tåleligt som muligt? Skulle jeg sidde og føle at det var penge der blev taget direkte fra min lomme? Nej, sgu da! Det er penge som denne person har ret til og hvis jeg en dag bliver så uheldig at sidde med kroniske smerter døgnet rundt, ville jeg være rigtig glad for at der også ville blive taget hånd om mig. For jeg betalt skat af min løn og I Danmark har alle sådan set krav på at blive behandlet ordentligt. Det samme har Malou, som jo også har bidraget så længe hun kunne til samfundet.
    Jeres skat går også til at folk med kræft kan komme i behandling, at der ikke er huller i vejene, at der bliver slået græs i de offentlige parker og til at folk med flyveører kan få dem rettet på Statens regning. Er det nu også et problem hvis det ikke er noget I kan få direkte glæde af? Husk på at vores system også kommer jer selv til gode hvis I en dag får brug for det.

    Du håndterer virkelig det her med værdighed, Malou - al respekt!

    SvarSlet
  17. Stort klap på skulderen herfra.

    SvarSlet
  18. Kære Malou

    Alt, der skal siges, er allerede sagt. Jeg kan jo fuldt ud relatere, bortset fra, at jeg ikke bliver udsat for den samme hetz som dig længere (heldigvis). Folk må hjertens gerne bytte med mig også, så jeg kunne holde til de ting, jeg gerne ville og have et job. Det er bare ikke sådan det er, og vi skal vel for h...... ikke straffes for at prøve at få det bedste ud af vores liv? Stop det nu altså.

    Holder meget af din blog og kreativitet, som jeg kun kan håbe, du fortsætter med, samtidig med, at jeg håber, du passer på dig.

    Kh Deborah

    SvarSlet
  19. Hej Malou.

    Jeg håber meget, du opfatter dette i den ånd det er skrevet. Det er ikke en hån eller lignende. Du har min største respekt, for at du orker og bliver ved med at kæmpe er simpelthen SÅ sejt.

    Nederst i dit indlæg blev jeg bare lidt stødt. Hele dette her fokus på "folk" og "de" og den smøre fra en bekendts facebook. Min gode veninde har en sygdom lignende din (men med anden diagnose), og hun er ude for meget af det samme.

    1. Når folk spørger/kommenterer, så er det ikke altid ment som et angreb. Det er nogen gange også bare nysgerrighed.

    2. De "gode" råd folk kommer med, er bare en anden variant af medlidenhed. Ingen hverken kan eller skal sige "det er synd." hele tiden. Det er folk med kroniske sygdomme jo heller ikke ude efter. Kommentarer kan også være angreb, men SÅ mange dårlige mennesker tror jeg altså ikke på, der findes. Min veninde kan også blive lidt overfølsom nogen gange. Gør man hende opmærksom på det, forstår hun egentlig godt, hvad man mener.

    Jeg forstår så godt, det er utrolig irriterende, når folk blander sig i ting som økonomi og private forhold (det rager jo ikke dem) Men spørgsmål, hvad enten de er af høflighed eller interesse, og kommentarer der er ment som opmuntring (f.eks. hvis folk bliver overraskede over at se én i social sammenhæng) er altså ikke altid angreb. Den hudløshed kan, fordi den er fremmed, blive rigtig irriterende for omgivelserne. Og så kan selv den mest forstående person blive lidt spids.

    Jeg håber, du forstod mit budskab. Fortsæt dit fantastiske arbejde. Din blog er så vild.

    SvarSlet
  20. Jeg passede en dame med fibromyalgi (er sygeplejerske) for 3 uger siden.Jeg tænkte på dig, da denne sygdom i sandhed er en sygdom som andre ikke kan se.Denne dame var så smerteforpint, sov ikke om natten og var helt "radbrækket" næste dag, hvilket hæmmede hendes genoptræning. Som sygeplejerske lærer vi en af de vigtigste ting, som alle kan tage med sig: Lyt til patienten og har patienten ondt, så er det altid værd at tro på.Os som møder patienten vurderer altid smerter til værende et mindre niveau end det reelt er.
    Jeg under dig et godt liv- tro mig det er LANGT dyrere at gå ned med depression og andre sygdomme i så ung en alder, end at tage ansvar og få noget meningsfuldt ud af sit liv, som Klidmoster gør.

    SvarSlet
  21. Åh, hvor er folk ufølsomme og ubehagelige! Jeg forstår godt, at du har behov for at forsvare dig selv overfor den slags idioti, jeg ville bare sådan ønske at de, der ikke kan acceptere din livsstil (hvilket jo i sig selv er helt grotisk) ville holde sig væk - for selvfølgelig vil du gerne forklare/forsvare dine valg og din situation, men det er bare så ærgeligt for det tager fokus fra meningen med din fantastiske blog; maden. Og det gavner jo ingen - jeg går ud fra at de fleste læser med netop fordi de gerne vil have smugkig ind i dit køkken-trylleri :) Så måske du kunne overveje at ignorere dem, der kommenterer på den slags og måske ovenikøbet kompromitterer vores højt elskede ytringsfrihed og bare slette de mails/kommentarer, der er negative? :)
    Og endnu engang tak for en skøn og utroligt inspirerende blog!

    SvarSlet
  22. Ved du hvad, jeg tror sg jeg propper dig ind i søndagens prædiken..

    SvarSlet
  23. Leder forgæves efter en like-knap til dette indlæg... Tak for din grundige beskrivelse. Jeg har mødt nogle stykker i mit liv, hvorom jeg tænkte, at de snød systemet (fx på fast overførselsindkomst og tilbød diverse former for arbejde mod betaling), men jeg har ikke tænkt det en eneste gang om dig, siden jeg begyndte at følge din blog. Du har tjekket hvad du må og ikke må.
    P.t. har du nok mere i indtægt end mig, da jeg er på dagpenge, men jeg har IKKE ondt i r**en over det. Alene af den grund at min situation ikke er permanent, ja, jeg er så svineheldig at jeg ikke er begrænset af mit helbred og derfor både kan og vil arbejde og glæder mig helt vildt til at komme i arbejde igen (kommunikation, presse, PR m.m. hvis nogen mangler en).
    Jeg mener, at vi alle kan tilføre samfundet noget af værdi - uanset i hvilken position vi er i. Om det så er at hjælpe naboen eller være en hyggespreder i kvarteret - eller/og betale skat af ens indtægt osv.
    Og jeg mener virkelig, at du, Malou, i dén grad skaber værdi i samfundet! Tak for det og tak for at du ikke bare køber en kæmpesofa (for at ligge i den hele dagen) for alle dine penge, men faktisk via dine prioriteringer/indkøb støtter gode producenter, som laver kvalitetsprodukter, som du igen kreerer dejlige ting med - til stor inspiration og læring for os andre.
    Den værdi du bidrager med i samfundet er at sprede glæde med denne blog og din livsstil - det var der mange der kunne lære noget af...

    SvarSlet
    Svar
    1. FTP og dagpengesats er den samme.

      Slet
    2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  24. Du skal ikke tage dig af dem på 180grader. Det er en klub for folk med arbejde, og vi andre må ikke være med!

    Du skal ikke undskylde, at du sidder og hygger på en cafe med et blad og dyr, lækker mad, mens de går på arbejde. De valgte det ene, du blev tvunget til at tage en pause fra hverdagen. Og hvis du stadig ikke har lyst til at være med i ræset om 10 år, så skal du heller ikke skamme dig over det!

    Brug tiden på at nyde livet! Fortsæt med dit luksusliv - og skid de andre på arbejde et stykke!

    ;-) Knus

    SvarSlet
  25. Jeg er så glad for at du forsvarer dig selv, og os andre, som er ramt af "usynlige" sygdomme...

    Jeg kæmper selv med arbejdsprøvninger og nedsættende kommentarer fra alt og alle...
    "Er du stadig sygemeldt? - Skal du ikke snart have et arbejde?" "Tag dig dog sammen - du kan jo ikke være sygemeldt for evigt" osv osv osv...

    Og det er virkelig ikke særlig fedt at få at vide man malker systemet, når hver eneste dag er en alt for hård kamp, og man ofte bare har svært ved alt andet end bare "at være"

    Det er så dejligt at du orker at skrive om dine kampe! Det hjælper også "os andre"

    TAK Malou! <3

    SvarSlet
  26. Hej

    Indrømmet jeg har ikke læst alle kommentarer til dette og dit forrige indlæg, grunden er at jeg simpelthen ikke kan udholde, at jeg bor i et land, hvor nogle mennesker mener, de er i deres fulde ret til (anonymt) at angribe andre mennesker, deres liv, drømme og sorg. Hvem ved om de bliver ramt af en bil i morgen, og så har jeg en fordom om, at disse personer, nok skal stå forrest i køen og kræve offentlig forsørgelse.
    Jeg kan godt forstå, at du har et behov for stadig at vise omverdenen at du har nogle kompetencer, og at du bruger bloggen til netop det formål, er ene og alene dit valg, som andre mennesker ikke skal anfægte. Fortsæt med det der giver dig livskvalitet, det er jo det der betyder noget for alle syge, gamle unge, private og offentlige ansatte.
    TIL ALLE JER DER ANONYMT GIVER UDTRYK FOR JERES HOLDNING.........SKAM JER, INGEN VED HVAD MORGENDAGEN BRINGER.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej "Dorthe". Du er fuldkommen ligeså anonym som alle andre, så hop ned fra din høje hest. Der er skam også mange f.eks. på 180grader som står frem med billede og navn som er kritiske i forhold til, at folk der modtager førtidspension er så næsvise og dumme, at de bilder sig ind, at det skam ikke er skattekroner som betaler for den førtidspension... Anonymitet er underordnet, det handler om budskabet. Og vi er mange som ikke ønsker at blive registreret i Google for evigt, så respekter det. Vi er ikke alle offentlige personer eller politikere og det betyder ikke, at vi ikke må ytre vores holdninger.

      Personligt ligger jeg alvorligt syg med fysisk kronisk sygdom, men jeg er ikke gået til kommunen for at få alt hvad den kan trække. Jeg lever derfor fattigt og må flytte hjem og få hjælp af min familie. Det er faktisk ikke alle som stiller sig op i køen til kommune-kontoret. Men det er åbentbart så fuldstændig fremmed og uforståeligt for jer? Jeg vil meget nødigt lægge fremmede mennesker til last. Hvad siger du til det?

      Slet
    2. At det må være hårdt ikke at kunne be om hjælp fordi man ikke vil ligge andre til last. Har foriøvrigt altid undret mig over hvornår man ligger andre til last!! Er det altid kun i økonomisk forstand eller er det også når naboens søn forstyrrer min datters undervisning. Eller når alle de som bor i fostæderne kører igennem mit boligkvarter og forurener ... hvem ligger hvem til last? Desideret naivt og uvidende at tro at man ikke ligger andre til last endsige påvirker andres liv. På alle mulige måder. Og at revse en førtidspensionist der rent faktisk formår at bidrage til mange mennesker ... det har ingen steder hjemme. Og er i allerhøjeste grad at ligge andre mennesker til last. Så kom selv ned fra den høje hest.

      Slet
    3. Men skal vi alle gå på kommunen, bare fordi vi måtte have ret til penge fra kommunen?

      Du har undret dig over hvornår man ligger andre til last? Aha, jamen det handler bl.a. om proportioner. At sammenligne eller tilnærmelsesvist sidestille, at "naboens søn forstyrrer din datters undervisning" (som du jo så kan tage op med din nabo, hvis det vitterlig er et reelt problem) med en førtidspension, så har du ingen proportionsfornemmelse. For at finansiere en førtidspension skal en ingeniør arbejde første halvdel af året alene for at finansiere een person på førtidspension. Og så har han ikke betalt skatter til alle de andre ting alle er med til at finansiere i samfundet, hver en krone han har skabt på sit arbejde er gået til een persons førtidspension.

      Ligeledes er dit eksempel på folk der kører igennem dit boligkvarter og "forurener" fuldstændig latterligt proportionsløst. Det giver ingen mening at sammenligne det med flere hundrede tusinde kroner om året. Og hvis du ikke vil bo et sted hvor der er trafik - du ved, hvor dem som arbejder og skaber værdierne, tjener penge og betaler verdens højeste skatter kører på arbejde etc. - så må du jo flytte. Det kan næppe komme som en overraskelse, at der er trafik der hvor du bor, vel?

      At revse en førtidspensionist som er så dum at påstå, at "jeres skattekroner betaler ikke min førtidspension" er fuldkommen på sin plads. Det er jo himmelråbende tåbeligt og vidner om en fuldstændig bizart virkelighedsopfattelse, hvor dem som rent faktisk betaler for hendes livsstil via verdens højeste skatter, er fuldstændig til grin. Hvilken høje hest er det jeg skal ned fra?

      MVH Anonym 12. maj kl. 21.54

      Slet
    4. Du skriver:
      "hvis du ikke vil bo et sted hvor der er trafik... ...så må du jo flytte. Det kan næppe komme som en overraskelse, at der er trafik der hvor du bor, vel?"
      Hmmm jeg tænker:
      Hvis du ikke vil bo i et land, hvor alle betaler skat, så vi kan opretholde et godt velfærdssamfund, så må du jo flytte. Det kan næppe overraske, at du skal betale skat, der hvor du bor, vel??
      Med venlig hilsen Anne

      Slet
    5. Så skriver jeg et navn18. maj 2012 kl. 06.13

      Hej Anne

      Der er skam masser af driftige mennesker som er flyttet væk fra Danmark. Mange af mine venner er flyttet til England, USA, Schweiz. Jeg tror ikke du skal ønske det, for det er dem som betaler skatterne her i landet. Og du ved - det er jo ikke sådan som Klidmoster på topidiotisk vis påstod, at det ikke var "dine skattekroner" der finansierer hendes førtidspension, for hver en krone som I får i førtidspension og overførselsindkomst er TJENT af nogle personer i det private erhvervsliv og betalt i skat.

      Din sammenligning er noget vrøvl. Mit trafik-eksempel har en mening. Det kan ikke sammenlignes med, at jeg skal forvises fra mit land bare fordi jeg ikke har lyst til at finansiere en masse nasserøve der går på kommunen og kræver alt hvad den kan trække og modtager penge og boligsikring og hvad ved jeg.

      Slet
  27. Kære Malou. Først tak fordi du nævner mig i indlægget :-) Jeg blev glad fordi jeg har kunnet bidrage med bare en lille ting i denne gyselige debat.

    Næst.. jeg bliver så ked at tårene triller efter læsning af de indlæg du har følt dig nødsaget til at skrive den sidste tid, for uhh hvor jeg jo kender til problematikken. Dog kan jeg sige at jeg ikke er så udsat som du,ganske givet fordi jeg ikke har stukket næsen så voldsomt frem.

    Det mange bare ikke fatter, er HVOR ondt det gør helt ind til benet, at man IKKE kan arbejde efter de regler der nu engang er sat ( af fuldt og velfungerende politikere .. ). Jeg har jo siden januar sidste år været frivillig uden løn og det har været godt at føle sig værdsat som menneske, MEN de sidste halve år har været nærmest ikke aktivt på DEN front, og det frustrerer mig i den grad.

    Der skal en holdningsændring til og det er en lang sej vej, omtrent så sej som den har været i psykiatrien og udbredelsen af viden om sindets lidelser og hvad deraf følger af invalidering.


    Jeg sender knus og tak fordi du skriver om det, OG så beder jeg om lov til at kopiere dit indlæg ind på min blog ( med div referencer naturligvis ) så endnu flere kan få indblik i livet som pensionist. Jeg orker nemlig slet ikke selv at skrive for tiden..


    Kærlig hilsen
    Henriette

    SvarSlet
  28. Mikkel Friis-Holm12. maj 2012 kl. 09.53

    Er nu på 11. år lykkeligt gift med min kone. "Vi" (hun) havde 10. års jubilæum for sclerose her den 2. maj.
    Hun har fået og kan lige akkurat håndtere et fleksjob på 15 timer om ugen, det efterlader stadig lidt energi til børn, hus og mig til sidst :)
    Hun ser brandgodt ud og er et energisk og kreativt menneske. De tre ting gør at andre mennesker der ikke er tæt på, har svært ved at forstå sygdommen og de begrænsninger den giver.
    Når man så samtidig, som dig, stiller sig offentligt til skue, så må det være uendeligt svært.
    Vi har dog en "normal" indtægt at bygge på.
    Jeg ville ikke være selvstændig og kunne skabe de ting jeg gør, hvis ikke hun havde fået fleksjob, jeg ville, hvis jeg stadig skulle være gift og sammen med min kone og børn. være tvunget til at tage et almindeligt lønjob, såfremt hun var endt på førtidspension. Det sidste er stadig et sværd der hænger over hovedet, da sygdommen jo pludselig kan forværres. Måske når jeg at gøre min chokoladeforretning så rentabel at der stadig vil være plads til det, så fremt det sker.

    Medicinen der hjælper på (kan ikke helbredes) Sclerose koster mellem 100.000,- og 500.000,- pr. patient per år, slip du den løs på 180grader så vil du opleve samme fordømmelse, her bare direkte, i forhold til at man ikke vil være med til at betale til "så lille" en patientgruppe eller hvad deres syge undskyldning nu er.

    Jeg er fuld af taknemmelighed over at leve i et land hvor også usynlige (så vel som synlige) handikaps ikke er det samme som at man skal parkeres i et hjørne, hvor man så kan sidde og savle og skamme sig over at være syg.

    Bliv ved med at skabe og give gode såvel som dårlige dage videre til verden. Det hjælper helt sikkert på al sygdom, og også på raske..., at beskæftige sig med det man er god til og nyder at gøre.

    Knus
    Mikkel

    SvarSlet
    Svar
    1. Du lyder som en dejlig mand:)
      Tak for et behageligt indlæg!

      Og Malou; op i røven med de uvidende.

      Kh Line, Lønneberg

      Slet
    2. Hej Mikkel

      Jeg tror ikke nogen vil have på 180grader vil have problemer med, at din kone får dyr medicinsk behandling. Hun lider af en veldokumenteret alvorlig fysisk sygdom. Jeg kender ikke nogen som ikke synes at den slags fuldstændig uforskyldt alvorlig sygdom ikke skal dækkes af den sundhedsforsikring vi alle er dækket af som danskere.

      Fleksjob er en anden sag, da det kan være ualmindeligt givtigt for nogle, hvilket er dybt asocialt og egoistisk. Det er positivt at hun kan arbejde, men at det så udløser "fuld løn" for den tid hun ikke kan arbejde er bizart og efter min mening hardcore nasseri i de værste tilfælde. Den røde regering lægger også op til at stramme op angående fleksjob - men bizart nok ikke for dem som er i ordningen, som så kan fortsætte med at profittere at være kommet i ordningen på det rigtige tidspunkt og få i nogle tilfælde absurd mange penge fra skatteyderne.

      Dit argument mod 180grader er et stråmandsargument og holder ikke en meter.

      Slet
    3. Nu er fibromyalgi faktisk også veldokumenteret efterhånden. Hjernescanninger viser, at hjernens smertecentre reagerer, ligesom de ville reagere på almindelig smerte. Fibromyalgipatienter har altså lige så ondt, som hvis man kunne påvise en fysisk påvirkning. Man mener, at hjernen overreagerer på smerter, men man ved ikke hvordan det kan behandles. Der er ingen påviselig sammenhæng mellem psyke og fibromyalgi. Som en lille sidebemærkning kan jeg oplyse, at flere sclerosepatienter fejlagtigt i begyndelsen af deres sygdom placeres i "psykosomatisk"-kategorien. Først når deres symptomer bliver meget tydelige, er de så blevet flyttet over i "rigtig"-sygdomskategorien. Jeg kan godt forstå, at du er træt over vores, efter din mening, asocialt samfund, når man tolker verden som du gør. Kan vi begynde med at fastslå, at det er DIN holdning at fleksjobordningen er en egoistisk ordning? Du syntes, at den stærkeste skal overleve, og den svage gå til. Hvis verden var indrettet sådan, så var mange af os sikkert ikke, det er ikke engang sikkert at DU ville være her, selvom du kategoriserer dig selv som en af de stærke. Min erfaring er, at de mennesker der har det syn som dit, aldrig rigtig har kæmpet, og dermed aldrig har afprøvet sin styrke. Kamp er ikke at gå gennem et studie, og få en god karriere. Kamp er at stå op hver dag, selvom du fysisk og psykisk bliver tævet til lirkassemand.
      Vores samfund er blevet et meget rigt samfund, fordi vores velfærdssamfund er bygget op som det er. Det er ikke til diskussion, for det er dokumenteret og bevist. Samfund som du ønsker dig, kan kun forblive rige, hvis der hovedsageligt bor rige mennesker i det. Og sådanne samfund er der ikke så skide mange af, vel? De samfund eksisterer kun, fordi folk er blevet rige i et land, hvorefter de flytter til dette land. Man kunne jo godt argumentere for, at de mennesker der er blevet rige i Danmark, ved hjælp fra alle danskere, der betaler skat, er de absolut største asociale egoister, når de så vælger at skride fra regningen. Hvem der kommer med de største stråmandsargumenter er vist ikke udenvidere din modstander i debatten. Tværtimod prøver du at opstille nogle ret subjektive betingelser for debatten.

      Susie

      Slet
  29. Hej Malou.
    Har fulgt med i din blog i et godt stykke tid. Jeg synes at det er spændene at læse om alle dine fantastiske mad eksperimenter.
    Men jeg synes at det er rigtig ærgeligt at du lade dig "gå på" af alle de negative mails, kommentarer osv. De folk der skriver sådan noget næres af ,at du giver dem opmærksomhed. Når du svare dem og skriver blogindlæg om deres negative holdninger, så får de energi. De søger at få opmærksomhed ved at sætte konflikter og intriger i gang. Det er ligesom " vi andre" søger mod kærligheden og anerkendelse, så søger De mod det negative.
    Så det allerbedste ville være at ignorere Dem. Så holder de op på et tidspunkt med at kontakte dig, for så får de ikke hvad de er ude efter.
    Mange kærlige hilsner
    Charlotte G

    SvarSlet
  30. Jeg synes lige I skal tage en slapper. Det som der bliver kritiseret er den himmelråbende og pinlige uvidenhed (eller retter dumhed) som det oprindelige indlæg var udtryk for, når det blev påstået af klidmonsteret, at andre folks skam ikke betales hendes pension over skatten...! JO VI GØR! Der skal gå en højtlønnet person på arbejde i fuld tid og betale ALLE SINE SKATTEKRONER bare for at finansiere een person på førtidspension. At klidmonsteret ikke forstår det er himmelråbende provokerende. Hvor fanden tror du penge kommer fra? De kommer ikke af ingenting eller bliver "trykt i nationalbanken"; nej, der skal skabes værdi via arbejdsindsats for HVER EN KRONE der gives i offentlig forsøgelse.

    Det er frygteligt svært at sætte sig ind i andres situation og sygdom. Men for os der nok lider mere af fysisk sygdom, men ikke render til kommunen for at tigge og kræve vores ret men i stedet lever fattigt og med hjælp fra familie (som burde være dem som hjalp først og fremmest), bliver voldsomt provokeret af den selvfølgelighed som I modtagere af offentlige ydelser bare rager til jer af andre folks penge.

    Det er simpelthen for naivt at tro, at der ikke er en masse mennesker som uberettiget modtager alverdens ydelser og gør meget for at sygeliggøre sig selv for at kunne få førtidspension. Der bliver søgt på nettet efter "diagnoser", som de render rundt for at få bekræftet, for det gælder om at få sig den førtidspension, fordi man måske er et lidt svagt menneske som kun ville kunne tjene lidt og arbejde lidt.

    Det er et frygteligt dilemma, og intet er værre end at folk ikke tror og accepterer, at man er syg. Men hvis det nu ikke var sådan, at der ikke var en stor gevinst ved at få diagnoser på alle mulige mærkelige sygdomme, så ville folk have meget lettere ved at forstå, tro på og acceptere, at mennesker kan være syge uden at man lige kan se det. Ja, det er surt at lide af noget der ikke er synligt eller lige er kræft (den store bonus-sygdom som alle har respekt for). Men hvorfor skal det at få diagnoser udløse en masse penge og offentlig forsørgelse for andre folks penge? Det er horribelt at læse på K10 og hvad har vi, hvordan folk de sygeliggør sig selv og ser det som en karriere at få overtalt sagsbehandleren til at tildele pension. Det er så umynddiggørende. Realiteten er, at der er kulturer i Danmark, hvor det bliver fejret med orthellokage når man har fået scoret sig førtidspensionen. For så er man "set for life" og kan leve det liv man ønsker. Men for andre folks penge! Det absurde er, at der i disse kulturer er så lille motivation for at klare sig selv, bl.a. fordi at de ikke vil kunne tjene ligeså mange penge som en pension giver.

    Og så må I også kunne se, at der er noget rivravruskende galt, når pludselig alle mulige opfindsomme psykiske diagnoser pludselig er eksplodere - ikke mindst fordi de kan udløse en førtidspension. Det er synd for dem med alvorlige fysiske lidelser som får sværere ved at få hjælp.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anonyme,
      Du kommer med nogle virkelig sure opstød til en person, som bestemt ikke har brug for dine udredninger og Klidmoster forstår på trods af sine smerter og førtidspension at være til stor inspiration for mange af os, som har stor glæde af hendes blog. Med dine iskolde holdninger bør du holde dig væk fra dette forum, som har en masse ulønnet værdi for os andre.

      PS: Hvà nu hvis du blev kørt over af en damptromle? Ville du så forblive anonym?

      Janni Rolsted

      Slet
    2. Hvilke psykiske diagnoser taler du om?

      Slet
  31. Kære Malou, det er gribende at læse! Du har den smukkeste blog i Danmark, og dine opskrifter og arbejdsbeskrivelser er en gave til os alle. Pas godt på dig selv. Din ærlighed er beundringsværdig, men er jo også med til, at du må kæmpe mod uvidenhed.
    Varme klem!

    SvarSlet
  32. Der er er vist nogen her der ikke er kalr over hvad satsen for førtidspension er, for det er dælme ikke noget man bliver rig af.. Det handler om prioteringer, hvad man har råd til. Og så spiller det selvfølgelig også ind om man f.eks har gæld der skal betales af, og igen om man bor sammen med en partner. Men uanset hvordan man vender og drejer det, så bliver man dælme ikke rig af en pension. Syntes virkelig det er skammeligt, hvordan visse personer kommentere herinde..

    SvarSlet
    Svar
    1. Aha. Som førtidspensionist i Danmark tilhører du sandsynligvis top 1% rigeste i verden. Som det fremgår her http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1685615.ece

      Det er mange penge at modtage hver måned fra fremmede mennesker. Husk på, at hver krone man modtager i førtidspension skal tjenes af andre mennesker. En vellønnet ingeniør skal arbejde første halvdel af hver måned bare for at tjene nok til at finansiere een enkelt person på førtidspension.

      Jeg synes ikke andre mennesker og slet ikke staten skal blande sig i, hvad folk bruger deres penge til. Det er derfor sukker-skat og fedt-skat og alt det andet formynderi er fuldkommen uacceptabelt.

      Det ændrer dog ikke ved, at overførselsindkomsterne er for høje i Danmark og at alt for mange er på overførselsindkomst og ikke mindst førtidspension.

      Din "skammelighed" er at tale udenom substansen. Det som virkelig er skammeligt er den fuldkomne blindhed visse folk har for, at når de modtager førtidspension eller anden overførselsindkomst er hver en krone en der er tjent af andre mennesker ved at de er gået på arbejde. Det skammelige er, at være så uvidende at man kan påstå, at "dine skattekroner betaler ikke min førtidspension". For det gør den jo! Alle penge skal skabes f.eks. ved at arbejde. Intet kommer "gratis" eller af sig selv.

      Slet
  33. Du skal ikke forklare dig overfor mig. jeg er bare glad for det du giver "tilbage".
    Jeg er misundelig på din kreativitet og entusiasme i et køkken men jeg vil ikke bytte til nogen tid. Tænk at du skal bruge så meget tid på og forsvare de få gode ting du har fået af livet (pasionen for mad og Max). Hvor er folk dog smålige.

    SvarSlet
  34. Kære Malou,
    Det kan godt være, at du har mistet din arbejdsevne, og at du ikke har dit gode helbred...
    Men der er INGEN der skal tage din værdighed fra dig!
    Den er din og den skal du holde fast i!
    Jeg elsker din blog, dit gåpåmod og din kulinariske opfindsomhed.
    Kærlig hilsen Anne

    SvarSlet
  35. Kære Malou,
    jeg sidder med tårer i øjnene af bar hidsighed på dine vegne. Hvordan kan folk være så usandsynlig snæversynede ikke at kunne se din livslyst mellem linierne i alt hvad du skriver?
    Vær den du er, gør det du kan, nyd det du når!
    De kærligste hilsener fra en fremmed der fandt din side ved et tilfælde, men helt klart bliver en hyppig gæst.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvem kan ikke se Klidmosters "livslyst mellem linjerne"? Og hvem skulle have et problem med denne livslyst? Hvem er snævertsynede?

      Det mest snævertsynede som folk med rette har taget på vej over er, at Klidmoster i et indlæg påstod, at "dine skattekroner betaler ikke min førtidspension", hvilket jo er så umådeligt tåbeligt at hævde! Jo, hver en krone der udbetales i førtidspension er finansieret ved, at nogen er gået på arbejde og skabt værdi og betalt skat! Det er virkelig mange penge man kan modtage i førtidspension og der er alt for mange danskere på førtidspension og lignende. Og et er en rystende disrespekt for dem som går på arbejde hver dag og tjener penge, for så at aflevere halvdelen eller mere af det de tjener til folk på førtidspension. Især hvis denne førtidspension er "vundet" på suspekte kriterier

      Hvis dem som modtager overførselsindkomst som førtidspension har et så forskruet opfattelse af virkeligheden, at de ikke forstår, at hver en krone de får er BETALT AF ANDRE som har måtte arbejde for at TJENE den krone, så er der noget rivravruskende galt. Så kan det ikke undre, at folk ingen moralske kvababbelser har, med bare at modtaget alt hvad de kan fra "kommunen". Men det bygger i så fald på en horribel misforståelse.

      Men det kan også være, at folk bare er fuldstændig ligeglade med, at de store overførselsindkomster de modtager er betalt af fremmede mennesker, som fordi de skal betale en så høj skat ikke selv har mulighed for at hjælpe deres familie og venner eller selv råde over de penge de selv har tjent?

      Det skændige, det hidsigheds-fremkaldende er den egoistiske arrogance og absurde retfærdiggørelser med hvilken visse mennesker fuldstændig skamløst modtager overførselsindkomst/førtidspension fra mennesker de ikke kender i dette verdens hårdest beskattede land.

      Slet
    2. Det skændige, det hidsigheds-fremkaldende er den egoistiske arrogance og absurde retfærdiggørelse med hvilken visse mennesker fuldstændig skamløst kommenterer anonymt, for så kan man jo lukke al sit nonsens ud uden at stå til ansvar. Og derved taber det al legitimitet.

      Slet
    3. Så skriver jeg et navn18. maj 2012 kl. 06.06

      Hej ANONYM (LOL!)

      ALLE i denne debat er anonyme for mig! Måske lige med undtagelse af Klidmoster, som jeg kan se et lille frimærke-billede af og sikkert også finde navnet på. Men jeg kender hende ikke. Hun er for mig totalt anonym. Jeg aner ikke hvor hun bor eller hvem hun er.

      Det er godt nok komisk at du skriver din kommentar, hvor du i stedet for at forholde dig til substansen prøver at skifte emne til den evindelige og latterlige "anonym"-undskyldning.

      Slet
  36. Jeg er selv førtidspensionist og kan følge alt det du skriver. Jeg føler med dig, både fordi du skal høre på alt det pis fra folk, og fordi du har det så skidt. Kram fra mig.

    SvarSlet
  37. Hej Malou,
    Tak for dine skriverier du deler med os andre, end skønt du ikke skylder nogen forklaringerp.g.a. din situation. Jeg er bare så glad for at du trods alt magter at bruge dit "overskud" på os, som esker din blog og ikke vil undvære den.
    Mange knus fra Janni

    SvarSlet
  38. tror det er op i hjernen, den er galt med,
    Ikke jeres led...

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er da omtrent lige så gammel at høre på, som de unge mennesker jeg arbejder med til hverdag. Hvad blev der af respekten? Vi må da håbe at du 7-9-13 altid vil bevare dit gode helbred og arrogance. For arrogancen kan du nok næppe betale din husleje med! Jeg har faktisk lidt ondt af mennesker som dig, der har skyklapper på. Du er måske meget ensom? Du går ihvertfald glip af en masse dejligt her i livet, hvis ikke du løsner lidt op for det der. Pessimister lever forøvrigt også kortere tid, rent statistisk.
      Så knus til dig, smil til verden og ta' en chill pill :)

      Slet
    2. Og det var som svar til anonym, hvis nogen skulle være i tvivl ;O)

      Slet
  39. Kære Malou
    Du skal bare vide, at jeg gladeligt betaler min topskat med den viden, at den bl.a går til, at du og andre kronisk syge kan få en hverdag til at fungere.

    SvarSlet
  40. Er først lige stødt på din blog nu - ledte efter en hurtig hjemmelavet is børnene selv kunne lave, mens jeg lavede aftensmad og kondenseret mælk, rigtig mælk og vanille/jordbær/lakrids blev et hit :-)
    Jeg kender ikke til selv at have skjulte sygdomme, men har et ord som jeg prøver at leve efter: "misund ikke andre deres umiddelbare glæde, når du ikke kender deres skjulte sorger" Håber solen skinner på dig!

    SvarSlet
  41. Hej ville lige høre om det var i orden at jeg citere dine 9 punker på min blog, i et kommende indlæg?
    mvh Fie

    http://fiesfarver.blogspot.dk/

    SvarSlet
    Svar
    1. Som du kan se er det selv noget jeg har lånt et andet sted - så slå dig endelig løs :-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...